FilmFyn Årsrapport 2019

Page 1

Ã…RS RAPPORT

2019


1

Forside: Trine Dyrholm i ERNA I KRIG. Foto: Jo Voets / Sandra Guldberg Kampp i KØD & BLOD. Foto: Chr. Geisnæs.

INDHOLD ÅRET DER GIK

2

STØTTEPOLITIK OG EFFEKTER

5

PRODUKTIONS- OG UDVIKLINGSSTØTTE

7

UDDANNELSE OG REKRUTTERING

15

FYN ER FILM

17

EVENTS OG ARRANGEMENTER

19

ÅRET DER GIK I ORD OG BILLEDER

21

FYNSKE FESTIVALER

23

FAKTA OG NØGLETAL

25

FilmFyn Årsrapport 2019, udgivet april 2020 Tekst og redaktion: FilmFyn Fotos: Andreas Bastiansen, Jo Voets, Henrik Petit, Rolf Konow, Framegrab, Kavian Borhani, Teddy Bruslund, Lars Henrik Ostenfeld, Aurélie Lamachère, TV 2 og Emilia Staugaard.

Optagelser til INTO THE ICE. Foto: Lars Henrik Ostenfeld

FilmFyn A/S Østergade 17 st. 5600 Faaborg Tlf.: +45 6261 1762 CVR: 27220622 www.filmfyn.dk


ÅRSRAPPORT 2019

2

ÅRET DER GIK

To nye kommuner i FilmFyns ejerkreds, nye økonomiske rammer, flere end 1.000 optage- og postproduktionsdage, gallapremierer, uddannelsesaktiviteter og meget mere. Fyn er blevet en stærk og central aktør i det danske film- og medielandskab.

Instruktør Søren Kragh-Jacobsen under optagelser til LILLE SOMMERUFGL i Kerteminde Kommune. Foto: Andreas Bastiansen. 2019 har været et flyvende år for fynske filmaktiviteter og den fynske filmbranche.

Fyn er blevet en meget central aktør i det danske film- og medielandskab.

Året startede med, at Odense og Kerteminde kommuner blev en del af FilmFyns ejerkreds. Samtidig blev FilmFyns økonomiske ramme udvidet med en statslig kulturbevilling på knap 24 mio. kroner årligt frem til 2023. En gevinst til Fyn og en gevinst, som ikke havde kunnet ladet sig gøre uden det solide fundament, som FilmFyn står på i kraft af de fynske ejerkommuner.

NY STRATEGI

Fyn har fået en større national filmkulturel forpligtelse, som har erhvervsmæssig effekt lokalt. Fire til seks spillefilm om året skal optages helt eller delvist på Fyn; antallet for dokumentarfilm er seks til otte, og hertil kommer en tv-serie. Samtidig yder FilmFyn udviklingsstøtte i en større grad end hidtil. Alt sammen er med til at sikre de bedste projekter til Fyn.

På baggrund af dette stærke grundlag vedtog FilmFyns bestyrelse i marts 2019 en strategi, hvor filmstøtten skal være motoren i etablering af nye arbejdspladser og rekruttering til filmbranchen og i styrkelse af regional og national synlighed af Fyn som film- og kulturø. I april fik vi motoren til at køre, og der blev meldt sigtelinjer ud til filmbranchen: Hvor mange film vi vil støtte? Hvilke typer af film skal støttes? Hvordan skal støttebeløbets størrelse udmåles? Og hvilke aftalemæssige vilkår skal støtten i øvrigt gives på? Filmbranchen har taget rigtig godt imod FilmFyns udmelding, og tilbagemeldingerne lyder, at FilmFyn fremstår fleksibel og transparent. Den fynske dimension - som er grund-


3

...Året der gik

Hovedcastet under optagelser til JAGTSÆSON. Foto: Andreas Bastiansen.

Optagelser til HARPIKS i naturen omkring Nakkebølle. Foto: Luis Alberto Rodriguez.

Sebastian Jessen i rollen som politibetjenten Jakob i tv-serien ALFA. Foto: Emilia Staugaard.

laget for vores støttepolitik - er til stede på alle parametre, og hovedelementerne i strategien er naturligt udsprunget af netop den fynske dimension: • Produktionerne skal engagere fynske trainees, som via sidemandsoplæring får et afgørende løft på vej mod et professionelt niveau som filmarbejder. • Produktionerne skal stille op til setbesøg for den fynske presse, og Fyn skal have den første danske premiere. • Produktionerne skal bruge penge på Fyn - på ophold, på engagement af fynske filmarbejdere, på brug af fynske virksomheder osv.

Alene i 2019 har der været flere end 1.000 optage- og postproduktionsdage på Fyn med en omsætning i de fynske ejerkommuner på knap 45 mio. kroner. Hovedparten af de støttede produktioner har taget medansvar for at opkvalificere den fynske filmbranche via trainee-ordninger, og fynske filmvirksomheder har i årets løb fået følgeskab af minimum to nye selskaber, og flere er på vej. Det har været en fornøjelse at se, hvor mange fynske filmarbejdere vi møder, når vi besøger produktionerne. Der er fynske filmarbejdere på alle produktioner, og på de allerfleste produktioner er det et tocifret antal.


