
5 minute read
Grublerier og Fejø Idrætsforening
from Fejøbladet nr.8 2021
by Fejø
Så står der et juletræ og lyser op ude i haven og det vil det gøre i de kommende vintermåneder. Der er også hængt lyskæde på vores altan, og lige om lidt vil et lystræ og en masse gran pynte op i krukkerne på gårdspladsen. Smukt og nogenlunde simpelt. Jeg tænker med gru på, da vi for en del år siden holdt jul i Colorado, hvor overdrevet og smagløst et lyshav, der var ved de fleste huse: rensdyr, kaner og andet pynt i alle afskygninger og farver. Den skik har vist også sneget sig til Danmark, men smag og behag kan vist aldrig diskuteres. Jeg er glad for min mørke vej her ude bagved!
Forleden var husbonden og jeg på tur med Pensionistforeningen til Lalandia, hvor vi skulle bowle og bagefter have en julefrokost. Det at bowle syn’s jeg er rigtig sjovt, selv om jeg gør det noget ukorrekt, fordi min gigt hindrer mig i at bruge hullerne i kuglen. Nu er det husbondens tur til at få indopereret en protese i den ene hofte. At han glæder sig til forhåbentlig at komme af med sine smerter og humperiet, siger næsten sig selv. Julen er lige om hjørnet og jeg må ærligt indrømme, at jeg misunder dem, der kan fejre såvel juleaften som de øvrige dage sammen med voksne familiemedlemmer samt med børn. Jeg må nøjes med at mindes ”der var engang”, men ønsker selvfølgelig alle en rigtig glædelig jul! Venligste hilsner Bente Bruun
Advertisement
Vi er så glade for at kunne tilbyde 2 nye hold, der starter i uge 1.
Et hold med leg og ballade for de yngste – lige fra Børnehuset. Og et formiddagshold med blid motionsgymnastik for de lidt ældre. Det bliver alletiders og vi håber på rigtig god opbakning.
LEG OG BALLADE Der bliver leg og ballade i gymnastiksalen, hver tirsdag fra kl. 16.00 til kl. 16.45. Første gang er d. 4. januar. Holdet er for børn fra 4 – 8 år. Vi henter børnene i Børnehuset og går ned i gymnastiksalen sammen. Vi har fundet en masse sjove lege, vi håber børnene vil være med til. Bløde indendørssko vil være godt.
Instruktører: Nikola Zawadzka & Mie Michel Hvem: børn 4 -8 år Tidspunkt: tirsdag fra 16.00-16.45 Sted: Gymnastiksalen Pris: 125 kr. Start: 4.1.2022 kl. 16.00
MIX MOTIONSGYMNASTIK FOR SENIORER 60+ God alsidig motion, højt humør, god musik, socialt samvær og god stemning. Vi begynder med diverse strækøvelser og derefter arbejdes kroppens muskler rigtig godt igennem på flere måder - så ALLE muskler i kroppen vågner og bliver glade. Vi træner/øver på mange forskellige måder, træner balance, smidighed, styrkeøvelser, konditionstræning så vi får pulsen “lidt” op. Altsammen i ca. 45 minutter - og resten af timen bruger vi til udstrækning og afslapning. Kom og vær med og ha’ det sjovt og hyggeligt fra uge 1-6 i 2022, onsdage fra kl. 10.15-11.15. Vi kører det som et lille forsøg, for at se om der er interesse for holdet. Husk liggeunderlag og drikkedunk. FIF har liggeunderlag til de første 10 personer.
Instruktør: Gitte Søby Hvem: 60+ m/k Tid: uge 1-6 2022 onsdage kl. 10.1511.15 Sted: Gymnastiksalen Pris: 125 kr.
Start: 5.1.2022 kl. 10.15
Plads til flere På næsten alle efterårets hold er der plads til flere, se i folderen der lå i sidste nr. af Fejøbladet for info om træningstid og sted. Måske er badminton, motionsboksning, dans eller tai chi alligevel noget for dig. Kom frisk og vær med!
Og husk - hvis din familie trænger til at brænde energi af eks. mellem jul og nytår, kan hallen lejes for bare 100 kr. for en time. Skriv til fifpostkasse@gmail.com og hør om hallen er ledig.
Støt FIF Hvis du gerne vil støtte Fejø Idrætsforening med et passivt medlemskab, så koster det kun 50 kr. Beløbet overføres let til foreningens konto hos Danske Bank reg. Nr. 1551 konto nr. 66 55 165.
Med venlig hilsen Fejø Idrætsforening

