Global Økologi nr. 1, 20. årgang 2013

Page 1

9 Færre mennesker vil være en fordel for kloden.

19 Nano-lovgivning er helt utilstrækkelig.

10 Action Aid Bangladesh: Klima-flygtninge skal have en FN-konvention.

MARTS 2013 | NR. 1 | 20. ÅRGANG

GL BAL ØKOLOGI

DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ

Brug biomassen klogt SIDE 13

Biobrændsler, mad og jord SIDE 16


Global Økologi er Danmarks globale magasin med nyheder, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

Indhold AJOUR

ISSN 0909-1912

3 Auken kritiserer vismændene

Ansv. redaktør: Gustav Bech. Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk redaktion@ecocouncil.dk I redaktionen: Peder Agger, Maja Kirkegaard, Bent Kristensen, Katrine Køber, Tina Læbel, Bo Normander, Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl, Xenia Thorsager Trier, Claus Wilhelmsen.

4 Voldsom luftforurening i lufthavne giver kræft 5 De grønne organisationer tvivler på Aukens strategi for sprøjtemidler

5

6 Bæredygtigt fiskeri vandt sejr i EU-Parlamentet 7 Bevar klodens ressourcer

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt. Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77. info@ecocouncil.dk Pris: 345 kr./år – for stud., pens. og ledige: 195 kr./år.

8 Flyt landbrugsstøtte til økologisk omstilling 8 Vi skal forbruge mindre og klogere 9 Færre mennesker vil være en fordel for kloden

10

Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor det er angivet.

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.

BAGGRUND OG ANALYSER

10 Action Aid Bangladesh: Klima-flygtninge skal have en FN-konvention 13 Brug biomassen klogt 16 Biobrændsler, mad og jord 19 Nano-lovgivning er helt utilstrækkelig

Layout og grafik: Bechs Bureau/ph7 kommunikation Tryk: KLS Grafisk Hus.

LEDER OG OPINION

22 Kampen om fristadens frie natur

19

23 Mange grunde til at passe på naturen på Christiania 25 De vilde dyr vender tilbage til Danmark

Global Økologi og skribenterne.

©

27 Nye bygninger skal være materialebank for fremtidige generationer

Deadline: 1 maj 2013. Næste nummer udkommer i juni 2013.

BØGER

Forside fotos: Colourbox og Ulla Skovsbøl

22

29 Vestas-kok vil have økologisk omtanke i de store gryder 29 112 har støttekonto 30 Møde og generalforsamling 30 Nyt fra rådet 32 Konkurrence

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

29 2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013


AJOUR

Foto: Colourbox

» NY RAPPORT ser på problemet med forurening ved affaldsbehandling, men glemmer helt problemerne med de knappe ressourcer.

Auken kritiserer vismændene Vismændenes teoretiske antagelser skygger for de virkelige problemer, siger miljøministeren i en skarp kritik af en ny rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd. RESSOURCER

V

Af Gustav Bech

i tærer voldsomt på klodens ressourcer og producerer affald i enorme mængder. Derfor skal vi lære at få mere ud af mindre og skære ned på overforbruget. I en ny rapport sætter vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd for første gang fokus på, hvor stor betydning vores håndtering af affald og forbrug af ressourcer har for samfundsøkonomien. Fortoner sig i teoretiske betragtninger Desværre er vismændene ikke sluppet særligt heldigt fra opgaven. Det mener

miljøminister Ida Auken, som kritiserer rapporten for holde sig på et alt for teoretisk plan i stedet for at tage fat på de mange problemer, som ubønhørligt trænger sig på i de kommende årtier. – Vismændenes teoretiske antagelser skygger for virkelige problemer. De antager, at alle varer kan erstattes af andre varer, hvis prisen bliver for høj, men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der er for eksempel stadig ikke fundet alternativer til brugen af fosfor i fødevareproduktionen, og fosfor er en af de ressourcer, som vi ved, bliver en mangelvare i fremtiden, fastslår Ida Auken. Bidrag til vigtig debat Hun udtrykker dog også tilfredshed med, at vismændene omsider tager det vigtige tema om fremtidens ressourcer under behandling. – Det glæder mig, at vismændene for første gang tager fat på spørgsmålet om affald og ressourcer. De fremhæver ligesom regeringen, at mangel på ressourcer i verden kan give stigende råvarepriser. Vi skal derfor blive endnu bedre til at udnytte ressourcerne i vores affald. Jeg ser rapporten som et bidrag til en vigtig debat om ressourcer i Danmark, som re-

geringen også selv sætter i højsædet med den kommende ressourcestrategi, siger miljøminister Ida Auken. Både Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd støtter Ida Auken i hendes kritik af rapporten. – Den nye rapport anvender nogle snævre økonomiske betragtninger, som gør, at der tages for lidt hensyn til miljøet, mener Christian Ege, der sidder som fælles repræsentant for Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet i Det Miljøøkonomiske Råd. Stor tiltro til kvotesystemet Han er også kritisk over for klima- og energiafsnittet i rapporten, fordi vismændene bag rapporten nærer overordentlig stor tillid til, at EU’s CO2-kvotesystem alene kan opfylde klimamålene. Rapporten anbefaler ikke andre virkemidler inden for kvotesektoren. – Det er paradoksalt at have så stor tiltro til kvotesystemet netop nu, hvor det åbenlyst har spillet fallit, fordi der er alt for mange kvoter på markedet. Prisen er i bund, og dermed er der ikke tilstrækkelig tilskyndelse til at begrænse CO2-udslippet, siger Christian Ege.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 3


AJOUR

Voldsom luftforurening i lufthavne giver kræft EU-konference satte fokus på problemet. Nu lover EU-parlamentarikere, at de vil stille spørgsmål til Kommissionen. Af Gustav Bech

Christian Ege bliver 60 år Det Økologiske Råds mangeårige sekretariatsleder, Christian Ege, fylder rundt, og 8. maj kan han fejre sin 60 års fødselsdag. Christian Ege er uddannet cand.tech. soc. fra RUC og arbejdede som sagsbehandler i Miljøstyrelsen i ti år frem til 1990. Herefter blev han ansat som miljøkoordinator i Center for Alternativ Samfundsanalyse, indtil han i 1997 skiftede til Det Økologiske Råd, hvor han siden har været sekretariatsleder. Chr. Ege har desuden deltaget i en lang række miljøpolitiske aktiviteter og er forfatter og medforfatter til adskillige bøger og rapporter om miljø. Christian er vellidt blandt samarbejdspartnere og kolleger og yder en utrolig indsats. Han er velorienteret med et skarpt øje for detaljen og altid i stand til at levere en præcis analyse og perspektivere et aktuelt miljøspørgsmål. Man skal stå tidligt op og gå sent i seng, hvis man vil holde trit med den myreflittige Christian Ege. Arbejdsrelaterede mails frem til midtnat og udklip fra aviserne næste morgen til medarbejderne vidner om indsats, der er udover det sædvanlige. Når han holder fri, kan man ofte se ham ude i naturen og altid med en kikkert om halsen. Christian Ege er en ivrig fuglekigger, en fritidsbeskæftigelse han gerne dyrker i selskab med en lille håndfuld venner. Christian Ege har to voksne børn fra et tidligere ægteskab, en datter og en søn og bor i Roskilde sammen med sin kæreste, Jette Hagensen. gb Det Økologiske Råd fejrer Christian Ege ved en reception 7. maj. (se side 31)

4 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

Hvad kan man gøre? – Heldigvis er der mange løsninger, og Københavns Lufthavne er sammen med de faglige organisationer gået aktivt ind i at finde og iværksætte alle oplagte løsninger, siger Kåre PressKristensen. Han nævner stop-motoren kampagner, partikelfiltre, alternative drivmidler som eksempler på initiativer, der systematisk og målrettet kan eliminere forureningskilderne for de udsatte medarbejdere i europæiske lufthavne.

Foto: Colourbox

» CHRISTIAN EGE som syv-årig.

Luftforurening i i danske og internationale lufthavne er et stort og hidtil overset arbejdsmiljøproblem. Men en stor konference, som 31. januar blev afholdt i Europa-parlamentet, kan være med til at sætte fokus på problemet. Det håber Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd. – Formålet med at holde konferencen i Europarlamentet var netop at få internationalt fokus på problemet. Det er jo er aktuelt i alle større lufthavne. Flere af de tilstedeværende MEP’er lovede at tage problemet op i Parlamentet og stille spørgsmål til Kommissionen, siger Kåre Press-Kristenen, der selv var blandt oplægsholderne. I samarbejde med fagforbundet 3F i Kastrup offentliggjorde Det Økologiske Råd sidste år målinger, som med al ønskelig tydelighed dokumenterer problemets omfang.

Medarbejdere i danske lufthavne indånder to-tre gange flere skadelige ultrafine udstødningspartikler i løbet af en arbejdsdag, end hvis de arbejdede på den store sekssporede H.C. Andersens Boulevard i København midt i myldretiden, viser målingerne. I Københavns Lufthavn har de første medarbejdere allerede fået anerkendt kræft som arbejdsbetinget lidelse.

» DEN VOLDSOMME luftforurening i europæiske lufthavne kan koste medarbejderne livet. I Københavns Lufthavn har de første medarbejdere allerede fået anerkendt kræft som arbejdsbetinget lidelse. Flere EU-parlamentarikere vil forsøge at få EU til at sætte ind mod forureningen.


AJOUR » I PERIODEN fra 1999 til 2009 lukkede vandværkerne næsten 1.300 drikkevandsboringer, hvor der blev fundet rester af sprøjtemidler. Nu har miljøminister Ida Auken fået politisk flertal for en strategi, der skal beskytte grundvandet.

Foto: Bjarke Ørsted

De grønne organisationer tvivler på Aukens strategi for sprøjtemidler Miljøminister Ida Auken investerer en halv milliard kroner i en ny sprøjtemiddelstrategi, der skal sænke miljøbelastningen fra kemiske sprøjtegifte med 40 procent i løbet af de kommende tre år.

De tror bare ikke på, at Aukens strategi indeholder de rigtige virkemidler. Planen bygger nemlig som tidligere planer i al for høj grad på frivillige ordninger, mens Ida Auken er meget tilbageholdende med stille obligatoriske krav. Sådan lød argumenterne fra Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd ved et seminar på Christiansborg for nylig om den nye sprøjtemiddelstrategi.