ÅRSRAPPORT 2019

4

ØGET KENDSKAB TIL DEN FYNSKE FILMBRANCHE I november lancerede FilmFyn en ny online-database www.fynerfilm.dk - hvor fynske filmarbejdere og filmrelaterede virksomheder kan registrere sig. På den måde bliver det lettere for produktionsselskaberne at finde de nødvendige medarbejdere og firmaer, og det er også her, at trainees kan reklamere for sig selv. Og flere tiltag er på vej for at øge kendskabet til den fynske filmbranche - både hos den københavnske filmbranche og internt hos de fynske filmarbejdere. En fælles fynsk brancheidentitet er nødvendig for at udvikle et stærkt og fagligt konkurrencedygtigt filmmiljø, og bl.a. derfor har FilmFyn indgået et samarbejde med Odense International Film Festival - OFF, Odense Filmværksted og SVEND. Et samarbejde, der netop skal styrke den fynske filmbranche og understrege Fyns centrale rolle i dansk film. Forude venter nye strategiske indsatser, bl.a. igangsættelse af flere uddannelsesinitiativer. De første skridt er allerede taget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som har udviklet et tilvalgsfag i film til serviceøkonomuddannelsen. Stort til lykke, godt initiativ og mere af den slags. Her har FilmFyn en vigtig rolle som initiativtager. Glæden ved filmhåndværk og filmforståelse kan ikke starte for tidligt. Dét ved de fynske skoler, som siden 2010 har været stærkt engagerede i mobilfilmkonkurrencen EDIT24, der er støttet af Kulturministeriet og Kulturregion Fyn. I efteråret 2019 overtog FilmFyn driften og videreudviklingen af EDIT24, som hvert år samler over 200 skoleklasser og deres lærere om at skabe kortfilm i undervisningen. Ikke kun uddannelse hænger tæt sammen med film; det gør turisme også. Koden skal knækkes, så film på Fyn bliver knyttet tættere sammen med turisme på Fyn. Mange danske film og tv-serier har et stort kommercielt potentiale til at skabe oplevelsesøkonomiske effekter for Fyn. Det kræver en målrettet turismeindsats, og dén nød skal knækkes.

KLAR TIL AT SPEJLE HELE LANDET I troen på, at den nye regering hurtigt ville genåbne medieforliget, lancerede FilmFyn i august 2019 et oplæg med titlen ”Tv-serier fra hele landet”: Et fuldfinansieret forslag - og en naturlig forlængelse af filmaftalens intentioner om at styrke ”film fra hele landet” - som vil give FilmFyn mulighed for at støtte to til tre tv-serier om året, ud over den ene, som budgettet giver mulighed for i dag. Regeringen har meldt ud, at medieforligsforhandlingerne begynder i 2020. FilmFyn er parat og klar til - sammen med de mest kreative danske tv-serie-skabere - at skabe større diversitet og spejle hele landet i de store fortællinger til de små skærme.

Behind the scenes fra optagelser til MADKLUBBEN i Svendborg. Foto: Jens Wognsen.

FILM TIL ALLE ”Filmstøtten skal sikre et rigt og varieret udbud af danske film, der opfylder befolkningens ønsker til dansk film og bryder nye veje. Der skal være film til de mange, de unge, børnene og de nysgerrige. Til dem der går i biografen, dem der bliver hjemme og dem der tager filmen med på farten. [...] Danske film skal produceres i og afspejle livet i hele Danmark.”

(FILMAFTALE 2019-2023)

Det har været et flyvende år for FilmFyn. Til tider har det føltes som om, at vi bygger flyvemaskinen, mens vi flyver. Det gør vi, fordi vi brænder for at give filmbranchen og Fyn effekt af den nye filmaftale og det politiske ønske om ”film fra hele landet”. Tak til FilmFyns medarbejdere, som har leveret en stor indsats for at være klar med det administrative apparat, som forvaltningen af de nye statslige midler kræver, og klar med ny støttepolitik og nye ansøgningsprocedurer. Tak til FilmFyns bestyrelse for deres bidrag og beslutninger; til de mange lokale samarbejdspartnere; til filmbranchen, som leverer de gode historier; til de fynske kommunalpolitikere, som står sammen om kultur og erhverv, og til fynboerne, som altid stiller op, når en filmproduktion melder sin ankomst.

Klaus Hansen Adm. direktør


5

STØTTEPOLITIK OG EFFEKTER Med produktionsstøtte til otte spillefilm, fem dokumentarfilm og to tv-serier, udviklingsstøtte til syv spillefilm, otte dokumentarfilm og to tv-serier samt støtte til fem fynske talentfilm har 2019 været et begivenhedsrigt filmår for hele Fyn. I 2019 har FilmFyn givet produktionsstøtte til 15 produktioner fordelt på otte spillefilm, fem dokumentarfilm og to tv-serier. Det samlede støttebeløb udgør lidt over 25 mio. kr., og FilmFyns gennemsnitlige støtteandel i produktionerne udgør 10 procent. Derudover har FilmFyn i 2019 givet udviklingsstøtte på i alt knap 2,4 mio. kroner fordelt på syv spillefilm, otte dokumentarfilm og to tv-serier. Hertil kommer en mindre støtte på i alt 200.000 kroner, som er tildelt fem fynske talentfilm. De produktioner, som FilmFyn har givet produktionsstøtte i 2019, forventes at generere mere end 1.000 optage- og postproduktionsdage bredt fordelt i FilmFyns ejerkommuner.

SÅDAN BRUGTE FILM- OG TV-PRODUKTIONERNE PENGENE PÅ FYN I 2019

9%

6%

Ophold/forplejning

15 %

Filmudstyr

6% 11 %

Filmlønninger

2019

19 %

Lokation/studie/dekoration Transport Forproduktion/filmadministration

34 %

Postproduktionsfaciliteter og materialer

FILMFYNS STØTTEPOLITIK

Dertil kommer aktivitet i forbindelse med forproduktion, casting og valg af locations samt omtale og synlighed, når skuespillere og producenter præsenterer film og tv-serier ved særlige fynske gallapremierer.

Når FilmFyn støtter udvikling og produktion af danske spillefilm, animationsfilm, kort- og dokumentarfilm og tv-serier, er formålet først og fremmest at understøtte produktioner af høj kunstnerisk og populærkulturel kvalitet med en relevant fynsk dimension - fortællemæssigt og/eller produktionsmæssigt.

De produktioner, som FilmFyn har givet udviklings- og produktionsstøtte til, forventes at omsætte lokalt for 44,6 mio. kroner.

TO SPOR OG FIRE ORDNINGER

De afkast og målbare effekter, som FilmFyns investeringer og aktiviteter forventes at skabe indenfor områderne kunst og kultur, markedsføring og branding og erhvervsmæssige effekter, er et af flere kriterier, som indgår, når det vurderes, om en produktion er attraktiv at støtte for FilmFyn. Andre vurderingskriterier er fx de målsætninger for den statslige filmpolitik, som fremgår af regeringens og folketingets filmaftale for 2019-2023. Hertil kommer brug af fynske filmarbejdere og trainees, brug af fynske locations, mulighed for kommerciel succes, den gode historie og evnen til at fremme filmkunsten og filmkulturen og markedsføre Fyn og de enkelte kommuner. FilmFyn anlægger en helhedsbetragtning ved vurdering af projekterne.

