Issuu on Google+

CA nyt medlemsbladet for ca a-kasse

nr. 3 sept 2012

hurtigere / højere / stærkere Mere pres på marketing side 3

Efterlønspenge inden 1/10 Mere online marketing Tillægsforsikring giver ro Nepal tur/retur

2 6 9 10

Danskere i udlandet 13 Peptalk inden samtalen 14 300.000 for barselsfyring 16 Kurser i efteråret 18


Sidste chance for skattefri efterlønspenge 38 % har hævet deres efterlønspenge i CA. Hvis du vil gøre det skattefrit, skal du gøre det senest 1. oktober. Det bør 4.757 CA-medlemmer gøre, for de har pengene stående, selvom de ikke har ret til efterløn. af ole strand illustration niels poulsen

Vil du hæve dine efterlønspenge, skal du gøre det snart, for 1. oktober er sidste chance for at hæve pengene skattefrit. Muligheden for at hæve pengene skattefrit opstod, da efterlønsreformen kom på plads sidste år med en række ændringer, der forringer mulighederne for at gå på efterløn. ”Der blev simpelthen givet en lille sukkerknald til dem, der bliver ramt af forringelserne, så de kan forlade efterlønsordningen med en pæn sjat flere penge, end de har indbetalt til den”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA a-kasse.

Gevinst – eller pengene tilbage I modsætning til andre lotterisedler uden gevinst er efterlønspengene dog ikke spildt. For du kan helt frem til pensionsalderen vælge at trække dine penge ud af ordningen og få dem overført til en pensionsopsparing. Men så skal der betales skat, når pensionen kommer til udbetaling, og så er den knap så attraktiv som den skattefri udbetaling.

4.757 skal hæve pengene Lotteriseddel med 3 gevinster Men det er en god ide, at du sætter dig grundigt ind i de muligheder, som efterlønsordningen giver, inden du melder dig ud af ordningen og hæver pengene. Efterlønsordningen er nemlig grundlæggende som en lotteriseddel med 3 mulige gevinster, mener Lars Christensen. 1.

2.

3.

Seniorjob: Du har ret til et seniorjob hos kommunen på almindelige lønvilkår frem til pensionsalderen, hvis du bliver ledig og mister dagpengeretten mindre end 5 år før efterlønsalderen, Altså en slags jobgaranti. Efterløn: Du kan gå på efterløn i de sidste 3 år inden pensionsalderen. Men hvis du har en stor pensionsopsparing, medfører den store fradrag i efterlønnen. Skattefri præmie: Hvis du bliver på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, kan du få en skattefri præmie på op til knap 150.000 kr., hvis du arbejder mindst 30 timer om ugen i de sidste 3 år inden pensionsalderen.

Der er altså 3 muligheder for gevinst, hvis betingelserne er opfyldt. ”Men hvis du mister dagpengeretten for tidligt, har du ikke ret til seniorjob. Hvis pensionsformuen er for stor, kan det ikke betale sig at gå på efterløn. Og hvis du ikke arbejder helt frem til pensionsalderen, får du ikke den skattefri præmie. Der er derfor som ved enhver lodseddel en risiko for, at du slet ikke får gevinst”, siger Lars Christensen.

CAnyt ISSN 1903-3184 Oplag 33.100

Redaktion Ole Strand (ansv.red.) Layout Van Tran

Der er dog en gruppe på 4.757 medlemmer, der ikke behøver at spekulere så meget over deres muligheder. For de har efterlønspengene stående, selvom de for længst har stoppet med efterlønsbetalingerne. Det betyder, at de ikke har ret til efterløn, når de når efterlønsalderen, og dermed heller ikke har mulighed for at få et seniorjob, gå på efterløn, eller få en skattefri præmie ved pensionsalderen. ”For den gruppe er lodsedlen en nitte, fordi de ikke har mulighed for gevinst. Derfor kan de lige så godt hæve efterlønspengene, mens de kan få dem udbetalt skattefrit, for efter 1. oktober kan de kun få pengene overført til en pensionsordning. Så der er alt at vinde og intet at tabe”, siger Lars Christensen. Læs mere om dine muligheder på www.ca.dk/efterloen/

situation, Overvej grundigt din øn eller ej inden du vælger efterl så et seniorjob bliver blive ledig i en høj alder, • Om du forventer at være interesseret i et kommunalt seniorjob? relevant, og om du vil ligheden for efterløn? sparing betyder for mu • Hvad din pensionsop at få den skattefri at arbejde længe nok til • Om du kommer til præmie? ri udbetaling betale sig? Den skattef • Hvad der bedst kan fradrag, en evt. skattefri præmie ved ageførsel af nu, efterløn med evt. ’i værste fald’ blot en tilb ørende skattepligt pensionsalderen. eller d tilh me ng dni sor sion pen efterlønspengene til en ved udbetaling?

CA a-kasse Smakkedalen 2 Postboks 50 2820 Gentofte

Tel 3314 9045 Mail ca@ca.dk Web www.ca.dk

Aarhus kontor Vesterport 8 K 8000 Aarhus C


Hurtigere – højere – stærkere

Mindre budgetter, større krav til marketingfolkene. De løber hurtigere og sakker bagud på kompetencerne på et tidspunkt, hvor nye marketingområder som mobil og sociale medier fylder mere og mere. af ole strand foto das büro

Der er nok at lave for marketingfolkene. På reklamebureauerne og i marketingafdelingerne har 7 ud af 10 medarbejdere fået mere at lave i de seneste år. Arbejdsbyrden er øget så meget, at 6 ud af 10 har svært ved at nå deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse blandt ansatte på reklamebureauer og i marketingafdelinger, som CA a-kasse har lavet sammen med Huset Markedsføring.

med 7 % i 2011, samtidig med at indtjeningen faldt med 7 %. Det viser en gennemgang af de 50 største virksomheder i branchen fra Dansk Aktie Analyse fra juli i år.

Krisen presser prisen

”Der er et utroligt stort pres på medarbejderne på bureauerne. Branchen som helhed har været gennem nedskæringer, så medarbejderne har skullet løbe hurtigere for at kunne levere det samme som før. Vi er nødt til at arbejde på en anden og mere effektiv måde, for det er ikke holdbart i længden, bare at løbe hurtigere og hurtigere”, siger Mona Juul, der er direktør for reklame­bureauet

Når medarbejderne skal løbe hurtigere, hænger det sammen med, at der er færre penge i kassen. I takt med krisen har virksomhederne trimmet deres marketingafdelinger og skåret ned på deres marketingbudgetter. Det smitter også af på reklamebranchen, hvor omsætningen i de 50 største reklamebureauer steg

3 CAnyt

Udviklingen er udtryk for, at kunderne presser reklamebureauerne på prisen.

CAnyt 3


Envision og formand for DRRB, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening.

Nye vej til målet De bureauer, der vil klare sig i konkurrencen, er nødt til at effektivisere. Hos Envision er hele produktionen af tilbudsaviser f.eks. lavet om og automatiseret i højere grad, så kunderne – og bureauet – skal bruge færre timer og ressourcer på processen. Samtidig outsourcer bureauerne, hvor de kan. AdPeople har f.eks. outsourcet store dele af sin grafiske produktion til et datterselskab i Bangladesh. Envision har på samme måde outsourcet til Vietnam. ”Der er mange, der er i gang med at finde nye måder at komme i mål med opgaverne på – både på bureauerne og ude i virksomhederne. Vi har 30 mand siddende i Vietnam. Outsourcing betyder måske i første omgang nedskæringer herhjemme, men hvis vi ikke outsourcer, så forsvinder opgaverne bare helt. Det handler om at få frigivet ressourcer til det arbejde, der er helt centralt, nemlig tænkearbejdet, strategiarbejdet og de kreative processer. Samtidig har vi outsourcet og automatiseret så mange tekniske processer, at vi har kunnet tiltrække flere opgaver og øge medarbejderstaben igen”, siger Mona Juul.

Mangler kompetencer Presset på marketingfolket handler ikke kun om tid. Hver syvende mener, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at klare deres nuværende arbejdsopgaver, og næsten hver fjerde mener, at de kommer til at mangle kompetencer i fremtiden. Det viser marketing-undersøgelsen fra CA og Huset Markedsføring.

4 CAnyt

Samtidig sker der meget nyt inden for marketing i disse år. Marketing på mobile og sociale medier er nyt og spændende, fylder mere og mere på marketingbudgetterne, og udviklingen går hurtigt på det område. ”Der er droslet ned på uddannelse og kompetenceudvikling i reklame- og markedsføringsbranchen i de seneste år. Nogle virksomheder skærer uddannelse ned til det mest nødvendige. Andre forsømmer helt at kompetenceudvikle, fordi de simpelthen ikke har ressourcer til at tage folk ud af driften. Hvis man så sidder derude og kan se, at der kommer nogle nye ting, som man ikke selv kan endnu, og der ikke er nogen, der har investeret i en de sidste 3 år, så er det da klart, man bliver nervøs for, hvordan man så skal udvikle sig”, siger Mona Juul.

Koldt vand i blodet Selvom marketing på mobile og sociale medier er det nye sort, og pengene flyder den vej, kan man godt slå lidt koldt vand i blodet, mener Mona Juul. ”Som branche – både marketing- og bureaufolk – har vi selv været gode til at hype de nye sociale medier op til et niveau, hvor almindelige mennesker næsten ikke kan forstå, hvad vi snakker om. Og så er der jo heller ikke mere hokuspokus i det, når man lige lærer teknikken. Om det er en radiokampagne eller en facebookkampagne, så skal du stadig kunne nogle helt basale marketingmæssige dyder. Nervøsiteten overfor f.eks. Facebook er mere mental, end den er reel. Og den skyldes nok mest, at man er presset arbejdsmæssigt, og at man ikke har fået den kompeten-

mona juul direktør hos envision


Marketing mangler udfordringer

ceudvikling, man normalt ville have fået, fordi vi er i den her krisetilstand, hvor man er nødt til at spare”, siger Mona Juul.

Kompetencegab på nye områder

dringer i jobbet. g-folk har for få udfor For mange marketin licerede søger i va erk eden, for de ov mh kso vir for dt ski er Det højere grad væk.

Mobil marketing og marketing på sociale medier er langt hen ad vejen blot nye værktøjer. Men værktøjer, som mange i marketingbranchen endnu ikke har lært at bruge, mener Michael Raffnsøe fra Huset Markedsføring ”Marketingfolket har et efterslæb på kompetencerne – især på sociale medier og mobil marketing, fordi det er nye områder, hvor de er nødt til at kende teknologien og de nye terminologier, for at kunne forstå og udnytte mulighederne. De er simpelthen nødt til at lære håndværket, hvis de skal kunne begå sig på f.eks. Facebook eller Twitter”, siger Michael Raffnsøe.

Faktisk mener over mangler kompetencer. olk g-f tin rke ma alle job. Det fremgår af Ikke rkvalificerede til deres halvdelen, at de er ove øgelse. ers CA’s nye marketingund ul, der er direktør nchen, mener Mona Ju bra i ift’ ’dr re me t gåe brancheforening er Der for reklamebureauernes i Envision og formand DRRB. og der bliver mindre på det sikre i krisetider, Med mere drift og ser sat e ern hed som ”Virk rne. r i marketingbudgette plads til eksperimente n måske godt føle sig overkvalificeret en ma kan jde rugbrødsarbe Mona Juul. gang i mellem”, siger

Hands on er in

en større tendens For kloge søger vidatere overkvalificerede har er er,

I Huset Markedsføring mærker man også, at virksomhederne passer godt på pengene til efteruddannelse. ”De kurser, der sælger bedst hos os, er dem, der er relativt meget hands on. Facebook, e-business, mobil marketing, CRM. Ting, som relativt hurtigt kan omsættes operationelt og give et udbytte. Når uddannelsesbudgetterne skrumper, er fokus først og fremmest på, hvad der er need-to, og så kommer nice-tokurser naturligt i anden række”, siger Michael Raffnsøe.

s Moesgaard, der Undersøgelsen vis mærkeligt, mener Lar til at søge væk. Ikke så e. ass udviklingschef i CA a-k Hvis du mangler mer ikke af sig selv. ”Nye udfordringer komøge dem. Tage fat i chefen og få en snak, udfordringer, må du ops re udfordrende opgaver. Hvis det ikke kan me om det er muligt at få det søger væk”, siger naturligt, at man i ste det er re, gø sig e lad Lars Moesgaard. rketing2012 læs mere på ca.dk/ma Se undersøgelsen og

Nye samarbejdspartnere CA’s medlemmer arbejder inden for en række forskellige fagområder, bl.a. Ledelse, HR, Økonomi, Kommunikation og IT. CA etablerer derfor løbende samarbejde med foreninger og virksomheder, der understøtter medlemmernes arbejdsområder. af ole strand

Huset Markedsføring

Center for Ledelse

Mere end 10.000 CA’ere arbejder inden for Marketing og Kommunikation. CA har derfor indgået samarbejde med Huset Markedsføring for at drage nytte af de muligheder for synergi, der er for de to foreningers medlemmer.

CA har også indgået samarbejde med CfL Center for Ledelse. I den kommende tid vil CA’s medlemmer kunne drage fordel af relevante ledelsesfaglige artikler, gå-hjem-møder og adgang til CfL’s kursusprogram med samme fordele som CfL’s egne medlemmer. Aftalen med CfL betyder, at du som CA medlem kan deltage på CfL’s kurser og programmer med 10 % rabat, svarende til samme pris som CfL’s egne medlemmer.

Samarbejdet omfatter blandt andet fælles aktiviteter for studerende, deltagelse på CA’s gå-hjem-møder, faglige artikler og samarbejde om medlemsundersøgelser. I denne udgave bringes det første eksempel på samarbejdet med Huset Markedsføring, hvor der er gennemført en fælles undersøgelse om kravet til marketingspecialisterne i årene, der kommer.

CfL’s program dækker hele spektret inden for lederuddannelse – lige fra lederudviklingsforløb/-programmer til topledere og den erfarne leder til tilbud til nye ledere og ledere uden formelt personaleansvar.

www.markedsforing.dk

tence e p m o k / k .d a ere på www.c

Læs m 5 CAnyt


Mere online marketing Flest reklamekroner til online medier – mobile platforme og sociale medier vokser, mens de trykte medier fortsætter tilbagegangen. Men brug ikke de sociale medier uden en plan. af ole strand

Allerede i 2008 blev internettet det største reklamemedie herhjemme, og reklameomsætningen på internettet er steget støt siden da – med 15 % fra 2010 til 2011 – mens der hvert år bliver brugt færre penge på trykte medier.

udbytte af de sociale medier i dag, men har forventninger om det i fremtiden. Det fremgår af Networked Business Factbook 2012 fra Social.Semantic.eu.

So ein Ding … Den udvikling ser ud til at fortsætte. 4 ud af 5 marketingfolk forventer, at sociale medier og mobile platforme vil blive prioriteret højt i marketingindsatsen i deres virksomheder i de kommende år. Det viser en undersøgelse fra CA a-kasse og Huset Markedsføring.

Der er en rivende udvikling i gang på de sociale medier. Men man skal ikke springe ud i det, bare fordi alle andre gør det, mener Andreas Klinke Johannsen fra webbureauet KLEAN, der rådgiver virksomheder om digitale redskaber. Blandt deres kunder er Radio 24syv, Bilka, TV2 og Dansk Cyklistforbund.

