
1 minute read
Digter & danser
Jeg har altid været fascineret af, hvordan forskellige kunstarter rører os på forskellige måder: Når vi læser alene, rejser vi i sindet til forskellige verdener, og når vi holder en fysisk bog i hånden, kan vi genbesøge vores yndlingspassager igen og igen og forme vores oplevelser i disse verdener. Når vi sammen oplever historien i en teaterproduktion, forsvinder ordene op i den tynde luft. En fælles oplevelse ætser sig ind i teaterpublikummets sind – mens vi tager scenografi, kostumer og frem for alt den følelsesmæssige oplevelse af skuespillernes ansigts- og kropssprog til os.
Alle kunstformer er et sted i dette spektrum af sind, krop og kunst – kunst som objekt og kunst som forestilling. Ingen kunstformer udtrykker dette bedre end dans - der udtrykkes på scenen i det øjeblik kunstnerens egen krop bliver kunst - og poesi, som omfatter en verden, der i få ord slippes og løsrives fra digteren og lever længe efter kunstnerens død. Men hvor er musikken i den dualitet? Og hvordan påvirker disse yderpunkter musik og musikere og komponister?
Advertisement
I år udforsker vi musikkens forbindelser til dans og poesi, og vi undersøger hvordan de forskellige kunstformer bidrager til vores forståelse af kunst, fællesskab og et godt liv. Hvordan kan de forbindes med hinanden? Vi spiller i museer, og vi arbejder sammen med skuespillere, sangere og er med i en operaproduktion.
Men fremfor alt undersøger vi klassisk musik i dens farverige, mangefacetterede virkelighed, opdager nye stykker, spiller stykker igen, som vi har spillet mange gange. Vi præsenterer nye komponister og samarbejdspartnere med forskellig ba rund – men også dem, vi har tætte forbindelser til gennem mange år. Vi præsenterer dem for jer, som nu læser denne (trykte om end langt fra kunstneriske) tekst.
Vi håber, at I vil nyde de levende koncerter, og at de vil sætte aftryk i jeres sind, mens musikken flyder gennem luften, og at I, når den sidste tone forsvinder, måske har en bedre forståelse af jer selv og verden, måske føler dybere og måske føler et større fællesskab med andre tilhørere.
Vi håber også, at vi kan tale med jer om jeres oplevelser efter koncerterne!
Klara Bernat Ensemblechef