Ensemble MidtVest: Sæson 2024-2025

Page 1

2024—2025

Redaktion & tekster

Sanne Helene Højbjerg og Klara Bernat

Design & layout

overtone.dk

Fotos

Caroline Bittencourt

Lokationer

Deep Forest Art Land, Herning

Oplag

2.000 eksemplarer

Tryk

Clausen Grafisk

Billetsalg

Find billetter på emv.dk

Ændringer af datoer, steder og programmer forbeholdes. Medmindre andet er oplyst, er Ensemble MidtVest arrangør af den pågældende koncert.

For aktuel information se www.emv.dk

MEDIEPARTNER
Introduktion: Phloem – alt er forbindelser 06 Sensommertoner 07 Sæsonåbning: Træer 07 Franske forbindelser 09 Stjernestunder med Teitur, Nive og Ólöf Arnalds 10 Turen går til Wales 10 Naturens musik: Morten DD og EMV 11 Efterårstoner 11 Vivaldis Vilde Liv – en teaterkoncert 11 Villanelle 13 FOF-samtalekoncerter: Mad og musikforståelse 14 Træk vejret med musik 14 Musikkens kilder 14 Jul & Nytår 15 Vintertoner 16 Stjernestunder med Bjarte Eike: Mellem kirke og værtshus 19 Beethoven, Brahms og Boulanger 21 Afsted, før solen tænder 22 Bliv begejstret: Emil Sanderhoff formidler natur for børn 23 Musikken og mennesket 23 Stjernestunder med Sergio Azzolini 25 Tekla Den Første – en teaterkoncert 26 Turen går til Mantova 26 Sommertoner 26 Nørre Vosborg Kammermusikfestival 28 Børn og unge 30 Om EMV 32 HEART 34 Ensemblets Venner 36

Nicolas Dautricourt, violin

Sanna Ripatti, bratsch

Jonathan Slaatto, cello

Martin Qvist Hansen, klaver

Charlotte Norholt, fløjte

Peter Kirstein, obo

Tommaso Lonquich, klarinet

Neil Page, horn

Yavor Petkov, fagot

Klara Bernat, ensemblechef

Morten Mosgaard, kontorleder

Sanne Helene Højbjerg, PR- og kommunikationsansvarlig

Inga Marie Fabricius Rømer, producent

Jonas Hjerrild Weitling, administrativ medarbejder

Phloem – alt er forbindelser

Ordet “phloem” er umiddelbart ikke et, der er så let at forklare og forstå. Jeg må indrømme, at det heller ikke var en del af mit ordforråd, men jeg husker fra biologitimerne, hvordan phloem fungerer: I alle planter transporterer phloem nemlig sukker og andre næringsstoffer fra bladene til hele planten – ligesom vores blod gør i kroppen. Med andre ord er phloem livsnødvendigt for, at planten kan overleve og vokse. Alt er forbindelser.

Jeg kan godt lide at tænke på vores samfund som en plante: Dets "phloem” transporterer ideer, skikke og melodier, når vi taler sammen og inspirerer hinanden. Således kan vores kultur leve videre og udvikle sig –både i hverdagen og i musikkens historie. Denne sæson har vi to samarbejdsprojekter med skuespillere omkring Antonio Vivaldis og Tekla Griebels liv, og vi spiller værker, hvor denne udveksling bringer de to komponisters musik til live, og skuespillerne viser os menneskene bag komponisterne. Hvordan det hele er forbundet.

Vi vil også gerne vise, hvordan toner, lyde eller ideer flyder fra en komposition til en anden, fra en æra til den næste eller fra genre til genre. Vores koncerter med en af sæsonens stjernesolister, Bjarte Eike, viser præcis det: Forbindelsen mellem folkemusik og “seriøs” klassisk musik fra renæssance- og barokperioderne. Vi undersøger også, hvordan en specifik periode og et sted – for eksempel Paris omkring år 1900 – var en smeltedigel af ideer og stilarter, og hvordan komponister fra den tid og det sted påvirkede hinanden.

Til en anden koncert undersøger vi, hvordan komponisten Mozart formede og udviklede sin stil, og hvordan brudstykker af melodier på tværs af genrer som opera, koncert og symfoni er forbundet. Vi bidrager også selv til den udvikling ved at “orkestrere” Bachs orgelsonater til trioer og kvartetter af instrumenter sammen med vores tidligere kunstneriske rådgiver, fagottisten Sergio Azzollini, fra Italien. I løbet af sæsonen går vi også tilbage til phloem-ideens “rødder” og inviterer naturformidlere til to forskellige projekter, hvor de forklarer meget bedre, end jeg kan, forskellige forbindelser i naturen. Det hele ledsaget af smuk musik af ensemblets musikere. Naturligvis.

Så kom og udforsk den vidunderlige verden af forbindelser med Ensemble MidtVest i vores 2024-2025 sæson! Vi glæder os til at byde velkommen.

Klara Bernat

Ensemblechef, Ensemble MidtVest

06

Sensommertoner

FRE 16.08 — KL 16.00

Vejrum Fritidscenter, Struer

LØR 17.08 — KL 10.20

SANS Festival, Torvet, Struer

FRE 06.09 — KL 15.30

Run To The Beat, Torvet, Struer

TIR 10.09 — KL 06.45

Morgenstund med EMV

Mødested på p-pladsen ved Gødstrup Sø, Herning

Arr. i samarbejde med Herning Bibliotek

LØR 14.09

Holstebro Pride

Se mere på emv.dk

Vi byder sensommeren velkommen med en række koncerter, hvor vi spiller klassisk musik, der får publikum til at åbne ører og hjerter sammen med os. Du kan opleve os til flere arrangementer i Struer, men vi kan også nyde øjeblikket sammen en tidlig morgen ved Gødstrup Sø, hvor tonerne vækker alle sanserne til en morgenstund med musik og natur.

Ensemble MidtVest deltager også i Holstebro Pride, hvor vi lover en festlig koncert.

Sæsonåbning: Træer

ONS 21.08 — KL 18.00

Gimsinghoved have, Struer

Se mere på emv.dk

TOR 22.08 — KL 19.00

Herningsholm Museum, Herning Arr. i samarbejde med Herning Opera Festival og Herningsholm Museum

I denne sæson med titlen "Phloem – alt er forbindelser" undersøger vi den musik, som har naturen iboende. Vi lytter, mærker og føler os forbundne.

Til sæsonåbningskoncerten i Struer holder vi en stor fest – naturligvis udenfor, hvor vi kan mærke naturen omkring os. Vores første koncertdag er en picnicfest i haven på Gimsinghoved.

Vær opmæksom på, at i tilfælde af regnvejr afholdes koncerten i Folkets Hus i stedet for. Hold øje med emv.dk på dagen, hvis vejrguderne driller.

Vores anden sæsonåbningskoncert er i samarbejde med Herning Opera Festival i Herning. Her spiller vi blandt de smukke operakostumer på Herningsholm Museum, der har en særlig udstilling i forbindelse med Herning Opera Festival. Det er selvfølgelig også muligt at se udstillingen i forbindelse med koncerten.

Vi håber meget, at I vil dele koncertoplevelserne sammen med os, og vi glæder os til et par festlige aftener med jer.

Til begge sæsonåbningskoncerter holder byens borgmester åbningstalen – henholdsvis Dorte West i Herning og Marianne Bredal i Struer. Der skåles traditionen tro også i bobler bagefter koncerterne for at fejre, at en helt ny sæson er begyndt.

Til koncerterne opføres værker af blandt andre Sibelius, Vivaldi, Abrahamsen og Debussy.

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste "Træer" på Spotify. Her kan du lytte til de værker, som vi spiller til sæsonåbningskoncerten og på den måde være godt forberedt eller bare nyde musikken igen og igen. Vi er selv meget glade for at lytte til den liste, og her i sæsonprogrammet kan du se, hvornår vi har oprettet en playliste til en koncert.

07
08
Den Klassiske Serie #1

Franske forbindelser

MAN 02.09 — KL 16.00

MPV på Holstebro Bibliotek

TIR 03.09 — KL 19.30

Silkeborg Bad

ONS 04.09 — KL 19.30

Holstebro Kunstmuseum

TOR 05.09 — KL 19.00

Skærgården, Herning

Ensemble MidtVest præsenterer en koncert med smukke perler fra den franske musik fra århundredskiftet omkring år 1900. Med udgangspunkt i temaet for vores sæson – nemlig naturen og forbindelser – spiller vi om skov og måneskin, men vi vil også vise jer, hvordan fire samtidige komponister har udviklet deres musikalske sprog på fire forskellige måder. Samtidig med at de påvirkede hinanden via deres musik, kan man nemlig også høre lige så mange forskelle som ligheder i de fire værker, der spilles i løbet af koncerten.

Aftenens koncertprogram indeholder de to største navne fra perioden: Claude Debussy og Maurice Ravel, samt en tredje velkendt komponist, Camille Saint-Saëns og deres samtidige kvindelige komponist, Mel Bonis.

Program

Claude Debussy (1862-1918)

Clair de Lune, arr. Bill Holcombe for blæserkvintet

Mel Bonis (1858-1937)

Scener fra skoven, for fløjte, horn og klaver

Maurice Ravel (1875-1937)

Sonatine, arr. Wayne Peterson for blæserkvintet

Camille Saint-Saëns (1835-1921)

Klaverkvartet i B-dur, opus 41

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten.

09

Stjernestunder med Teitur, Nive og Ólöf

Arnalds

SØN 06.10 — KL 19.30

Salurinn, Kópavogur i Reykjavik

TIR 08.10 — KL 19.30

Nordisk Hus, Tórshavn

FRE 11.10 — KL 19.30

Slagteriet, Holstebro

Ensemble MidtVest har inviteret tre af de største popstjerner i norden: færøerske Teitur, grønlandske Nive og islandske Ólöf Arnalds til at spille med os. Sammen giver vi en række koncerter, som undersøger oplevelser, problemer og glæder blandt teenagere i de fire nordiske lande. Svarene er indsamlet af gymnasieklasser i de fire lande og oversat til ny musik af Teitur med titlen "TEENS – questions to teenagers." Teitur har sine rødder i Holstebro. Derfor er det også naturligt, at den sidste af disse koncerter bliver afslutningskoncerten for Holstebros 750 jubilæumsår.

Turen går til Wales

TOR 19.09 — KL 19.30

HEART, Herning

Ensemble MidtVest er en tilbagevendende gæst til Vale of Glamorgan Festival i Cardiff i Wales. I år gør vi dog noget lidt andet, for festivalen er i maj måned, men vi er inviteret til en uges ophold i Cardiff i september, hvor vi ikke kun spiller koncerter, men også giver masterclasses, deltager i en kompositionsworkshop og samarbejder med en maler i improvisationsmusik.

Har man lyst til at rejse med os til Cardiff, så er der en koncert tirsdag 24.9. Her spilles nutidige værker af walistiske komponister. Onsdag 25.9 står vi for en kompositionsworkshop og masterclass på "Royal Welsh College of Music and Drama" i Cardiff. Torsdag 26.9 kan man opleve os til en frokostkoncert. Her spilles klassiske værker af blandt andre Carl Nielsen. Samme aften giver vi en koncert med nutidige danske komponister som Bent Sørensen og Lil Lacy.

En smagsprøve på "Turen går til Wales" kan høres på HEART et par dage før vores rejse, torsdag 19.9, hvor alle er velkomne til at lytte med. Vi håber at se dig!

10
Teitur. Foto af Tobias Nicolai Nive. Foto: Tess Griffin Ólöf Arnalds

Naturens musik:

Morten DD og EMV

TIR 22.10 — KL 19.30

Gimsinghoved, Struer

ONS 23.10 — KL 19.30

Holstebro Kunstmuseum

TOR 24.10 — KL 19.30

HEART, Herning

Til disse naturkoncerter har vi inviteret den fremragende naturformidler og biolog Morten DD Hansen til at fortælle os om menneskets mange forskellige forbindelser til naturen omkring os. Om naturens afgørende nødvendighed. Om hvordan vi påvirker hinanden. Undervejs spiller ensemblet musik, der passer perfekt ind i naturtemaet, og vi lover en helt unik koncertoplevelse. Naturligvis!

Bonusinfo: Vidste du mon, at phloem er helt afgørende for plantens overlevelse, da phloem er det, der transporterer de nødvendige næringsstoffer fra bladene til resten af planten? Det og meget mere bliver du klogere på, når vi undersøger temaet "alt er forbindelser" i denne "phloem-natursæson."

Efterårstoner

MAN 28.10 — KL 17.00

Herning Bibliotek

Arr. i samarbejde med Herning Kirkes

Drengekor, Herning Er Musik og

Herning Bibliotek

ONS 06.11 — KL 19.30

Laden, Holstebro

Poesi på en torsdag på en onsdag

SØN 24.11 — KL 15.00

Teatret OM, Ringkøbing

Med performance af Daily Fiction

Vores efterårstoner er fyldt med forskellige arrangementer. Vi medvirker blandt andet i "Herning Er Musik" i samarbejde med Herning Kirkes Drengekor og Herning Bibliotek. Ugen efter er der poesi og musik i Laden i Holstebro. Du kan også opleve klassisk musik og dans på Teatret OM.

Vivaldis Vilde Liv – en teaterkoncert

ONS 23.10 — SØN 27.10

Nordisk Teaterlaboratoium, Holstebro

Se mere på emv.dk

I forestillingen "Vivaldis Vilde Liv – en teaterkoncert" udforsker musikere fra EMV og skuespiller Kai Bredholt fra Nordisk Teaterlaboratorium mødet mellem den klassiske musik og scenekunsten, hvor musikken bliver teatralsk og scenekunsten musikalsk.

Gennem Vivaldis kompositionsverden og en omsluttende scenografi føres musikken ind i musikernes og musikkens årstider i søgen efter en femte endnu ukendt årstid.

Efter Vivaldi-forestillingerne i Holstebro rejser ensemblet på turné i resten af Danmark sammen med Nordisk Teaterlaboratorium.

11
Morten D.D. Hansen

Den Klassiske Serie #2

12

Villanelle

SØN 10.11 — KL 16.00

Kramp Scenen, Ringkøbing-Skjern

Kulturcenter, Skjern

Arr. Tarm-Skjern Musikforening

MAN 11.11 — KL 16.00

MPV på Struer Bibliotek

TIR 12.11 — KL 19.30

Folkets Hus, Struer

ONS 13.11 — KL 19.30

Silkeborg Bad

TOR 14.11 — KL 19.30

HEART, Herning

Warm up talk kl. 19.00

SØN 17.11 — KL 15.30

Lemvig Gymnasium

Arr. Lemvig Musikforening

Ensemble MidtVest inviterer publikum på en rejse til blæsernes univers i århundredeskiftet fra det 19.-20. århundrede i Frankrig.

Koncerten fortsætter temaet for sæsonens klassiske serie: hvordan forskellige komponister påvirkede hinanden og har fundet inspiration fra andre kilder i denne guldalder af fransk klassisk musik. Her vises, at alt er forbundet. To store sonater af Fauré, for fløjte og klaver og Poulenc, for klarinet og klaver, er udgangspunktet for denne spændende opdagelsesrejse.

Du kan også opleve værker af Paul Dukas og Heitor Villa-Lobos, den brasilianske komponist, som har boet i Paris i en længere periode, før han flyttede tilbage til sit hjemland, som udover de vestlig-klassiske komponister også var dybt påvirket af den brasilianske folkemusik.

Program

Paul Dukas (1865-1935)

Villanelle for horn og klaver

Heitor Villa-Lobos (1887-1959)

Duo for obo og fagot, W535

Francis Poulenc (1899-1963)

Sonate for klarinet og klaver, FP184

Heitor Villa-Lobos (1887-1959)

Blæserkvintet, W231

Gabriel Fauré (1845-1924)

Sonate for fløjte og klaver i A-dur, opus 13

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten.

13

FOF-samtalekoncerter:

Mad og musikforståelse

TOR 14.11 — KL 18.00

Højhuset, Herning

ONS 23.04 — KL 18.00

Højhuset, Herning

Hvornår må man mon klappe til en klassisk koncert?

Det og meget mere får du svar på, når FOF Herning tilbyder to samtalekoncerter i samarbejde med EMV. De foregår omkring middagsbordet med lækker mad til musikken, og vi har kaldt dem "Mad og musikforståelse." Aftenerne er afslappede og tiltænkt dem, som er nysgerrige og måske synes, det kan virke lidt grænseoverskridende at gå ind i en koncertsal uden at vide ret meget om klassisk musik, og hvad kutymen er.

Du kan til koncertaftenerne opleve musikken i en rar og inkluderende atmosfære. De er selvfølgelig også designet for dem, der allerede nyder klassisk musik og ønsker at vide mere om baggrunden – de enkelte stykker, og hvordan de hører sammen. Både som nybegynder eller entusiast kan du altså udvide din viden og forhåbentlig bruge den på en ny måde, når du vælger dit næste klassiske eventyr.

Til koncertaftenerne kan du ærligt udveksle dine meninger, følelser og spørgsmål om klassisk musik sammen med andre middagsgæster uden frygt for at sige noget forkert. For at give dig noget at samtale om undervejs, sørger musikerne fra Ensemble MidtVest for god musik og de historier, der hører til, og musikerne vil også være ivrige efter at besvare alle de spørgsmål, som du ellers ikke tør stille. Så når du kommer hjem, vil ikke kun din mave være fuld af god mad, men også dit sind være mættet!

Træk vejret med musik

TIR 26.11 — KL 19.15

Struer Højskole

ONS 27.11 — KL 17.00

Holstebro Kunstmuseum

Ensemblets fløjtenist Charlotte Norholt er uddannet yogainstruktør og guider dig, mens musikerne spiller. Vi lover en rigtig dejlig yogatime sammen med os!

Musikkens kilder

MAN 11.11 — KL 19.00

Aktivitetscenteret, Struer

FOF-samtalekoncert i FOF Struer

TIR 12.11 — KL 19.30

Musikværket, Nykøbing Mors

Arr. Morsø Teaterkreds

ONS 13.11 — KL 18.00

Restaurant ved Fjorden, Struer

Musik og mad

TOR 14.11 — KL 18.00

Højhuset, Herning

FOF-samtalekoncert i FOF Herning

FRE 15.11

Huskoncert, Herning

EMV undersøger musikkens folkelige kilder i strygemusikken og de mange måder en komponist kan bruge folkemusik i sine kompositioner. Blandt andet spilles

Jean Sibelius, som var kendt for at bruge finsk folkemusik i sine kompositioner. Maurice Ravels Sonate fik inspiration fra syd- og østeuropæisk folkemusik, mens Peter Bruun har bygget et nyt lydunivers fra folkemusik og fiktionens verden.

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten.

14

Jul & Nytår

1. søndag i advent

SØN 01.12 — KL 15.15

Herning Kirke

Julen synges ind i Herning Kirke sammen med Herning Kirkes drengekor og Ensemble MidtVest.

Arrangementet fortsætter på Torvet, hvor juletræet tændes.

Messias

TIR 03.12 — KL 19.00

Herning Kirke

ONS 04.12 — KL 19.00

Egtved Kirke

Traditionen tro kan du opleve højdepunkterne fra Händels Messias sammen med Herning Kirkes Drengekor og korets dirigent Severin Korsgaard samt flere professionelle solister.

Julekoncert på hospital

TIR 10.12 — KL 10.00

Gødstrup Hospital, Herning

Alle er velkomne til at opleve en stemningsfuld julekoncert på Gødstrup Hospital ved Herning. Koncerten foregår i foyeren. Ensemblet spiller flere velkendte juletoner.

Julehygge i caféen

ONS 11.12 — KL 16.00

HEART, Herning Juletoner i salen kl. 17.00

Hvert år mødes støtteforeningen Ensemblets Venner i HEARTs café til gløgg, æbleskiver og fællessang. Efterfølgende går vi ind i koncertsalen sammen, hvor ensemblet inviterer til juletoner.

Dejlig er Jorden

LØR 14.12 — KL 15.00 & 19.00

MCH Kongrescenter, Herning

Ensemble MidtVest, MidtVest Pigekor, Herning Kirkes Drengekor og MCH inviterer igen i år til et brag af en julekoncert, hvor vi lover, at julehumøret bliver højt og kommer til at vare længe – måske endda helt til juleaften. Koncerten er for store og små.

Sidste år var koncerten så stor en succes, at der i år tilbydes to koncerter på samme dag i MCH Kongrescenter.

Årets solister er Signe Sneh og Jesper Lundgård. Værten er igen i år Mathias Hammer.

Nytårskur

TOR 16.01 — KL 17.00

HEART, Herning

Arr. for Ensemblets Venner og HEART Club

Ensemble MidtVest og HEART Club inviterer til nytårskur. Eftermiddagen indledes med nytårsforfriskninger, herefter en introduktion til aktiviterne i 2025 samt et musikalsk indslag fra Ensemble MidtVest fra kl. 17.30.

Vintertoner

Vores årlige Vintertoner foregår i Herning i år, hvor vi engagerer vores samarbejdspartnere i området til at fejre festivalen sammen med os!

I en forlænget weekend vil vi spille for både unge og dem, som er unge i sjælen, dem som brænder for klassisk musik, og dem som brænder for idræt. Vi vil tilbyde velvære for alle sanser.

Vi skal blandt andet have fællesspisning i Højhuset og i Huset No 7, en musikgudstjeneste, en svømmehalskoncert og en koncert i samarbejde med MidtVest Pigekor. Vi glæder os til det hele med jer!

LØR 01.02 — KL 10.00

Herning Bibliotek

Familiekoncert i samarbejde med Herning Musikskole og Herning Bibliotek

Glæd dig til en børnevenlig familiekoncert, hvor der både leges, lyttes, kravles og spilles klassisk musik.

LØR 01.02 — KL 12.00

Huset no. 7, Herning

Frokostkoncert med mad og musik

LØR 01.02 — KL 15.00

Huset no. 7, Herning

Meditationskoncert

ONS 22.01 — KL 18.00

Højhuset, Herning Fællesspisning

Warm up til Vintertoner-festivalen

SØN 26.01 — KL 16.00

Slesvigske Musikhus, Haderslev

Arr. af Haderslev Musikforening

Forklang: Mozart, Mozart, Mozart

ONS 29.01 — KL 16.00

MPV på Herning Bibliotek

Warm up til Vintertoner-festivalen

Inden vi afholder årets Vintertoner i Herning Kommune, har vi en række koncerter, der varmer op til selve festivalen.

FRE 31.01 — KL 17.00

Herning Svømmehal

Svømmehalskoncert i samarbejde med Herning Bibliotek & Herning Svømmehal

Koncerten kommer til at foregå i svømmehallen, hvor man kan glæde sig til klassisk musik og en forfatter, som læser op undervejs. Efterfølgende er der også mulighed for saunagus.

Alle kan deltage, når EMV afholder en meditationskoncert, hvor musik og ro smelter sammen i øjeblikket.

LØR 01.02 — KL 19.30

Herning Kirke

Gallakoncert: Mozart, Mozart, Mozart

Vi fejrer årets Vintertoner i Herning med et brag af en gallakoncert i Herning Kirke. Bagefter byder vi på bobler for at fejre årets Vintertoner Festival.

Program:

W.A. Mozart (1756-1791)

Don Giovanni Overture

Klaverkoncert nr. 12 i A-dur, K414

Symfoni nr. 29 i A-dur, K201

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten.

SØN 02.02 — KL 10.00

Valgmenighedskirken, Herning Musikgudstjeneste

16

SØN 02.02 — KL 10.00

Herning

Yogakoncert

SØN 02.02 — KL 14.30

Valgmenighedskirken, Herning Afslutningskoncert

Arr. i samarbejde med MidtVest Pigekor

Vi afslutter årets festival i Herning og siger "tusind tak for denne gang" med en koncert, hvor også MidtVest Pigekor deltager og gør oplevelsen til noget helt særligt sammen med os.

ONS 05.02 — KL 19.30

Kulturskolen Viborg

Arr. af Viborg Musikforening

Efterklang : Mozart, Mozart, Mozart

TOR 06.02 — KL 19.30

Folkets Hus, Struer

Efterklang: Mozart, Mozart, Mozart

Endnu flere publikummer kan heldigvis få glæde af årets Vintertoner, når Ensemble MidtVest spiller efterklange fra festivalen.

17
Kammermusikfestival
18

Stjernestunder med Bjarte Eike: Mellem kirke og værtshus

ONS 12.03 — KL 20.00

Fermaten, Herning

Warm up talk kl. 19.30

LØR 15.03 — KL 18.00

Høloftet, Thyholm

Fællesspisning kl. 18.00 og koncert kl. 20.00

For yderligere koncerter se mere på emv.dk

Koncerten præsenterer en blanding af renæssance-, barokog folkemusik for at vise forbindelsen mellem disse forskellige æraer og genrer i musik. En vigtig del af koncerten er formidling – i et format som både underholder og undrer. Violinisten Bjarte Eike, aftenens norske stjernesolist, er kendt for at udforske alternative måder at gribe klassisk musik an på. Selvom han praktiserer "historically informed performance," stræber han efter at inkludere andre kunstneriske aspekter i sine forestillinger ved at bruge billedkunst, dans, historiefortælling og improvisation.

19
Bjarte Eike. Foto: Gorm Valentin
20
Den Klassiske Serie #3

Beethoven, Brahms og Boulanger

SØN 06.04 — KL 15.00

Det Jyske Musikkonservatorium, Musikhuset Aarhus

MAN 07.04 — KL 16.00

MPV på Herning Bibliotek

TIR 08.04 — KL 19.30

Gimsinghoved, Struer

TOR 10.04 — KL 19.30

HEART, Herning

Warm up talk kl. 19.00

Man kalder tre af de mest indflydelsesrige klassiske komponister Bach, Beethoven og Brahms for de tre B’er. I denne serie spiller vi velkendte klavertrioer af to af dem.

Dertil kommer de to Boulanger-søstre, som var lige så indflydelsesrige, men på en anden måde: Nadia var professor i Paris og har uddannet alle de vigtigste franske komponister i det 20. århundrede.

Samtidig var hendes søster, Lili, den første kvindelige vinder af den prestigefyldte Prix de Rome.

Dermed "knuste hun glasloftet" for kvindelige komponister og gjorde det endda, før hun døde i en alder af kun 24 år.

Program

Nadia Boulanger (1887-1979)

Tre stykker for cello og klaver

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

Klavertrio i c-mol, opus 1, nr. 3

Lili Boulanger (1893-1918)

D’un soir triste og D’un matin de printemps for klavertrio

Johannes Brahms (1833-1897)

Klavertrio nr. 2 i C-dur, opus 87

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble

MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten.

21

Afsted, før solen tænder

FRE 04.04 — KL 15.00

HEART, Herning

Åben prøve

SØN 06.04 — KL 15.00

Thisted Museum

Arr. J.P. Jacobsen Selskabet

For yderligere koncerter se mere på emv.dk

I 2025 flytter Thisted Museum ind i nye bygninger og får i den forbindelse en fast udstilling om bysbarnet, forfatteren J.P. Jacobsen.

J. P. Jacobsen Selskabet i Thisted har bedt Ensemble MidtVest, sangeren Stina Schmidt og komponisten Peter Bruun om at skabe et nyt musikalsk værk til at fejre begivenheden.

EMV har haft flere samarbejder med Peter Bruun og har indspillet nogle af hans kammermusikværker på “The Green Groves” (De Grønne Lunde).

Mange af J. P. Jacobsens tekster er sat til musik i tidens løb, bl.a. af Carl Nielsen, og vi håber at kunne bidrage til denne stolte tradition med det nye værk. Værket er for sang, bratsch og blæserkvintet og tager udgangspunkt i digtet “Afsted, før solen tænder.”

Ved uropførelsen i Thisted medvirker også Thisted Drenge- og Mandskor. Tekst af Peter Bruun.

22
Peter Bruun. Foto: Lars Skaaning Stina Schmidt. Foto: Lars Skaaning

Bliv begejstret:

Emil Sanderhoff

formidler natur for børn

TOR 24.04 — KL 16.00

Struer Bibliotek

FRE 25.04 — KL 16.00

Holstebro Bibliotek

LØR 26.04 — KL 10.00

Herning Bibliotek

Emil Sanderhoff er en elsket naturformidler for børn – blandt andet kendt fra det populære TV2-program "Kryb og krudtugler." Hans smitttende engagement vil du kunne opleve sammen med ensemblet, når vi kombinerer natur og musik til en række unikke koncertoplevelser.

Til koncerterne sammen med EMV vil Emil Sanderhoff tage udgangspunkt i naturen, og hvordan den er livsvigtig for os. Det vil han naturligvis gøre på en humorisk og legende måde, der egner sig godt til alle børn og deres nysgerighed. Måske vil han endda tage sin harmonika med for at formidle naturen via musik. Undervejs vil Ensemble MidtVests musikere spille klassisk musik, der både begejstrer og beriger børn og voksne – også med udgangspunkt i naturen. Naturligvis!

Alle er velkome til at deltage i koncertene – både voksne og børn. Vi lover en sjov og anderledes koncertoplevelse, hvor formidling, natur og klassisk musik forbindes og ikke lige glemmes igen.

Bonusinfo: Ensemble MidtVests tema for sæsonen 2024/2025 er "Phloem – alt er forbindelser." Vidste du mon, at phloem er helt afgørende for plantens overlevelse, da phloem er det, der transporterer de nødvendige næringsstoffer fra bladene til resten af planten? Det og meget mere bliver du klogere på i løbet af sæsonen, når vi undersøger og beskæftiger os med naturen og dens forbindelser med klassisk musik og med os som mennesker. Vi glæder os til at se dig. Læs meget mere om alle koncerterne på emv.dk

Musikken og

mennesket

ONS 23.04 — KL 18.00

Højhuset, Herning FOF-samtalekoncert i FOF Herning

TOR 24.04 — KL 18.00 Skærgården, Herning Fællesspisning og koncert

ONS 30.04 — KL 11.00 Gødstrup Hospital, Herning

I dette projekt viser vi menneskerne bag musikken. Med en god blanding af komponeret musik og improvisation udfra publikums ønsker, kan ensemblets musikere tale om deres egne oplevelser på og bagved scenen. De kan også fortælle, hvordan deres eget liv påvirker deres musik, og hvor de får inspiration fra.

"Phloem – alt er forbindelser" er netop temaet for dette års sæson, og i den her koncertrække har vi fokus på, hvilke forbindelser der er mellem musikken og mennesket. Hvordan musikeren og musikken er forbundet.

23
Emil Sanderhoff. foto: Morten Albek
24
Den Klassiske Serie #4

Stjernestunder med Sergio Azzolini

TOR 08.05 — KL 19.30

Valgmenighedskirken, Holstebro

Arr. Nordvestjysk Musikkreds

FRE 09.05 — KL 19.30

Herning Kirke

Warm up talk fra kl. 19.00

SØN 11.05 — KL 15.00

Hobro Kirke

Arr. Hobro Musikforening

Vi er måske ikke nødt til at introducere denne koncerts stjernesolist ret meget. For italienske Sergio Azzolini var kunstnerisk konsulent hos ensemblet i en årrække og er heldigvis en tilbagevendende solist i

Ensemble MidtVest.

Når vi tænker på vores inspirationskilder, og hvordan vi griber musik – især barok og den tidlige klassiske musik an, så er en af de vigtigste musikere for os helt sikkert fagottisten Sergio Azzolini.

Til disse koncerter spiller vi triosonater af den tredje af de tre tidligere nævnte ”B-giganter,"

Johann Sebastian Bach – hovedfiguren i barokmusik og ”far” til alt, der er sket derefter

– med forskellige sammensætninger.

Originalt er sonaterne skrevet for orgel, men spilles i den her koncert af tre instrumenter i forskellige formater og konstellationer undervejs.

Program

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Seks triosonater, BWV 525-530

Et rigtig godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify.

25
Sergio Azzolini. Foto: Judith Schlosser

Tekla Den Første

– en teaterkoncert

MAN 19.05 — SØN 25.05

Struer, Holstebro, Herning og Aarhus

Se mere på emv.dk

I teaterkoncerten "Tekla Den Første" henter Ensemble Midtvest og skuespiller Sofie Ancher Vea en af de vigtigste danske kvindelige komponister Tekla Griebel Wandall ud af glemslens mørke og fortolker hendes liv og kunstneriske skæbne i lyd og ord.

I forbindelse med koncertrækken har ensemblet også inviteret en række spændende forskere og aktører, der til dagligt beskæftiger sig med diversitet og køn.

Turen går til Mantova

ONS 28.05 — 01.06

Mantova, Italien

Trame Sonore Kammermusikfestival

Se mere på emv.dk

I en årrække har Ensemble MidtVest rejst til kammermusikfestivalen i Mantova for at give flere koncerter på festivalen. Også i 2025 tager EMV afsted. I kammermusikfestivalen spilles cirka 150 koncerter med 350 forskellige musikere fra hele verden.

Sommertoner

TOR 12.06 — KL 16.00

Koncert hos Bang og Olufsen, Struer Erhvervskoncert

LØR 07.06 — SØN 15.06

Kulturfest Herning

Se mere på emv.dk

Vi byder sommeren velkommen med en række koncerter. Både den traditionsrige Kulturfest Herning og en erhvervskoncert i Struer.

26
27

Nørre Vosborg Kammermusikfestival

Ensemble MidtVest fejrer sæsonens afslutning med en skøn tradition med vores kammermusikfestival på herregården Nørre Vosborg ved Holstebro.

Med inviterede gæster spiller vi både klassiske kammermusikkoncerter og mere opsøgende formater. Vi undersøger for eksempel, hvordan musik og mad påvirker hinanden, og vi går ud i naturen til en vandringskoncert for store og små.

Dette års gæst, oboisten Nicholas Daniel, er ikke kun stjernesolist til festivalen, men han har også været med til at planlægge programmet, så publikum kan være sikre på, at der spilles de smukkeste værker i klassisk musik. Værker, som både er fra velkendte komponister og dem, der ikke høres ofte, kommer fra underrepræsenterede grupper og som kan give stemme til alle de forskellige toner og musikere i den klassiske verden. Glæd jer til den oplevelse!

Vi skaber også en ny tradition i forbindelse med festivalen ved at tilbyde et seminar for dem, som har interesse for eller arbejder i kulturbranchen. Her sætter vi dagsordenen og lægger op til diskussioner om kunst og kultur i Danmark. I år inviterer vi til en dialog om repræsentation og diversitet i repertoirevalg og i musikbranchen. Det sker som en fortsættelse af, at vi i sæsonen har opført ”Tekla Den Første – en teaterkoncert” samt samarbejdet med årets festivalsolist Nicholas Daniel.

TOR 26.06 — KL 16.00 Seminar

TOR 26.06 — KL 19.30 Best of 2024/2025

FRE 27.06 — KL 18.00 Koncertmenu

FRE 27.06 — KL 19.30 Koncert med EMV og Nicholas Daniel

FRE 27.06 — 22.00

Late night koncert

LØR 28.06 — KL 11.00

Naturvandringskoncert for børn

LØR 28.06 — KL 16.00

Tekla Den Første – en teaterkoncert

LØR 28.06 — KL 18.00 Koncertmenu

LØR 28.06 — 19.30 Koncert med EMV og Nicholas Daniel

SØN 29.06 — 10.00 Yogakoncert i Riddersalen

SØN 29.06 — KL 10.00 Musikgudstjeneste

SØN 29.06 — KL 14.30

Afslutningskoncert inkl. kaffe og kage

28
Nicholas Daniel. Foto: ©Eric Richmond
Kammermusikfestival

Børn & Unge

En af vores fornemmeste opgaver er at sikre, at børn og unge har mulighed for at opleve klassisk musik af høj kvalitet og møde professionelle musikere. Det sker både når vi spiller familiekoncerter, deltager i talentudviklingsprojekter og giver skolekoncerter ude i klasseværelserne.

30

Skolekoncerter

Vores skolekoncerter henvender sig til 4. klasserne, tilpasses løbende og justeres efter behov. Skolekoncerterne er en selvstændig god oplevelse og en del af et undervisningsforløb i dansk eller musik. Vores skolekoncerter udbydes i øjeblikket under følgende overskrifter:

Musikkens fortællinger

Et undervisningstilbud med fokus på improviseret musik, og hvor eleverne selv har mulighed for at præge fortællingen og instrumenteringen.

Klassisk

i klassen

Et længere undervisningsforløb i tre dele, der bidrager med en aktiv og involverende klassisk musikoplevelse, og som med fordel kan tænkes ind i en relevant undervisningssammenhæng i bl.a. fagene dansk og engelsk.

Der findes frit tilgængeligt undervisningsmateriale med videopræsentationer, som kan downloades og ses på emv.dk

Ungdomsuddannelser

Vi tilbyder improvisationskoncerter til de unge på erhvervsskolerne og ungdomsuddannelserne. Formatet og indholdet kan tilpasses den enkelte institutions ønsker og behov ved henvendelse til info@emv.dk.

Vi er også ved at udvikle et nyt mindfullnesskoncept rettet mod unge på ungsomsuddannelser og har du lyst til at bidrage med viden, tanker og ideer til os, så skriv gerne på info@emv.dk I denne sæson tilbyder EMV blandt andet forestillingen "Tekla Den Første – en teaterkoncert" og "Vivaldis Vilde Liv – en teaterkoncert." Glæd jer!

Familiekoncerter

Flere gange om året inviterer vi både store og små til at gå på opdagelse i musikken, når vi spiller koncerter for hele familien. Denne sæson afholdes der familiekoncert i forbindelse med Vintertoner og Nørre Vosborg Kammermusikfestival. Vi har også en koncertrække for børn med naturformidler Emil Sanderhoff, som er kendt fra tv-programmet "Kryb og krudtugler."

Morgendagens Stjerner

FRE 10.01 — KL 19.30

HEART, Herning

Morgendagens stjerner er et tilbagevendende samarbejdsprojekt mellem unge klassiske musikelever i Midt- og Vestjylland, MGK MidtVest, OrkesterEfterskolen og EMV.

Forløbet består af tre dele:

→ En audition

→ En uges undervisning, hvor de unge talenter bliver undervist af og spiller sammen med ensemblets musikere

→ En afsluttende offentlig koncert på HEART, hvor publikum kan opleve de ambitiøse deltagere i samspil med Ensemble MidtVest

Talentudvikling

Vi vil gerne være med til at sikre et højt kunstnerisk niveau for den næste generation af musikalske talenter. Derfor samarbejder vi jævnligt med talentfulde unge og giver bl.a. masterclasses for elever på OrkesterEfterskolen og MGK i Holstebro, ligesom vi deltager i talentudviklende samarbejder med bl.a. lokalområdets ungdomskor, herunder Herning Kirkes Drengekor og MidtVest Pigekor.

Vi samarbejder også med musikskolerne i Herning, Holstebro og Struer.

Ensemble MidtVest er desuden en del af dommerpanelet hos "Unge spiller klassisk" via MGK Midtvest. Vi samarbejder også med andre talentlinjer – blandt andet med Dansk Talentakademi.

31

Om EMV

32

EMV spiller kammermusik og skaber musikalske oplevelser helt udover scenekanten. Vi lever i spændingsfeltet mellem traditionelle kammerkoncerter og nye innovative formater, hvor vi udfordrer kammermusikkens udtryksmuligheder, og udfolder de sidste 500 års klassiske repertoire og fri improvisation.

EMV blev etableret i 2002 og består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygertrio, en blæserkvintet og en pianist.

Traditionelle kammerkoncerter

Vores traditionelle kammermusikkoncerter byder på både velkendte og mindre kendte værker fra kammermusikrepertoiret, portrætkoncerter af ensemblets musikere samt koncerter med internationalt anerkendte solister og samarbejdspartnere fra ind- og udland.

Den klassiske serie

Koncertserien, hvor vi præsenterer de bedste og mest populære værker fra kammerrepertoiret. I hver sæson har vi altid fire koncerteækker i den klassiske serie.

Kammermusikfestivaler

Vi arrangerer to årlige kammermusikfestivaler: ”Vintertoner,” som finder sted hvert år i uge 5 i en af vores tre støttekommuner samt vores sommerfestival ”Nørre Vosborg Kammermusikfestival,” der finder sted i uge 26 på herregården Nørre Vosborg i Vestjylland.

Stjernestunder

Vi inviterer verdensstjerner til Midt- og Vestjylland til glæde for vores lokale publikum. Når vi rejser på turné i udlandet, skaber vi et netværk og kan på den måde tiltrække stjernesolister til koncerter i vores område.

Turnéaktiviteter

Vi turnerer regelmæssigt i hele landet og også i udlandet. På den måde reklamerer vi for Midt- og Vestjylland og sætter fokus på vores støttekommuner, den danske basisensemblemodel samt den klassiske kammermusik.

Outreach-program

Med vores outreach-aktiviteter giver vi publikum mulighed for at møde musikken i anderledes rammer. Oplev f.eks. klassiske toner foldet ud i boligforeningen, på hospitalsstuer eller i dagligstuen.

Hospitalskoncerter

I samarbejde med Region Midtjylland, Hospitals-

enheden Vest, Aalborg Universitet og Syddansk Musikkonservatorium har EMV udviklet et musikalsk format rettet mod hospitalspatienter. Hospitalskoncerterne er en del af et sundhedsprojekt, der bruges i videnskabeligt forskningsøjemed og har til formål at undersøge musikkens helende effekt.

Musikken på vrangen

Med Musikken på vrangen kan du blive klogere på musikken, når vi vender den på vrangen og ser den efter i sømmene. Med udgangspunkt i et enkelt værk fortæller vi om komponisten, perioden og værkets form.

Oplev Muskken på vrangen følgende steder i sæson 2024/2025:

MAN 02.09 — KL 16.00

Holstebro Bibliotek

MAN 11.11 — KL 16.00

Struer Bibliotek

ONS 29.01 — KL 16.00

Herning Bibliotek

MAN 07.04 — KL 16.00

Herning Bibliotek

Yoga og mindfulness

Gennem guidede yogaøvelser, instruerede åndedrætsteknikker og improviseret musik skaber vi rum for ro og fordybelse. Yoga- og mindfulnesskoncerterne afholdes oftest i forbindelse med improvisationsprojekter og er en fast del af programmet for Nørre Vosborg Kammermusikfestival.

Hus- og foreningskoncerter

Vi rykker ud af koncertsalen, hjem i dagligstuen, til lokale medborgerhuse eller ud i foreningslivet til en uformel kammermusikkoncert. Mulighederne er mange. Som ambassadør for ensemblet er det værtens opgave at invitere venner, bekendte, naboer og beboere, der ellers ikke ville finde vej til koncertsalen. Send en mail til info@emv.dk, hvis du er interesseret i at være vært.