Af Gustav Bech Miljøminister Ida Auken fremlagde for nogle måneder siden en ny strategi, som frem mod 2015 skal sænke natur- og miljøbelastningen fra kemiske sprøjtegifte med 40 procent i forhold til 2011, og med bindende underskrifter fra Enhedslisten, Venstre og de konservative har hun nu fået parlamentarisk mandat til at gå videre. De kemiske sprøjtemidler udgør en voldsom belastning for både biodiversitet og vores fælles grundvand, og de grønne organisationer er derfor yderst tilfreds med, at Ida Auken vil gøre noget ved problemet, ligesom de bifalder målet om at skære 40 procent.

Vi støtter målsætningen – Vi støtter regeringens mål om 40 procent reduktion af miljøbelastningen, men vi tvivler på, at det er muligt at nå målet med de virkemidler, miljøministeren foreslår. Der er for meget frivillighed i udspillet, og vi ved fra den tidligere regerings strategi på området, at frivillige ordninger ikke virker. Der bør for eksempel være krav om at bruge de bedste teknologier, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd. Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er helt enig. – Det kom tydeligt frem på seminaret, at afgifter og godkendelsesordning ikke

er nok til at redde grundvand og natur. En effektiv sprøjtemiddelstrategi skal indeholde en række konkrete og klare forbud mod brug af sprøjtemidler på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året. Først da er det muligt at sænke miljøbelastningen, siger hun. Ingen effekt på biodiversitet På seminaret blev de grønne organisationer bakket op af bl.a. Peter Esbjerg, professor i land- og havebrugszoologi ved Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. – Strategien har gode intentioner, ingen tvivl om det. Belastningen vil gå ned, og det er godt. Men den nedsatte belastning vil desværre ikke få nogen nævneværdig indflydelse på det tab af biodiversitet, vi ser i det danske agerland. Trods den nye sprøjtemiddelstrategi, er der desværre en høj risiko for fortsat nedsprøjtning af biodiversitet, fordi vi stadig vil blive ved med at sprøjte det samme antal gange og med midler, som ganske vist er mindre belastende for pattedyr, men stadig har fuld effekt over for insekter og planter i markerne, som vi gerne vil beskytte, siger Peter Esbjerg.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 5


LATINAMERIKA

NAVNE Henrik Studsgaard i spidsen for Miljøministeriet

Pris til Jørgen Steen Nielsen Indsigt og vedholdenhed giver Jørgen Steen Nielsen Energiog miljøprisen 2013. Jørgen Steen Nielsen har dækket miljø- og klimastoffet i Dagbladet Information gennem mange år. Senest har han udgivet den meget roste bog ‘Den Store Omstilling’. – Man er altid sikker på at få en aktuel, velunderbygget og nuanceret historie med relevans og visioner. Jørgen Steen Nielsen har med sine artikler og bøger været med til at løfte og kvalificere klimadebatten i Danmark, siger Mads Bo Bojesen, formand for Energiforum Danmark, der hvert år uddeler en energi- og miljøpris.

Pris til Carsten Rahbek Carsten Rahbek, der er professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, belønnes for sin indsats med Villum Kann Rasmussens Årslegat. Med hæderen følger 2,5 millioner kroner. Den 47-årige forsker er en af de førende på sit felt og får prisen for sin visionære og bredspektrede forskning og undervisning inden for biologisk diversitet, evolution og økologi.

6 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

DELTAG I DEBATTEN Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 2.000 tegn, hvis ikke andet er aftalt. redaktion@ecocouncil.dk

Bæredygtigt fiskeri vandt sejr i EU-Parlamentet 6. februar var en glædens dag. Da vandt vi en grøn sejr i Europa-Parlamentet, skriver formanden for Levende Hav, Knud Andersen.

D

Af Knud Andersen

en 6. februar kl. 14.06 indløb en mail, der fortalte om en epokegørende afstemning i EU-parlamentet om Den Fælles Fiskeripolitik. I de følgende timer kom 30 mails indeholdende begejstrede ord som ‘congratulations!’ Lykønskningerne kom fra medlemmer af organisationen Ocean 2012, som er stablet på benene for at påvirke processen om fornyelsen af de næste 10 års fiskeripolitik. Ocean 2012 er et bemærkelsesværdigt sammenrend af store og små naturbeskyttelsesorganisationer og mere eller mindre lokale foreninger for kystfiskere. Greenpeace, WWF og Ocean 2012 Sammen med Greenpeace og WWF har Ocean 2012 udført et kæmpearbejde for at stå op mod storfiskeriets og fiskeindustriens magtfulde lobbyvirksomhed. Parlamentets fiskeriudvalgs indstilling blev vedtaget med et meget stort flertal: 502 stemte for og kun 137 imod. Nu henstår forhandlinger med Ministerrådet, som har fået et uomgængeligt signal. Vedtagelsen betyder, at det bliver forbudt at smide fisk ud (discard). I dag er det sådan, at kvoterne kun gælder den

fisk, der bliver ilandbragt, men ikke hvad der bliver slået ihjel til søs. Frem over skal alt tages med i land og indregnes i kvoten. Som et eksempel kan nævnes , at vedrørende bifangsten af torsk i jomfruhummerfiskeriet i Skagerrak og Kattegat er udsmidet på 50 procent. Naturskånsomt fiskeri skal have forrang Det blev udtrykt, at fiskere, der fanger naturskånsomt og fungerer socialt bæredygtigt, skal have forrang til adgang til fiskerirettigheder. Altså en støtte til kystfiskeriet. Det slås fast, at hvis kvalificerede data siger, at en fiskebestand går ned, så skal kvoterne formindskes. Vigtigt er det også, at man har besluttet at begunstige akvakultur med fisk, der er ‘vegetarfisk’, idet man endelig har indset, at det store industrifiskeri efter fisk til fiskemel og -olie har stor indvirkning på fødekæden. 43 procent af EU’s fiskeri foregår uden for europæiske farvande. Derfor er det også glædeligt, at man nu vil kræve indsigt i private fiskeriaftaler mellem skibsredere og tredjelandes regeringer. Den 6. februar 2013 var en glædens dag!

n Knud Andersen er tidligere fiskeskipper og formand for foreningen Levende Hav

Foto: Colourbox

Henrik Studsgaard er ansat som ny departementschef i Miljøministeriet, hvor han har været siden 2004 som direktør for Center for Koncernforvaltning, afdelingschef, direktør i Kort og Matrikelstyrelsen og siden december sidste år som konstitueret departementschef. Henrik Studsgaard er født i 1963 og uddannet jurist, skov- og landskabsingeniør samt HD i finansiering.

OPINION


LEDER

Bevar klodens ressourcer Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

V

i venter fortsat spændt på regeringens ressourcestrategi. Regeringen har bebudet en ”turnaround”, hvor vi ikke længere taler om affald, men om ressourcer. Det bliver en kamp op ad bakke, bl.a. fordi vi i Danmark såvel som i flere nabolande har overkapacitet af affaldsforbrændingsanlæg, og alligevel er flere danske anlæg i gang med eller på vej til at bygge nye store anlæg. Det vil derfor kræve politisk mod at sætte hælene i og sige stop for nye anlæg. Vi er i Danmark bagefter både Tyskland, Sverige og Østrig, når det gælder genanvendelse af affald. Det er en udbredt opfattelse, at affaldsforbrænding – som giver os el og varme – er ligeså godt som genanvendelse. Men det er ikke korrekt – man kun kan brænde affaldet én gang, mens det kan genanvendes mange gange. Desuden forsvinder affaldet ikke, når vi brænder det. En femtedel bliver tilbage i form af slagger og aske, som er forurenet og ofte svært at komme af med. EN AF OPGAVERNE bliver at få isoleret det organiske affald på en måde, så det kan bruges til biogas. Forskernes rapporter er ret modstridende på dette punkt. Nogle rapporter – senest fra DTU – har peget på, at der ikke er nogen markant miljømæssig gevinst ved at sende det organiske affald til biogasanlæg frem for at forbrænde det. Men det er en sammenvejning af meget forskellige forhold, hvilket er svært at gøre objektivt. Måske er det CO2-mæssigt lige så godt at lave el og fjernvarme af affaldet. Men vi kan imødese en mangel på fosfor-ressourcer i fremtiden, og fosfor i organisk affald bindes i slagge og aske, når det brændes, og så kan vi med dagens teknologi ikke frigøre det igen for at bruge det i jordbruget. Med en biogasløsning kan vi derimod bruge

det som jordforbedring. Desuden står vi foran en stor udbygning med biogas baseret på gylle. Denne kan kun realiseres, hvis der kan findes store mængder af mere fast organisk materiale til at hæve tørstofindholdet i gyllen. Her kan det organiske affald fra bl.a. husholdninger spille en vigtig rolle. CRADLE-TO-CRADLE (C2C) er en spændende vision om direkte genbrug, hvor ressourcerne genbruges på et lige så højt niveau som i de oprindelige varer – i modsætning til i dag, hvor genanvendelse ofte fører til produktion af lavkvalitetsprodukter. Det skal vi helt klart satse på. Men det kræver også energi at genanvende. Derfor er vi nødt til at gå på to ben – både at satse på genanvendelse og at begrænse vores forbrug af varer, energi og transport. Selv om vi prøver at omstille samfundet til vedvarende energi, er denne i praksis også begrænset. Ja, i princippet er der rigeligt med sol- og vindenergi til rådighed på jordkloden. Men det kræver både areal og ressourcer at opstille vindmøller og solceller. Vi kan blot se på modstanden mod at opstille vindmøller på land og langs kysterne. I dag er det ganske vist i høj grad nogle højtråbende Tordenskjolds soldater. Men hvad hvis vi skal opstille 50 eller 100 gange så mange? Kan vi så ikke bare sætte møllerne langt ude på havet. Jo, men det er rigtig, rigtig dyrt. C2CS GRUNDLÆGGER Michael Braungart siger, at med C2C kan man blot fortsætte den materielle vækst. Men det holder ikke. Dels fordi der ikke er plads til uendelig mange vedvarende energianlæg, dels fordi C2C endnu mest er en vision, som er ved at blive realiseret for en forsvindende del af de mange varetyper, de bruger og omgiver os med. Så i en overskuelig fremtid skal vi stadig – samtidig med at vi arbejder hårdt på at udvikle både vedvarende energi og cradle-to-cradle – satse på en kvalitativ vækst baseret på mere menneskeligt samvær, brug af arbejdskraft og mindre forbrug af energi og materielle ressourcer.

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebidrag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 7


OPINION

Flyt landbrugsstøtte til økologisk omstilling Jeg håber, regeringen vil benytte sig af muligheden i det nye EU-budget til at flytte en milliard kroner fra den direkte landbrugsstøtte og i stedet sætte mere fart i økologi og grøn omstilling af landbruget.

