
2 minute read
Ny Viden
Samarbejde mellem praktiserende læger og farmaceuter hindrede medicinfejl Pilotforsøg: intervention på apoteket reducerede alkoholforbrug
Fire ud af ti potentielt farlige ordinationer blev bremset i et engelsk forsøg, hvor it-værktøj og farmaceuter var sikkerhedskontrol.
Advertisement
ANTALLET AF POTENTIELT farlige ordinationer blev nedbragt med 40 procent i et engelsk forsøg, hvor it-system og farmaceuter var ekstra sikkerhedstjek på lægens ordinationer. Studiet byggede på en intervention, som faldt i tre dele:
1. Først identificeredes en potentielt farlig ordination ved hjælp af et it-redskab. Det kunne for eksempel være, hvis en patient over 65 år bliver sat i behandling med et NSAIDpræparat, men ikke samtidig fik ordineret medicin mod mavesår, eller hvis vedkommende samtidig tog Warfarin.
2. Når it-redskabet identificerede en potentiel farlig situation, tog farmaceuten stilling til, om der var behov for at tilpasse medicineringen.
3. I givet fald tog farmaceuten, som det tredje skridt, fat i lægen og drøftede behovet for ændringer i den ordinerede medicin.
Undersøgelsen, der blev gennemført på 43 lægepraksisser i Salford i England, viste, at antallet af potentiel farlige ordinationer blev reduceret med 40 procent, efter at forsøget havde kørt i et år. APOTEKET KAN BIDRAGE til at nedbringe forbruget af alkohol ved at tage en konsultation om emnet med borgere i den relevante målgruppe som en integreret del af en almindelig medicinsamtale. Det tyder resultatet af en engelsk pilotundersøgelse gennemført på ti apoteker i Yorkshire på. På halvdelen af de medvirkende apoteker blev en farmaceut uddannet i at gennemføre en alkoholkonsultation som et led i de almindelige medicinsamtaler1 . I undersøgelsesperioden screenede farmaceuterne de borgere, der deltog i en medicinsamtale, og indtog de alkohol mindst to gange om ugen, blev de tilbudt at medicinsamtalen også omhandlede alkoholforbrug med henblik på at nedbringe deres forbrug. 51 borgere takkede ja.
På den resterende fem af de medvirkende apoteker, som agerede kontrolgruppe, gennemførte man medicinsamtaler som normalt.
To måneder efter samtalen havde deltagerne i interventionsgruppen lavere alkoholforbrug end deltagerne i kontrolgruppen, og forskerne konkluderer på den baggrund, at der er grundlag for en videre undersøgelse af effekten af en alkoholkonsultation som en del af medicinsamtalen på apoteket.
En medicin- og alkoholkonsultation på apotek førte til lavere alkoholforbrug i et engelsk pilotforsøg.
1 I undersøgelsen integrerede farmaceuterne alkoholkonsultationer i de to National Health Service-ydelser ’Me-dicine Use Review’ og ’New Medicine Service’.
Niels Peek et.al.: Evaluation of a pharmacist-led actionable audit and feedback intervention for improving medication safety in UK primary care: An interrupted time series analysis, PLOS Medicine, October 13, 2020 Duncan Stewart et.al.: A pilot cluster randomised trial of the medicines and alcohol consultation (MAC): an in-tervention to discuss alcohol use in community pharmacy medicine review services, BMC Health Services Re-search, October 12, 2020