
4 minute read
Eksklusive dobbeltrækkehuse i Odense
Boligmarkedet i Odense er ikke mættet: 20 boliger i eksklusive dobbeltrækkehuse i centrum fuldt udlejet
De sidste beboere er flyttet ind i de 20 nybyggede toplansboliger fordelt på 10 dobbeltrækkehuse i den nye haveby på Falen i midten af Odense. Boligerne er 108-113 m² og har en unik beliggenhed i centrum af Odense, tæt på både by og natur. EDC Poul Erik Bech Odense har stået for udlejningen af de 20 eksklusive boliger, som er udlejet på kort tid, hvilket vidner om, at boligudlejningsmarkedet i Odense stadig lever trods øget udbud.
Den sidste af 20 skønne boliger i den nye moderne haveby på Falen 36-38-40 er nu udlejet. Dermed kan AMBright, som står bag projektet, glæde sig over, at samtlige boliger er udlejet på kort tid. Den store interesse og gnidningsfrie udlejningsproces overrasker ikke Bo Refsgaard, direktør i AMBright, der bl.a. forvalter investeringer i ejendomme:
”Vi er selvfølgelig glade for den store interesse for de 20 boliger, og at alle boligerne allerede er udlejet. Der findes ikke noget tilsvarende i Odense med en unik beliggenhed helt tæt på byens pulserende liv og samtidig klos op ad naturskønne omgivelser ved Assistenskirkegården i Odense med fred og ro. Materialerne er i høj kvalitet og det arkitektoniske udtryk er med inspiration fra det smukke nabolag med gamle røde teglstens bygninger, så boligerne passer ind i kvarteret, Odenses engelske kvarter.”
Stor interesse fra start
Morten Nancke, partner i EDC Poul Erik Bech Odense, der har stået for udlejningen af de 20 eksklusive boliger melder om stor interesse for projektet på Falen 36-40.
”Vi er naturligvis glade for at kunne melde fuldt udlejet på kort tid. Allerede fra projektets start oplevede vi en stor interesse med en stor interesseliste fra start. Mange var nysgerrige efter at se boligerne, da det er den perfekte kombination af villa i et roligt område og byliv med gåafstand til centrum af Odense, så det er gået som vi turde håbe på.”
”Mange af de seneste års boligprojekter i Odense ligner meget hinanden med 3-4 værelseslejligheder til studerende eller den lille familie. Boligerne på Falen 36-40 er lidt mere eksklusive og tiltaler en anden gruppe mennesker end dem, som primært bor til leje i Odense. De har et stadig et ønske om at bo i den centrale del af Odense, men også at være i nærheden af natur med mere ro og fred.”
Odense er mere end en studieby
De 20 eksklusive boliger på Falen 36-40 er et godt eksempel på, at Odense er blevet en by, hvor det også er attraktivt at etablere sig efter endt studie. Tendensen taler ind i de sidste par års urbanisering, hvor flere og flere søger mod større byer. Den udvikling bemærker den lokale ejendomsmægler Morten Nancke også:
”Odense er inde i en positiv befolkningsudvikling, der tangerer landsgennemsnittet. I mange år har Odense været en af Danmarks største studiebyer, men efterhånden har byen udviklet sig til også at være en attraktiv by, at slå sig ned i efterfølgende. Derfor er det også godt at se, at der bliver opført flere eksklusive boliger til den mere modne målgruppe, og vigtigt for byens udvikling at kunne tilbyde forskellige typer af boliger.”
Samspil mellem afdelinger
Bo Refsgaard, AMBright, siger: ”Egentlig er det vores gode relation til Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech, der ledte os frem til Morten Nancke fra EDC i Odense. Han har været god sparring med hans lokale kendskab til boligmarkedet i Odense og fx lejeniveauer. Han har været engageret hele vejen igennem og været rigtig proaktiv og god at holde os opdateret.”
”Vi har gennem hele forløbet mærket, at EDC Poul Erik Bech har større muskler at rykke med end fx en lille lokal boligmægler. Samspillet mellem projektafdelingen i Aarhus, boligmægleren i Odense og folkene fra centralt hold i København har fungeret upåklageligt og bl.a. været en stor hjælp ift. fx markedsføring, opfølgning m.m., så vi er godt tilfredse med, at alle boligerne blev udlejet på kort tid.”
Læs mere på www.falenboliger.dk
Mere information
Morten NanckePartner, afdelingsleder og ejendomsmægler MDE hos EDC Poul Erik Bech OdenseTlf.: 5858 8397 • mna@edc.dk