SM på de sociale medier

”Der er en hel del virksomheder, der går i gang med de sociale medier, fordi der er så meget buzz om det. De starter det op, fordi det er nyt og spændende, og de vil gerne have erfaring med det. Men de ved ikke nødvendigvis, hvad de vil opnå med det sociale medie”, siger Andreas Klinke Johannsen.

Salgs- og marketingafdelingerne er allerede i stort omfang i gang med sociale medier. Omkring hver 3. oplever allerede forøget salg til nye kunder, flere kvalificerede leads og større kundeloyalitet, mens over halvdelen har oplevet mere trafik på deres hjemmesider. En anden tredjedel har dog endnu ikke noget

6 CAnyt


”Man skal gøre, som man gør med al anden forretningsudvikling eller markedsføring. Man skal tænke sig om og finde ud af, hvorfor man vil på de sociale medier, og hvordan man opnår sine mål. Den logik virker lidt som om, at den har været sat ud af funktion i et stykke tid – og så går det galt ”, siger Andreas Klinke Johannsen.

Yngre mere fortrolige med dialog Yngre målgrupper er meget mere fortrolige med at ’tale med’ i stedet for at blive ’talt til’ på nettet. For dem er nettet en dialogmaskine, og derfor er gammeldags envejskommunikation helt forbi på de sociale medier, mener Andreas Klinke Johannsen.

pressemeddelelse ud eller lave en imagekampagne. De er nødt til at ændre ved de ting, der er knækket i deres organisation”, siger. Andreas Klinke Johannsen. ”Hvis man skal se efter det gode i situationen, så er der altså kæmpepotentiale for at vende den her situation, som ved første øjekast ser katastrofal ud, til noget positivt. Hvis de vel at mærke går ud og siger ’ja, ok, vi har kvajet os alvorligt meget. Vi er rigtigt kede af det. Det må I undskylde. Nu skal I høre, hvad vi gør ved det’. Det er jo det, folk har stået og råbt på”, siger Andreas Klinke Johannsen.

”Vi, der ikke er vokset op med nettet, ser det som et massemedie, hvor vi får serveret noget indhold. Der er nogen, der har lavet en hjemmeside – den ser jeg. Der er nogen, der har lavet et banner – det klikker jeg på. Men de unge, der har fået det ind med modermælken, ser nettet som et socialt sted. De orienterer sig mod dialog og relationer. Derfor skal man ikke lægge f.eks. en pressemeddelelse på Facebook. Det griner de bare af. Den omvendte taktik er ofte mere effektiv. At stille sig op og spørge, hvordan kan vi gøre det her bedre”, siger Andreas Klinke Johannsen.

Fang tendenserne og få gode input om sociale medier Download Networked Business Factbook 2012 på www.socialsemantic.eu

Danske Bank som fugl Fønix Danske Bank var nogle af de første herhjemme til at gå i dialog kunderne og invitere dem til åben dialog på deres hjemmeside – med en mening-kampagne, hvor de inviterede kunderne ind på deres eget website, hvor de frit kunne gå i dialog med banken. ”Det var ekstremt modigt gjort, men det var også nødvendigt, fordi deres gamle brand ’gør det, du er bedst til – det gør vi’ var skudt i sænk efter bankkrisen”, siger Andreas Klinke Johannsen.

Top 5: Største reklamemedier 2011 Andel i%

omsætning mio.

Risiko for dialog Risikoen ved at give mulighed for dialog er, at der så også kommer negativ dialog. Telenors Facebook-side blev for nyligt bestormet af vrede kunder. En enkelt kunde skrev om deres dårlige service, og sagde farvel og tak på Facebook-siden, hvilket fik tusinder af andre kunder til at stemme i med lignende historier, så pressen tog historien op med negativ omtale, som igen forstærkede kritikken på Facebook-siden. ”Det har været op ad bakke for Telenor. Men det gode er, at nu er det blevet tydeligt for alle – og for dem selv – at der har været fejl, som de er nødt til at rette op på. Det er ikke nok at sende en

7 CAnyt

1. Internetreklame

udvikling i om­sætning fra 2010 til 2011 i %

15,8

4.019

15,4

10

2.634

-5,9

3. TV

9,9

2.517

11,6

4. Lokale og regionale ugeaviser

8,1

2.059

1,3

5. Dagblade

7,5

1.908

-2

2. Husstandsomdelte tryksager

Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2011


Fyringen havde nok haft en voldsommere effekt på mig, hvis jeg ikke havde haft tillægsforsikringen hos CA PLUS. anne-christine østergaard

8 CAnyt anne-christine østergaard


Tillægsforsikring giver ro Anne-Cristine Østergaard var forberedt på at nedskæringer kunne ramme hende. En tillægsforsikring var med til at give ro på den økonomiske bagsmæk. af ole strand foto das büro

Selvom der er store penge i aktiveringsbranchen, er der blevet skåret på aktiveringsmidlerne i de sidste par år. Mange virksomheder, der arbejder med vejledning og jobsøgningsforløb for ledige, har mistet opgaver og bevillinger. Det gælder også for den virksomhed i Aarhus, hvor Anne-Christine Østergaard arbejdede som vejleder ved aktiveringskurser indtil december 2011.

tror jeg, at de fleste har det rigtig dårligt med at have mistet jobbet, dels på grund af økonomien og dels fordi så meget af vores sociale identitet ligger i jobbet. Lige den del har ikke påvirket mig så meget. Sådan er livet, det går den ene eller den anden vej, og der bliver ikke mindre mig af at være arbejdsløs”, siger AnneChristine Østergaard.

Forberedt på fyring

Nyt fokus på job i Kbh

Det kom derfor ikke som den store overraskelse, da hun blev fyret på grund af nedskæringer.

Hun har søgt undervisningsjobs med forskellige vinkler og nogle lærerjobs, men også jobs indenfor HR i de lidt større organisationer. Med base i Aarhus har hun først og fremmest søgt stillinger i det jyske opland, men Anne-Christine Østergaard har nu også rettet sigtet ind på job længere væk og også gerne i København, hvis det kan kombineres med familien.

”Jeg vidste godt, at der ville blive skåret ned på aktiveringskurserne i virksomheden, så der var tid til at forberede sig på det mentalt. Jeg har ikke taget det så tungt. Det er selvfølgelig ærgerligt at miste jobbet, men vores liv har været meget anderledes skruet sammen i nogle perioder, så på den måde er vi måske vant til at være mere omstillingsparate”, siger Anne-Christine Østergaard. Netop fordi de har været ude for omvæltninger før, har både Anne-­Christine Østergaard og hendes kæreste sikret sig og tegnet en tillægsforsikring, så dagpengene bliver suppleret ved ledighed. ”Fyringen havde nok haft en voldsommere effekt på mig, hvis jeg ikke havde haft tillægsforsikringen hos CA PLUS. Det har givet mere råderum og mindre bekymringer, at vi ikke har skullet gå så meget ned på økonomien, det er der ingen tvivl om”, siger AnneChristine Østergaard.

Krydrer ikke røv Hun får 6.000 kr. om måneden fra CA PLUS tillægsforsikring som supplement til dagpengene på 17.073 kr. Men selvom tillægsforsikringen hjælper på økonomien, er det ikke guld og grønne skove at være ledig. ”Nogle har måske en forestilling om, at det er rigtig fedt at være arbejdsløs, når man har en tillægsforsikring, så kan man tage sig en ekstra ferie og krydre røv et år. Men det gør man altså ikke. Det tror jeg ikke, der er nogen arbejdsløse, der føler. Tværtimod

9 CAnyt

”Der er bare ikke lige så mange stillinger her som i København. Mange af dem, jeg kender her, har fået nyt job via netværk. Og der halter jeg bagefter i Aarhus, fordi jeg er tilflytter og har mit største netværk i København. Det kan blive bøvlet med mig i København og kæresten i Aarhus, men det nytter ikke at låse sig fast geografisk – så må man finde ud af det”, siger Anne-Christine Østergaard.

CA PLUS giver dig op til 30.000 kroner mere om måneden Med CA PLUS tillægsforsikring kan du få et supplement til dagpengene, hvis du bliver ledig.

Læs mere om CA PLUS tillægsforsikring på www.ca.dk/caplus


Nepal tur / retur Herskab og tjenestefolk. Regnskaber tilrettelagt efter årets gang i rismarkerne. Undtagelsestilstand og tanks i gaderne. Da Lise Munksgaard og Niels Henrik Meedom flyttede til Nepal, fik de sig et par kulturchok. Da de kom hjem igen efter 3 år, fik de sig et kulturchok igen. af ole strand foto das büro

en buddha i haven minder hver dag lise og niels henrik om tiden i nepal.


Aften i august 2003. En bil kører fra lufthavnen i Kathmandu, proppet med familien Meedom Munksgård og deres kufferter. Resten af deres ting og sager til 3 år i Nepal er pakket ned i en container og på vej over det indiske ocean. ”Jeg fik mentalt en hammer i hovedet. Vi har rejst meget og set meget sammen. Men pludselig slog det mig, det her er ikke bare en ferierejse, det er her, jeg skal bo. Det var først dér i bilen, at det blev helt konkret for mig”, siger Lise Munksgaard. Forud var gået 3 hektiske måneder, siden hendes mand Niels Henrik havde spurgt, om hun ville med til Nepal i 3 år. ”Jeg havde lige fået fast tilknytning som freelance designer for Part Two, som på mange områder var et drømmejob for mig. Jeg var også ved at afslutte en kommunikationsuddannelse fra RUC, som jeg gerne ville ud og bruge. Men vi havde talt i rigtig mange år om at komme ud og bo et andet sted, og det var også et godt tidspunkt at gøre det på med tvillinger på 3½ år”, siger Lise Munksgaard.

betalte Mellemfolkeligt Samvirke for et par vagter til at passe på familie og hus. Lidt svært at vænne sig til for en lighedstænkende dansk familie pludselig at være herskab med tjenestefolk og vagter, men det var både forventet og nødvendigt at have tjenestefolk. Forventet, fordi det giver godt betalte jobs til de lokale. Men hushjælpen var også nødvendig for at få husholdningen til at fungere. ”Kathmandu er ofte indhyllet i smog og snavs, så huset blev hurtigt beskidt. Der skulle tørres af og vaskes gulv hver dag, så enten skulle jeg bruge al min tid på det eller have hjælp. Og så er der en masse systemer, fx med hensyn til at betale regninger, og købe ind og finde varer, som er svære at finde ud af for en vesterlænding, og der er en hushjælp en fantastisk hjælp. For der ligger bare ikke en IKEA lige om hjørnet”, siger Lise Munksgaard.

Gør som chefen siger Mens Lise fik bakset et hjem og en husholdning på benene, gik Niels Henrik i gang med arbejdet som administrator – og samarbejdet med sine nepalesiske medarbejdere, som ikke helt opførte sig, som danskere ville have gjort.

To kulturchok i en by Niels Henrik søgte og fik jobbet som administrator på Mellemfolkeligt Samvirkes landekontor i Kathmandu med ansvar for budgetter, sikkerhed, bygninger, køretøjer og personale i Mellemfolkeligt Samvirkes projekter rundt om i Nepal. Så Lise sagde jobbet op, afsluttede sin uddannelse, og huset blev lejet ud. Inden afgangen til Nepal blev hele familien også sendt på 2 ugers introduktionskursus, hvor de fik en grundig indføring i dét at rejse ud og bo i et udviklingsland. Men man kan ikke helt forberede sig på, hvor voldsomt skiftet er. ”Det ene øjeblik er du i lille trygge Danmark med kendte omgangsformer og en arbejdskultur, du kender på fingerspidserne. Det næste øjeblik er du langt fra familie og netværk i Kathmandu med 2 kulturer, du skal lære at forholde dig til og omgås med. Dels er der et kulturchok i forhold til expat-miljøet med folk, der kommer fra hele verden med deres mange penge og firehjulstrækkere og klubmedlemskaber alle de fine steder. Det andet kulturchok er mødet med Nepal og nepaleserne, hvor man jo med Mellemfolkeligt Samvirke kommer helt ud i de lokale ting”, siger Niels Henrik Meedom.

Skolestart som 4-årige Niels Henrik startede i jobbet i Kathmandu med et 3 ugers forløb med sprogundervisning i nepalesisk og kulturel indføring i Nepals forhold. Imens gik Lise i gang med at lede efter hus og skole. ”Vi besøgte først den engelske skole, men synet af små 4-årige i brune skoleuniformer på lige rækker var for meget for mig , så i stedet kom børnene i en mere blød børnehaveklasse på den amerikanske skole – hvor der også skulle starte et par andre danske børn i samme alder. Så kunne de da i hvert fald tale med hinanden, selvom de ikke forstod et klap engelsk i starten”, siger Lise Munksgaard

Svært at være lady of the house Efter at have fundet et hus med en solid mur omkring, skulle familien også have tjenestefolk. En hushjælp, en gartner – og så

11 CAnyt

”I Danmark har vi den her forståelse af, at vi skal være effektive, og vi skal gøre vores arbejde godt og af høj kvalitet. De vil helst selv finde ud af tingene, og ellers kommer de og spørger. I Nepal går medarbejderne mest op i at bevare det gode forhold til chefen og gøre som han siger. Ansvaret bliver hos chefen. som hele tiden er nødt til at følge op og vurdere, om der nu også er god nok kvalitet i arbejdet”, siger Niels Henrik Meedom.

Regnskaber i rishøsten En del af Niels Henriks arbejde bestod i budgetstyring og -rapportering for de forskellige udviklingsprojekter. De lokale partnere skulle rapportere på bestemte tidspunkter, som var styret af, hvornår Mellemfolkeligt Samvirke skulle lave budgetter til Finanslovsansøgninger. Eneste problem var bare, at rapporteringen kolliderede med, hvor der var mest travlt med landarbejdet ude i distrikterne. ”Bønderne i Nepal har allermest travlt, når de sætter ris, og når de høster dem. I de perioder har de lokalansatte ikke tid til at sidde og flytte rundt med bilag og snakke budgetter. De er ude og hjælpe deres familier og arbejde med risene. Derfor brugte jeg rigtig meget tid på at vende det hele rundt, så vores budgettering og rapporteringsprocesser blev synkroniseret med de lokale forhold, og ikke bare bestemt oppe fra og ned”, siger Niels Henrik Meedom.

Strittede imod den amerikanske klub Familien blev hurtigt en del af expat-miljøet, som findes i ethvert udviklingsland, og hvor udsendte og deres familie udgør deres egen lille privilegerede overklasse. Alligevel tog det næsten et halvt år, før Lise kunne få sig selv til at melde familien i den amerikanske klub – en grøn oase, men også en rigtig vestlig ghetto bag en mur med park, tennisbaner og pool. ”Uha, jeg havde fordomme omkring det. Vestlige kvinder med for meget tid, der sad og drak te, og spillede tennis, mens tjenestefolkene passede ungerne, det havde jeg ikke rigtig lyst til. Men


I næsten 3 uger var byen totalt spærret af med udgangsforbud, før kongen abdicerede, og der blev mere fredeligt i den sidste tid. Men det var sgu ikke sjovt, mens det stod på. lise munksgaard

hvis ikke jeg skulle sidde derhjemme og kukkelure hele dagen med børnene, når de kom hjem fra skole, så måtte vi tage derhen, hvor alle de andre kom. Der var enkelte offentlige parker og legepladser i Kathmandu, men når man så kommer med to små lyshårede børn, så står der hurtigt 20 nepalesiske børn omkring dem og hiver i dem, og det syntes mine børn slet ikke var sjovt. Så jeg endte i klubben sammen med alle de andre vesterlændinge, og endte også med at leve med i det og nyde at være derinde – i ghettoen”, siger Lise Munksgaard.

Fairtrade og tøjdesign Via Mellemfolkeligt Samvirke fik hun nogle projektopgaver, hvor hun lavede indretning og dekoration af et nyt landekontor og et tilhørende guest house. I 4 måneder lavede Lise produktkataloger og fandt fairtrade håndværksprodukter til Mellemfolkeligt Samvirkes butik i København. Hun skrev lidt artikler, og det blev også til lidt designopgaver for en engelsk pige, som havde en lille tøjfabrik i Kathmandu. ”Det var rigtig dejligt at have de der opgaver, for i perioder var jeg ved at få spat af at sidde og lave ingenting. Niels Henrik arbejdede løs. Børnene var godt i gang i skolen, de var glade og talte flydende engelsk, og husholdningen kørte – og så sad jeg ligesom der, og hvad pokker skulle jeg så lave”, siger Lise Munksgaard.

Tanks i gaderne Gennem alle 3 år i Nepal var landet i undtagelsestilstand, men det mærkede man ikke meget til i expat-miljøet. Selv undtagelsestilstand bliver hen ad vejen en normal tilstand. ”I den første lange tid mærkede vi ikke rigtig urolighederne. Vi opfattede mest vores vagter omkring huset som en social foranstaltning, der skulle sikre job til de lokale. Og så var de meget gode at have som hjælpere. Der var en dør, der gik i baglås, og datteren var derinde, så kom vagten med sin kniv og huggede døren op og kom til undsætning”, siger Niels Henrik Meedom.

Udgangsforbud og abdikation Men det sidste halve år de var i Nepal, eskalerede konflikten til åbne uroligheder og gadekampe – også i hovedstaden Kathmandu.

12 CAnyt

”Der var tanks og pigtråd i gaderne, og bilerne blev tjekket for bomber, når vi skulle ind i den amerikanske klub. Det kulminerede nærmest i en regulær revolution, hvor folk prøvede at tage magten fra kongen. I næsten 3 uger var byen totalt spærret af med udgangsforbud, før kongen abdicerede, og det blev mere fredeligt i den sidste tid. Men det var sgu ikke sjovt, mens det stod på”, siger Lise Munksgaard.

Intet job ved hjemkomst Det er svært at søge job i Danmark, når man sidder langt ude i Asien, så der stod ikke nogle jobs og ventede på dem, da Lise og Niels Henrik vendte hjem til hus og terminer i sommeren 2006. ”Mit job i Nepal var en tidsbegrænset stilling, så vi kom hjem til ingenting. Inden vi tog af sted, havde Jeg mit eget firma, hvor jeg arbejdede med rådgivning for Danida om miljøprojekter i U-lande, men da vi kom tilbage igen i 2006, var der ikke rigtigt et marked for det. Det var først et par år senere i 2008, at den daværende regering begyndte at at snakke om grøn energi og putte penge i den slags igen”, siger Niels Henrik Meedom.

Ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Lise og Niels Henrik begyndte begge at søge arbejde. Men de usikre tilstande i den sidste tid i Nepal havde dog tæret mere på Lise , end hun havde regnet med, og reaktionen kom, så snart hun sænkede de mentale parader hjemme i Danmark. En mindre nedtur og en sygemelding i 3 måneder, gav hende tid til at bearbejde oplevelserne, og i november var hun klar til at søge arbejde. Pausen havde gjort godt. ”Da først jeg kom i gang, gik det hurtigt. Jeg søgte nogle job og kom til samtaler på 2 ud af 3 og fik det ene pr. 1. januar – som indkøber og designer for X-point, et lille agentur, der formidler kontakt og kontrakter om tøj mellem danske modetøjsvirksomheder og indiske tøjfabrikker”, siger Lise Munksgaard. Erfaringerne fra Nepal var en væsentlig grund til, at hun fik jobbet, fordi hun skulle være i tæt kontakt med producenten i Indien.


”Indien og Nepal er jo ikke præcis det samme, men de har mange fællestræk og fælles værdier, og det har jeg kunnet trække på i min relation til de indiske samarbejdspartnere”, siger Lise Munksgaard, der netop har sagt sit job op for at arbejde som designer på freelance-basis. ”Det har været et dejligt job i 6 år, men jeg vil godt have mindre indkøb og administration og mere tid til at designe – både på mine egne ting og for danske og udenlandske kunder”, siger Lise Munksgaard.

Lang tid før job For Niels Henrik Meedom tog det lidt længere tid at finde et job, der passede til hans profil. Men efter 7 måneder hjemme i Danmark fik han job som projektkonsulent ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Et job, som han mest har fået på grund af sine generelle erfaringer som projektleder, og ikke på grund af sine oplevelser og erfaringer fra Nepal.

Speciale om tværkulturelle møder Til gengæld har han trukket på sine erfaringer fra Nepal, da han i 2011 færdiggjorde en Master i organisationspsykologi ved RUC med et speciale om tværkulturelle møder i virksomheder, baseret på en række interviews i en dansk virksomhed med ansatte fra mange kulturer. Deres erfaringer passede med hans egne fra Nepal. ”Du er nødt til, at holde meget fast i dig selv, når du er ude i en anden kultur, uden at tro at du skal lave om på en hel masse. Vi skal holde fast i vores egne normer, men samtidig respektere at andre kan have nogle andre normer. Det vækker altid glæde, hvis man er nysgerrig og prøver at forstå andres kultur og sprog. Så helt almindelig ærlighed, nysgerrighed og respekt for andres kultur. Det er nogle af de helt klassiske dyder, man skal bruge i mødet med andre kulturer”, siger Niels Henrik Meedom.

Danskere i udlandet Vi spurgte i 2011 om CA-medlemmers erfaringer med at bo i udlandet – og om deres gode råd til andre, der overvejer at rejse ud. Her er nogle af deres erfaringer. af ole strand illustration niels poulsen

Netværket er langt væk Den største udfordring ved at bo i udlandet er at være væk fra familie og netværk, og at skulle skabe et nyt netværk. Det mener næsten hver anden udlandsdansker i undersøgelsen. Særligt for en medfølgende ægtefælle kan det være en udfordring at være langt væk fra netværk og karriere.

”Det tager gerne 6 måneder at blive ’up and running’ mht. børn i skole/institution, nyt netværk, etc. Men det er svært at få to karrierer til at fungere samtidig, så den hjemmegående må selv være meget udfarende og skabe en indholdsrig hverdag”. Kommentar fra medfølgende ægtefælle.

Tilpas ledelsen til landet Hver anden CA’er i udlandet er leder. Men du kan ikke bare tage din danske lederstil med til udlandet. Der er forskelle i arbejdskulturen i de fleste lande, men størst er forskellen i forhold til Asien, hvor arbejdspladserne er meget mere hierarkiske og topstyrede.

13 CAnyt

”Min danske chef leder mig efter danske principper med selvledelse. Jeg kan ikke lede mine kinesere sådan. De forventer, at chefen ved alt og fortæller dem alt, hvad de skal gøre og ikke gøre. Og kan de ikke finde ud af det, siger de det ikke for ikke at tabe ansigt. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal forsøge at finde en mellemvej”. Kommentar fra dansk leder i Kina.

