
2 minute read
En formiddag fyldt med gymnastik og smil ...................... s
En formiddag fyldt med gymnastik og smil
Der er helt sikkert mange kommende elever på Sportsakademiet, der aldrig har prøvet at lave gymnastik. Hvad er det for noget, og hvordan er det pludselig at være med i en opvisning sammen med alle de andre på akademiet? Emma Kvitzau fra håndboldlinjen fortæller her sin første opvisning med Sportsakademiet.
Advertisement
Af Emma Kvitzau, 10. Klasse, Håndboldlinjen
Forventningsglæden var stor, da familiemedlemmer, venner og bekendte begyndte at ankomme til skolen. Det var lørdag og dagen hvor eleverne skulle gå på juleferie. Sportsakademiet skulle opvise først, og vi startede derfor morgenen ud med fælles opvarmning. En svag støj fyldte hallen med små samtaler. Jeg kunne mærke en nervøsitet kom krybende, da man kiggede gennem sprækken til opvisningshallen. Tribunerne var så småt i gang med at blive fyldt op med mennesker. Varmen blusede i kinderne da opvarmningen var færdig, og da man kiggede rundt ud over den sort-klædte, identiske folkemængde af ligesindede efterskoleelver, følte man sig som en del af et hold, der var større end hvad man finder på en håndboldbane. Vores leder, Helle Vestergaard, præsenterede kort opvisningens program, efterfulgt af gymnastiklærer, Signe Schjørring, og så løb vi ud på gulvet. Jeg spejdede i folkemængden efter mine forældres velkendte ansigter for at dulme fjendtligheden af den kommende opvisning, men fandt mig også beroliget af mennesker jeg
En formiddag fyldt med gymnastik og smil
aldrig havde set før. Da man kiggede på gæsterne, blev jeg mindet om at vi alle er kommet af samme grund og samlet for at opleve noget nyt for alle på Sportsakademiet, og det var en helt enestående reaktion. Da musikken startede, spillede den øvede koreografi i hovedet, og min krop bevægede sig. Opvisningen og tiden rullede afsted, som sat på skinner, og numrene kørte efter hinanden. Reaktionerne fra publikum var yderst positive og bidrog til den håbefulde stemning. Der blev svinget med armene, fløjet i luften og danset til rytmen, og før man vidste det var forestillingen ovre. Det kommende år, venter mange af den slags gymnastikforestillinger, og for en håndboldspiller, som mig, der aldrig har prøvet det før, føler jeg ikke den mindste smule frygt ved tanken om den kommende gymnastik-fokuseret tid. Nu har jeg prøvet det, og der var et smil på læben gennem hele opvisningen. Jeg glæder mig allerede til at tage dragterne på, og bevæge mig ud på gulvet igen til den opbyggende klang af den rytmiske musik.