E

Af Per Clausen

Us landbrugsstøtte er et eksempel på en ordning, som er vokset fra at være en succes til at være et monster, der både miljømæssigt og socialt har skadelige effekter. Støtteordningen blev oprettet efter 2. verdenskrig i et Europa, hvor der var mangel på fødevarer, for at sikre at EU-landene kunne blive selvforsynende med fødevarer. Dette fornuftige mål blev relativt hurtigt nået, men støtten blev alligevel bevaret, og i dag udgør støtten ca. 40 procent af EU’s budget. Konsekvenserne har været alvorlige. I en lang række fattige lande har støttede fødevareprodukter fra EU-landene udkonkurreret de lokale producenter og

medvirket til at smadre det lokale landbrug. I Danmark har vi fået et landbrug, der beslaglægger over 60 procent af vores areal, og som har givet os en lang række alvorlige miljøproblemer. Grundvandet er truet og biodiversiteten er blevet reduceret kraftigt. Foder på 80 procent af arealet I Danmark bruges 80 procent af landbrugsarealet til producere foder til en industrialiseret animalsk produktion, som herudover i Sydamerika beslaglægger, hvad der svarer til over 30 procent af det samlede danske landbrugsareal til produktionen af soja til den danske svineproduktion. I dag producerer vi i Danmark fødevarer til 15-17 millioner mennesker, men hvis vi i større omfang dyrkede fødevarer til mennesker på landbrugsarealet, kunne vi producere fødevarer til langt flere mennesker på et mindre landbrugsareal

og behøvede heller ikke at bruge sydamerikansk landbrugsjord til at producere foder til vores svin. Svært at afskaffe landbrugsstøtten Desværre ser det ud til, at det bliver svært at få afskaffet landbrugsstøtten og erstatte den med en betaling til de landmænd, som medvirker til at bevare natur- og biodiversitet. Det nye EUbudget giver dog mulighed for, at vi kan flytte én milliard kroner fra den direkte landbrugsstøtte over til at sætte mere fart i omstillingen til økologi og en miljømæssigt bæredygtig fødevareproduktion med bedre dyrevelfærd. Denne mulighed håber jeg, regeringen vil benytte sig af. En sådan omstilling af landbrugsstøtten er også et vigtigt element i at øge værditilvæksten i den danske fødevareproduktion. Den kan medvirke til at øge indtjeningen og forbedre landbrugets konkurrenceevne. Vi kan reducere landbrugets behov for at bruge kunstgødning, pesticider og foder fra udlandet og dermed reducere både landbrugets omkostninger og belastningen af natur og miljø. n Per Clausen er fødevareordfører for Enhedslisten

Vi skal forbruge mindre og klogere Vi skal genbruge, reparere, låne og bytte og leve et mere nøjsomt liv – et liv med kvalitet fremfor kvantitet, skriver Trine Baadsgaard, der står bag nojsom.dk

N

Af Tine Baadsgaard

oget nyt spirer, pibler og gror. Helt almindelige mennesker som dig og mig med alt for meget skrammel i skabene gider ikke forbruge så meget mere. Vi vil forbruge mindre og klogere. Til gavn for os selv og for verden.

8 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

Det startede med mig selv – med at jeg smed alt for meget mad ud, var ligeglad med om lyset var tændt, selvom jeg ikke skulle bruge det. Lod vandhanen løbe. Købte alt for meget tøj og brugte det sjældent. Købte i det hele taget alt for mange ”ting”, som var ligegyldige. Arbejdede alt for ufokuseret. Gradvist fik jeg en dårligere og dårligere økonomi og en dårligere og dårligere smag i munden. Da besluttede jeg mig til at se tilbage – tilbage til den måde, jeg er opdraget på og den måde, som min familie altid har levet på. Tilbage til erkendelsen af, at man kan ikke få alt, at man må prioritere, overveje om det nu også er nødvendigt med en ny t-shirt, beslutte at middagsmaden fra i går godt kan suppleres med en salat. Slukke lyset. Spare på vandet. Og sige goddag til erkendelsen af, at luksus er fedt. Men ikke hver dag.

Og når jeg kunne, så tænkte jeg, at mange andre også kunne. Og så startede jeg bloggen nojsom.dk. Og fandt ud af, at der er mange, der har det ligesom mig. Over 22.000 har besøgt bloggen, mange har bidraget, og facebookgruppen af samme navn har ca. 1400 ’likes’. På nojsom.dk deler jeg mine tips og tanker om et nøjsommere liv – et liv med kvalitet fremfor kvantitet, et liv hvor vi låner og bytter, genbruger, reparerer og benytter os af færdigheder og handlinger, der næsten er glemt. Vigtigst af alt, så håber jeg på, at siden med tiden bliver stedet, hvor danskerne kan mødes og dele kreative tanker og ideer om alt, fra hvordan man holder en billig børnefødselsdag, til hvordan man sparer på strømmen – og alt det ind i mellem og ved siden af. Byd endelig ind! n Trine Baadsgaard er blogger og kommer med gode tips og råd på www.nojsom.dk


OPINION

Færre mennesker vil være en fordel for kloden Den fortrængte miljøfaktor. Fødselstallet er et godt og billigt håndtag at dreje på, når vi skal reducere klimaproblemerne. Færre mennesker vil give mere plads til vilde dyr og planter og lette presset på ressourcerne, skriver Jørgen Stig Nørgaard.

D

et virker ret nedslående på mig, når de lave fødselstal i Danmark af og til med en næsten arrogant selvfølgelighed proklameres som en katastrofe. Vel kan det kan være lidt trist for nogle ikke at kunne få det barn, de kunne ønske. Men hvordan den vigende lyst til at få mange børn skulle være et stort problem, begrunder man ofte med snævre og kortsigtede særinteresser. Men ofte ulejliger man sig slet ikke med at begrunde det. Et af de relevante problemer ved et faldende befolkningstal er den såkaldte ’ældrebyrde’, altså, at der i en overgangsfase vil være flere ældre og færre yngre til at forsørge dem. Det viser sig dog ved nærmere efterregning at være et beskedent problem i lande, der som Danmark hører til blandt de rigeste i verden. Bevares, det vil kræve lidt ændring i fordeling og regulering, men ikke noget at snakke om i sammenligning med den store miljø- og ressourcebetingede omstilling, vi står over for, og hvor et faldende befolkningstal vil være et afgørende bidrag. Man glemmer også tit i debatten det ’ældrebidrag’, som de kommende, mindre generationer arver, f.eks. i form af fiks og færdige transportstrukturer, kommunikationssystemer og bygninger, som nok skal vedligeholdes og renoveres, men jo ikke behøver at udbygges under et faldende befolkningstal. Skulle man endelig finde på at satse på at undgå ’ældrebyrden’ ved at øge fødselstallet, ville man i første omgang forstærke problemet ved foruden ’ældrebyrden’ også at have en ’yngrebyrde’, der i 20-30 år skulle forsørges. Næsten ingen vil tale om det Når jeg internationalt debatterer de globale menneskeskabte miljøproblemer, som f.eks. klimaændringerne, er jeg lidt stolt af de lave fødselstal som et af de få områder, hvor Danmark og EU er på rette kurs. Ikke på grund af langsigtede politiske beslutninger, men snarere på trods af den førte vækstfikserede politik. Det er utroligt, at mange ikke kan, eller ikke vil, se befolkningsfaldet som en del af løsningen på den menneskeskabte miljøkrise. Fød-

AKTUEL KOMMENTAR Af Jørgen Stig Nørgård, lektor emeritus og tidligere formand for Det Økologiske Råd

selstallet er på mange måder det billigste håndtag at dreje på, hvis man vil reducere klimaproblemerne. Men næsten ingen, heller ikke blandt miljøorganisationer, ønsker at tale om det, endsige støtte lave fødselstal. Jeg fristes til at sige, at uden en begrænsning af klodens befolkningstal er det omsonst med alle de tekniske, økonomiske og andre tiltag, der satses på. Skal styrke væksten Undertiden kan man høre udtalelser fra politikere i retning af, at de ikke vil blande sig i, hvor mange børn folk vil have. Men den holder ikke. Én ting er, at de ikke vil bestemme, hvor mange børn folk vil have, men ingen national politik kan være neutral i spørgsmålet om, hvilken vej befolkningstallet vil bevæge sig. Skatteregler for børnefamilier er blot ét eksempel på politisk påvirkning, der vil tilskynde til flere eller færre børn. Efter sigende ville Karl Marx ikke diskutere befolkningspolitik, fordi han indså, at det aldrig ville være muligt centralt at styre de beslutninger, der løbende tages i millioner af soveværelser. Central styring eller påvirkning af fødselstallet har mest været forsøgt af totalitære styrer, og som regel i retning af at øge fødselsraten for at få magt ved hjælp af flere soldater. I dag er der også stærke kræfter, der i flere lande arbejder for at øge fødselsraterne, men de ønskede ‘soldater’ skal nu mest tjene som arbejdere og forbrugere, der kan skrue vækstspiralen yderligere opad, så landets økonomiske magt styrkes. Hvad er der galt med én milliard? Hvilke fødselsrater vil der kræves, hvis verdenssamfundet om 150 år skal have halveret befolkningstallet? Et gennem-

snit på 1,6 barn per kvinde vil klare det. Det er det, vi allerede har nået i Europa. Blandt tidligere ulande har Kina været forbilledlig med nu netop også 1,6 barn pr. kvinde. Andre lande i Asien og Latinamerika har på et par generationer sænket fødselstallet fra fem-syv børn til under to per kvinde. Den gamle tese om at øget velstand automatisk vil medføre lavere fødselstal, er så at sige vendt på hovedet, idet mange af disse lande har opnået bedre velfærd ved at få fødselstallet reduceret. Det er ofte sket med simple og billige midler som god oplysning og tilgængelighed af præventive midler, kombineret med bedre uddannelse og social sikkerhed. Hvad vil der være galt ved en verden, hvor der efter en lang og rolig overgang kun var en milliard mennesker i stedet for ni milliarder? Hvad med en million i Danmark i stedet for de nuværende 5,6 millioner? Der vil være en lang række fordele, selvfølgelig først og fremmest for det naturlige miljø, med mere plads til både mennesker og vilde dyr og planter. Lande som Danmark har for længst udryddet en del dyr og planter, som vi ville kunne byde velkommen igen. En lav befolkningstæthed vil også betyde, at vi ikke behøver at gå i krig om de stadig mere sparsomme ressourcer. Af kærlighed til børn bør man også bidrage til en god fremtid for dem med en lav befolkningstæthed. Besøg kloden, men ikke på samme tid Jeg kan godt tilslutte mig den opfattelse, at det bør times så mange mennesker som muligt at opleve den fantastiske verden med dens natur og kultur. Men de behøver jo ikke alle at være her på kloden på en gang. Ligesom vi ikke alle behøver at gå i Tivoli den samme aften. Ved at begrænse antallet af gæster per aften kan man både sikre alle gæsterne den største fornøjelse og den største sikkerhed mod brand og andre katastrofer. Et lavere antal samtidige ’gæster’ her på kloden kan på samme måde sikre, at generation efter generation fremover vil få muligheden for et fredeligt, lykkeligt og rigt liv på vores dejlige klode.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 9


