Genetik
Bessie og Gauroksen Løftet om at kloning er en velsignelse for naturbevarelse, er et komplet vildskud, mener artiklens forfatter Af Malcolm Tait I de seneste par år har der været et usædvanligt udbud af nyhedshistorier, der relaterer sig til “fremtidens videnskab”, genetikken. Hvor end man kaster sit blik er der en ny udfordring til vores opfattelse af etik - børn i Spanien har fået genetisk ændret deres køn for at undgå arvelige sygdomme, forsikringsselskaber kræver genetisk information af deres kunder, en baby er blevet genetisk udvalgt fordi hans celler kan redde en døende søster og menneskets kromosomer er under forskernes lup. Det er som om, nogen har lettet på låget til Pandoras æske. Mennesket har naturligvis altid villet afprøve egne grænser. Der er intet bedre end en god etisk diskussion - talk shows og nyhedsprogrammer kunne ikke leve foruden men vi er på det seneste havnet i et etisk morads. Som altid kan argumenterne koges ned til én væsentlig konflikt: Jordens behov contra individets rettigheder. Emnet, genetik, kan siges at være forholdsvis nyt, men det er de samme gamle argumenter: Jorden er beboet af flere mennesker end den kan brødføde, - Ja, men hvis videnskaben kan hjælpe mit barnløse ægteskab, hvorfor skulle jeg så ikke have ret til at udnytte det? Overforbrug af transportmidler er årsag til forurening og global opvarmning, - Ja, men jeg behøver min bil for at køre mine børn i skole. Langtidseffekterne ser ud til at blive katastrofale, - Ja, men jeg behøver en kortsigtet løsning. Dog, der er en enkelt ny gene-
8
Global Økologi • Februar 2001
Foto: Biofoto, Tyr af Gaur i zoo, KH 6698
Den asiatiske gaurokse er truet af udryddelse. Zoologisk Have i København har dog 4-5 eksemplarer, der indgår i internationalt avlsarbejde (red.). (Foto: Biofoto)
tisk opfindelse, der intet har at gøre med individets rettigheder. Tværtimod er den et eksempel på videnskab, der udelukkende er til gavn. For få måneder siden fødte koen Bessie fra Iowa en særlig kalv, nemlig en klonet gaur. Gauren er en udryddelsestruet okseart fra Asien. Gaurkalven blev allerede inden fødslen døbt Noah. (Om fødslen i virkeligheden lykkedes er stadig ikke blevet offentliggjort, red.) Befrugtningen blev opnået
gennem en kloningsproces, hvor arvemateriale fra gaurceller blev injiceret i koæg, der havde fået fjernet deres DNA. Af 81 klonede æg, som blev implanteret i køer, resulterede otte i drægtighed. Kun i tre af køerne udviklede fostrene sig naturligt, og fra to af disse blev fostrene fjernet til brug for kontrol. Kun koen Bessie fortsatte ufortrødent, og selvom vi ikke ved om dette eksperiment blev en succes, er der ingen tvivl om, at det