3 minute read

JBT Marel frigjort fra langvarig lejekontrakt

Marel Meat A/S frigjort fra lejeaftale med succesfuld afståelse i Roskilde

Den internationale fødevareteknologikoncern JBT Marel er blevet frigjort fra en langvarig lejekontrakt på et stort kontor- og industrilejemål på 2.800 m² på Langebjerg 29C i Roskilde. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde fik til opgave at fremleje det eksklusive kontorlejemål og det endte med en afståelse, hvor en anden virksomhed kunne overtage lejemålet til stor tilfredshed hos både den tidligere lejer og udlejer.

JBT Marel, der er en global leverandør af maskiner, systemer og software til fødevareindustrien, er flyttet fra deres flotte, arkitekttegnede kontor i Roskilde. I 2020 flyttede Marel fra Holbæk til kontoret på Langebjerg 29C i Roskilde og ændrede i samme forbindelse navn fra Butina til Marel Meat A/S. Nu rykker JBT Marel aktiviteterne i Roskilde videre til en af koncernens andre lokaliteter beliggende i Tårnby og er derfor fraflyttet kontoret på Langebjerg 29C i Roskilde.

Kontor i højeste kvalitet

Ifølge Trine Mandrup, erhvervsrådgiver hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, der har hjulpet JBT Marel med at finde en ny lejer til kontorlejemålet, er der tale om en af de flotteste kontorer i Storkøbenhavn:

”JBT Marel har ofret en del ressourcer i bestræbelserne på at lave en af Hovedstadsområdets flotteste kontor-og lagerindretning, og de har fået en islandsk arkitekt til at lave en fantastisk indretning med fokus på funktionalitet og æstetik. Ejendommen har desuden et restaurant- og cafeområde, designet som et afslappende sted for medarbejderne, der er perfekt til socialt samvær og uformelle møder.”

”Derudover er beliggenheden ideel, tæt på motorvejen, let tilgængelig fra andre dele af regionen. Trekroner Station ligger også i nærheden, hvorfra der er gode forbindelser med offentlig transport til og fra København, og Fyn og Jylland, hvilket gør det ideelt for både medarbejdere, men også evt. kunder. Alt i alt et kontor i højeste kvalitet, der ikke findes mange andre steder i Storkøbenhavn.”

Den bedste løsning for alle parter

Oprindeligt var planen, at ejendommen skulle udlejes på en fremlejekontrakt, da JBT Marel var bundet på en langvarig lejeaftale. Men i stedet endte det med, at den nye lejer kunne overtage lejemålet via afståelse.

Trine Mandrup siger: ”Vi sætter altid vores kunder i første række, og lytter til deres ønsker og behov. Vi gik efter en fremlejekontrakt for den periode, JBT Marel var bundet af lejekontrakten og med mulighed for at få en forlejeret, så den nye lejer kunne overtage lejemålet fra JBT Marel efter deres lejekontraktudløb.”

”Men efter lidt forhandling nåede parterne frem til en aftale om afståelse, hvilket jo er rigtig glædeligt for begge parter. Det betyder jo, at JBT Marel er helt ude af lejekontrakten og dermed ikke er ansvarlige for et lejemål, de ikke benytter. Samtidig giver det den nye lejer mulighed for at rykke ind i lejemålet og sætte deres præg på indretningen. Kontorets kvalitet gjorde lejemålet attraktivt for den nye lejer og nu har de mulighed for at ’føle sig hjemme’ i de nye rammer. Stort tillykke til begge parter.”

Mere information

Trine Mandrup, Erhvervsrådgiver EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde • +45 5858 7053 • tma@edc.dk

This article is from: