
1 minute read
Den bedste roomie........................................................................................ s
Den BEDSTE roomie
Af Ella Sandløkke og Emilie Bukhave
Advertisement
Én af de mest nervepirrende og spændende ting ved at starte på efterskole er selvfølgelig, hvilken roomie/ hvilke roomies man får. Det er for mange meget grænseoverskridende at skulle til at bo med et helt fremmed menneske. Det er især det med, at man er vant til at have sit eget private værelse, og så skal man pludselig dele det hele med én eller flere andre.
Førstehåndsindtrykket er super vigtigt, når man møder sin roomie. Man vil selvfølgelig gerne give det bedste indtryk af sig selv ,så man får den bedste tid sammen. Vi har sikkert allesammen fået at vide af vores forældre, at man skal huske at være åben, når man møder nye mennesker, og det synes vi bestemt også man skal. Men vi føler også, at det er vigtigt, at man husker at gøre det på sin egen måde, så det hele ikke bare bliver sat i en boks fra start af. Så vi anbefaler at man tager tingene i sit eget tempo, og på sin egen måde, så der kommer en naturlig stemning på værelset.
Hvis man nu havner i den situation, at man føler det er mere akavet end det burde være, så er det også en key ting at snakke med hinanden om det og få lyd på sine tanker og følelser. Jo hurtigere man lærer at snakke med hinanden om tingene, jo bedre bliver ens tillid også til hinanden. På denne måde får man virkelig et tæt og trygt bånd til hinanden.
Vi håber alle kommende elever får det bedste år, og er lige så heldige med jeres roomie som vi var.
HOW TO: ROOMIE LOVE
Husk at snakke med hinanden, hvis der er noget der går jer på.
Se en film sammen engang i mellem.
Cykel/gå en tur i Spar. Det giver god mulighed for gode snakke.
Pynt værelset op, så det er hyggeligt at være i, med fx lyskæder, billeder, puder osv.