Karrieren på standby Det kan være svært at vende hjem igen. Hver tredje er udsendt af en dansk arbejdsgiver, men kun i få tilfælde har de lavet en karriereplan med virksomheden om, hvad der skal ske, når de kommer hjem igen. Hver tredje sidder i tidsbestemte job og projektansættelser og har ikke noget job at vende hjem til. Det samme gælder for de fleste medfølgende ægtefæller, hvor karrieren har været på standby i udlandet.

”Min egen karriere i DK er sat på standby – ved slet ikke, om der er job til mig, når jeg en dag vender hjem til virksomheden i DK, så det er en satsning. Og kan danske arbejdsgivere forstå og værdsætte de kompetencer, jeg en dag kommer hjem med?”. Kommentar fra udstationeret dansker. Læs mere om ’Danskere i udlandet’ på www.ca.dk/udland


christina thorndal

Peptalk og løntip inden samtalen Christina fik sparring på jobsamtalen i CA. Du kan også bruge CA’s karriererådgivning. af ole strand foto douglas von euler-chelpin

Christina Thorndahl har brugt CA meget i sin jobsøgning – men især ved de to sidste job, hvor hun har fået sparring inden jobsamtalerne. ”Ved den sidste samtale handlede det om at svare på de svære spørgsmål. Hvordan skulle jeg håndtere det, hvis der kom spørgsmål om, hvorfor jeg var blevet opsagt i min tidligere stilling? Det var jo på grund af nedskæringer, men jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg lige serverede det bedst”, siger Christina Thorndahl. Og så handlede det også om selve lønforhandlingen, og hvordan hun skulle tackle snakken om lønniveauet, når hun gik fra fuld tid til et job på 30 timer om ugen. ”Det var rigtig fedt lige at få en peptalk inden samtalen! Jeg synes også, jeg fik brugt karriererådgiverens argumenter til lønforhandlingen fornuftigt, og jeg er godt tilfreds med udfaldet”, siger Christina Thorndahl.

Hurtig rådgivning

nyt job med ca

ivere kan du få coaching, videre i din Hos CA’s karriererådg dig kurser, der kan hjælpe karriererådgivning og er ledig eller i job: karriere – uanset om du Afklaring øgning og CV Hjælp til at optimere ans rked Rådgivning om dit jobma t tes og g Samtaletrænin gsperiode. nem hele din jobsøgnin Kvalificeret sparring gen for ledelse, HR og har en baggrund inden CA’s karriererådgivere dit jobmarked. rekruttering. De kender k/genvejtiljob Læs mere på www.ca.d

• • • • •

Hun har også været til et kompetenceafklaringskursus over et par dage. Det satte mange gode tanker i gang, og hun fik en masse god sparring. ”Jeg har et rigtig godt indtryk af CA de gange, jeg har brugt karriererådgiverne og deltaget i kurser. Derfor har jeg også anbefalet CA til kæresten og mine venner”, siger Christina Thorndahl.

Se video med Christina på www.ca.dk/peptalk

Hun kontaktede CA samme uge, som hun skulle til samtale. ”Det havde nok været ideelt for mig, hvis jeg lige havde taget kontakt lidt før, men jeg synes karriererådgiveren var rigtig sej til at give mig nogle gode råd. Det foregik over telefonen, og det fungerede fint. Jeg skrev ned, alt hvad remmer og tøjler kunne holde til”, siger Christina Thorndahl.

14 CAnyt


Videreuddannelse i markedsføring, kommunikation og ledelse Specialpris til medlemmer af CA a-kasse Siden 1987 har International Advertising Association udbudt marketinguddannelser i Danmark. Uddannelserne, der gennemføres som dag/aften studier samtidigt med dit erhvervsarbejde, løber over en sæson fra september til maj og afsluttes med akkrediterede eksamener – en vigtig styrkelse af dine kompetencer og dit CV.

4 FORSKELLIGE UDDANNELSER – tilpasset dine behov og med anerkendt eksamen IAA Diploma Integreret Kommunikation Du får et indgående kendskab til hele planlægningsprocessen for en markedsføringsindsats lige fra problemstilling og strategi til taktik, kreativt oplæg og praktisk gennemførelse – Du får værktøjer og modeller, der forbedrer dine oplæg og et erfaringsgrundlag, det kunne tage dig mange år at opnå. Ugentlig undervisning i København og Jylland. Læs mere på diplom.iaa.dk

IAA Digital Diploma Du får en heldækkende viden om de mange nye kanalmuligheder i den digitale kommunikation. Du får sat relationerne mellem online og offline i relief og får dermed et sikkert grundlag for at vælge og prioritere midlerne – og sikre den bedst mulige gennemførelse af integrerede kampagner. 12 fulde undervisningsdage – ca. 3 ugers mellemrum mellem hver. Læs mere på dd.iaa.dk

IAA Marketing Management Du får et professionelt grundlag for at være en stærk marketingleder, der kan styrke marketingfunktionens effekt for virksomheden. Du udvikler dine kompetencer i relation til ledelse og processer, ansvar og roller, og får en værktøjskasse af metoder og modeller til effektiv ledelse. Undervisning en hel dag hver 6. uge. Læs mere på mm.iaa.dk

IAA Master Class Du får en tilgang til marketing på direktionsniveau med opdatering på de nyeste modeller og teorier. Ny inspiration og ideudveksling til at sikre høj ROI. Og baggrund for at få marketing ind på bestyrelsesniveau. 4 gange 2 dages internat. Læs mere på master.iaa.dk Endnu enkelte ledige pladser på sæson 2012 – 13 ved hurtig henvendelse på 70 22 28 50. Få personlig rådgivning på 70 22 28 50

Priser for medlemmer af CA a-kasse (50% betales i 2012, 50% betales i 2013): Integreret Kommunikation: kr. 47.000,Digital Diploma: kr. 44.000,Marketing Management: kr. 49.500,Master Class: kr. 56.000,-

IAA uddannelserne  c/o DNCC  Kronprinsensgade 2, 2 sal  1114 København K T: 70 22 28 50  E: iaauddannelserne@dncc.dk  W: uddannelse.iaa.dk

15 CAnyt


300.000 kroner for fyring efter barsel Caroline blev officielt fyret for illoyalitet, men i virkeligheden handlede det om hendes foregående barsel – og det udløste en erstatning på 300.000 kroner for krænkelse af ligebehandlingsloven. af ole strand illustration niels poulsen

Caroline blev forfremmet på et tidspunkt, hvor hun var knap to måneder henne. Hun sagde ja til jobbet, men da hun så fortalte, at hun var gravid, startede balladen. ”Jeg fik en masse skæld ud over, at jeg accepterede den nye stilling. Min chef mente, at det kunne jeg simpelthen ikke være bekendt at sige ja til”, siger Caroline.

Mere ansvar uden løn Hun fik jobbet og varetog det fint både før og efter barslen, men fik aldrig lønnen, der passede til den nye stilling. ”Jeg gik fra at have ansvaret for 15 til 40 ansatte, men jeg fik stadig ikke titlen og den løn, der fulgte med ansvaret – i modsætning til en række af mine chefkolleger, der havde ansvaret for færre ansatte”, siger Caroline.

Fyring begrundet med illoyalitet Carolines ønsker om at få titel og løn, der matchede jobbet, blev mødt af chefen med argumenter om, at hun ’skyldte ham noget’ efter sin barsel, så hun måtte vente. Efter barslen chikanerede han hende også på andre måder rent arbejdsmæssigt, og det endte med en sygemelding fra hendes side. I desperation skrev hun en lang mail til en foresat længere oppe i systemet, hvor hun klagede over behandlingen og bad om hjælp – hvorefter hun blev opsagt pga. illoyalitet. ”Det er jo helt forkert. Altså, hvis man bliver chikaneret af chefen og har prøvet at løse konflikten med ham, og man så ikke må sige det til chefens chef – hvad skal man så gøre? Der er jo ingen andre muligheder”, siger Caroline.

Fri proces via CA Advokathjælp Caroline var ikke medlem af CA Advokathjælp, men hun kontaktede dem alligevel, og de søgte fri proces på hendes vegne. Staten kan nemlig give fri proces og betale advokatomkostninger i sager, hvor ansøgeren har et begrænset økonomisk grundlag, og hvor der er rimelig grund til at føre sagen. Der kan desuden gives fri proces i sager om principielle spørgsmål eller særlig offentlig interesse. ”Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle få brug for en advokat til at føre sag mod min arbejdsplads. Og

16 CAnyt

indtil det kom på plads med den fri proces, var jeg fuldstændig ødelagt over, at jeg ikke bare havde betalt kontingent til CA Advokathjælp. Dén forsikring er vigtig at have, for så er man ikke afhængig af, om man kan få fri proces eller ej”, siger Caroline.

Vigtigt for selvrespekten Men Caroline fik fri proces i sagen, da det blev vurderet, at sagen var principiel, fordi det handlede om en mulig krænkelse af ligebehandlingsloven. ”Mange mennesker frygter at skulle gå ind i sådan en sag, fordi det er for hårdt og for opslidende, men man er nødt til at holde fast på de principper, man nu engang har – og her handlede det om ligestilling og om at være kvinde og blive diskrimineret. Da jeg havde givet mit vidneudsagn, fik jeg en form for sjælefred. Det var ikke så vigtigt, hvad sagen så endte med, men det er vigtigt for ens selvrespekt, at man får fremført sin sag og bliver hørt. Og advokaten, Steen Marslew, gjorde det fremragende, så min sag var i de bedste hænder”, siger Caroline.

Arbejdsgiveren har bevisbyrden Normalt har den ansatte bevisbyrden for, at en fyring er uretmæssig. Men når kvinder bliver fyret under graviditet eller barsel, er der en særlig omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke skyldes graviditeten. Ved fyring efter barselsorloven er der delt bevisbyrde. Det betyder, at hvis den fyrede kan påvise, at der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, så skifter bevisbyrden. I så fald skal arbejdsgiveren så bevise, at der ikke er tale om forskelsbehandling.

Principiel afgørelse ”Vi kunne i retten påvise, at Caroline havde fået mere ansvar – men uden den titel og den løn, som medarbejdere i tilsvarende stillinger bestred – og der var dermed konkrete omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling pga. køn. Da modparten ikke kunne løfte bevisbyrden for det modsatte, blev virksomheden dømt til at betale en godtgørelse på over 300.000 kroner, svarende til 6 måneders løn”, siger advokat Steen Marslew fra CA Advokathjælp.


Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle få brug for en advokat til at føre sag mod min arbejdsplads. Og indtil det kom på plads med den fri proces, var jeg fuldstændig ødelagt over, at jeg ikke bare havde betalt kontingent til CA Advokathjælp.

Dine muligheder, hvis

lt?

ansættelsen ender ga

idt, lsesforhold kan ende sk Selv de bedste ansætte ten. Som udgangspunkt skal du ret og i værste fald ende i lse med er til advokat i forbinde ing stn ko selv betale om 3 undtagelser. retssagen. Men der er

Fagforening res juridiske en fagforening, kan de Hvis du er medlem af n uden ge sa e interesser og før der afdeling varetage dine er er ing en for fleste fag omkostning for dig. I de kan få hjælp til sager, der st en karenstid, så du før på op til 6 måneder efter din d sti ren ka en er eft r opstå indmeldelse. neden. isk 200-400 kr. om må Fagforeninger koster typ g hjælper de ofte også med nin Udover juridisk rådgiv retager statistik, ligesom de va byarbejd løn og st fx overenskom lob d litiske interesser me medlemmernes fagpo m.m.

CA Advokathjælp ager deres CA Advokathjælp, varet Hvis du er medlem af omkostni en ud n ge sa er og fører dvokater dine interess først få hjælp til sager, der ops for dig. Også her kan du dage (6 måneder). 0 efter en karenstid på 18 og er en r r 50 kr. om måneden, lsessag CA Advokathjælp koste tte sæ du kan bruge i an juridisk forsikring, som

”Denne bestemmelse benyttes ofte i sexchikanesager. Men mig bekendt er det den første sag, hvor der er tale om overtrædelse af ligebehandlingsloven ved manglende forfremmelse. Sagen er derfor efter min opfattelse principiel og vil formentlig kunne danne præcedens for tilsvarende sager”, slutter advokat Steen Marslew.

Advokathjælp kun 50 kr. pr./md. Du skal tilmelde dig særskilt til CA Advokathjælp. Du skal være medlem i 6 måneder, før du kan få ubegrænset adgang til juridisk rådgivning og bistand om ansættelsesforhold.

Fri proces hvor staten betale dine Du kan få fri proces – grænset – hvis du har haft en be advokatomkostninger i det foregående kalenderår, o t skattemæssig indkoms til at føre sagen: d un gr g eli rim hvis der er få fri Beløbsgrænser for at 2 201 proces pr. 1. januar Enlige ansøgere

Max skattemæssigt 0 indtægtsgrundlag i 201 289.000 kr. 368.000 kr.*

r Ansøgere i ægteskab elle old forh andet samlivs n Forhøjelse for hvert bar

*samlet beløb for begge

50.000 kr.

ægtefæller/samlevere

jere, ka indtægtsgrundlag er hø er ha Hvis dit og samlevers ell el ipi inc pr is sagen er du kun få fri proces, hv e. ss ere int tlig særlig offen Mere om fri proces: i_proces.aspx www.civilstyrelsen.dk/Fr ælp:

Læs mere om CA Advokathjælp på

Mere om CA Advokathj www.ca.dk/advokat

www.ca.dk/advokat

17 CAnyt

CAnyt 17


Gratis kurser om jobsøgning, karriereudvikling og personlig udvikling står personligt, ærligt og relevant. Du lærer at skrive en ansøgning, der skiller sig ud fra mængden og fortæller, hvilken forskel du kan gøre.

Målrettet jobsøgning NYT for Nyledige dimittender – et tilbud til CA’s nyuddannede

Jobsøgning Dit karrierevalg Et personligt afklaringsværktøj til din karriere Bliv bevidst om dine grundlæggende kompetencer, prioriteter og værdier. Genopdag dig selv og få øje på nye muligheder.

Proaktiv jobsøgning Der findes flere muligheder i jobsøgningen Lær at være aktiv på en ny måde. Vi arbejder med at turde mere. Lær nye metoder – tænk utraditionelt og få nye ideer til at søge jobs.

CV og ansøgninger der virker Få nye input til dit CV og din ansøgning Du lærer at målrette dit materiale til modtageren og udarbejde dit CV, så det frem-

18 CAnyt

KURSUS

Efter endt eksamen skal der fokuseres på næste trin i karrieren, jobbet. CA tilbyder et målrettet og forretningsmæssigt orienteret jobsøgningsforløb, der løber over 6 gange, eller indtil jobbet er etableret. Vi styrker dit fokus på fremtiden gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af jobsøgningen med henblik på at skabe det bedste job for en fremtidig karriere.

Succes til jobsamtalen Sådan brænder du igennem ved samtalen Forberedelse er alfa og omega. Bliv godt klædt på til at få succes ved din jobsamtale. Du lærer, hvad du skal sige, hvornår og hvordan, og hvordan du får formidlet og sendt det rette budskab.

LinkedIn kursus Sådan styrer du dit professionelle netværk med LinkedIn For dig der har svært ved at navigere rundt i LinkedIn. Du lærer at opbygge og anvende din

egen profil og anvende værktøjet i praksis.

Personlig udvikling Præsentationsteknik del 1 + 2 Lær, hvordan du gennemfører en effektfuld præsentation Præsentationsteknik 1 Få redskaber og inspiration til de grundlæggende elementer i en præsentation. Derudover bliver du mere bevidst om dine egne ressourcer, via praktiske øvelser og personlig feedback. Præsentationsteknik 2 Du har deltaget i Præsentationsteknik 1 eller er generelt fortrolig med præsentationer og ønsker at få personlig feedback på din performance, afprøve de grundlæggende elementer i din præsentation og optagelse på dvd, hvis du ønsker det.

Forhandlingsteknik Lær at blive bedre til at forhandle Få en grundlæggende forståelse for forhandlingsprocessen, samt praktiske redskaber og teknikker der kan bruges til alle typer af forhandlinger.

Kend dig selv Bliv bevidst om din personprofil og få flere valg Få større indsigt i dig selv, og hvordan du


Se alle kurser og tilmeld dig på www.ca.dk/kurser virker sammen med og på andre mennesker. Du får din helt personlige profilanalyse, baseret på et af verdens bedste personprofilsystemer ’Insight Discovery Personprofil’.

Lær at stresse af Bring Positiv Psykologi ind i din hverdag Stress og mistrivsel på jobbet gør hverdagen sur og trist for mange. Kurset er en introduktion til både positiv psykologi, mindfulness og stresshåndtering. KURSUS

Mindfulness – del 1, 2 og 3 Et redskab til mere trivsel i hverdagen

Arbejdsglæde er for alle Du når simpelthen mere, når du er glad

Mindfulness går ud på at træne opmærksomhed på nuet og livet, mens det foregår. Ofte lever vi mest i planlægningen af det liv, som måske vil komme eller i minderne af det, som er sket. Ved at træne din opmærksomhed og dit nærvær kan du få mere overskud, blive bedre til at fokusere og få større livsglæde.

Arbejdsglæde er stærkt forbundet med produktivitet. Ønsker du større trivsel og arbejdsglæde i hverdagen, og vil du være bannerfører for arbejdsglæden på din arbejdsplads, er dette kurset for dig.

Udvikling af NYT professionelle teams Få nye vinkler på dine teamrelationer, der skaber værdi

Del 1 giver en kort introduktion til Mindfulness og filosofien bag, samt nogle grundlæggende øvelser i nærvær, der kan fremme autenticitet i dit liv.

På kurset afklarer vi egne og andres adfærd i professionelle teams. Resultatet af denne indsigt er forøget produktivitet og succesfyldte samarbejdsrelationer. Du bliver tilbudt ’testen’ Element B™, der bl.a. benyttes af NASA til udvikling af teams.

På del 2 + 3 går vi mere i dybden med mindfulness og får det emplimenteret som en daglig praksis.

Kommunikation og samarbejde Styrk dialogen og samspillet på arbejdspladsen Du lærer, hvad dine arbejdsmetoder fortæller om dit kommunika­ tions­ mønster, hvor­ dan du kan tilpasse din mundtlige og kropslige kommunikation til modtageren og trænge igennem med dit budskab.

19 CAnyt

Konflikthåndtering Lær at møde konflikter åbent og konstruktivt Konflikter kan udvikle os eller være meget destruktive i vores hverdag – det afhænger af, hvordan vi håndterer og gennemlever dem. Du lærer at bruge forskellige metoder til at forstå og løse konflikter, hvordan en konflikt kan eskalere, og hvordan du kan nedtrappe en konflikt.

Professionel Networking Lær at skabe sociale relationer for at klare dig godt i erhvervslivet Netværk er en af de vigtigste faktorer for at indgå i det moderne samfund med succes. Bliv bedre til at skabe nye relationer, og plej dine eksisterende relationer. KURSUS

Nå dine mål NYT Fastsatte nedskrevne mål giver klarhed og retning og virker som kompas i livet Bliv bevidst om værdien af at fastsætte og nedskrive specifikke mål På kurset får du mulighed for at arbejde med dine personlige mål, så du sikrer, at de bliver realistiske og målbare.: Du vil få indsigt i, hvordan coaching kan hjælpe dig til at nå målet. Ca. en uge inden kursusstart, får du tilsendt


CA a-kasse, Smakkedalen 2, Postboks 50, 2820 Gentofte

‘Gå-hjem-møder’

Kommende

Få inspiration på CA’s gå-hjem-møder. Foredragene starter typisk kl. 17.00 og varer et par timer. Deltagelse er gratis. Til de fleste arrangementer er du velkommen til at invitere én eller flere kolleger med – dog skal alle tilmeldes. Retorik – kunsten at overbevise Det meget populære tema fra foråret bliver gentaget. Hvordan argumenterer du overbevisende? Hvordan skærer du en sag til, så det væsentlige fremstår som afgørende vigtigt? Sted: København 26/9 og Aarhus 3/10

Få dit næste job via netværk! Med udgangspunkt i bogen ”Slået hjem” fortæller Henrik Enegaard Skaanderup både den dybt personlige fortælling om faldet fra ’magtens tinde’ og kampen for at vende tilbage; samt den jobsøgningsmæssige historie om rejsen i det professionelle jobsøgningsunivers, hvor netværket er afgørende. Sted: København 12/9, Aarhus 18/9 og Kolding 19/9

LinkedIn Vi sætter fokus på verdens største professionelle netværk. Få konkret viden og værktøjer til, hvordan du optimerer din personlige tilstedeværelse på LinkedIn. Sted: Aarhus 24/10 OBS: ny dato

Mig A/S Et foredrag, hvor du bliver introduceret til at arbejde med Reinvention-modellen. Vi ser på, hvordan du kan bruge det, du har – bare bedre.

Du får ideer til, hvordan du med netop din personlige stil og dine kompetencer får en hverdag, du bliver gladere for og samtidig bidrager mere til dine omgivelser. Sted: Odense 27/9, Aalborg 22/10 og Kolding 29/10

Workshop om personlig styrke Sammenhængen mellem krop/sanser, tanker, følelser og adfærd vil være i fokus. Det handler om nærvær! Sted: København den 4/10 og 6/11

Strategisk gearing Et inspirations-arrangement, der handler om at omsætte virksomhedens visioner for mål og strategi til retning og resultater. Eller med andre ord om: Effektiv strategisk ledelse. Sted: København 9/10 og Aarhus 8/11

Markedsføring til kvinder – velkommen til en ny virkelighed Der er rigtig mange gode grunde til at målrette sin markedsføring mod den kvindelige målgruppe – men det er ikke nødvendigvis let. Seminaret giver dig grundprincipperne for god kommunikation til kvinder. Sted: København 25/10

Ledelseskommunikation Skal du have succes og gennemslagskraft som leder, skal du kunne kommunikere, tolke og skabe mening i enhver sammenhæng. Det stiller krav dine kommunika­ tions­kompetencer, samt til dine personlige og menneskelige kompetencer. Sted: København 30/10

WHAUU…nu forstår jeg! – et foredrag om folk du kender Med udgangspunkt i Enneagrammet handler dette foredrag om, hvordan vi er forskellige som mennesker og de bagvedliggende motiver for vores tanker, kommunikation og adfærd. Sted: København 14/11

Power2Negotiate Er du en god forhandler? Ellers kan du blive det. Du præsenteres for en række teknikker til at vælge den rigtige strategi for forskellige forhandlingssituationer – samt hvordan du øger din gennemslagskraft i forhandlingssituationen. Sted: Aalborg 28/11

Læs mere og tilmeld dig på www.ca.dk/foredrag


Magasin 3