Eftersom FilmFyns støttemidler består af statslige midler fra Filmaftalen 2019-2023 og kommunale midler fra fondens fynske ejerkommuner, er der to spor i fondens støttepolitik, som rummer i alt fire støtteordninger.

SPOR 1: PRODUKTIONS- OG UDVIKLINGSSTØTTE TIL SPILLEFILM OG DOKUMENTARFILM FilmFyns midler fra Filmaftalen, som skal anvendes til produktions- og udviklingsstøtte til spillefilm og dokumentarfilm, udgør gennemsnitligt 24 mio. kroner pr. år.

SPOR 2: PRODUKTIONS- OG UDVIKLINGSSTØTTE TIL TVSERIER OG PRODUKTIONSSTØTTE TIL FYNSKE TALENTFILM FilmFyns kommunale midler fra fondens ejerkommuner, som skal anvendes til produktions- og udviklingsstøtte af tv-serier og fynske talentfilm, udgør gennemsnitligt 4,2 mio. kroner pr. år.


ÅRSRAPPORT 2019

6

FILMFYN SIDEN 2003 Siden 2003 er flere end 114 spillefilm, dokumentarfilm og tv-serier blevet optaget helt eller delvist i de fynske medlemskommuner. FilmFyn har i årene 2003 til 2019 investeret i og støttet optagelser og postproduktion af produktioner med mere end 162 mio. kroner, og produktionerne har genereret en samlet omsætning på Fyn på 339 mio. kroner med en samlet spend-faktor på 2,1. FilmFyns gennemsnitlige støtteandel af produktionernes samlede finansiering udgør 7 procent for hele perioden. Optagelser til JACOB A. RIIS. Foto: Teddy Bruslund.

FIRE STØTTEORDNINGER:

Der kan søges manuskript- og udviklingsstøtte (dog ikke under FilmFyns Talentpulje) og produktionsstøtte.

• Spillefilm • Dokumentarfilm • Tv-serier • FilmFyns Talentpulje

Den aktuelle status for allokerede midler kan ses på FilmFyns hjemmeside:

WWW.FILMFYN.DK/FUNDING/STOETTETILDELINGER

FILMFYNS ÅRLIGE SIGTELINJER

24,0 MIO. KR. FILMFYNS FILMAFTALEMIDLER

4,2 MIO. KR. FILMFYNS KOMMUNALE MIDLER

SPILLEFILM 19,3 mio. kr. DOKUMENTARFILM 4,7 mio. kr. TV-SERIER 3,9 mio. kr. FYNSKE TALENTFILM 0,3 mio. kr.

PRODUKTION 18,3 mio. kr. UDVIKLING 1 mio. kr. PRODUKTION 3,1 mio. kr. UDVIKLING 1,6 mio. kr. PRODUKTION 3,7 mio. kr. UDVIKLING 0,2 mio. kr. PRODUKTION 0,3 mio. kr.


7

PRODUKTIONSSTØTTE 2019 I 2019 har FilmFyn givet en samlet produktionsstøtte på lidt over 25 mio. kroner. Støtten er givet til 15 produktioner fordelt på otte spillefilm, fem dokumentarfilm og to tv-serier. I gennemsnit udgør FilmFyns støtteandel i produktionerne 10 procent.

Jesper Christensen, Bodil Jørgensen og Gustav Giese under optagelserne til DE FORBANDEDE ÅR. Foto: Chr. Geisnæs.


ÅRSRAPPORT 2019

8

SPILLEFILM

JAGTSÆSON

Nordisk Film Production Manuskript: Claudia Boderke, Lars Mehring Instruktion: Tilde Harkamp Producer: Tomas Radoor Medvirkende: Mille Dinesen, Lærke Winther, Stephania Potalivo, Lars Ranthe m.fl. Locations: Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Kerteminde og Svendborg Premiere: 3. oktober 2019

SPILLEFILM

FAR TIL FIRE OG VIKINGERNE

ASA Film Production Manuskript: Gitte Løkkegaard, Martin Miehe-Renard Instruktion: Martin Miehe-Renard Producere: Hans Ungfelt, Henrik Møller-Sørensen Medvirkende: Martin Brygmann, Elton Rokahaim Møller, Coco Hjardemaal, Thomas Bo Larsen, Naja Münster m.fl. Locations: Faaborg-Midtfyn og Odense Postproduktion: Faaborg-Midtfyn Premiere: Forventet 8. oktober 2020

SPILLEFILM

ERNA I KRIG

Nimbus Film Manuskript: Bo Hr. Hansen, Henrik Ruben Genz Instruktion: Henrik Ruben Genz Producere: Birgitte Hald, Nynne Selin Eidnes Medvirkende: Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen, Sylvester Espersen Byder m.fl. Location: Langeland Premiere: Forventet 17. september 2020


9

SPILLEFILM

DE FORBANDEDE ÅR

Space Rocket Nation Manuskript: Anders Refn, Flemming Quist Møller Instruktion: Anders Refn Producer: Lene Børglum Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuter, Gustav Dyekjær Giese m.fl. Postproduktion: Faaborg-Midtfyn Premiere: 9. januar 2020

SPILLEFILM

LILLE SOMMERFUGL

Snowglobe Manuskript: Søren Kragh-Jacobsen Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen Producere: Mikkel Jersin, Eva Jacobsen, Katrin Pors Medvirkende: Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster, Peder Thomas Pedersen, Mia Lyhne m.fl. Locations: Svendborg, Nyborg og Kerteminde Postproduktion: Svendborg Premiere: Efterår 2020

SPILLEFILM

MADKLUBBEN

Nepenthe Film Manuskript: Anne-Marie Olesen Thinghuss Instruktion: Barbara Topsøe-Rothenborg Producere: Nina Lyng, Eva Juel Hammerich Medvirkende: Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt, Stina Ekblad, Rasmus Botoft, Troels Lyby, Mia Lyhne m.fl. Locations: Odense og Svendborg Postproduktion: Odense Premiere: Forventet 19. november 2020


