3 minute read

FORORD

Next Article
ÅRSREGNSKAB

ÅRSREGNSKAB

KÆRE LÆSER Forord Kære læser FORORD

4 S å rundede vi 2020 og med dét, begyndelsen på et nyt årti. Et årti, som på mange måder også markerer en ny tidsalder for Elsass Fonden. For vi er ikke længere en helt ung organisation. Vi er blevet mere vidende og endnu mere ambitiøse i vores bestræbelser på at øge livskvaliteten for mennesker med diagnosen cerebral parese (CP). Hver dag arbejder fondens medarbejdere med det ene fælles mål at sikre bedst mulige vilkår for mennesker, som lever med CP. Det sker hovedsageligt via forskning, udvikling af aktiviteter og projekter samt samarbejde og formidling. NY SKULPTURPARK OG FORSKNINGSPRIS I dette årsskrift kan du stifte bekendtskab med noget af vores arbejde. Vi har udvalgt en række af de mest markante historier fra det forgangne år. I efteråret fik vi eksempelvis en ny skulpturpark, kreeret og indviet af den danske kunstner Jeppe Hein. Den består af seks gule bænk-installationer, som nu er tilgængelige for alle, der besøger os. 2019 blev også året, hvor vi sammen med vores protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte uddelte den allerførste Elsass Foundation Research Prize. En international pris på 1 mio. kroner, som er øremærket ny forskning inden for CP-området. Læs mere om prisen, og hvem der vandt den, her i skriftet. Og endeligt har vi startet nedtællingen til de Paralympiske Lege i Tokyo 2020 med et forrygende samarbejde med Experimentarium om udstillingen LAD LEGENE BEGYNDE. TAK TIL BENTE SCAVENIUS I det forgangne år har vi, i bestyrelsen, måttet tage afsked med Bente Scavenius, som grundet en aldersgrænse i fondens vedtægter takker af efter 22 års trofast tjeneste. Med sit afsæt i kunst og kultur har Bente sat sit præg på fondens arbejde og været en vigtig drivkraft i at gøre kunsten som inspirationskilde tilgængelig for alle. En stor tak til Bente for hendes evige engagement. Som altid har vi også fuldt tryk på, hvad angår forskellige aktivitetstilbud og samarbejdsprojekter med landets kommuner. Det har blandt andet ført til en række spændende besøg fra familier og voksne, der lever med CP, samt fagpersoner, der dagligt arbejder på området. Vi glæder os til et nyt år (og årti) med masser af spændende nye muligheder og aktiviteter til glæde og gavn for mennesker med CP i alle aldre. Indtil da - god læselyst!

Nick Elsass Formand, Elsass Fonden Elsass Fonden 2019 4 I Elsass Fonden søger og deler vi viden, der kan medvirke til optimal læring og udvikling hos mennesker med Cerebral Parese (CP). Det går ikke stille for sig, når børn, unge og voksne med CP gennem aktiviteter og forløb i Elsass Fonden lærer nye ting om sig selv, høster nye venskaber og får skabt større tro på sig selv. Fysisk aktivitet og Bevægelse Træning og fysisk aktivitet er sundt for os alle – også for mennesker med CP. Fysisk aktivitet påvirker hjernen og dens funktion. Du bliver bedre til at lære nyt. Vi har oplevet flere såvel børn som voksne, der har opnået resultater på baggrund af vedholden træning over tid. Nogle af dem er udfoldet i dette årsskrift. Vi kan langt mere, end vi tror! Det er ét af Elsass Fondens mange vigtige budskaber. Hjernerigtig mad på menuen Endnu en forudsætning for udvikling er den rigtige ernæring. I Elsass Fonden har vi længe forsket i kostens betydning for læring, træning og rehabilitering. I 2018 har vi styrket indsatsen. Ét af målene er at få udviklet en ny kogebog, som indeholder både viden om og opskrifter på den kost, hjernen har brug for. Samtidig har vi for øje, at børn med CP kan have mundmotoriske udfordringer, der kan gøre det besværligt at spise. Vores ergoterapeuter i Elsass Fonden gør derfor en dyd ud af at sikre optimal vejledning til for ældre med børn, der har spiseudfordringer. For hvad stiller man som forældre op med hjernerig tig kost, hvis man ikke kan få den i barnet? Samarbejde på tværs Vi arbejder fortsat på at bygge bro mellem fa milien, kommunen, pædiatrien, sygehuset og de mange andre aktører omkring børn, unge og voksne med CP. I 2018 har vi sat endnu flere projekter og nye metoder i søen – alt sammen for at sikre det enkelte menneske med CP de bedste muligheder. Vi har særligt fokus på at udvide vores samarbejde med mange flere aktører både i Danmark og på tværs af landegrænser. For sammen er vi stærkest. Sidst men ikke mindst er det Elsass Fondens ambition gennem legater at sikre et økonomisk mulighedsrum for såvel den enkelte som større projekter til gavn for mennesker med CP. I årsskriftet kan du læse mere om nogle af Elsass Fondens aktiviteter og personlige oplevelser, der har sat et aftryk i 2018. Rigtig god fornøjelse! Nick Elsass Bestyrelsesformand i Elsass fonden

This article is from: