Erhvervsudviklingsstrategi Herning Kommune

Page 1

ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI HERNING 2011-2014

Grøn Vækst - Sundhed - Oplevelser Her er alle muligheder åbne…


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

HERNING EN REGIONAL, NATIONAL OG INTERNATIONAL AKTØR I Herning skiller vi os ud ved at turde gå nye veje. Vi mener, at ‖her er alle muligheder åbne…‖. Kommunen og Erhvervsrådet vil gerne spille ‖mulighedsbold‖ med virksomhederne. Vi lytter og handler, når virksomhederne henvender sig. Vi tager også initiativ til at kontakte virksomhederne, når vi ser muligheder for vækst. Det gør vi for at udnytte potentialerne i vores område. Vi er kendt som en dynamisk erhvervskommune. Omverdenen er ved at få øje på, at videns- og oplevelseserhverv, samt erhverv indenfor udvikling af grøn teknologi, har overhalet tekstilerhvervet i Herning kommune. Vi ønsker en vækst, som skal sprede sig ud over kommunegrænsen. Vi indgår derfor gerne i samarbejde med eksterne aktører om projekter og udvikling. Forskning og videninstitutioner er en vigtig forudsætning for, at området kan fungere som et selvstændigt kraftcenter, hvis energier også har positiv effekt for udkantsdanmark. Endelig er internationale kompetencer, og det at være kendt på den internationale arena, en vigtig ramme for eksportorienterede virksomheder. Vi har derfor fokus på kontinuerlig udvikling af de internationale kompetencer og synlighed. For at styrke Hernings rolle som regional, national og international erhvervsaktør har Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande sammen med Økonomi- og Erhvervsudvalget i Herning Kommune formuleret en fælles erhvervsudviklingsstrategi. Erhvervsstrategien har som formål at implementere den vedtagne erhvervspolitiske vision:

VISION FOR ERHVERVSPOLITIKKEN: SKABE GODE OG DYNAMISKE RAMMER FOR VÆKST OG INDTJENING HOS VIRKSOMHEDER OG BORGERE PÅ ET BÆREDYGTIGT GRUNDLAG .

Side 1


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kommunen spiller og vil fortsat spille en aktiv rolle med proaktivt at fremme erhvervsudvikling via netværk, innovation og projekter. Kommunen udfordrer en erhvervsstruktur under pres. Det er kendt, at beskæftigelsen i tekstilerhvervet faldt markant i 1990’erne. Beskæftigelsen i øvrige industrierhverv er faldende, men de traditionelle industrierhverv har stadig stor beskæftigelses såvel som økonomisk betydning – især industrierhverv med verdensklasseevne og –potentiale, hvor der er fokus på robotteknologi, avanceret fremstillingsteknologi, klyngesamarbejde, bæredygtighed m.m.. I Herning finder vi blandt andet disse erhverv i tilknytning til jern- og metal samt træ- og møbelindustrien. For at skabe erhvervsvækst er det nødvendigt løbende at udfordre erhvervene og se potentialer i eksisterende erhverv og i nye erhvervstyper. Kommunen optimerer og udvikler derfor løbende den kommunale aktørrolle, danner netværk med nye strategiske partner og ikke mindst sætter fokus på de udviklingsmidler EU, stat og region udbyder.

VEJEN TIL DEN FÆLLES ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Herning Kommune og bestyrelsesmedlemmerne af Herning og Ikast-Brande Erhvervsråd afsatte en uge til at skabe grundlaget for formuleringen af en erhvervsstrategi. I løbet af ugen blev de præsenteret for en SWOT analyse af Herning kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler og et fremtidsbillede af morgendagens erhvervsmuligheder. De blev interviewet, og de deltog i et strategiseminar. Resultaterne af dette arbejde danner grundlaget for erhvervsudviklingsstrategien. Erhvervsudviklingsstrategien vil efterfølgende blive konkretiseret i en handlingsplan.

Side 2


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Hernings erhvervsudviklingsstrategi Erhvervsstrategien udgøres af tre spor: Branchesatsninger, Tværgående satsninger samt Netværkssatsninger.

Branchesatsninger   

Klima, energi og fremtidens fødevarer Sundhed, pleje og omsorg Oplevelsesøkonomi

Tværgående satsninger   

Innovation og omstilling på grundlag af nutidens styrker og morgendagens muligheder Vi vil være de bedste til IT—it kompetencer—bredbånd ud i alle områder m.m. Vi skaber noget helt nyt inden for uddannelse—bl.a. gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse En synlig branding af Herning – I tæt samspil mellem kommunen, erhvervslivet, turisme og uddannelsesinstitutioner

Netværkssatsninger   

Vi vil sætte høje mål for væksten i produktiviteten i både den offentlige sektor og private virksomheder opnået gennem samarbejde, gensidig inspiration og fælles innovation Vi vil gennem nye netværk og samarbejder sætte ekstra skub i udviklingen af Herning Midtby Vi vil arbejde for stærkest muligt samarbejde mellem kommunerne

Læsevejledning: På de følgende sider beskrives de tre branchesatsninger, fire af de seks tværgående satsninger samt de tre netværkssatsninger. Hver satsning beskrives således: Baggrund: Her forklares, hvorfor satsningen er vigtig for Herning. Målsætninger: Der opstilles overordnede målbare målsætninger for satsningen. Udgangspunkt: Her beskrives den erhvervsmæssige status i kommunen. Initiativer: Her beskrives initiativerne kort, og det enkelte initiativ forklares. Ansvarlig aktør tilføjes.

Side 3


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

BRANCHE SATSNING 1: KLIMA, ENERGI OG FREMTIDENS FØDEVARER Baggrund For at imødegå de globale klimaudfordringer og knapheden af fossile brændstoffer kan der arbejdes med innovation indenfor vedvarende energiformer, energibesparende teknologier, bæredygtige materialer m.m.. Endvidere kan der satses på øget fødevareproduktion på et bæredygtigt grundlag.

Udgangspunkt Den 1. april 2009 blev Herning Kommune udnævnt til en af landets seks energibyer. Baggrunden er kommunens målrettede indsats på en række vigtige klimaområder, herunder den marginale CO2 udledning pr. borger, grønne udviklingsprojekter og en målrettet erhvervsfokus på området. AU-HIH har igangsat udviklingsprojekter inden for vedvarende energi i samarbejde med virksomheder, erhvervsrådet og Innovation Midt-Vest har sat fokus på vækstpotentialer indenfor energiteknologi, og ikke mindst har Innovationsnetværk for Livsstil vedvarende igangsat udviklingsprojekter omhandlende bæredygtige materialer og bæredygtigt byggeri. Endvidere skal nævnes at landbrugets brancheorganisationer arbejder med energiafgrøder og økologiske afgrøder. Der er i Herning området flere virksomheder med knowhow i relation til vedvarende energi, energibesparelse, vandkvalitet etc. Imidlertid er der potentiale for at udvikle eksisterende virksomheder og danne grobund for nye virksomheder på dette område.

Initiativer Initiativ 1: Fremme erhvervsudviklingsinitiativer ved at udvikle og omsætte den nyeste viden indenfor avancerede produktionsmetoder og materialer til praktiske løsninger og industrinære uddannelser. Ansvarlige: DAMRC og Herning Kommune Initiativ 2: Etablering af et fødevarenetværk med fokus på fælles brand, bæredygtighed og innovativ merværdi. Ansvarlige: LAG Herning, VERDI m.fl. Initiativ 3: Innovationsprojekt med fokus på bæredygtigt byggeri og materialer Ansvarlig: Innovationsnetværk for Livsstil – bolig og beklædning Initiativ 4: Netværk og innovationsprojekt med fokus på vedvarende energiteknologi og energistyring samt eksport og B2B.

Målsætning Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye arbejdspladser baseret på grøn teknologi, bæredygtige materialer, energiafgrøder og fødevarer.

Ansvarlig: Videncenter, der har fokus på vedvarende energi, energiteknologier etc.

Side 4


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

BRANCHE SATSNING 2: SUNDHED, PLEJE OG OMSORG Baggrund For at skabe nye erhvervsmuligheder inden for at sundhed, pleje og omsorg sættes fokus på de muligheder der følger af den demografiske og medicinteknologiske udvikling såvel som byggeri af et nyt og mere specialiseret storsygehus i Gødstrup.

Initiativer Initiativ 1: Fremme rammerne for forskning eks. i form af et ‖forskningsinnovatorium‖ Tjørring/Gødstrup med henblik på at grøde vilkårene for kommende virksomheder inden for bio- og medicoteknologi. Ansvarlig: Herning Kommune

Udgangspunkt Byggeriet af et nyt storsygehus i Gødstrup vil betyde en række afledte erhvervsmuligheder, dels for virksomheder, som kan levere materialer, knowhow eller direkte være med til at opføre sygehuset, og dels for virksomheder, der naturligt vil have et sygehus som en relevant forretningspartner. Specialiseringen på det nye hospital vil øge interessen for forskning, og dermed mulighed for at generere nye virksomheder. Livsstilsændringer og den øgede fokus på forebyggelse giver mulighed for mange erhverv. I Herning findes fitnesskæder, selvstændige sundhedsudøvere (eks. fysioterapeuter etc. ), men også virksomheder som løser sundhedsopgaver for det offentlige – eksempelvis vikarbureauer. Herning Kommune er i sig selv en vigtig aktør på området. Kommunen har unik specialviden inden for forskellige plejeog omsorgsområder. Eksempelvis deler kommunen sin viden i internationale sammenhænge, derfor kan der være et potentiale i at få denne viden patenteret og senere eksporteret.

Initiativ 2: Fremme netværk og innovationsprojekter for bio-, medico– og velfærdsteknologiske virksomheder. Brugerdreven innovation, IT og telemedicin indtænkes. Ansvarlig: Herning Kommune Initiativ 3: Fremme nye erhverv i relation til sundhed, medico, wellness m.m. Ansvarlige: Erhvervsrådet / Herning Kommune

Målsætning

Initiativ 4: Undersøge mulighed for at patentere pædagogiske metoder, evt. som et Offentligt-Privat projekt.

Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye arbejdspladser baseret på sundhed, pleje og omsorg.

Ansvarlige: Herning Kommune / InfoGate

Der skabes basis for etablering af en ny uddannelse indenfor sundhed, pleje og omsorg. 5 % flere højindkomstgrupper indenfor sundhedserhvervene bosætter sig i Herning i perioden 2010 til 2014.

Side 5


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

BRANCHE SATSNING 3: OPLEVELSESØKONOMI Baggrund For at skabe nye jobs sættes fokus oplevelsesøkonomiens muligheder i form af turisme, events, kreative erhverv og merværdi koblet til produkter (storytelling, oplevelser etc.). I transformationen fra industrierhverv til nye erhverv antages oplevelsesøkonomi at være et af de erhverv, hvor der er mulighed for en beskæftigelsesvækst, hvis de rette kompetencer kan rekrutteres/udvikles.

Udgangspunkt Herning Kommune er en vigtig messeby i Skandinavien. Messecentret er landskendt, og dets aktiviteter tiltrækker mange erhvervs- og oplevelsesturister. Denne unikke position vil kunne udvikles og udbygges. Med messecentrets nye multiarena vil der være mulighed for at tiltrække flere og større koncerter, kultur- og sportsarrangementer til byen. Den kommende Nationalpark Skjern Å giver unikke muligheder for at brande fødevare- og erhvervsprodukter samt for udvikling af ekstraordinære oplevelsesprodukter. De mange globalt orienterede virksomheder i Herning Kommune medfører, at handelspartnere og andre erhvervskontakter tilbringer tid i byen. Sammen med messecentrets erhvervsturister har det været medvirkende årsag til, at Region Midtjylland har udpeget Århus og Herning som de vigtige erhvervsturismebyer i regionen. En position, som kan give mulighed for en udvikling af produkter til og rammer for erhvervsturismen med Regionen som aktiv partner. Hearth - Herning Museum of Contemporary Art afholder hvert andet år biennalen ―Socle du Monde‖. Biennalen viser et kreativt samspil, som kan føre til nye erhverv. I disse år forsøger flere med udgangspunkt i en kreativ ide, at etablere egen virksomhed. I Herning har flere kreative iværksættere etableret sig i fælles huse med fælles faciliteter. Meget tyder på at kreative erhverv er at finde også blandt morgendagens erhverv.