ÅRSRAPPORT 2019

10

SPILLEFILM

FAMILIEN JUL OG NISSEHOTELLET

Pixy Film Manuskript: Carsten Rudolf Instruktion: Carsten Rudolf Producer: Thomas Lydholm Medvirkende: Pelle Krusbæk, Alfred Larsen, Paw Henriksen, Marie Askehave, Liv Brandorff m.fl. Locations: Odense og Nordfyn Premiere: Forventet november 2021

SPILLEFILM

BENELUX

(arbejdstitel) Profile Pictures Manuskript: Christian Tafdrup, Mads Tafdrup Instruktion: Christian Tafdrup Producer: Jacob Jarek Medvirkende: Morten Burian, Sidsel Siem Koch, Fedja van Huêt og Karina Smulders Locations: Faaborg-Midtfyn, Odense og Nyborg Premiere: Forventet 30. august 2021

DOKUMENTARFILM

JACOB A. RIIS

Saxofilm Manuskript: Klaus Birch Instruktion: Teddy Bruslund Producere: Klaus Birch, Tom Buk-Swienty Locations: Faaborg-Midtfyn, Odense og Svendborg Postproduktion: Svendborg Premiere: Forventet september 2020


11

DOKUMENTARFILM

CHOKOLADEKRIGEN Made in Copenhagen Manuskript: Miki Mistrati Instruktion: Miki Mistrati Producer: Helle Faber

Postproduktion: Faaborg-Midtfyn Premiere: Forventet efterĂĽr 2020

DOKUMENTARFILM

BOKSEDRENGENE

Made in Copenhagen Manuskript: Andrea Storm Henriksen Instruktion: Andrea Storm Henriksen Producer: Heidi Kim Andersen Location: Odense Postproduktion: Odense Premiere: Forventet marts 2021

DOKUMENTARFILM

INTO THE ICE

Hansen & Pedersen Film & Fjernsyn Manuskript: Krister Moltzen, Lars Henrik Ostenfeld Instruktion: Lars Henrik Ostenfeld Producer: Malene Flindt Pedersen Postproduktion: Odense Premiere: Forventet marts 2021


ÅRSRAPPORT 2019

12

DOKUMENTARFILM

TO BULER

Tambo Film Manuskript: Andrias Høgenni Instruktion: Andrias Høgenni Producer: Rikke Tambo Andersen Location: Odense Postproduktion: Odense Premiere: Forventet november 2020

TV-SERIE

TINKA OG KONGESPILLET (24 afsnit)

Cosmo Film Manuskript: Flemming Klem, Ina Bruhn, Stefan Jaworski Instruktion: Christian Grønvall Producer: Sille Sterll Medvirkende: Josephine Højbjerg, Albert Rosin Harson, Rosita Gjurup, Neel Rønholt, Birthe Neumann, Peter Gantzler, Paw Henriksen, Christian Tafdrup, Ellen Hillingsø m.fl. Locations: Assens, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Premiere: 1. december 2019

TV-SERIE

ALFA (8 afsnit)

SF Studios Production Manuskript: Milad Avaz Instruktion: Milad Avaz Producere: Misam Avaz, Lars Bjørn Hansen Medvirkende: Andreas Jessen, Sebastian Jessen, Besir Zeciri, Thomas Levin, Lars Mikkelsen m.fl. Locations: Assens, Odense og Svendborg Premiere: Forventet premiere 2021


13

Hovedcastet under optagelser til FAR TIL FIRE OG VIKINGERNE i Jim Lyngvilds Vikingeborg i Faaborg-Midtfyn Kommune. Foto: Andreas Bastiansen.

UDVIKLINGSSTØTTE 2019

I 2019 har FilmFyn givet udviklingsstøtte til syv spillefilm, otte dokumentarfilm og to tv-serier. Udviklingsstøtten er bl.a. med til at kvalificere projektets fynske dimension, både ud fra et fortællemæssigt og et produktionsmæssigt perspektiv. Følg med i FilmFyns støttetildelinger på www.filmfyn.dk under fanen "Funding".

Udviklingsstøttede spillefilm ELVIRA MADIGAN

KRIGEN KOMMER HJEM

FAMILIEN JUL OG NISSEHOTELLET

SANATORIUM

Producent: Iconic Film

Producent: Pixy Film

UNDER STJERNERNE

Producent: Fridthjof Film

(tidl. DRENGENE FRA RYSLINGE) Producent: Growing Stories

LUST

Producent: Beo Starling

Producent: Torsting Film

KUN DE DØDE

Producent: Iconic Film

Udviklingsstøttede dokumentarfilm OS & DEM

THE DAUGHTER OF GENGHIZ

WE ARE ALL ADELIR

BOKSEDRENG

POLITIKERLØFTET

MIN FAMILIE I HOLLYWOOD

DEFENDING ONGWEN

I SKYGGEN AF SPØRG CASPER

Producent: Spor Media

Producent: Made in Copenhagen

Producent: Made in Copenhagen

Producent: Elk Film

Producent: Sonntag Pictures

Producent: Good Company Pictures

Udviklingsstøttede tv-serier WE, THE DROWNED

Producent: Breakwater Drama

MORDET PÅ ØEN

Producent: SF Film Productions

Producent: Rasmussen & Søn Film

Producent: Plus Pictures


14

ÅRSRAPPORT 2019

FYNSKE TALENTFILM

I 2019 har FilmFyns Talentpulje støttet fem lovende unge fynske filmskabere. Talentpuljen er bl.a. med til at understøtte udviklingen af det fynske filmmiljø og fremme karrieremulighederne for fynske filmskabere. Læs mere om FilmFyns Talentpulje på www.filmfyn.dk under fanen "Funding".