KLIMAFORANDRINGER

Action Aid Bangladesh:

Klima-flygtninge skal have en FN-konvention FN skal sikre verdens klimaflygtninge med en konvention, mener Action Aid i Bangladesh, hvor 20-30 millioner mennesker risikerer at miste at deres hjem på grund af klimaforandringer i de kommende årtier. BANGLADESH

C

Af Ulla Skovsbøl

● ‘Bangladesh er et af de områder i verden, som er mest sårbart over for klimaforandringer. ● Landet ligger i Gangesdeltaet, hvor floderne Ganges, Brahmaputra and Meghna munder ud i den Bengalske Bugt. Det har altid været hærget af tilbagevendende oversvømmelser og cykolner, men med klimaforandringerne bliver vejrfænonomenerne mere voldsomme. ● Landet har 162 millioner indbyggere på et areal, der er godt og vel tre gange så stort som Danmark. ● Det beboelige og dyrkbare areal bliver mindre i femtiden, og samtidig vokser befolkningen dramatisk. Selv om tilvæksten kun er 1,7 pct. årligt, vil der i 2050 bo 250 millioner i det lille land.

10 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

justice”! Den myndige dame, som kræver klimaretfærdighed for verdens fattige, er direktør for organisationen Action Aid Bangladesh. Hun har kontor højt over Dhakas larmende trafikinferno, men hendes arbejde er i høj grad målrettet fattigfolk i de mest udsatte dele af det lavtliggende deltaland. Action Aid er en humanitær organisation, der med støtte fra bl.a. Danida arbejder på at hjælpe landsbyboere i det Foto: Colourbox

SITUATIONEN KORT FORTALT

lille tætbefolkede land ved den Bengalske Bugt med at tilpasse sig en fremtid med et endnu voldsommere vejr end i dag. Bangladesh er både et af de fattigste lande i verden og et af de områder, som er mest sårbart over for globale klimaforandringer. De ca. 160 millioner indbyggere i landet, der kun er godt tre gange så stort som Danmark, er vant til oversvømmelser og cykloner, men med klimaforandringerne bliver de voldsomme vejrfænomenerne endnu vildere og vil ramme stadigt oftere.

limate justice! Det er, hvad vi har brug for”. Farha Kabir hæver stemmen og gentager indtrængende: ”Climate

De fattige rammes hårdest – For os er klimaforandringerne allerede en realitet. Det er ikke bare beregninger i en rapport eller et omdiskuteret fremtidsscenarie. Temperaturen stiger, sneen smelter i Himalaya og vandet fosser her forbi, siger Farha Kabir. – Det er uomtvisteligt, at vandstanden stiger, at forsaltning af landbrugsjorden bliver mere og mere udbredt, og at oversvømmelserne kommer oftere og oftere lige som cyklonerne. Der er ikke nogen tvivl om, at det er effekter af klimaforandringerne. I landsbyerne oplever man det i praksis: I dag har du et hus på flodbredden. I morgen er det væk. For dem er det helt konkret. Den viden er det vigtigt for os at udbrede, siger hun. Selv om vejrfænomenerne i sig selv ikke kender forskel på rig og fattig, er det de fattigste, der bliver hårdest ramt i Bangladesh som alle mulige andre steder i verden. – De rige – og der er også rige mennesker i fattige lande, lige som der er fattige i de rige – kan nemmest, klare omstillingerne. De, som bliver påvirket mest her i landet, bor i fattige hytter i udsatte egne. De har ganske lidt, men nu bliver selv det lidt, de har, taget fra dem. De er måske


Foto: Ulla Skovsbøl

KLIMAFORANDRINGER

vant til at gå tre kilometer for at hente vand. Når drikkevandet bliver ødelagt af salt, må de måske gå seks kilometer, eller også må de flytte helt væk fra landsbyen for at overleve, forklarer hun. Lærerigt besøg Bangladesh er et godt sted at tage hen, hvis man vil lære noget om de klimaudfordringer, verden står over for. Det erfarede politikere i Folketingets Klima-, Energi og Bygningsudvalg, da de for nylig var på factfinding mission til Bangladesh. Det gjorde indtryk på deltagerne at møde de mennesker, som bliver påvirket hver eneste dag. – Klimaforandringerne bliver noget meget konkret, når man står på et halvt bortskyllet dige foran den næst yderste landsby helt ude, hvor det kæmpestore delta møder den Bengalske Bugt. Eller når man besøger en landsby, hvor alle beboerne er tilflyttere, fordi deres tidligere hjem er skyllet bort af en flod, der skif-

Foto: Steen Brogaard

Foto: Ulla Skovsbøl

» DET ER de fattige, der bliver påvirket mest af klimaforandringerne, mener Farha Kabir.

tede lejer under en storm, siger udvalgets formand Steen Gade. – Her kan man ikke bortforklare klimaforandringerne. Det bliver tydeligt, at de vitterligt er reelle, og at de handler om liv og død for mange mennesker. De rige bærer ansvaret Ifølge forudsigelserne fra IPCC – FNs klimapanel – er det sandsynligt, at 17 pct. af det lille land mellem de tre store floder, Ganges, Brahmaputra and Meghna, vil være borteroderet eller oversvømmet i 2050. Det vil samtidig indebære, at mellem 20og 30 millioner mennesker har mistet deres hjem. – Derfor bliver det internationale samfund nødt til at forholde sig til klimaflygtningene. Vi må have en FN konvention, som sikrer deres rettigheder som flygtninge, siger Farah Kabir. Hun mener, det er vigtigt at anerkende, at der reelt er tale om et flygt-

» KLIMAFORANDRINGERNE ER vitterligt reelle, og de handler om liv og død for mange mennesker, mener Steen Gade.

ningeproblem, når fattige bønder flytter ind i storbyens slum af nød, fordi de har mistet deres huse, jord og livsgrundlag på grund af ændrede klimaforhold. De gør det ikke bare fordi, de har lyst til at skifte bondelivet ud med byliv, og de har brug for støtte til at skabe sig en ny tilværelse i byen. Det er bl.a. det hun mener, når hun kræver ”klima-retfærdighed. – Climate justice indebærer, at mennesker, der bliver påvirket af globale klimaforandringer skal have adgang til udvikling, ressourcer, viden, teknologi og økonomisk støtte til at tilpasse sig de nye livsvilkår, det er det, vi først og fremmet arbejder for. Det skal vi sikre med en konvention, siger hun. Små ting gør stor forskel Skønt Steen Gade som dansk parlamentariker bakker helt og fuldt op om dansk klimabistand til Bangladesh, tror han ikke meget på en konven-

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 11


KLIMAFORANDRINGER » NUTIDENS BØRN i Bangladesh bliver voksne i et land med 100 millioner flere indbyggere, et endnu mindre areal og mange flere voldsomme. vejrfænomener.

Foto: Ulla Skovsbøl

i deres problemer. Heller ikke selv om vores CO2-udslip er så meget større end deres, siger Steen Gade. – Alle, vi mødte, var fulde af gå-påmod og i fuld gang med at udvikle deres land og øge den økonomiske vækst, siger han.

tion, som skal sikre flygtningerettigheder, til mennesker der må forlade hus og hjem på grund af klimaforandringer. – Det er regionale løsninger, der skal til. Problemerne skal løses i de enkelte regioner, ikke ved at dem, der har råd til det og mulighed for det, kan sætte sig i et fly til Vesten og få flygtningestatus, siger han, men erkender dog, at der kan være mange politiske og økonomiske barrierer for den slags samarbejder i regionen. For Farha Kabil er en konvention for klimaflygtningene imidlertid ikke kun et spørgsmål om, at ofrene for klimaforandringer skal kunne få flygtningestatus i Vesten. Det er lige så meget et spørgsmål om at anerkende, at de er ofre for udefrakommende påvirkninger, de ikke selv har noget ansvar for. – Det er de rige lande, som har hovedansvaret for klimaforandringerne, mens de fattige, der historisk set aldrig har haft noget stort CO2-udslip, er dem, der lider mest under konsekvenserne. Det er en uretfærdighed, som verdenssamfundet skal rette op på, siger hun. Lille indsats – stor forskel Selv om Farha Kabil er skarp i sin kritik af verdens rige lande, går hun på ingen måde ind for at sidde passivt med hænderne i skødet og vente på hjælp ude fra. Action Aid opererer først og fremmest på landsbyniveau og hjælper landbyboerne med at finde praktiske løsninger på de klimarelaterede problemer. Og nogle gange kan overraskende små ting gøre en stor forskel. Det kan være hjælp til at bygge en vandsikret bunker, hvor landsbyfolkene kan opbevare værdier og vigtige papirer, så de ikke går til under oversvømmelser.

12 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

Det kan være hjælp til at finde mere salttolerante afgrøder, eller til at bygge og indrette husene på nye måder. – Klimaforandringerne er et global fænomen, mens klimatilpasning er en lokal proces, siger hun. Folk tilpasser sig ikke til globale trends, men til forandringerne i deres hverdagsliv, og det er det, vi hjælper med, forklarer hun. Men selv om Bangladesh står over for store udfordringer, og selv om de lille deltaland er et af verdens fattigste, oplevede den danske delegation af miljøpolitikere ikke, at det var mismod og opgivenhed, der var mest fremherskende. Tværtimod går folk på med krum hals, når det gælder om at løse problemenerne og skabe en bedre tilværelse. – Man kan godt blive lidt beklemt, når man kommer fra verdens økonomiske solside til sådan et land, men der var ingen af de mange mennesker, vi mødte, som vredt foreholdt os, at det først og fremmest er vores udslip, der er skyld

For os er klimaforandringerne allerede en realitet. Temperaturen stiger, sneen smelter i Himalaya, og vandet fosser her forbi Farha Kabir, Action Aid, Banglasdesh

Ønsker bæredygtig vækst Bangladesh har i øjeblikket en årlig vækst 6 pct. og et mål om at speede op til 10 pct. i nær fremtid, men samtidig har landet også en målsætning om, at det skal være bæredygtig vækst, og at en forståelse for, at selv om man er fattig, skal man lære at reducere CO2-udslippet. – De mange politikere og embedsmænd, vi mødte, fortalte med stolthed, at de brugte „deres egne penge” til klimaformål – ikke bare ulands-bistanden fra nord. Vi oplevede både stolthed og vilje til at løse de nærmest astronomiske udfordringer og samtidig en ambition om at skabe en bæredygtig økonomi, siger Steen Gade. Det lover godt for fremtiden – også selv om den bliver endnu mere våd og stormombrust, mener formanden for Folketingets Miljø-, klima- og bygningsudvalg. Og meget betegnende har Farah Kabir også tillid til fremtiden, til sine landsmænds tilpasningsevne og de internationale klimaforandringer. Selv om hun er kritisk, hører hun ikke til dem, der klager over ørkesløse klimatopmøder og stagnation i de internationale forhandlinger om CO2-reduktion og klimatilpasning. Mange NGO’er på den internationale scene oplevede det seneste klimatopmødet COP18 i Doha i december2012 som en skuffelse. Men det gælder ikke Farah Kabir. Hun tror helt grundlæggende på processen. – Det gør jeg! Og jeg tror, at vores klimatilpasning vil lykkes. Vi må fortsætte processen. Den eneste vej er at blive ved med at tale sammen og forhandle. Vi har simpelthen ikke noget alternativ, siger direktøren for Action Aid i Bangladesh. n Ulla Skovsbøl er journalist og med i redaktionen for Global Økologi


BIOMASSE

Brug biomassen klogt Vi kan ikke undvære biomasse i en overgangsperiode, når vi skal af med de fossile brændsler. Men biomasse er en begrænset ressource, og der kan være alvorlige miljø- og klimaeffekter ved udnyttelse af nogle former for biomasse. Derfor skal vi bruge den klogt og satse på mere langsigtede alternativer. ANALYSE

til biogas. Her skal man vurdere, om det gavner biodiversitet og jordens frugtbarhed.

dag udgør biomasse mere end 60 pct. af den vedvarende energiproduktion i Danmark. Biomasse omfatter halm, brænde, flis, træpiller, træaffald og bionedbrydeligt affald. Hertil kommer biogas og flydende biobrændstoffer. Udover dansk produktion er der en stor import af særligt træpiller, men også brænde og flis. For at omstille den danske energiforsyning til udelukkende vedvarende energikilder vil der være et ønske om at bruge endnu mere biomasse. Det er nemlig let og relativt billigt. Men biomasse er en midlertidig løsning, og selv på kort sigt er vi nødt til at bruge biomassen på en klog måde, så vi undgår uønskede effekter. Det Økologiske Råd har opstillet fire overordnede principper for bæredygtig anvendelse af biomasse: n Fødevarer må ikke bruges til energiformål I dag laves store mængder raps, majs, mv. om til 1. generations biobrændstoffer til biler – ligesom der importeres bioetanol og –diesel på basis af bl.a. sukkerrør og palmeolie. Det har betydet stigende globale fødevarepriser, og dermed negative konsekvenser for især udviklingslandene. Men det er også relevant i forhold til biogas, hvor der i dag i et vist omfang anvendes majs for at øge gasproduktionen. n Arealer, som kan bruges til produktion af fødevarer, må kun i begrænset omfang – og efter grundige vurderinger – bruges til produktion af energiafgrøder Dette er i Danmark relevant for produktion af energiafgrøder som pil og elefantgræs, samt for kløvergræs og almindeligt græs til slåning (slet), f.eks.

n De biomasseressourcer, som er til rådighed, skal bruges energieffektivt og strategisk De skal primært bruges til at lave højkvalitetsenergi – kraftvarme eller energi til procesformål – ikke til lavkvalitetsenergi som rumvarme. Der-

for bør træ ikke anvendes i brændeovne, træpillefyr mv. De skal bruges, hvor der ikke er gode alternativer, f.eks. til fly, skibe og lastbiler. n Biomasse bør ikke anvendes i forurenende brændefyringsenheder Privat brændefyring (brændeovne/ kedler) står for 65 % af det totale danske partikeludslip og bør derfor udfases på sigt. Brænderøgs-partikler er sundhedsskadelige og udgør hovedparten af den

såkaldte black carbon, som er en væsentlig faktor i klimaforandringerne. På kort sigt bør brændefyring undgås i byer og begrænses til de bedste fyringsenheder på landet, f.eks. svanemærkede ovne. Hvor meget biomasse kan vi bruge til energiformål? Træ er i dag den største biomasse-

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 13

Foto: Colourbox

I

Af Christian Ege


BIOMASSE kan dyrkes til slet på en skånsom måde ift. biodiversitet, f.eks. med kun et slet pr. år. Disse forhold kan altså modificere vores hovedprincip 2 (ovenfor). Pil kan bruges til energi Men skal vi bruge arealer alene til energiformål? Ja, i mindre omfang – og så skal det være energiafgrøder, som giver et højt udbytte pr. hektar. Det gælder bl.a. pil. Pil er ikke fremragende ift. biodiversitet – men dog bedre end korn og raps. Og man kan højne biodiversiteten – og samtidig forbedre det æstetiske indtryk – hvis der veksles mellem piletræer i forskellige aldre, og hvis der placeres bræmmer med anden vegetation indimellem.

fraktion. Dette er dog opgjort som indfyret energi. En stor del af træet er anvendt i brændeovne, hvor det har en lav nyttevirkning. Træ kan derfor bruges mere effektivt. Træ har en række positive egenskaber, idet det produceres i skovene, som udover træ også leverer friluftsliv, naturhensyn, beskyttelse af grundvandet og beskæftigelse i landdistrikterne. Det blev i 1989 politisk besluttet, at skovarealet i Danmark skal fordobles fra dengang ca. 12 % til ca. 25 % omkring år 2070. Det er en fordel at bruge restprodukter frem for at dyrke afgrøder til energiformål. Halm bruges meget – i halmfyr og kraft-varmeværker – og det er vi nødt til i en rum tid endnu. Kun omkring en fjerdedel af den producerede halm udnyttes til energi. Men også her skal bæredygtighedskrav opfyldes. Fjernelse af halm fra markerne kan føre til humusforringelse, men det er kun et problem nogle steder i landet – dele af Sjælland og Lolland og mindre dele af Østjylland – og her kan man i stedet kompensere med efterafgrøder. Vi foreslår da også i vores landbrugsudspil, at arealet med efterafgrøder forøges kraftigt. Det er allerede hævet de seneste år, men ikke nok. Husdyrgødning – især fra kvæg – kan også erstatte en del af den humus, som halmen ellers ville give. Halm, der nedmuldes, bidrager også med næringsstoffer – fosfor og især kalium. Mange steder er der i forvejen overgødskning med fosfor, så problemet med fosfor-mangel er ikke overhængende. Men kalium kan være et problem.

14 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

» BIOGAS PRODUCERES i dag mest fra landbrugets gylle og slagteriaffald, men kan produceres på grundlag af mange andre ting.

Også her hjælper det at sprede gylle. Er det ikke nok, kan de konventionelle brug give lidt mere kalium-gødning. Og det er langt overvejende de konventionelle brug, der leverer halm til energiformål. Det betyder, at øget omlægning til økologi giver mindre halm til rådighed til energiformål. Sædskifte og græsarealer Man kan også dyrke afgrøder til energiformål, som godt nok bruger areal, men som samtidig har en positiv funktion i forhold til biodiversitet og bevarelse af jordens frugtbarhed. Det gælder kløvergræs, som kan forbedre sædskiftet, og slet fra naturarealer. Begge dele kan bruges til biogas. Kløvergræs i sædskiftet bruges især meget i økologisk jordbrug. Det Økologiske Råd foreslår i sine landbrugsplaner en omfattende udtagning og ekstensivering af eksisterende arealer, som i dag er under plov – såkaldte omdriftsarealer. En stor del af dette areal bør være vedvarende græs, som kan være enten til græssende dyr eller til slet til biogasformål. Græssende dyr vil ofte være bedst for biodiversiteten, men da der er tale om drøvtyggere (køer og får) giver det klimabelastning med metan. Det bør undersøges, om en større del af disse græsarealer

Klima og biodiversitet Der er brug for en form for kompromis mellem klima- og biodiversitetshensyn. Hvis vi skal stoppe brug af fossile brændsler i kraftvarmesektoren fra 2035 og samtidig undgå import af ikke-bæredygtig biomasse, er vi nødt til på kort sigt at producere mere biomasse selv – samtidig med at vi sparer på energien og udbygger vind, sol og geotermisk energi kraftigt. Dyrkning af energiafgrøder må ikke ske ved at tilplante naturarealer. Men der kan dyrkes mere biomasse til energiformål inden for de eksisterende omdriftsarealer. Man kan erstatte dyrkning af raps med pil, som ville give et langt større energiudbytte pr. ha – og langt det meste raps bruges i forvejen til energiformål (biodiesel i Tyskland). Vi kan også erstatte en mindre del af vores kornareal med pil. Vi har i gennemsnit en nettoeksport på ca. 15% af vores kornproduktion, så vi kunne sænke kornproduktionen lidt uden at blive nettoimportører. Samtidig bør vi dog også vurdere, hvordan vores alt for store import af soja fra Sydamerika kan sænkes – ved at dyrke mere proteinholdigt foder, f.eks. flere bælgplanter. Dyrkning af pil giver stort humusbidrag – fra et omfattende rodnet, og samtidig er der sjældnere jordbearbejdning – dvs. pil vil i nogle tilfælde kunne bruges til at hæve humusindholdet på jorde, som allerede er ramt af humusudtynding. Biogas har mange fordele Biogas kan produceres på grundlag af mange ting. I dag er det mest fra landbrugets gylle – suppleret med slagteriaffald, men også slam fra landets renseanlæg. I fremtiden er der store muligheder i andre råmaterialer. Nogle ser øget