Målsætning Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye arbejdspladser baseret på oplevelsesøkonomi.

Initiativer Initiativ 1: Innovationsprojekt initieres med fokus på produkt- og serviceudvikling inddragende oplevelsesøkonomiske muligheder. Ansvarlig: Erhvervsrådet Initiativ 2: Fremme rammebetingelserne, netværk og projekter for kreative erhverv. Et innovationsprojekt bør sætte fokus på muligheder for nye produkter og services hos branchen i tilknytning til afholdelse af events. Ansvarlig: Herning Kommune Initiativ 3: Udvikle rammerne for erhvervsturismen i et tæt partnerskab med Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Ansvarlige: VisitHerning, Herning Kommune, Århus Kommune, Region Midtjylland m.fl. Initiativ 4: Fortsat fremme sammenhæng mellem events og oplevelser i byen Ansvarlig: Herning Kommune, VisitHerning og MCH

5 % flere højindkomstgrupper indenfor oplevelseserhvervene bosætter sig i Herning i perioden 2010 til 2014.

Side 6


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

TVÆRGÅENDE SATSNING 1: INNOVATION

Initiativer

Baggrund For fortsat at kunne udvikle, omsætte og sprede ny viden til nye produkter, processer og services samt for at bane vejen for en ændring af erhvervsstrukturen bør innovation fremmes. Dette er en forudsætning for, at virksomhederne kan bevare og styrke deres position på det globale marked. Der er det vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og videns- og uddannelsesinstitutioner – populært kaldet triple helix. Via dette samarbejde kan virksomhederne få afgørende input til fornyelse og udvikling, der sikrer virksomhederne en god konkurrenceposition.

Udgangspunkt Udgangspunktet for Herning er en stærk position i det midtog vestjyske med flere erhvervsfremmeaktører, videncentre og videregående uddannelsesinstitutioner placeret. Herning er således det primære sted i Region Midtjylland uden for Århus, hvor det er muligt at tage en lang videregående uddannelse. Via AU-HIH kan virksomhederne inddrage studenter, få løst opgaver og unge i praktik. De kan endvidere deltage i udviklings- og forskningsprojekter. ‖Innovationsnetværk for livsstil – bolig og beklædning‖, DAMRC (videncenter for avanceret produktionsteknologi), Videncenter for powerline teknologi med flere giver virksomheder indenfor bestemte brancher en fokuseret mulighed for at innovere. Trods dette er virksomheder i Herning og Ikast området mindre innovative end virksomheder generelt i Region Midtjylland og på landsplan, viser en bearbejdning Region Midtjylland har foretaget af data fra Fælleseuropæiske Innovationsanalyse og offentliggjort i juli 2009. Dog er den innovation, som foretages her, meget effektiv.

Initiativ 1: Støtte AU-HIH´s erhvervsudviklingsprojekter og tiltrække flere ressourcer til den dynamiske midtvestjyske universitetsfilial. Ansvarlig: Herning Kommune

Initiativ 2: Kontinuerligt støtte og tiltrække midler til relevante videns- og udviklingscentre, der vurderes at kunne have en afgørende betydning for egnens virksomheder. Ansvarlige: Herning Kommune i samarbejde med relevante partnere

Initiativ 3: Skabe bedre rammebetingelser for vækstiværksættere, herunder adgang til kapital. Ansvarlig: Erhvervsrådet i samarbejde med relevante partnere

Målsætning At virksomhedernes innovationsevne i herning kommune i næste regionale/nationale undersøgelse ligger over landsgennemsnittet.

Side 7


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

TVÆRGÅENDE SATSNING 2: IT

Initiativer

Baggrund IT indgår i processer, markedsføring og produkter. Derfor er optimal it-udnyttelse en vigtig konkurrence parameter for virksomheder. Danmarks Statistik siger i sin årlige undersøgelse af virksomheders brug af IT (2009), at større indtjening som følge af it-projekter hyppigst ses hos virksomheder med intensiv it-anvendelse.

Initiativ 1: Den midt- og vestjyske itsatsning udvikles og styrkes indenfor de økonomiske rammer.

Udgangspunkt

Ansvarlig: Herning Kommune

Forretningsservice og it-virksomheder er et af de største beskæftigelsesområder i Herning. Med lokal placering af en filial af GTS-instituttet Alexandra A/S og AU-HIH´s videncenter CITU – Center for integreret it-udvikling er mulighederne for at indhente viden og sparring samt deltage i udviklingsprojekter kort. 6 kommuner samarbejder om Den midt- og vestjyske itsatsning. Satsningen består af Alexandra filialen og en iKRAFT agent, der hjælper alle typer virksomheder uanset branche med at styrke deres forretning ved hjælp af IT. Det kan for eksempel være it-systemer i forbindelse med indkøb og produktionshåndtering, eller det kan være brug af digitale medier til salg og markedsføring.

Initiativ 2: To årlige konkrete itudviklingsprojekter igangsættes i regi af Alexandrafilialen i Herning. Ansvarlig: Den Midt- og Vestjyske ITsatsning - Alexandra A/S

Målsætning 20 % øget indtjening og beskæftigelse hos virksomheder, som igangsætter it-udviklingsprojekter.

Side 8


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

TVÆRGÅENDE SATSNING 3: UDDANNELSE

Initiativer

Baggrund Viden og knowhow er vigtige elementer i danske virksomheders konkurrenceevne. Dette ses ved at arbejdspladser med lavt vidensindhold i stigende grad outsources. Det er derfor nødvendigt at hæve uddannelsesniveauet hos befolkningen i Herning.

Udgangspunkt Herning er en uddannelsesby med såvel lange videregående uddannelser som erhvervsuddannelser - Århus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen Herning – AU-HIH, TEKO, Erhvervsakademi MidtVest, Herningsholm Erhvervsskole, Social- og Sundhedsskolen samt Agroskolen.

Initiativ 1: Fortsat vejlede børn og unge samt initierer projekter med det formål, at opkvalificere og dermed mindske gruppen af ufaglærte Ansvarlig: Herning Kommune

I Campus BIRK ligger i dag AU-HIH og TEKO, unikke kollegieboliger og Studenternes hus. Her er et studentermiljø, som tiltrækker og glæder unge.

Initiativ 2: Fremme etablering af nye uddannelser med fokus på klima og energi samt sundhed

Flere ungdomsboliger bygges i Herning Midtby, og Erhvervsskolerne udbygges løbende.

Ansvarlig: Herning Kommune

For at øge fastholdelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til området er foreningen ‖Uddannelsesnetværk Herning‖ dannet. Foreningen vil fokusere på at gøre Herning til en attraktiv studieby for dermed at sikre hele Midt- og Vestjyllands fremtidige erhvervsudvikling. Foreningens formål er endvidere at øge det generelle uddannelsesniveau i befolkningen i området. Medlemmer af foreningen er Herning og Ikast-Brande Kommuner, erhvervs- og videregående uddannelsesinstitutioner i de to kommuner samt erhvervsvirksomheder/-repræsentanter.

Initiativ 3: Fortsat arbejde for at få flere virksomheder til at ansætte højtuddannede og for at skabe interesse for Herning som erhvervsby blandt de studerende.

Udgangspunktet er også en befolkning med et lavere uddannelsesniveau end på landsplan. Det har Uddannelsesnetværk Herning fokus på, og det har kommunen fokus på. UU-Herning, Det Lokale Beskæftigelsesråd med flere igangsætter løbende projekter og initiativer for at opkvalificere og dermed mindske gruppen af ufaglærte.

Ansvarlig: Herning Kommune, Erhvervsrådet m.fl.

Målsætning Optag af min. 3.000 studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser i 2014. 5 % færre ufaglærte i 2014 mod 2010.

Side 9


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

TVÆRGÅENDE SATSNING 4: BRANDING

Initiativer

Baggrund Især for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og indbyggere til Herning, men også for generelt at tiltrække nye borgere, virksomheder og gæster, samt for at give nuværende borgere og virksomheder et bredere kendskab til deres kommune, er det vigtigt at opbygge en stærk identitet og omdømme omkring ‖Her er alle muligheder åbne‖, der giver mening for både erhvervsliv, studerende, gæster og ildsjæle. Det er endvidere vigtigt at udbrede kendskabet til Hernings identitet. Baggrunden er, at højtuddannede og ressourcerige personer vil kunne bibringe nødvendig indtægt såvel som viden til kommunen. Elementer, som er essentielle for en positiv transformation af erhvervsstrukturen.

Udgangspunkt Nye bygningsmæssige fyrtårne i Herning som Kunstmuseet Heart, MCH Arena, DGI vandkulturhus og HI Park, er med til at underbygge sloganet ‖her er alle muligheder åbne…‖. Herning er mest kendt for Messecentret, men Herning er også kendt som en erhvervsdynamisk kommune, der evner løbende at forny sig og tiltrække investorer. Den del af Hernings identitet fremstår stærkt. En styrke, der også har et udviklingspotentiale.

Initiativ 1: Formulere en stærk identitet for Herning kommune. Ansvarlige: Herning Kommune Initiativ 2: Implementere sloganet ‖her er alle muligheder åbne…‖ i erhvervslivet og turistindustrien. Hvilken identitet skal kobles med sloganet for at udvikle erhvervslivet. Ansvarlige: Herning Kommune, Erhvervsrådet, VisitHerning

Herning Kommune har gennem en årrække haft en positiv befolkningstilvækst, men væksten i lønindtægt har desværre været negativ. Den væsentligste forklaring på dette er manglende tilflytning af højindkomstgrupperne. Samtidig sker der dagligt en stor indpendling af højindkomst arbejdskraft til kommunen. Der ligger således et potentiale for nye tilflyttere i denne gruppe. Spørgsmålet er, hvordan byen/kommunen skal brandes for at kunne tiltrække disse grupper.

Målsætning Positiv vækst fra tilflyttere i 2014, skabt via øget tilflytning af højindkomstgrupper.

Side 10


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 11


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

NETVÆRKS SATSNING 1: PRODUKTIVITETSVÆKST

Initiativer

Baggrund For at opnå en bedre konkurrenceevne på det globale marked er det nødvendigt at produktivitetsvækst og innovation kan konkurrere på OECD niveau.

Udgangspunkt Selvom Herning i perioden 1993 til 2006 har haft et vækstbidrag fra produktivitet (REGLAB 2010), som ligger over landsgennemsnittet, står Herning også over for den udfordring det er, at Danmarks konkurrenceevneposition inden for OECD falder.

Initiativ 1: Erhvervsrådet nedsætter en tænketank på ad hoc basis. Tænketanken udfærdiger et idekatalog med forslag til at fremme produktivitet. Idekataloget formidles. Ansvarlig: Erhvervsrådet

Målsætning Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i Herning er 0,5 % bedre end den årlige danske produktivitetsvækst og 0,2 % bedre end produktivitetsvæksten i OECD—i 2011, 2012, 2013 og 2014.

Initiativ 2: Synligheden og kontakten til nationale videncentre/ innovationsnetværk, innovationsordninger etc. styrkes. Ansvarlig: Herning Kommune, Erhvervsrådet m.fl.

Side 12


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

NETVÆRKS SATSNING 2: BYUDVIKLING

Initiativer

Baggrund For at tiltrække flere gæster, studerende og borgere har Herning Byråd vedtaget ‖Politik for Den Levende By‖, samt en investerings-plan, der over en årrække vil transformere Herning til en smukkere, grønnere og mere levende by. Der sættes fokus på at gøre byen mere attraktiv for unge mennesker herunder studerende og på muligheden for bevægelse i det åbne byrum. Udfordringen er at få skabt udvikling i den del af Herning Midtby, som ligger udenfor kommunens planlægningsrum.

Initiativ 1: Innovativt udviklingsprojekt for detail- og servicesektoren inkluderende kompetenceudvikling. Ansvarlig: Herning Kommune

Initiativ 2: Brandingstrategi — se tværgående satsning 4, side 10.

Udgangspunkt Herning Midtby er under forandring, og der vil gå en årrække inden forandringen fremstår holistisk og indbydende overalt. Østergade har efterhånden udviklet sig til Hernings ‖Café, bar og restaurationsbydel‖ – det er her det grå guld hænger ud til blues og jazzmusik om dagen, og de unge mødes og fester om aftenen. Torvet er bilfrit med udendørsserveringer og mange kulturarrangementer i løbet af året. Musikstedet Fermaten og omgivelserne ved Poulsens Plads, Mediehuset og Biblioteket i Midtbyen udgør ligesom det kommende DGI hus et trækplaster for egne borgere og gæster. Fonnesbækgade er stedet med trendy mad og design butikker etc. Potentialet ligger i arbejdet med at gøre Midtbyen mere grøn, inddrage gårdområderne og skabe en endnu mere interessant gågade. Et arbejde, der findes planer for. Udgangspunktet er tillige søerne, Knudmosen og Løvbakkeskoven, de flotte parker og ikke mindst Knudmosebjerget. Mange kender ikke og oplever derfor ikke den naturrigdom og mangfoldighed Herning rummer og er omgivet af. Det er en udfordring at skabe opmærksomhed omkring naturen og øget anvendelse.

Målsætning Positiv og stigende vækst fra tilflyttere, gæster og studerende. Detailhandelsvækst.

Side 13


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

NETVÆRKS SATSNING 3: KOMMUNE SAMARBEJDE

Initiativer

Baggrund For at undgå suboptimering, løse opgaver der ikke er hensigtsmæssige at løse alene, opnå stordriftsfordele, få andel i udviklingsmidler og vidensdele vil vi fremme det kommunale samarbejde på erhvervsområdet. Det vil vi, fordi opbygning af samarbejdsrelationer og netværk er vigtige for udvikling af Midt– og Vestjylland. Endvidere vil vi forholde os til, at byerne Herning og Ikast er statistisk på vej til at udgøre et sammenhængende byområde.

Initiativ 1: Kortlægning af de områder, hvor Herning allerede i dag samarbejder med nabokommuner/andre kommuner. Ansvarlig: Herning Kommune

Udgangspunkt Herning Kommune samarbejder gerne med andre kommuner om erhvervsudvikling. Den Midt- og Vestjyske IT-satsning med deltagelse af seks kommuner, AU-HIH med deltagelse af 4 kommuner, de mange samarbejdsfelter med Ikast-Brande Kommune, eks. Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Netværksgruppen Vendepunktet, Uddannelsesnetværk Herning etc., REGLAB Byanalyse med Holstebro, Silkeborg, Viborg, Hillerød, Helsingør og Korsør Kommuner er blandt de aktuelle eksempler. Endvidere driver kommunerne i Region Midt sammen med Region Midt – Central Denmark EU-Office. Fra 2011 får de 19 kommuner endvidere ansvaret for Væksthus Midtjylland.

Initiativ 2: Udarbejde en strategi for samarbejde med andre kommuner. Ansvarlig: Herning Kommune

Hernings vilje til samarbejde er en vigtig faktor for udvikling og sikring af balance i den midt- og vestjyske del af Region Midtjylland.

Målsætning Flere konkrete samarbejdsprojekter med andre kommuner.

Side 14


Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Herning Kommune Torvet 7400 Herning Side 15 www.herning.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.