5800 Anne-Sofie Lindgaard Manuskript: Anne-Sofie Lindgaard Instruktion: Anne-Sofie Lindgaard Producer: Coco Amalie Guldsborg Location: Nyborg

KHALID Willow Film Manuskript: Jacob Thomas Pilgaard Instruktion: Jacob Thomas Pilgaard Producer: Signe Høiholm Fejer Locations: Odense og Svendborg

GRILLPØLSER I MÅNESKIN ANGEL Svelmøe Film Manuskript: Mariann Sofiasdóttir Instruktion: Lisa Svelmøe Producer: Nicole Kjærsgaard Jensen Location: Odense

PANDA KOMPLEKSET Dionysus Media Manuskript: Jacob Thomas Pilgaard Instruktion: Stefan Pellegrini Producer: Louise Flamand Hansen Location: Odense

Robstad Productions Manuskript: Magnus Axelsen, Jonas Robstad Nielsen Instruktion: Magnus Axelsen, Jonas Robstad Nielsen Producere: Maria Robstad Nielsen, Nicole Kjærsgaard Jensen Location: Odense


15

UDDANNELSE OG REKRUTTERING

For at sikre en fortsat udvikling af film på Fyn, er det afgørende, at der findes en stærk fødekæde indenfor udvikling af filmkompetencer og medieforståelse. FilmFyn indgår derfor i forskellige fynske uddannelsestilbud og rekrutteringstiltag. At skabe spillefilm, dokumentarfilm og tv-serier er resultat af et stort samarbejde mellem mange mennesker, mange faggrupper og mange kompetencer. Det kræver et fintmasket netværk, gode partnerskaber og de rette uddannelser at skabe film og serier af høj kvalitet. For at bidrage til at tiltrække, fastholde, udvikle og dygtiggøre det regionale filmmiljø indgår FilmFyn naturligt i forskellige fynske uddannelses- og rekrutteringstiltag indenfor filmområdet.

EDIT24

Det er afgørende for udviklingen af film på Fyn, at der findes en stærk fynsk fødekæde indenfor udviklingen af filmkompetencer og medieforståelse; en fødekæde, som starter allerede i børnehaven og fortsætter op gennem skole- og uddannelsessystemet. Når kimen tidligt bliver lagt til en interesse for film og medier, er det erfaringen, at flere senere vil give sig i kast med medieprojekter, filmværksteder og filmuddannelser. Derfor lægger FilmFyn stor vægt på at hjælpe den fynske talentmasse på vej via undervisning, uddannelse, vidensdeling og erfaringsudvikling.

EDIT24, som støttes af Kulturregion Fyn og Kulturministeriet og afholdes i samarbejde med folkebiblioteker, kulturforvaltninger og skoler på Fyn, er på landsplan den største konkurrence for børn og unge indenfor animationsgenren.

I efteråret 2019 overtog FilmFyn driften og videreudviklingen af EDIT24 som et led i indsatsen for at styrke filminteressen og filmmiljøet på Fyn og give børn og unge en forsmag på arbejdet med film og filmproduktion. Hvert år inviterer EDIT24 4. og 5. klasser på Fyn til at producere animationsfilm samt 6. og 7. klasser til at producere realfilm.

Siden EDIT24 startede i 2010, er interessen vokset hvert år, og i 2019 var 3.539 elever fra 200 klasser og 52 fynske skoler engageret i konkurrencen. I 2018 deltog 3.352 elever fra 169 klasser på 47 fynske skoler.

WWW.EDIT24.DK

www.fynerfilm.dk

FILMFYN DATABASEN

I efteråret lancerede FilmFyn online-databasen www.fynerfilm.dk som et led i indsatsen for at fremme brugen af de filmressourcer, som findes på Fyn. Via fynerfilm.dk er det nemmere for de film- og tv-producenter, der søger om støtte fra FilmFyn - og således skal budgettere med udgifter i FilmFyns område - at finde frem til fynske filmressourcer i form af freelance filmarbejdere, skuespillere og filmspecifikke

virksomheder. Det er samtidig nemmere for de fynske trainees at gøre opmærksom på sig selv. Databasen tager udgangspunkt i samme kategorier som DFI-bogen, som bruges af professionelle og firmaer, der er beskæftiget i den danske filmbranche.

WWW.FYNERFILM.DK


16

ÅRSRAPPORT 2019

Animationsproduktion under en EDIT24 filmuge på en fynsk folkeskole: Foto: Martin Vath.

Vinderne af EDIT24’s finalegalla. I 2019 var hele 3.539 elever fra 52 fynske skoler engageret i mobilfilmkonkurrencen. Foto: Geir Haukesson.


17

Fynske filmtalenter til ”Bobler og bustur”-arrangement under OFF og SVEND 2019. Foto: Malene Nelting Jepsen.

FYN ER FILM

Under mottoet ”Fyn er film” er FilmFyn gået sammen med de tre fynske filmorganisationer - Odense Internationale Filmfestival, Odense Filmværksted og SVEND - om at skabe en stærk fynsk brancheidentitet og et fagligt konkurrencedygtigt filmmiljø. Fyn bugner af filmaktiviteter. Der produceres film med støtte fra FilmFyn. Der udvikles nye talenter i Odense Filmværksteder. Odense International Filmfestival, OFF, er en international anerkendt filmfestival for kortfilm. SVEND - hele Danmarks Filmpris - hylder de danske publikumssuccesser i biograf og på tv. Og meget mere. Der er med andre ord et godt grundlag for visionen om at udvikle Fyn til centrum for film, og derfor er de fire fynske filmorganisationer - OFF, Odense Filmværksted, SVEND og FilmFyn - gået sammen om at gøre visionen til virkelighed under mottoet FYN ER FILM. Blandt de første indsatser kan nævnes en fælles bustransport fra OFF til SVEND ved prisuddelingen i 2019, og af kommende arrangementer kan nævnes fire filmfaglige Master-

classes. Begge dele er eksempler på initiativer, der understøtter udviklingen af det fynske filmmiljø. Hertil kommer flere andre igangværende tiltag:

FILM FOR BØRN OG UNGE - et indsatsområde under Kulturregion Fyn og en del af den Kulturaftale, der udløb med udgangen af 2019. Film for børn og unge har bestået af en række forskellige mediepædagogiske projekter for børn og unge i fynske daginstitutioner og skoler samt træningsforløb og undervisningsmaterialer for pædagoger og lærere.

