
3 minute read
KUNSTNERE
by Fejø
Fejø har mange kreative hænder og hoveder. Der findes alt fra Unika Strik og skåle drejet i træ til fotokunst og maleri, og flere små keramikere er begyndt at pible frem på øen. Der er også de mere etablerede kunstnere, som lever af deres kunsthåndværk, og som har arbejdet med det det meste af livet. Det er vidunderligt at bo på en ø, hvor der er så mange kreative sjæle, som også gerne deler ud af erfaringer og ideer. Særligt for keramikerne bliver der lavet vidensdeling, og når man bor på en ikke brofast ø, kan det være bekosteligt at få bl.a. ler leveret til døren, så hvis nogen bestiller, er det ofte en samlet bestilling fra mange keramikeres værksteder.
Flere har et lille udsalg eller udstiller rundt omkring på øen. Spørg hvis der er noget specifikt du gerne vil have fingrene i.
Advertisement
Dorthe Dencker, skulptør:
For en kunstner med forkærlighed for fugle er det særligt godt at bo på Fejø. Øens rige fugleliv er min store inspirationskilde - fra havørn til fuglekonge og med gæstevisit af verdens hurtigste fugl, vandrefalken.
Jeg arbejder i ler med mulighed for videre støbning i bronze. For tiden er det fugleæggets fuldendte form, der optager mig. Hver fugl sit æg. Værkerne brændes i et hul i jorden med brænde fra skoven, og ilden bliver flittigt fodret med kogler, mos, ålegræs og andre naturmaterialer fra nærområdet.
Efter et døgns tid rages æggene ud af asken, nu med en ganske unik overflade skabt af jord, ild og naturen omkring mig.
Denne sommer kan du se nogle af æggene på kunstmuseet Richard Winthers Hus i Vindeby (10 min. kørsel fra Kragenæs). Jeg udstiller også ind i mellem på Johannes Larsen Museet i Kerteminde samt i kunstforeninger.
(Besøg efter aftale, www.dorthedencker.com )
Vibely Strik er en uldforretning ejet af Kelly Blank, der designer mønstre og laver specialstrik. Alle projekter er inspireret af Skandinavien og er lavet på Kellys hyggelige gård ude ved Andemose. En fysisk butik og atelier er i øjeblikket ved at blive renoveret og åbner næste år.
Tjek Vibely Strik på instagram eller hjemmesiden for mereinformation www.vibelystrik.eu

Jeg er specielt glad for strukturen i uld, men også bomuld, hør og silke og helst i mange mønstre og mange farver. At skabe beklædning ud af en lille tråd, har alle dage fascineret og betaget mig. Som årene er gået - og hverdagen er blevet mere fortravlet - er jeg samtidig blevet meget bevidst om, hvad kunsthåndværket gør ved mennesker, og hvordan strik kan åbne op for ro og fordybelse.
Herredsvej 304. Susy Pagh
Martin Jensen på Degnemosevej 5 er ejer af Fejø trædrejning. Unikke drejede ting i træ. Fra kuglepenne til skåle.
Denne vase er ahornknude fra et træ der har stået i Rold skov i Himmerland. Knuden var da træet blev fældet ca 120x 120 cm.

Besøg efter aftale 31339107 jensen.mb@live.dk
Anastasia Elkjær er 24 år og intuitiv kunstmaler. Hun omfavner det realistiske, naturlige og magiske i sine malerier, der primært består af dyre-motiver. Hun elsker at fange essensen af dyrenes sjæl og maler bl.a. med olie, akryl, akvarel og digitalt.

Kig forbi hendes atelier i løbet af sommeren, se og hør mere om hvordan hun skaber sine værker og bliv inspireret.
Åbent efter aftale. Ring eller skriv på 2724 4972.

Ægteparret Sara og Jacob Aue Sobol er kunstfotografer. De har boet på Fejø siden 2022 med deres to børn. Sammen laver de fotobøger og udstillinger til gallerier i hele verden.


Grete Madsen
“Grekhuer”- Hæklerier og Strik
Jeg strikker og hækler : huer, hatte, pulsvarmere , pandebånd, benvarmere og ponchoer.
Jeg arbejder primært med garn lavet af 100% uld / Alpaca.

Marie Raunkjær begyndte at lave keramik, da hun flyttede til øen i 2020. Hun har netop etableret sit eget lille værksted, hvorfra hun stadig er meget i proces med kendskabet til leret samt teknikker og ikke mindst kendskabet til glasurer. Det er altid en udfordring med glasurer. Med mindre man kender glasuren rigtig godt, ved man aldrig helt, hvad der kommer ud af ovnen efter brænding. En stejl men spændende læringskurve. ‘Først troede jeg, at det var drejeskiven der trak i mig, men for tiden er jeg mere optaget af metoden pinchpotting, og så laver jeg små relieffer der kan hænges på væggen som små kunstværker. Jeg kan godt lide, at man kan se, at det er lavet af rigtige hænder, og det må gerne have en organisk form og en mere rå overflade’
På værkstedet med havudsigt på Fejø, skaber Ditte Lill sin keramik.
Alt er håndlavet og der findes kun ét unikt eksemplar af hver ting.
Ditte Lill er født og opvokset på Fejø, og igen bosat på øen med sin familie.
Hun er uddannet sanger, danser og skuespiller på det Danske Musical Akademi i 2008, men har nu slået sig ned med keramikken, som det hun kalder hendes “kreative og kunsteriske ventil”.

Hun finder sin inspiration i naturens former og farver, som bl.a. kan ses i skålen her, der kaldes “himmel og hav”.
Se meget mere på Instagram: dittelillkeramik
