
1 minute read
Lukas prøvede sit talent af på grundforløb 1
Da Lukas var færdig med folkeskolen, vidste han nogenlunde, hvad han ville i gang med: en erhvervsuddannelse. Men hvilken?
Det var han ikke sikker på, og derfor startede han på grundforløb 1-retningen ”Byggeri og energi” på EUC Nordvestsjællands afdeling i Holbæk. Her får eleverne mulighed for at prøve en masse forskellige uddannelser af, så de blive sikre på, hvilken der passer til dem.
Det nød Lukas godt af, og det viste sig, at tømrerfaget var lige noget for ham:
”Det var virkelig fedt at være rundt og prøve de forskellige erhvervsuddannelser det første halve år, og det var her, jeg blev mere og mere interesseret i tømrerfaget.”
Udover at gøre eleverne mere afklarede er et af formålene ved grundforløb 1 at grundlægge det stærke sammenhold, der kommer på tværs af uddannelserne. Noget, Lukas også bed mærke i:
”Det er bare vildt fedt at gå på EUC Nordvestsjælland i Holbæk, hvor man lærer nye mennesker at kende og får venskaber og fællesskaber med elever fra andre uddannelser.