WWW.FILMPORTALFYN.DK

18FRAMES - en uafhængige fynsk filmuddannelse, som blev etableret i 2011 og består af syv faglinjer: instruktør, manuskript, pro-


ÅRSRAPPORT 2019

18

ducer, fotograf, klipper, tonemester og production designer. Den foreningsdrevne uddannelse medvirker til at skabe og bevare et stærkt filmmiljø i regionerne uden for hovedstadsområdet og opdyrke, initiere og inspirere det fynske talentmiljø. 18Frames er en deltidsuddannelse på 2 1/2 år med 18-21 studerende, som efter endt uddannelse får en filmfaglig titel, et uddannelsesbevis og ikke mindst filmerfaring ud fra undervisning og filmproduktioner, så de kan indgå i en professionel film- eller tv-produktion.

DEN FYNSKE SPILFABRIK - et kontorfællesskab og en virksomhedsklynge med fokus på iværksætteri indenfor spiludvikling, eSport, film, visuel kommunikation osv. Den Fynske Spilfabrik, der blev etableret i 2016, udbyder fagspecifikke kurser, som kan understøtte stedets iværksættere, samt åbne events og konferencer. Den Fynske Spilfabrik blev i 2019 støttet af FilmFyn. Spilfabrikken støttes herudover af LAG-SØM, og blev i de tre første år, 2016-2019, ligeledes støttet af Faaborg-Midtfyn Kommune.

WWW.DENFYNSKESPILFABRIK.DK

WWW.18FRAMES.DK

MANUSKRIPTUDVIKLING, SYDDANSK UNIVERSITET - en heltids- eller deltidsuddannelse på Syddansk Universitet, som blev etableret i 2014 i samarbejde med Producentforeningen og FilmFyn. FilmFyn har siden understøttet flere arrangementer omkring manuskriptudviklingen på SDU. I 2019 var der ca. 55 manuskriptstuderende tilknyttet to heltidshold og to deltidshold. Uddannelsen har fokus på spillefilm, men beskæftiger sig med alle genrer, og flere dimittender har haft stor succes med på freelancebasis at skrive manuskript til film og tv.

NYE TALENTER - NYE VEJE For at udvikle dansk film er det nødvendigt at sikre tilgang af talenter, der kan finde nye veje i dansk film. Talentet skal opdages og motiveres i skolealderen og have mulighed for at udvikle sig frem til, at talentet kan stå på egne ben. (FILMAFTALE 2019-2023)

WWW.SDU.DK/MANUSKRIPTUDVIKLING

”Filmbrunch” for den fynske filmbranche, OFF, Odense Filmværksted og FilmFyn. Foto: Malene Nelting Jepsen.


19

EVENTS OG ARRANGEMENTER

En lang række FilmFyn-events og arrangementer har året igennem skabt omtale og synlighed for de fynske ejerkommuner - ikke mindst ved årets gallapremierer, hvor den røde løber er rullet ud, og nye film er blevet fejret forskellige steder på Fyn.

Lærke Winther og Stephania Potalivo til gallapremieren på JAGTSÆSON i Scala Svendborg. Foto: Andreas Bastiansen. FilmFyns formål er - som det fremgår af vedtægterne - ”at skabe erhvervsmæssig vækst og beskæftigelse ved investering i film, der helt eller delvist produceres i det fynske område, der omfatter Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner samt øvrige associerede kommuner, der yder direkte eller indirekte driftstilskud, alt med henblik på fremme af filmkunst og filmkultur i området”. Med dette formål for øje er FilmFyn derfor aktivt involveret i at skabe størst mulig vækst, kendskab og synlighed for ejerkommunerne, og det sker i alle faser af film- og serieproduktionerne - lige fra producenternes første research til lancering af den færdige film.

Både markedsføring, kendskab og synliggørelse sker i tæt samspil med en lang række små og store fynske samarbejdspartnere, der bistår med at fremskaffe locations, sørge for indlogering, afholde workshops, open-air-visninger af film, premierer osv. I kølvandet på de mange produktionsstøttede film og tv-serier bød 2019 således også på en lang række events og arrangementer på hele Fyn: premierer, talks, prisuddelinger, besøg ved optagelser rundt omkring, foredrag mm.


ÅRSRAPPORT 2019

20

FILMFYN GALLAPREMIERER 30. JANUAR

MØDREGRUPPEN SCALA, SVENDBORG

15. MARTS

Q’S BARBERSHOP NORDISK FILM BIOGRAFER, ODENSE

18. MARTS

BATTLE CINEMAXX, KØBENHAVN

27. MAJ

DE FRIVILLIGE TOBAKSGAARDEN, ASSENS

27. AUGUST JAGTSÆSON SCALA, SVENDBORG 3. OKTOBER FRED TIL LANDS EBBERUP-HALLEN, EBBERUP 4. NOVEMBER HARPIKS HELIOS FILM- OG KULTURHUS, FAABORG 23. NOVEMBER TINKA OG KONGESPILLET HELIOS FILM- OG KULTURHUS, FAABORG 13. DECEMBER DE FORBANDEDE ÅR NORDISK FILM BIORGAFER, ODENSE

FILMFYN SETBESØG 23. JANUAR TINKA OG KONGESPILLET BOLTINGGAARD GODS, RINGE 11. MARTS

JAGTSÆSON THURØ, SVENDBORG

12. MARTS

FRED TIL LANDS CAFÉ STIFTEN ARRANGEMENT, EBBERUP

17. JUNI

FRED TIL LANDS FRØBJERG BAVNEHØJ, ASSENS

2. OKTOBER FAR TIL FIRE OG VIKINGERNE RAVNSBORG, FAABORG 15. OKTOBER ERNA I KRIG BAGENKOP, LANGELAND 17. OKTOBER LILLE SOMMERFUGL HERSNAP, KERTEMINDE 27. NOVEMBER MADKLUBBEN SVENDBORG 2. DECEMBER ALFA ARRESTEN, ASSENS