BIOMASSE biogasudnyttelse blot som en fastholdelse af et for stort svinehold. Vi deler bekymringen for dansk landbrugs store husdyrhold, men det skyldes ikke biogassen. Vi har fremlagt et scenarie for et miljøvenligt landbrug i 2020. Her reducerer vi svineproduktionen med 30 %. Dette kunne godt forenes med det vedtagne mål om tidobling af biogasproduktionen i Danmark – ved at satse på andre kilder. Biogas har mange fordele. Den mindsker udslip af klimagasserne metan og lattergas fra gyllen, den erstatter fossile brændstoffer, og den mindsker udvaskningen af kvælstof fra gyllen. Biogassen kan medvirke til at genanvende fosfor, som er en begrænset ressource og et nødvendigt plantenæringsstof. Endelig kan den fremme økologisk jordbrug – med optimal udnyttelse af næringsstofferne fra kløvergræs- og lucernemarker samt god gødning til planteavlerne, som ikke har adgang til husdyr- eller kunstgødning. Organisk husholdningsaffald Vi skal til at udnytte organisk affald

fra husholdninger – og teknikken findes. Bl.a. i Kalundborg-området indsamles dette affald separat til biogasanlægget ved Holbæk (Aikan). Der er også et lovende forsøg (Renescience) hos Amagerforbrænding og Dong Energy. Her omdannes med enzymer det organiske affald til en ”suppe”, som adskilles fra det øvrige affald og kan tilsættes biogasanlæg. Der kan også udnyttes mere slam fra rensningsanlæg samt kløvergræs fra sædskifte og græs fra naturarealer/ekstensivt landbrug. Biogassen har – sammen med 2. generation flydende biobrændstof – den fordel, at den kan bruges til formål, hvor der i dag mangler gode alternativer til fossile brændstoffer. Det gælder dele af transporten. Her skal vi primært satse på biogas til tunge køretøjer, mens 2. generation biobrændstof kan bruges til fly og skibe.

redygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer. Men disse inddrager endnu ikke indirekte effekter, såkaldt Indirect Land Use Change (ILUC) – f.eks. hvis man dyrker sukkerrør til energiformål på marker i Brasilien, som tidligere blev brugt til soja og så rydder regnskov til sojadyrkning i stedet. 17. oktober 2012 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til, at ILUC skal inddrages, når virksomheder og lande rapporterer om brug af biomasse, men i følge forslaget vil ILUC fortsat ikke tælle med ift. at opfylde EU’s bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer. For fast biomasse har EU slet ikke bæredygtighedskriterier, men der er planer om at opstille sådanne – og det er stærkt tiltrængt. n Christian Ege er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Bæredygtighed og arealforbrug Biomasseproduktionen og -anvendelsen skal være bæredygtig. EU har bæ-

Farlige kemiske stoffer kan erstattes Seminar på Christiansborg 22 april fra kl. 9-16 Inviterede oplægsholdere: • Per Clausen – miljøordfører, enhedslisten • Christel Schaldemose – Europa-Parlamentariker • Kim Dam Johansen – DTU forsker • Ivan Grønning – SUN Chemical • H&M • SONY • KYMI RENS • nkt cables • Rikke Dreyer – SKI • Christian Ege – DØR For mere information se www.ecocouncil.dk

Farlig Kemi i Blodet ny film fra Det Økologiske Råd

Medicinsk udstyr indeholder stadigvæk farlige kemikalier i form af plastblødgører – kaldet ftalater. Men hvorfor findes disse skadelige kemikalier stadigvæk i medicinsk udstyr, når man nu ved, at de er skadelige for patienter? Farlig Kemi i Blodet’ undersøger problemet og interviewer bl.a. politikere, forskere, producenter samt NGO’er. Filmen varer ca. 17 minutter og er til gratis download på www.ecocouncil.dk. Produceret af Janusfilm og Det Økologiske Råd, med støtte fra Veluxfonden, R98, Europanævnet samt tips og lotto – Ministeriet for Børn og Undervisning

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 15


BIOMASSE

Biobrændsler, mad og Vi har teknologien til at lave mere bæredygtige biobrændsler, men mangler endnu at få biologien med. Landbrug og skovbrug kan producere både fødevarer og energi mere effektivt og bæredygtigt, end det sker i dag. Det kræver mindre ændringer i selve produktionen, men også at der opbygges både marked og efterspørgsel på biomasse og miljøgoder. Og det er en opgave, som kræver politisk vilje. Markedet, som vi kender det i dag, kan ikke klare det.

Foto: Istockphoto

BAGGRUND

16 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

I

Af Claus Felby, Uffe Jørgensen og Niclas Scott Bentsen

I det moderne menneskes historie, fra forhistorisk tid og helt frem til omkring 1880, udgjorde træ den primære den af den globale energiforsyning. Derefter tog kul over, og siden ca. midt i det tyvende århundrede har olie og gas været de væsentligste energiressourcer. På samme måde udgjorde biobrændsel i form af foder til heste godt 20 procent af vores landbrugsareal helt op til efter 2. verdenskrig. Vi bruger stadig biomasse til energi, mere end 10 procent af verdens energiforsyning kommer herfra, og brugen af biomasse er en af de løsninger, der sammen med bl.a. sol og vind kan opbygge en sammenhængende fossilfri energiforsyning. Biomasse kan bruges til flydende brændsler, noget som er meget vanskeligt med sol- og vind-energi. Især inden for tung transport samt fly og skibe vil der også i fremtiden være behov for flydende brændsler. Der er lavet flere analyser af, hvordan en fremtidig fossilfri energiforsyning kan organiseres, og i en dansk sammenhæng er Klimakommissionens og CEESA-projektets arbejde værd at fremhæve. Begge analyser peger på, at biomassen kun skal udgøre 20-30 procent af vores samlede energiforsyning, og at den bør rettes imod anvendelse til flydende brændsler, kemikalier og stabilisering af elnettet. Men biomasse er også en af de allermest diskuterede energiformer. Det skyldes ikke blot, at biomassens andel af vores energiforsyning allerede er flere gange større end sol og vind tilsammen. Men også, at planternes biomasse er fundamentet i vores miljø, natur og fødevareproduktion.

Udfordringen er stor. På globalt plan skal vi de næste 40 år lave lige så meget mad som de foregående 10.000 år og bruge tre-fire milliarder tons ekstra biomasse årligt til energi. Samtidig diskuteres det indgående, hvorvidt afledte effekter af brugen af biomasse til energi forårsager et ekstra udslip af drivhusgasser, som reducerer eller helt eliminerer den positive klimaeffekt. Når vi anvender biomasse til energi, bliver vi derfor nødt til at tage vare på økosystemerne på en sådan måde, at de på en og samme tid bidrager til at løse vores fødevareforsyning og klimakrise. Men vil det være muligt at udvikle landog skovbrug sammen med fødevare- og energiproduktion, så vi kan lave både fødevarer, energi og materialer uden at bruge en ekstra kvadratmeter jord? Det lyder umiddelbart som en umulighed. Mere biomasse? På globalt plan producerer landbruget allerede tre-fire milliarder tons biomasse i form af afgrøderester (Bentsen og Felby 2010). Det er selvfølgelig ikke det hele, som kan udnyttes til biobrændsel, men der er allerede en betragtelig ressource alene i den nuværende landbrugsproduktion. Tænker man sig at skulle forsyne samtlige skibe og fly med biobrændstoffer, skulle der bruges ca. 1,7 milliarder tons biomasse hertil. Men kigger vi på produktionen af biomasse i en lidt større sammenhæng med fokus på fødevareforsyning og behovet for et mere bæredygtigt landbrug, er der behov for at tænke nyt. Er det fx i Danmark muligt at omstille landbrugsproduktionen til både at levere biomasse og fødevarer og samtidig formindske miljøbelastningen? Vi har på Københavns og Aarhus Universitet arbejdet med disse spørgsmål og har udarbejdet en række scenarier kaldet +10 mio. tons planen. Heri har vi analyseret mulighederne for at øge produktionen af biomasse, uden at hverken fødevareproduktion eller miljø forringes. Det var også en forudsætning, at landbrugsarealet ikke måtte øges.


BIOMASSE

jord

Foto: Colourbox

» LANDBRUGET KAN med en konstant fødevareproduktion og øget biomasseproduktion ligesom industrien bryde sammenhængen mellem øget produktivitet og miljøbelastning.

Resultaterne er offentliggjort (Gylling et al. 2012) og viser en række muligheder for at omlægge dansk land- og skovbrug til en fremtid med behov for en høj fødevareproduktion, samtidig med at vi skal passe bedre på miljø og natur og bruge mere biomasse. Det skal understreges, at der er tale om en vision. Men resultaterne af analysen viser, at det med den viden og teknologi, vi har i dag, rent faktisk kan lade sig gøre at producere mere biomasse uden at reducere produktionen af fødevarer. Mængden af biomasse, der kan produceres ekstra, ligger for nogle af scenarierne i størrelsesordenen otte-ti millioner tons svarende til ca. 20 procent af det danske energiforbrug. Et mere smart landbrug Vores kornafgrøder kan med det samme udbytte af kerner lave mere halm uden ekstra input, blot vi på almindelig vis forædler herfor. Afgrødernes vækstsæson strækker sig fra april til oktober, men kornet udnytter ikke solens stråler fra midt i juli til oktober. Ved brug af efterafgrøder,

mellemafgrøder og flerårige afgrøder kan en større del af vækstsæsonen udnyttes. Det giver højere produktion og er godt for miljøet, fordi det bl.a. er jord uden voksende afgrøder, der giver udvaskning af næringsstoffer. Derudover er der arealer, som af hensyn til nitratudvaskningen vil skulle omlægges fra korn til flerårige afgrøder. Det er derfor muligt at øge biomasseproduktionen og reducere nitratudvaskningen med op til 15 procent blot ved at gøre vores landbrug mere smart! Landbruget kan med en konstant fødevareproduktion og øget biomasseproduktion ligesom industrien bryde sammenhængen mellem øget produktivitet og miljøbelastning. Vi påstår ikke at have fundet de rigtige løsninger på udfordringerne, men peger på en række muligheder der tænker på tværs af fødevarer, energi, materialer og miljø for på den måde at få mere ud af vores knappe ressourcer. For eksempel viser miljøscenariet, at udnyttelsen af dansk biomasse kan tredobles og samtidig reducere udledningen af kvælstof med ca. med ca. 23.000 tons

om året. Det er så meget, at det alene vil kunne udgøre Danmarks manglende målopfyldelse af Vandrammedirektivet. Ekstra udslip af drivhusgasser Der rapporteres fra tid til anden om, at biobrændsler forårsager et ekstra udslip af drivhusgasser som følge af selve dyrkningen af biomassen. Udslippet af drivhusgasser tilskrives den ændrede areal-anvendelse, og effekten kan være ganske marginal eller betydelig. Der skelnes i praksis mellem direkte og indirekte effekter. Den direkte effekt af ændret arealanvendelse kan umiddelbart måles. Konverteres et areal fra f.eks. skov til marker eller ændres udnyttelsen af en skov fra ekstensiv til intensiv, vil der umiddelbart ske et udslip af CO2 ved omsætning af organisk materiale. Dette er også kendt som carbon debt eller kulstofgæld og betyder i praksis for bioenergi, at CO2-udledningen først reduceres, når gælden er betalt tilbage ved produktion af bioenergi og fortrængning af fossil energi. Konverteringen af tropiske tørvemoser til oliepalmer er det absolut

