Nyhedsbrev September 2020 fra vores havnemester

Page 1

Nyhedsbrev september 2020 Forhåbentlig har I fået brugt båden rigtig meget denne sommer. Selvom juli bød på blandet vejr, har der været rigtig mange dage med fint sejlervejr. For os har det været en forrygende sommer, hvor vi har haft rigtig travlt og slået rekord både for antal nye fastliggere og gæster. Nu går sæsonen på hæld, og nogle af bådene skal snart på land, mens andre bliver liggende vinteren over. Jeg har samlet de vigtigste informationer bl.a. om den kommende periode herunder. Havnekontoret Havnekontorets åbningstider er kl. 08-0930 på hverdage, hvor telefonen også er åben 63337083. Vi er dog på kontoret/havnen det meste af dagen, og kan oftest lave aftaler på andre tider af dagen. Skriv gerne på lim@nyborg.dk Vagttelefon Efter sommeren og uden for almindelig kontortid er det Beredskab Fyn, der passer vagttelefonen 63337983. Ved akutte problemer, som Beredskabet ikke kan hjælpe med, kontakter de os på havnen. Vinter og stativer Hvis man vil have sin båd stående på land her om vinteren, skal man være med i vores stativsordning og have en tillægskontrakt. Båden skal stå i vores stativ, medmindre man har en anden aftale fra før 2015. Da stativerne skal bestilles, og der er leveringstid, skal I senest 15. september give besked til os, hvis det er aktuelt for jer, og I ikke har en eksisterende aftale. Oprydning vinterplads Pladsen skal udnyttes bedst muligt, og vi skal bl.a. tage hensyn til store både og både med mast, og desuden har vi fået mange flere fastliggere i år, som også skal kunne være der. Derfor bliver pladsen ryddet op i de kommende uger, og det vi ikke har en aftale om, og som man ikke selv har ryddet væk, vil vi fjerne – træstykker, jern, trailere mv. Der er i øvrigt ikke faste pladser på vinterpladsen. Kranbooking Man bestiller selv tid til optagning af sin båd på hjemmesiden via dette link: http://findentid.dk/tidbestil.php?nr=180101 Udfyld felterne så godt som muligt, for så kan vi bedst være forberedt. Vær opmærksom på, at man booker en halv time ad gangen, og det er vigtigt at være helt klar til tiden, og holde sig inden for den aftalte tid. Inden krantiden betaler man i automaten, og billetten fremvises til medarbejderne ved kranen. HUSK at holde afstand til medarbejderne og hinanden. Vi sørger for, at båden kommer op i et passende stativ, og bliver kørt op på vinterpladsen. Det er godt at komme i god tid, men man må ikke fortøje ved kranen, så kom ikke halve eller hele timer før tid.


Bådpladser og fortøjningspæle Skal man ikke bruge sin plads vinteren over, skal man fjerne fortøjninger mv. Dels fordi en vinter slider hårdt på fortøjningen, men også fordi vi tjekker fortøjningspæle i løbet af efteråret, og skifter de pæle der trænger. Toilettank HUSK at tømme toilettanken inden optagning - brug vores sanitære pumpe ved havnekontoret til det. Kontakt os inden brug, da vi skal åbne for den. Den kan desværre ikke stå åben permanent, da den ind imellem bliver misbrugt til olietømning, som så ryger direkte i den offentlige kloak. Miljøstationer Miljøstationerne findes på pladsen bag Sejlforeningen og på vinterpladsen, og her skal I skille jer af med diverse olierester, filtre mv. I øvrigt kan I selv komme af med det gratis på genbrugsstationen, mens vi skal betale for det. Og når vi skal betale for det, er det jo i sidste ende jer selv, der kommer til at betale…. Spuling og afvaskning af både Da vi har fundet ud af, at bådene kun må spules, hvor der er sandfang og olieudskiller, må I fremover kun vaske og spule bådene på servicekajen, hvor begge dele forefindes. Så vask/spuling foregår altså enten i forbindelse med bådoptagning, hvor I kan leje vores højtryksspuler, og ellers kan pladsen benyttes uden for vores arbejdstid, hvor I kan medbringe egen højtryksspuler. Pladsen skal efterlades ren og pæn, og der er vand, skovl og kost. Tømmergraven Byggeriet med den nye marina i Tømmergraven er i gang. Der er etableret fortov, og der bygges torv, servicebygning mv. Arbejdet med ramning af pæle er også i gang, og bygningen af broerne går i gang herefter. Mastekran Adgang til brug af mastekranen har stået åben siden foråret, men der bliver opsat en kortlæser, så man får adgang med havnekort. Vi sørger for en udførlig vejledning. Reglement Havnen drives med udgangspunkt i reglementet, så læs det igennem: https://marina.nyborg.dk/~/media/Subsites/Files/Havnen/Reglement_for_Nyborg_Marina.p df?la=da På hjemmesiden findes i øvrigt mange andre nyttige oplysninger. God stil Vi går efteråret i møde, og med det også blæst, vandstandsændringer og ind imellem voldsommere vejr, så sørg for at båden er forberedt på det.


En sejlbåd med liner og fald, der står og klaprer er virkelig irriterende. Hvor meget det larmer afhænger af vindretning og –styrke, så sørg altid for at have strammet riggen op. Sørg også for afpassede fortøjninger, som dels klarer vandstandsændringer og blæst, og dels holder båden inden for egen plads og dermed fri af andre både. Husk også fendere langs begge sider. Når I oplever fejl og mangler, så sig det endelig til os, så vi kan få det ordnet. Nyhedsbreve Alle tidligere nyhedsbreve kan findes via vores hjemmeside: https://marina.nyborg.dk/da/Nyborg-Marina/Nyhedsbreve Venlig hilsen Lis Mylenberg, havnemester

Nyborg Marina, Havnepromenaden 2A, 5800 Nyborg Direkte 6333 7083 I Vagt 6333 7983 I lim@nyborg.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.