1 minute read

Børn & Unge

En af vores fornemmeste opgaver er at sikre, at børn og unge har mulighed for at opleve klassisk musik af høj kvalitet og møde professionelle musikere. Det sker både når vi spiller familiekoncerter, deltager i talentudviklingsprojekter og giver skolekoncerter ude i klasseværelserne.

Skolekoncerter

Vores skolekoncerter henvender sig til 4. klasserne, og tilpasses løbende og justeres efter behov. Skolekoncerterne er en selvstændig god oplevelse og en del af et undervisningsforløb i dansk eller musik. Vores skolekoncerter udbydes i øjeblikket under følgende overskrifter:

Musikkens fortællinger

Et undervisningstilbud med fokus på improviseret musik, og hvor eleverne selv har mulighed for at præge fortællingen og instrumenteringen.

Klassisk i klassen

Et længere undervisningsforløb i tre dele, der bidrager med en aktiv og involverende klassisk musikoplevelse, og som med fordel kan tænkes ind i en relevant undervisningssammenhæng i bl.a. fagene dansk og engelsk.

Der findes frit tilgængeligt undervisningsmateriale med videopræsentationer, som kan downloades og ses på emv.dk.

Ungdomsuddannelser

Vi tilbyder improvisations- og mindfulnesskoncerter til de unge på erhvervsskolerne og ungdomsuddannelserne. Formatet og indholdet kan tilpasses den enkelte institutions ønsker og behov ved henvendelse til info@ emv.dk.

Familiekoncerter

Flere gange om året inviterer vi både store og små til at gå på opdagelse i musikken, når vi spiller koncerter for hele familien. Denne sæson afholdes der familiekoncert i forbindelse med Vintertoner og Nørre Vosborg Kammermusikfestival.