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 17


BIOMASSE værste eksempel på kulstofgæld. Det kan tage århundreder, inden den er udlignet. Palmeolie anvendes primært til kosmetik og fødevarer, men i stigende grad også til biodiesel. I modsætning hertil vil øget produktivitet af afgrøder og træer, god skovdrift, anvendelse af rester og affald eller omlægning af våde jorde fra dyrkning af korn til pil ikke give nogen kulstofgæld, og bioenergiproduktionen vil da øjeblikkeligt bidrage til reduceret CO2udledning. De indirekte effekter af ændret arealanvendelse på udledningen af drivhusgasser er sværere at måle. De er defineret som de afledte effekter på andre arealer, når udnyttelsen af et areal ændres. Sammenhængene er både biologiske, økonomiske og fysiske. Indirekte effekter kan være både positive og negative. Umiddelbart vil man sige, at når der bruges én ha majs til bioethanol, så skal den mistede fødevareproduktion erstattes af en tilsvarende produktion andetsteds. Men foruden ethanol produceres der også protein til foder, hvorfor behovet for areal til bl.a. sojadyrkning mindskes og giver en modsatrettet positiv effekt. Derudover er der andre faktorer som stigende afgrødeudbytter, befolkningstilvækst, klimaændringer og økonomisk vækst, som på samme tid påvirker det areal, der anvendes og dermed priser og efterspørgsel på afgrøder og biomasse. Derfor er der stor videnskabelig uenighed om, hvordan de indirekte effekter beregnes, og hvor meget de betyder. Bræmmer, økologi eller bioenergi? Effekten af ændret arealanvendelse, som reducerer produktion af fødevarer, er den samme,

hvad enten vi udtager areal af miljøhensyn (f.eks. 50.000 ha bræmmer langs vandløb), omlægger til økologi eller skifter fra korn til energiafgrøder. Men det er endnu kun i forhold til bioenergi, at vi tager konsekvensen heraf alvorligt og forsøger at tage højde for det. For nylig kom EU-Kommissionen med et forslag til at håndtere de indirekte effekter af arealanvendelse til bioenergi. Forslaget indebar, at 1. generations biodiesel skulle have tilskrevet en ekstra CO2 belastning, mens 2. generations biobrændsler skulle fritages herfor. EU-Kommissionens udspil var en blanding af sund fornuft og reel viden, men netop den del af forslaget er forsvundet fra den videre behandling. Måske som følge af den generelle usikkerhed eller på grund af lobbyvirksomhed. Dog burde der ikke være nogen tvivl om at 1. generations biodiesel fra bl.a palmeolie medfører så store udledninger fra ændret arealanvendelse, at man øjeblikkeligt bør ophøre med at bruge disse.

2. generations biobrændsler er teknisk udviklet og klar til at blive skaleret op. Der er også nogle sorte får, som vi helt bør undgå; biodiesel baseret på palmeoile og helsædsmajs til biogas er nogle af de værste eksempler. Vi har teknologien til at lave mere bæredygtige biobrændsler, men mangler endnu at få biologien med. Landbrug og skovbrug kan producere både fødevarer og energi mere effektivt og bæredygtigt, end det sker i dag. Det kræver mindre ændringer i selve produktionen, men også at der opbygges både marked og efterspørgsel på biomasse og miljøgoder. Og det er en opgave, som kræver politisk vilje. Markedet, som vi kender det i dag, kan ikke klare dette. n Claus Felby er professor og Niclas Scott Bentsen er adjunkt ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Uffe Jørgensen er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, Aarhus Universitet.

Ingen løsninger er perfekte Biobrændsler er komplekse. De er globalt forbundne, ikke bare med vores energiforsyning men også med fødevarer og miljø. Man skal derfor ikke bare køre los, men tænke sig godt om. Der er ingen løsninger på hverken klima- eller fødevarekriser som er perfekte, men undlader vi at handle og blot vente på det perfekte teknologiske fix, kommer vi til at vente forgæves. En god introduktion til udfordringer og muligheder for bioenergi kan findes i et temahæfte om emnet, udgivet i 2012. (Se reference i boksen). Der er grænser for, hvor langt vi kan udnytte 1. generations biobrændsler, men

Referencer Klimakommisionen. Grøn Energi – Vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. http://www.ens.dk/ da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energipolitik/klimakommissionen/klimakommissionensrapport/Sider/Forside.aspx CEESA projektet. 2011 http:// www.ceesa.plan.aau.dk/digitalAssets/32/32603_ceesa_final_report_ samlet_02112011.pdf Gylling M, Jørgensen U, Bentsen NB. 2012 al. +10 mio. tons planen – muligheder for en øget dansk leverance af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier. http://www.foi.life.ku.dk/publikationer/specielle_foi-udgivelser/10miotons. aspx Bentsen NB, Felby C. 2010. Technical potentials of biomass for energy services from current agriculture and forestry in selected countries in Europe, The Americas and Asia. http://curis. ku.dk/ws/files/32260673/techpotentbiomasswp55.pdf Foto: Colourbox

18 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

Tema hæfte om bæredygtig boenergi. 2012. http://www.biopress.dk/PDF/ bioenergi_2012/


NANOTEKNOLOGI Legetøj, rengøringsmidler og emballage er blandt de mange produkter, som kan indeholde bitte små nanopartikler. De kan give produkterne nye positive egenskaber. Men sundhedsriskoen ved teknologien er slet ikke tilstrækkeligt belyst endnu. Samtidig er EU-lovgivningen på området mangelfuld og utilstrækkelig til at beskytte mennesker og miljø.

Foto: Colourbox

NANOTEKNOLOGI

Nano-lovgivning er helt utilstrækkelig

N

Af Lone Mikkelsen

anoteknologi er kommet for at blive, og nanoprodukter har allerede længe været på hylderne. Der er legetøj, rengøringsmidler, maling og emballage,

som indeholder de bitte små nanopartikler, men fødevarer, medicin og utallige andre produkter kan også være fremstillet ved hjælp af nanoteknologi. Det har givet materialerne nye egenskaber, som ofte er til fordel for enten producenterne, forbrugerne eller begge parter. I mange tilfælde kan der imidlertid være utilsigtede egenskaber ved nanomaterialerne, som ingen har det fulde kendskab til i dag. EU’s kemikalielovgiv-

ning REACH rummer ikke en fyldestgørende definition af nanomaterialer, og lovgivningen er helt utilstrækkelig til at regulere disse nye produkter og garantere forbrugernes sikkerhed. Derfor er det nødvendigt hurtigst muligt at få skabt et grundigt overblik over hvilke stoffer, der findes på markedet, i hvor stor mængde, i hvilke produkter og ikke mindst hvilke sundhedseffekter, det kan have for mennesker og miljø.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 19


NANOTEKNOLOGI

Det specielle ved nanopartikler er blandt andet, at de kan komme helt ned i lungernes dybere dele – alveolerne – hvor de ikke let kan fjernes. Større partikler vil ikke komme dybere ned, end at der stadig findes fimrehår, som kan transportere dem op igen, og vi kan hoste dem ud. Når nanopartikler ender i alveolerne, vil de forblive der så længe, at kroppen udvikler en betændelsestilstand, og dette fænomen er en medvirkende faktor til udvikling af kræft og hjertekarsygdomme. Bl.a. Center for Nanosikkerhed, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i flere forskningsforsøg påvist, at disse skader kan opstå ved koncentrationer, som mennesker bl.a. er udsat for i arbejdsmiljøet. Nanoteknologien medfører uden tvivl innovation og fremskridt i samfundet og fordele i sundhedssektoren. Nanomaterialer bruges f.eks. i forbindelse med vandrensning i ulande uden rent drikkevand, og i de seneste årtier har der været en voldsom stigning i interessen for at bruge nanomaterialer i helt almindelige forbrugerprodukter, såsom maling og sportsudstyr. Europa-Kommissionen vurderer i en ny rapport, at der i øjeblikket årligt bliver solgt 11 millioner tons nanomaterialer på verdensmarkedet. I 2009 havde omsætningen af nanoprodukter en samlet værdi af 200 milliarder euro, men allerede i 2015 forventer Kommissionen, at omsætningen vil være steget til 2 milliarder euro. Det svarer til en stigning på 900 procent på bare seks år. Det Økologiske Råd mener derfor, at det er nødvendigt med bedre lovgivning på området for at garantere forbrugernes sikkerhed ved brug af disse nye, populære materialer. Huller i loven Der er desværre flere smuthuller i den europæiske kemikalielovgivning REACH, og et af dem gælder nanomaterialer, der ikke er omfattet af en fyldestgørende definition i lovteksten. Derfor kan loven reelt ikke bruges til vurdering og regulering af nanomaterialer. REACH

