Udfordringer i en ny grænseregion

Udfordringer i en ny grænseregion Lolland, Falster, Møn og Sjælland bliver om få år en del af en ny grænseregion.

Derfor skal vi styrke forståelsen af hvem vi er. Vi kan ikke blive succesfulde i den nye geografi, hvis vi ikke ved hvem vi selv er.

Udfordringer i en ny grænseregion Femern Belt Development har klippet i grønbogen om grænseudfordringer og forsøgt at fange dialogen fra de fire seminarer, der er grundlaget for grønbogens tilblivelse. Selve grønbogen består af en samling af uredigerede udsagn fra seminarerne.

I denne ”pixi-udgave” af grønbogen er fokus på fire af de emneområder, der blev drøftet på seminarerne.

UDSAGN Inden for hvert af de fire områder er ganske få af udsagnene fra seminarerne samlet. Udsagnene er markeret med gul.

DIALOG Efterfølgende er en lille del af dialogen om emnet forsøgt opsamlet som oplæg til debat. Teksterne er markeret med blå.

KOMMENTAR Endelig er de fire udvalgte emner krydret med kommentarer fra personer eller organisationer, der har kendskab til og erfaringer med emnet. Kommentarerne er markeret med grå.

Teksten er, som det også er tilfældet med grønbogen, suppleret med illustrationer udarbejdet af Phillip Rasmussen fra firmaet By og Landskab i Nakskov.

En ny dynamisk grænseregion ser dagens lys UDDRAG AF FORORDET TIL GRØNBOGEN Af Svend Erik Hovmand, formand for Femern Belt Development

Den kommende faste Femern Bælt-forbindelse medfører ikke blot en ny og forbedret transportvej over Østersøen for varer og for mennesker.

Perspektivet er langt større: Den vil bane vejen for en ny dynamisk grænseregion i Europa. Forbindelsen rejser nye udviklingsperspektiver og skaber grundlaget for hidtil usete muligheder for vækst og udvikling i kraft af øget samhandel, nye kulturelle relationer, udbygget turisme, flere arbejdspladser og ny bosætning.

De muligheder, der rejser sig for fremtidens grænseregion, kommer ikke flyvende som en gave fra himlen. Der skal investeres og arbejdes for at realisere mulighederne.

En grønbog har som hovedformål at skabe debat, og det er vores håb, at ”Grønbog om udfordringer i en ny grænseregion” må nå vidt omkring i region Sjælland og blive brugt som grundlag for en frugtbar debat i skoler, foreninger, organisationer m.v. om fremtidens grænseregion. En sådan debat er en forudsætning for, at vi alle får det fulde udbytte af de nye muligheder, der tegner sig for befolkningen og for erhvervslivet.

Så opfordringen herfra skal være: Brug grønbogen som inspiration og fortæl andre om den. Grønbogen er endnu en brik i det puslespil, vi alle skal være med til at lægge for fremtidens Femern Bælt-region.

Holeby juni 2016

Retten til at kede sig UDPLUK FRA GRØNBOGEN

DIALOG PÅ SEMINARER

”Det er gratis at kede sig – og i orden. Man kan bare lade være at tage del i de mange, mange tilbud, der findes som sport, kultur og foreningsliv. Og i stedet gå ud i naturen, som er her i så rigelige mængder.”

Byens puls, det store udbud af aktiviteter, et fortravlet miljø sættes ofte op som modstykke til livet udenfor byerne, hvor intet sker, alt er lukket og nøglen er smidt væk.

”Hvad skal foreninger basere sig på for at være vedkommende og interessante? Fx faglighed?

Stoltheden for sit håndværk / den faglige stolthed kan være en anledning til at engagere sig i et fællesskab med andre mennesker – kunne være et kit i foreningen. Eksempler er Køge Miniby, Sporvejsmuseet og lignende, hvor effekterne på attraktionerne er bygget eller vedligeholdt af frivillige fagfolk.” ”Hvordan kan vi udnytte, at vi er opland til tre metropoler, fx gøre det attraktivt at blive faglært eller specialist, som kan blive iværksættere med metropolerne som marked?”

Dialogen på seminarerne afspejlede tydeligt, at den vanetænkning er forfejlet. Livet udenfor byerne er mere kendetegnet ved ”det bevidste fravalg” af byens puls og et bevidst tilvalg ”højt til loftet” og retten til at kede sig.

Når det er sagt, så er livet udenfor byerne beriget af en mangfoldighed af muligheder i lokalområdet bl.a. i kraft af et stærkt foreningsliv. Der er mulighed for i afgrænsede perioder ”at vælge bylivet til” og gøre brug af tilbuddene i de tre metropoler, som er indenfor en overskuelig transporttid, nemlig Hamborg, Berlin og København.

På modstående side skitseret ved operaen i Hamborg.

Operaen i Hamborg

KOMMENTAR TIL EMNET Landsbyforsker Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet: ”De tre væsentligste faktorer, der trækker folk ud i landsognene, er kort sagt: Natur, billige huse og spændende fællesskaber. Men det er vigtigt, at det skal være natur og landskaber, der må bruges til f.eks. at gå tur med hunden og andre aktiviteter. Og spændende fællesskaber er ikke kun foreninger, men i højere grad dette at have følelsen af at her bor jeg, og det er værdifuldt, fordi jeg har det fælles med de andre, og det er ret fedt.”

Rummelighed og integration UDPLUK FRA GRØNBOGEN:

DIALOG PÅ SEMINARER

Hvordan bygger vi bro mellem tilflyttere og lokalbefolkning og bidrager til sameksistens i stedet for parallel- og pendlersamfund?

Det er en udfordringer for mange mindre byområder, at der er en større fraflytning end tilflytning.

Hvordan bliver vi bedre til at styrke og anvende alles ressourcer, både på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt?

Hvordan kan mindre provinsbyer med et eksisterende godt forretningsliv og bymiljø videreudvikles med udgangspunkt i de, som bor der og benytter sig af byrummene?

At det modsatte også kan byde på udfordringer, tales der mindre om. De mindre byers evne til at modtage og integrere tilflyttere sættes specielt under pres, hvis tilflytningen f.eks. kun er knyttet til en stigende pendling.

Dialogen på seminarerne satte bl.a. fokus på vigtigheden af, at alle ressourcer og kompetencer skal bringes i anvendelse.

Den åbenhed for at trække på alle ressourcer og kompetencer er ikke mindst vigtig, hvis tilflytningen sker i form af grupper af flygtninge og indvandrere. Der er mange gode eksempler på, at netop de mindre bysamfund er gode til at håndterer den umiddelbar inddragelse og integration.

KOMMENTAR TIL EMNET Regionsrådsmedlem Jan Hendeliowitz: Vi har brug for et tilflytternes ”VENLIGBOERNE SJÆLLAND”.

Lokalsamfundene i Region Sjælland kunne have meget mere fokus på og fordel af at styrke velkomst-og inkluderingskulturen over for tilflyttere. Det handler om et bevidst samspil mellem først og fremmest kommune, kultur- og sportsinstitutioner, skoler, lokale erhvervsvirksomheder, handelslivet og lokale beboerforeninger.

Lokalsamfundet skal på alle fronter aktivt og imødekommende hilse tilflytterfamilierne - både voksne og børn - velkomne og hjælpe dem tilrette, så de bliver inddraget og integreret aktivt i lokalsamfundets dagligdag. F.eks. i kultur-, fritids- og sportsforeninger.

Det nye byliv i købstaden - illustreret i Rødby

Nye rammer for at bo i grænseregionen UDPLUK FRA GRØNBOGEN

DIALOG PÅ SEMINARER

Ved hvilke kyststrækninger kan der med fordel afsættes plads til boliger og kommercielt byggeri, og hvordan skal denne bygningsmasse udformes for at tilgodese samspillet med naturen, herunder balancen med at der fortsat skal være adgang og uberørte kyststrækninger?

Den stramme planlægning for brugen af det åbne land, kysten og de kystnære områder står i vejen for, at der kan arbejdes mere dynamisk med bosætnings-, erhvervs- og turismestrategier udenfor de større byer.

Hvilke lovgivningsmæssige ændringer af eksempelvis planloven eller andre lovgivninger er der behov for som grundlag for at skabe nye boligtyper og boformer?

Hvordan kan vi bruge (vores kompetencer indenfor) slow food og lokalt producerede kvalitetsfødevarer i sammenhæng med ”det henslængte” og ”langsomme” og ”nærheden”?

Der er, ikke mindst i de store byer som f.eks. Århus, Odense og København, mangfoldige eksempler på boligbyggerier, der er bygget tæt på eller direkte ud i vandet. Boliger, der er meget attraktive og derfor tiltrækker en befolkningsgruppe, der er købestærk og velkonsolideret.

Burde der ikke være de samme muligheder i landdistrikterne for at arbejde med tidssvarende og attraktive boligform, der kan medvirke til at fastholde eller tiltrække f.eks. de mere velkvalificerede borgere til landområderne.

Nye boformer

KOMMENTAR TIL EMNET Eco-Village vil etablere Danmarks første micro-living øko-landsby, med 400 micro boliger og 10 fælleshuse på Lolland ved landsbyen Horslunde. Sådan beskriver Eco-Village Horslunde: ”Byen har ca.

700 indbyggere, ligger naturskønt, og tæt på stranden. Byen har en privatskole og en offentlig skole, de ligger begge inden for fem minutters gang fra økolandsbyen. Der er en børnehave og en skovbørnehave, lægehus, posthus, bager, supermarked. Hele byen har fibernet. Der er offentlig transport til og fra byen. På marken uden for byen er der opsat solceller, der kan dække det samlede elforbrug. Byen har en brint tankstation, en økologisk plantage, renseri, kro, m.v. Horslunde har i øvrigt en af Danmarks reneste grundvandsboringer.”

Nye muligheder for regionens virksomheder?

UDPLUK FRA GRØNBOGEN Hvordan kan sjællandske virksomheder udnytte, at flere har erfaring fra arbejde i flere lande – og at deres kendskab til flere kulturer gør dem til fleksible opgaveløsere?

Kan man lave en indsats for at dele specialiseret arbejdskraft mellem virksomheder og over grænsen? Det er et problem at tiltrække den type arbejdskraft i begge dele af grænseregionen.

Hvilke forretningsmuligheder ligger der i, at markedet for tjenesteydelser og håndværksydelser – over grænsen – må forventes at stige?

DIALOG PÅ SEMINARER Man mødes ofte af den faste forestilling, at det kun er København og Hamborg, der får gavn af Femern Bæltforbindelsen. Sjælland og øerne vil måske nok opleve en op-

blomstring så længe byggeriet pågår, men efterfølgende forsvinder det hele. To udkantsområder på hver sin side af en tunnel har ikke noget håb om at få gavn af forbindelsen.

Deltagerne på seminarerne afspejlede en anden, meget mere proaktiv tilgang.

Det at blive en funktionel grænseregion afspejler en unik mulighed for regionens arbejdskraft og virksomheder.

Arbejdskraften får mulighed for at erhverve sig nye kompetencer og forståelse gennem erfaringer på to arbejdsmarkeder.

En erfaring virksomhederne kan udnytte til at komme bedre ind på et nyt marked.

Der er mangel på specialiseret arbejdskraft på begge sider af bæltet, og samtidig vil der sjældent være behov for den specialiserede viden på fuld tid. Kan det grænseregionale arbejdsmarked lede til at virksomheder deles om disse?

Det fleksible kontor

KOMMENTAR TIL EMNET Direktør Kim Winther, virksomhedsnetværket Network Zealand: ”Forventningerne til mulighederne i fremtidens grænseregion er store i erhvervslivet. Om de bliver indfriet vil bl.a. afhænge af, om alle de store infrastrukturprojekter, der følger i kølvandet af Femerntunnelen bliver realiseret. Det gælder ikke mindst færdiggørelse af nye attraktive erhvervsarealer, som er forudsætningen for en øget lokalisering. Derudover er det vigtigt – jo længere væk vi kommer fra hovedstadsområdet – at øge indsatsen for at skaffe arbejdskraft.

Også her vil de kortere rejsetider have positiv indvirkning.”

”Fremtidens arbejdsmarked vil i kraft af den nye infrastruktur blive præget af større mobilitet, hvilket vil være til gavn for vækst og udvikling. Men sprogbarrieren vil være en hæmsko. Derfor bør vi allerede nu intensivere tysk-undervisningen helt nede i folkeskolen.”

Udfordringer i en ny grĂŚnseregion Juni 2016 Femern Belt Development Maribovej 9 4960 Holeby +45 54 67 61 40 info@femern.info www.femern.info

Hent grønbogen www.femern.info/groenbog.pdf