Samarbejde med FOF Herning

Hvornår må man mon klappe til en klassisk koncert? Det og meget mere får du svar på, når FOF tilbyder samtalekoncerter i samarbejde med EMV. Koncerterne er afslappede og tiltænkt dem, som er nysgerrige og måske synes, det kan virke lidt grænseoverskridende at gå ind i en koncertsal uden at vide ret meget om klassisk musik, og hvad kutymen er. Vi glæder os til at byde alle velkommen til ny viden og den fantastiske klassiske verden med kammermusik.

33

Store arrangementer og samarbejder

Ensemble MidtVest medvirker gerne og ofte til de store arrangementer, der foregår i Midt- og Vestjylland. Det gælder alt lige fra festuger, til festivaller og begivenheder som eksempelvis Royal Run. Vi samarbejder også med biblioteker, restauranter, erhvervslivet, foreninger, idrætslivet og alverdens kulturaktører.

Warm up talks

Til flere af vores koncerter har vi en warm up talk inden koncerten. Her sætter vi fokus på værket, komponisten eller de musikere, som skal spille - blandt andet den inviterede stjernesolist. Til de her talks kommer publikum tættere på musikken og musikerne og får en bedre forståelse for den koncert, de skal opleve.

Oplev Warm up talks følgende steder i sæson 2024/2025:

TOR 14.11 — KL 19.00

HEART, Herning

ONS 12.03 — KL 19.30 Fermaten, Herning

TOR 10.04 — KL 19.00

HEART, Herning

FRE 09.05 — KL 19.00

Herning Kirke

Ensemble MidtVests bestyrelse

Annemette Færch

Formand, udpeget af bestyrelsen

Søren Olesen

Næstformand, udpeget af Holstebro Kommune

Ernst B. Knudsen

Udpeget af Herning Kommune

Peter Bech Vestergaard

Udpeget af Struer Kommune

John Fogde

Udpeget af bestyrelsen

Marie-Louise Erritzøe

Udpeget af bestyrelsen

Mads Bille

Udpeget af bestyrelsen

Peter Kirstein

Medarbejderrepræsentant

Søren Juul Baunsgaard

Kultur- og fritidschef i Herning Kommune, tilforordnet

Henrik Majgaard

Ensemblets Venner, observatør

heart

HEART - Herning Museum of Contemporary Art Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning heartmus.dk

HEART - Herning Museum of Contemporary Art Med den internationale stjernearkitekt Steve Holls prisvindende arkitektur som ramme tilbyder HEART kunstneriske oplevelser i verdensklasse.

Museet, der i 2016 blev kåret som et af de 125 væsentligste bygningsværker i de seneste 125 år af Architectural Record, ligger i det naturskønne Birk-område, der emmer af kunst- og kulturhistorie. Året igennem byder HEARTs eventprogram HEARTbeat indenfor til koncerter, workshops, talks, performances og et væld af sjove aktiviteter for store og små.

HEART Café — Tag en kunstpause

HEART Café ligger i museets sydvestlige hjørne i smukke åbne lokaler med store panoramavinduer og en smuk udendørs terrasse. Herfra kan man nyde udsigten over parken, spejlbassinet og skulpturerne på plænen.

HEART Shop — lækre designprodukter

HEART Shop har et eksklusivt udvalg af design og lækkerier samt et velassorteret udvalg af bøger om kunst, arkitektur, mode, fotografi og film, samt børnebøger og tegneartikler.

Udstillinger på HEART

Socle du Monde Art Festival: 24.05.24 - 24.11.24

Peter Carlsen - LOST: Åbner 25.01.25

Smittet af bacillen: Åbner 11.01.25

For opdateret udstillings- og eventprogram se heartmus.dk Der tages forbehold for ændringer.

34

Ensemblets Venner

36

Ensemblets Venner er en forening, der støtter ensemblet i dets aktiviteter og hvis medlemmer fungerer som ambassadører for den klassiske musik i regionen. Medlemmerne kan i øvrigt træde til med praktisk hjælp, når der er brug for det.

Medlemsfordele

Som medlem af støtteforeningen Ensemblets Venner får du adgang til særlige oplevelser og tilbud som bl.a.:

→ 50% på koncertbilletter på hjemmebane

→ Invitation til særarrangementer

→ Fribillet til en valgfri koncert som EMV arrangerer

Tilmelding og betaling

Det koster 175 kr. årligt pr. medlem. Sæsonen løber fra 1. august til 31. juli, og betalingen skal finde sted inden 1. april. Medlemskortet sendes ud med sæsonprogrammet i juni.

Indmeldelse kan ske:

→ Online via emv.dk

→ Ved henvendelse til Ensemble MidtVest på info@emv.dk

Betaling via bankoverførsel til reg. nr. 7604, kontonr. 137 73 26 eller via MobilePay på 467489

(Skriv navn & adr. i meddelelsesfelt)

Se mere på emv.dk

Vennekredsens bestyrelse

Birgit Toft (formand)

Iben Østerbye (næstformand)

Birgit Hesselvig Nielsen (kasserer)

Niels Bjerre Gade (sekretær)

Henny Rønnow

Hanne Green

Niels Hybholt

Henrik Majgaard

Lisbet Gormsen

Carsten Dalgaard (suppleant)

Linda Fanø Clausen (suppleant)

Arrangementer

Vennernes koncertudflugt 2025

Se mere på emv.dk for oplysninger om koncertudflugten i 2025.

Julehygge & Juletoner

ONS 11.12 — KL. 16.00

HEART, Herning

Pris: 75 kr. inkl. gløgg & æbleskiver. Tilmeldingsfrist d. 03.12 på emv.dk

Nytårskur

TOR 16.01 — KL. 17.00

HEART, Herning

Se mere på emv.dk

Generalforsamling

TOR 10.04 — KL. 17.00

HEART, Herning

Fri entré, men tilmelding nødvendig af hensyn til traktementet senest d. 03.04 på emv.dk

Sponsorer

C. C. Contractor A/S

CAN Management A/S

KP Invest Herning A/S

Herning Gymnasium

Bestseller Retail Europa A/S

Hans Foxbys Fond

Jyske Bank

JBS Textile Group A/S

Vestjysk Bank

Egetæpper

37

Ensemble MidtVest

Bitten og Aage Damgaards Plads 2

DK-7400 Herning

Tlf: (+45) 96 666 777

E-mail: info@emv.dk emv.dk facebook.com/ensemblemidtvest instagram.com/ensemble_midtvest

youtube.com/ensemblemidtvest

spotify.com/ensemblemidtvest

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.