ANDRE EVENTS 5. APRIL

FILMFYN GENERALFORSAMLING HELIOS FILM- OG KULTURHUS, FAABORG

5. APRIL

VELKOMSTRECEPTION FOR ADM. DIREKTØR KLAUS HANSEN HELIOS FILM- OG KULTURHUS, FAABORG

5. APRIL

EDIT24 GALLA SCALA, SVENDBORG

9. APRIL

INFORMATIONSMØDE FOR FILMBRANCHEN OM NYE VILKÅR KULTURMASKINEN, ODENSE

27. AUGUST

”BAG OM BILLE”-UDSTILLING (SVEND19) SAK, SVENDBORG

28. AUGUST

“BOBLER OG BUSTUR” FOR DEN FYNSKE FILMBRANCHE, OFF, SVEND OG FILMFYN BRANDTS, ODENSE OG SVENDBORG

28. AUGUST

SVEND 19 PRISFEST TORVET, SVENDBORG

29. AUGUST

”FILMBRUNCH” FOR DEN FYNSKE FILMBRANCHE, OFF, ODENSE FILMVÆRKSTED OG FILMFYN CAFE-BIOGRAFEN, ODENSE

31. AUGUST

OFF 19 AWARDS - FILMFYNS TALENTPRIS MAGASINET, ODENSE

18. NOVEMBER LANCERING AF VISION DENMARK KØBENHAVN 5. DECEMBER BRANCHEFROKOST MED DFI OG FYNSKE FILMVIRKSOMHEDER BOLTINGGAARD GODS, RINGE


21

ÅRET DER GIK I ORD OG BILLEDER

HARPIKS, GALLAPREMIERE, HELIOS FILM- OG KULTURHUS, FAABORG, 4. NOVEMBER 2019.

TINKA OG KONGESPILLET, GALLAPREMIERE, HELIOS FILMOG KULTURHUS, FAABORG, 23. NOVEMBER 2019.

MADKLUBBEN, SETBESØG FOR PRESSEN, SVENDBORG, 27. NOVEMBER 2019.

FRED TIL LANDS, GALLAPREMIERE, EBBERUP HALLERNE, EBBERUP, 3. OKTOBER 2019.

DE FORBANDEDE ÅR, GALLAPREMIERE, NORDISK FILM BIOGRAFER, ODENSE, 13. DECEMBER 2019.

ALFA, SETBESØG FOR PRESSEN, ARRESTEN, ASSENS, 3. DECEMBER 2019.


ÅRSRAPPORT 2019

22

LILLE SOMMERFUGL, SETBESØG FOR PRESSEN, HERSNAP, 17. OKTOBER 2019.

ERNA I KRIG, SETBESØG FOR PRESSEN, BAGENKOP, 15. OKTOBER 2019.

JAGTSÆSON, SETBESØG FOR PRESSEN, THURØ, 11. MARTS 2019.

SVEND 19 PRISFEST, SVENDBORG, 28. AUGUST 2019.

FAR TIL FIRE OG VIKINGERNE, SETBESØG FOR PRESSEN, RAVNSBORG, 2. OKTOBER 2019.

JAGTSÆSON, GALLAPREMIERE, SCALA, SVENDBORG, 27. AUGUST 2019.

TINKA OG KONGESPILLET, SETBESØG FOR PRESSEN, BOLTINGGAARD, RINGE, 23. JANUAR 2019.

MØDREGRUPPEN, GALLAPREMIERE, SCALA, SVENDBORG, 30. JANUAR 2019.

Q’S BARBERSHOP, GALLAPREMIERE, NORDISK FILM BIOGRAFER, ODENSE, 15. MARTS 2019.


23

FYNSKE FESTIVALER

Over hele verden bliver film i alle genrer og alle formater fejret ved festivaler, konkurrencer og prisuddelinger - naturligvis også på Fyn, hvor FilmFyn er engageret i filmprisen SVEND i Svendborg og Odense Internationale Film Festival, OFF, i Odense.

I lighed med de foregående år var FilmFyn også i 2019 engageret i fynske filmfestivaler og prisuddelinger. FilmFyns engagement sker enten i form af støtte til festivalen eller støtte til aktiviteter under festivalen. I august 2019 blev SVEND for 15. gang fejret i Svendborg med prisuddeling, galla-

premierer og snigpremierer på nye film, open-air-forestillinger, filmseminarer, børneaktiviteter og ”talks”. I samme uge blev også OFF - Odense International Film Festival fejret med filmkunst og -fortællinger og med en lang række filmarrangementer i Odense.

Christian Bengtson vandt FilmFyns Talentpris under OFF 2019 med kortfilmen DRAGET. Foto: Line Svindt.

OFF19 Ved Odense Internationale Film Festival, som er Danmarks Internationale, Oscar-kvalificerende kortfilmfestival og samtidig Danmarks ældste filmfestival, blev FilmFyns Talentpris uddelt for femte gang. Prisen gik i 2019 til kortfilmen ”Draget” (”Drawn”) af Christian Bengtson.

Desuden var der under OFF19 en særlig skolevisning af dokumentarfilmen Q’s BARBERSHOP, og 18Frames-studerende holdt under OFF for første gang premierer på deres midtvejsfilm.


24

ÅRSRAPPORT 2019

UDSTILLINGSVINDUE FOR DANMARK Dansk film som udstillingsvindue for Danmark: Danske film, instruktører og skuespillere nyder stor opmærksomhed og anerkendelse i udlandet og fungerer som en effektiv branding af Danmark og dansk kultur. (Filmaftale 2019-2023)

Nikolaj Lie Kaas til SVEND Prisen 2019 i Svendborg. Foto: Andreas Bastiansen.

SVEND19 FilmFyn er medstifter af hele Danmarks filmpris SVEND. I modsætning til mange andre filmpriser er det alene publikum, som via afstemninger på nettet afgør, hvem der skal indstilles, og hvem der vinder de enkelte SVEND-priser. Bag arrangementet står Svendborg Kommune, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Producentforeningen og FilmFyn.

drama” var to ud af de ti nominerede tv-serier støttet af FilmFyn. I kategorien ”Årets kvindelige skuespiller” var tre ud af de fem nominerede kvindelige skuespillere medvirkende i film støttet af FilmFyn, mens tre ud af de fem nominerede i kategorien ”Årets mandlige skuespiller” medvirkede i film støttet af FilmFyn.

I kategorien “Årets Danske Film” var seks ud af de ti nominerede film støttet af FilmFyn. I kategorien ”Årets Danske TV-

FilmFyn giver driftsstøtte til SVEND samt støtte til enkeltaktiviteter under SVEND-ugen.


25

FAKTA OG NØGLETAL Lige siden FilmFyn blev grundlagt i 2003, har de fynske ejerkommuner udgjort et solidt fundament for selskabet og dets aktiviteter og medvirket til, at Fyn i dag står som en central og stærk aktør i det danske film- og medielandskab. FILMFYNS EJERKREDS FilmFyn blev grundlagt i 2003 som et delvist privat, delvist offentligt ejet aktieselskab. Ved generalforsamlingen i 2019 blev ejerkredsen udvidet med Kerteminde Kommune og Odense kommune, og Fionia Fonds kapitalandele blev overdraget til Fynsk Erhverv. Ejerkredsen består nu af ni fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Lange-

land, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø samt TV 2 DANMARK og Fynsk Erhverv. Ejerkommunerne yder et årligt driftstilskud til FilmFyn. I 2019 har de ni ejerkommuner ydet et årligt tilskud, som svarer til 25 kroner pr. borger. Det samlede kommunale støttebeløb udgør i alt 11.504 mio. kroner.

FILMFYNS FINANSIERING 2019 OG 2020 (TAL I TKR) Bidragsyder (realiseret) 2019 (budget) 2020 EJERKOMMUNER Assens Kommune 1.034 1.051 Faaborg-Midtfyn Kommune 1.294 1.319 Kerteminde Kommune 595 609 Langeland Kommune 315 320 Nordfyns Kommune 744 761 Nyborg Kommune 801 818 Odense Kommune 5.102 5.253 Svendborg Kommune 1.467 1.496 Ærø Kommune 152 153 1) FYNSKE KOMMUNER I ALT 11.504 11.780 DFI, FILMAFTALENS MIDLER (statsmidler) 2) 23.015 24.685 3) TILSKUD OG STØTTE TIL DRIFTEN AF EDIT24 0 595 ØVRIGE INDTÆGTER, royalty m.m. 212 100 I ALT 34.731 37.160 1) Bidraget svarer i 2019 til 25 kr. pr. borger. Bidraget pristalsregules og udgør i 2020 25,59 kr. pr. borger. 2) I henhold til filmaftalen 2019-2023 modtog FilmFyn i 2019 23,7 mio. kr. fra Det Danske Filminstitut (DFI) til støtte til produktion og udvikling af spillefilm og dokumentarfilm. I 2019 anvendte FilmFyn 23,015 mio. kr. af midlerne. De resterende 0,685 mio. kr. overføres til 2020. 3) FilmFyn har fra skoleåret 2019/20 overtaget driften af skole- og mobilfilmkonkurrencen EDIT24, som bl.a. finansieres af Kulturregion Fyn og FilmFyn.

SÅDAN BRUGTE FILMFYN PENGENE I 2019 Produktions- og udviklingsstøtte til spillefilm, dokumentarfilm, tv-serier og talentfilm 15 %

Støtte til strategiske indsatsområder, som understøtter støttepolitikken (SVEND19, 18FRAMES, KULTURREGION FYN, FILM FOR BØRN & UNGE m.m.)

1% 2%

Driftsudgifter til aktiviteter ifm. strategiske indsatsområder, som understøtter støttepolitikken (gallapremierer, setbesøg m.m.)

2019

Driftsomkostninger (markedsføring, husleje, administration og personale) 82 %


ÅRSRAPPORT 2019

26

KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Jørn Ungstrup.

FILMFYNS MEDARBEJDERE (pr. 31.12. 2019)

Adm. direktør Klaus Hansen mobil 2081 0959 klaus@filmfyn.dk Administrationschef Birgit Rützou mobil 4045 6562 birgit@filmfyn.dk Executive producer Julie Linn Milling mobil 6048 5441 julie@filmfyn.dk Fondssekretær Jeanette Martinussen Projektleder Lenette Nagstrup Jensen mobil 3110 2433 lenette@filmfyn.dk Produktions- og kommunikationskoordinator Nanna Fløytrup mobil 6013 4607 na nna@ fi l m fy n. d k

FILMFYNS ADVISORY BOARD Den aktuelle sammensætning af Advisory Board kan ses på FilmFyns hjemmeside.

FILMFYNS BESTYRELSE Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Selskabet ledes af en bestyrelse. FilmFyns bestyrelse 2019, valgt på den ordinære generalforsamling 5. april 2019: Formand Er indstillet af B-aktionær TV 2 DANMARK A/S Ulla Bækgaard Østbjerg, direktør, Green Forest and Farming ApS Næstformand Er indstillet af A-aktionær Svendborg Kommune Arne Ebsen, Lærer Øvrige bestyrelsesmedlemmer Er indstillet af A-aktionær Assens Kommune Lasse Tajmer, Kulturchef, Kulturhuset Tobaksgaarden Er indstillet af A-aktionær Faaborg-Midtfyn Kommune René Szczyrbak, CEO & founder, STV Production A/S Er indstillet af A-aktionær Kerteminde Kommune Kasper Ejsing Olesen, Borgmester Er indstillet af A-aktionær Langeland Kommune Lisa Pihl Jensen, Viceborgmester og sundhedsudvalgsformand Er indstillet af A-aktionær Nordfyns Kommune Mette Landtved-Holm, Kommunalbestyrelsesmedlem og Formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyns Kommune Er indstillet af A-aktionær Nyborg Kommune Erik Rosengaard, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Er indstillet af A-aktionær Odense Kommune Anders W. Berthelsen, Redaktør, Byrådsmedlem, Odense Kommune Er indstillet af A-aktionær Ærø Kommune Carsten Hansen, Selvstændig Er indstillet af B-aktionær Fynsk Erhverv Henrik Neelmeyer, Direktør Egeskov Slot


WWW.FILMFYN.DK

@FILMFYN

Jesper Christensen, Mads Reuther og Bodil Jørgensen under optagelserne til DE FORBANDEDE ÅR. Foto: Henrik Petit.

KERTEMINDE KOMMUNE

DESIGN: JAKOB GLAD

FILMFYN ER EN REGIONAL FILMFOND, HVIS FORMÅL ER AT SKABE ERHVERVSMÆSSIG VÆKST OG BESKÆFTIGELSE VED INVESTERING I FILMKUNST OG FILMKULTUR I OMRÅDET.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.