Købmandens åbningstider jul og nytår 2021
Mandag 20/12: 900-1730. Middagslukket 12-14 Tirsdag 21/12: 900-1730. Middagslukket 12-14 Onsdag 22/12: 900-1730. Middagslukket 12-14 Torsdag 23/12: 900-1900. Middagslukket 12-14 Fredag 24/12: 800-1200 Lørdag 25/12: Lukket Søndag 26/12: 800-1200 Mandag 27/12: 900-1730. Middagslukket 12-14 Tirsdag 28/12: 900-1730. Middagslukket 12-14 Onsdag 29/12: 900-1730. Middagslukket 12-14 Torsdag 30/12: 900-1730. Middagslukket. 12-14 Fredag 31/12: 900-1500. Åbent hele dagen Lørdag 1/1-22: Lukket Søndag 2/1-22: 800-1300
Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske vore kunder en rigtig god jul og et godt nytår. Familien Hesselberg og personalet, Letkøb Fejø Herredsvej 259 Telefon 5471 3047 Husk nytårskoncerten med sopran Amelia Jakobsson og Ensemble Storstrøm lørdag den 22. januar 2022 kl. 15-17 med efterfølgende spisning på skolen. Se omtalen i Fejøbladet nr. 7.

CHRISTINE MØDER SIN OVERMAND
Foto: Jørgen F. Jensen



Fejø bibliotek åbner hver tirsdag mellem 15 og 17
At vandre langs reolerne mens støvet ligger tykt. At ånde ind romanerne mens verdener passerer bog for bog. Pludselig ved en bog, jeg standser verden mens jeg læser.
Heldigvis findes der ordentlige digte på Biblioteket. Så du kan godt rette dine krummede tæer ud igen. Og vi har en hylde fyldt med julefortællinger for store og små. Til højtlæsning. Glædelig jul og godt nytår På vegne af biblioteksholdet Henning Mogensen
ARBEJDSFÆLLESSKABET FEJØ – KONTORFÆLLESSKAB PÅ HJUL
Arbejdsfællesskabet Fejø er en nyoprettet forening på Fejø, som kom vældig godt fra start. Vi oprettede foreningen og søgte Landdistriktspuljens ekstra sommerpulje for forsøgsprojekter, der skulle fremme det gode liv i landsbyerne. Vi fik 660.000 til at bygge et kontorfællesskab på fire hjul. Med midlerne fik vi et stort ønske opfyldt: At skabe rammerne for et kontorfællesskab for øens hjemmearbejdende. Arbejdsfællesskabet opfylder både et behov der findes på øen nu, men også et behov vi ser opstå mere og mere i fremtiden. Under Corona-lockdown søgte flere ud i landsbyerne for at arbejde hjemme, og erfaringerne har vist, at grundet den nye digitale fagre verden, kan flere tage deres arbejdsplads med hvorsomhelst. I Arbejdsfællesskabet Fejø vil vi arbejde for at det at flytte til Fejø ikke behøver betyde, at hjemmearbejdende skal gå på kompromis med kvalitet, fællesskab og sparring i arbejdslivet. Lige nu arbejder vi på at få alt det praktiske på plads, så vognen kan stå klar hurtigst muligt. Vi har indgået et samarbejde med Tiny Office, der skal bygge kontorvognen. Så snart vi har sat byggearbejdet i gang, vil vi invitere til et møde, hvor vi fortæller om vores forening, forretningsorden og om hvordan du kan være med på vognen. Katharina Fredslund Jacobsen