20 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

...det er nødvendigt med bedre lovgivning på området for at garantere forbrugernes sikkerhed ved brug af disse nye, populære materialer. skal sikre, at risici for sundhed og miljø fra anvendelsen af kemikalier bliver minimeret, og at kvaliteten og rigtigheden af de indsendte data fra industrien lever op til kravene. Men der er stort set ingen indsendte data for nanomaterialer. Det hænger utvivlsomt sammen med, at producenterne i høj grad selv kan afgøre, om de er omfattet af regulering, og det ser de formentlig ingen interesse i at være. Desuden skal virksomheder ifølge REACH kun registrere kemikalier, som de producerer eller importerer i mængder, der overstiger bestemte tonsgrænser. Det er derfor nødvendigt med en markedsundersøgelse, som kortlægger omfanget af nanoprodukter, som falder uden for registreringspligten, fordi de bliver anvendt i mængder, der ikke overstiger disse tons-grænser. NGO’er foreslår stramninger Tre europæiske miljøorganisationer opfordrer derfor nu Europa-Kommissionen til at få lukket nano-hullet i lovgivningen. Det er ikke noget lille hul, som navnet ellers kunne antyde. De tre organisationer har gjort en del af lovgivernes arbejde og udarbejdet et forslag til en selvstændig lovgivning, der ligner, men er sidestillet REACH. Denne lov skal sikre detaljerede oplysninger om de nanomaterialer, som kommer på markedet. Som REACH ser ud i dag, bliver nanomaterialer registreret på linje med den ”store form” af det samme kemiske stof – det kaldes bulk-formen – og der bliver derfor ikke taget hensyn til de egenskaber, som kemikaliet kan have i kraft af nanostørrelsen. Og det er netop den lille størrelse, der gør, at nanomaterialer i mange tilfælde er påvist at have helt andre og ofte alvorligere sundheds-

skadelige effekter, såsom øget risiko for kræft, hjertekar-sygdomme, overvægt og allergi, end deres større ”søskende” af samme materiale. Det Økologiske Råd har været rådgivende partner i forhold til anbefalingerne til Kommissionen og støtter fuldt ud de tre organisationers forslag. EU bør gå fra tanke til handling Men det er ikke kun miljøorganisationer, der erkender, at lovgivningen er utilstrækkelig. Allerede i 2010 konkluderede EU-Kommissionen, at: ”viden om væsentlige spørgsmål såsom karakterisering af nanomaterialer, faren ved brugen, eksponering, risikovurdering og risikostyring bør forbedres.” For et par måneder siden udkom endnu en evaluering fra Kommissionen. Her tilkendegav man, at: ”vigtige udfordringer vedrører primært etableringen af validerede metoder og instrumenter til at påvise, karakterisere og analysere nanomaterialer, så kravene til oplysning om sundhedsog miljømæssige farer kan opfyldes. Desuden skal der udvikles metoder til at vurdere eksponering fra nanomaterialer.” Selv Tyskland ser nu også ud til at røre på sig i spørgsmålet om nanoregulering. Tre tyske agenturer har netop anbefalet en ændring af REACH for at sikre, at sikkerheden ved nanomaterialer fremover vil blive vurderet mere grundigt. En af trioens argumenter for at stramme lovgivningen er, at det vil være i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Dette princip er en af hjørnestenene i REACH, og på EU’s egen hjemmeside står der: ”Forsigtighedsprincippet gør det muligt at reagere hurtigt, når der muligvis foreligger en fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet. I tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, skal forsigtighedsprincippet f.eks. give mulighed for at forhindre distribution af produkter, der kan være farlige, eller trække sådanne produkter tilbage fra markedet”. Den nyligt udgivne rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA); ”Late Lessons from Early Warnings Vol. II”, anbefaler en bredere anvendelse af princippet for at reducere risici i tilfælde


NANOTEKNOLOGI

Foto: Colourbox

Nano-oversigt bliver international

af nye og stort set uprøvede teknologier og kemikalier. Rapporten fastslår, at videnskabelig usikkerhed ikke er en begrundelse for ikke at handle, når der er troværdige beviser på potentielt alvorlig skade. Og der er mere og mere forskning, som peger på sundhedsskadelige effekter af visse nanomaterialer. Det er altså tydeligt, at reguleringen i dag ikke er stram nok – det erkender selv Kommissionen og et stort kemikalieproducerende land som Tyskland. Det er derfor glædeligt, at Danmark er på vej med en national stramning. Der er over de kommende fire år afsat 24 millioner kroner på finansloven til at styrke indsatsen i forhold til nanomaterialer. Blandt andet skal der etableres en nanoproduktdatabase.

Og der er mere og mere forskning, som peger på sundhedsskadelige effekter af visse nanomaterialer.

Danmark bør gå foran Tidligere i år lancerede Det Økologiske Råd i samarbejde med Forbrugerrådet og DTU Miljø en lignende nanoproduktdatabase (http://nano.taenk.dk/da). Den indeholder i dag mere end 1.200 produkter, man som dansk forbruger kan komme i besiddelse af. Det drejer sig om alle kendte produkter, som indeholder nano eller markedsføres som nanoprodukter. Og her opstår igen det problem, som også den før omtalte rapport afspejler – at ingen reelt ved hvilke og hvor mange produkter, der rent faktisk indeholder nano. Producenterne har ingen oplysningspligt, og der er ikke forbud mod at brande sit produkt som et nanoprodukt, selv hvis det ikke indeholder nanomaterialer. Denne uigennemsigtighed kan øge usikkerheden i befolkningen. I Det Økologiske Råd støtter vi, at Danmark agerer som foregangsland og vil indsamle konkret viden om, i hvor stort omfang mennesker og miljø udsættes for nanomaterialer, og hvilke materialer der er tale om. Det må være hævet over enhver diskussion, at det er nødvendigt at skabe overblik over nanomaterialernes sundhedseffekter og kende omfanget af de risici, som er forbundet med en produktgruppe, der spås en stigning i omsætningsvolumen på 900 procent på bare seks år. Når Danmark går enegang i EU på dette område, skal det selvfølgelig ske på velargumenteret og videnskabelig baggrund. Men vi deler ikke Dansk Erhvervs frygt for, at registrering og bedre regulering af anvendelsen af nanomaterialer vil betyde økonomiske byrder og tab af konkurrenceevne for erhvervslivet. Tværtimod vil præcise krav og strammere lovgivning øge forbrugernes tillid til produkterne og dermed være til gavn for dansk erhvervsliv. n Lone Mikkelsen er Ph.d. og kemikaliefaglig medarbejder ved Det Økologiske Råd

Foto: Colourbox

Uvidende virksomheder Miljøministeriet har i denne sammenhæng fået udarbejdet en rapport, som vurderer de administrative omkostninger, som virksomheder vil få ved at skulle indberette til en nanoproduktdatabase (Miljøprojekt 1451, 2012). Rapporten viser, at de danske virksomheder ved chokerende lidt om deres egne produkter. En svaghed ved rapporten er desuden, at det er virksomhederne selv, der er blevet bedt om at skønne hvor store omkostninger, de vil få i forbindelse med etablering af databasen. Det drejer sig om initiativer, som mange virksomheder ikke er interesserede i at gennemføre, og det er slående, at de for eksempel vurderer, at det vil gå ud over innovationsevnen at fravælge nanomaterialer, men samtidig viser rapporten, at de

ikke engang ved, om der er nanomaterialer i deres produkter i øjeblikket. Dermed falder bl.a. denne argumentation imod en nanoproduktdatabase til jorden.

Siden foråret har danske forbrugere kunnet slå produkter op i Nanodatabasen på tænknano.dk for at se, om et bestemt produkt indeholder nanomaterialer. Sammen med Det Økologiske Råd og DTU har Forbrugerrådet listet mere end 1.200 produkter i databasen. Nu kan reesten af verden også kigge med og tjekke, hvilke produkter, der kan indeholde nano, efter at databasen nu også findes i en engelsk version. Databasen indeholder også et bud på risikovurderingen af produkter. Databasen er den første af sine slags, og interessen fra udlandet har været stor, oplyser Forbrugerrådet.

» TRAFIKSTØJ FRA blandt andet lastbiler resulterer i sygdom.

Lastbiler må gerne larme Fremtidens personbiler skal støje mindre, mens nogle af de mest larmende køretøjer som fx lastbiler og sportsbiler får lov til at larme det samme eller mere end i dag. Til gengæld bliver de næste lydløse elbiler fremover pålagt at støje. Ved en afstemning for nylig har EU-parlamentarikerne givet grønt lys til, at støjniveauet for en række køretøjer kan forblive på et højt niveau. – Desværre valgte parlamentets flertal at følge bilindustriens anbefalinger, hvilket betyder, at de mest larmende køretøjer slipper forholdsvis let, og at man ikke får den effekt på den samlede støjbelastning, som der var lagt op til med Kommissionens forslag, siger Jeppe Juul, trafikmedarbejder i Det Økologiske Råd. Trafikstøj skaber ikke kun dårlig trivsel, men resulterer også i sygdom. Trafikstøj tegner sig således for ikke mindre end fem procent af alle tilfælde af diabetes og slagtilfælde.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 21


NATUR

Kampen om fristadens fr NATUR

Christiania er også et byøkologisk eksperiment med plads til dyreliv og vild vegetation.

M

Af Peder Agger

22.000 underskrifter for fri natur For christianianitterne, der ønsker at signalere fred og frihed, går ønskerne i en noget anden retning. Over 22.000 underskrifter er indsamlet til fordel for Christianias fri natur. Her er man ikke i samme grad interesseret i krigshistorien, men nok så meget i de senere kulturlag og ikke mindst det sidste, der som be-

22 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

Foto: Line Bjarnhof

ed underskrivelsen af den sidste del af aftalen mellem Staten og Fonden Fristaden Christiania1 er der håb om, at fristaden i hvert fald for en tid kan blive fri for al for megen utidig indblanding udefra. Denne artikel handler om naturen på Christiania, og hvordan den kan forvaltes. Med fondskonstruktionen vil det fremover formelt være fonden og ikke længere staten, der er ejer af staden/lejer af voldene. Men da fondsbestyrelsens medlemmer har erklæret, at den aldrig vil handle direkte imod, hvad Christiania ved dets fællesmøde måtte bestemme, er det reelt christianitterne, der nu er de egentlige herrer på stedet. Det åbner op for, at den eksperimenterende måde, christianitterne hidtil har valgt at indrette sig på indbyrdes og i forhold til deres omgivelser, nu får fastere grund under fødderne. Havde det fortsat alene stået til staten, frygtede christianitterne, at Christianias voldområde nu skulle renoveres, så det kom til at ligne Kastellet på den anden side havnen. Kastellet gennemgik for en halv snes år siden med støtte fra A.P. Møller en omfattende renovering. Al buskvegetation blev barberet af det indre voldanlæg, så der alene blev levnet kortklippede plæner græs og enkelte solitære træer. Forsvarsanlægget fremstår i dag med sine rette linjer, voldgrave, skydeskår og kanoner, som et musealt minde om en krigerisk fortid. Det er et minde, der signalerer krig og kontrol.

kendt har ført til, at voldene i dag har fået et præg af et beboet vildnis, der i nogen grad skjuler det underlæggende krigshistoriske fundament. Men hvad er vigtigst: Et forsvarsværk fra 1600-1700-tallet eller et byøkologisk eksperiment? Det blev til en krig mellem kulturarvsforvaltning og naturforvaltning. For kulturarvsforvaltningen er de vigtigste tre hensyn at bevare fortidsmindet, at synliggøre det og at åbne adgang. Heroverfor står Christianias interesser i også at sikre de nyere kulturlag med de utraditionelle selvbyggerhuse og livet i og mellem dem. Man ønsker at sikre den natur i form af vild vegetation og det fugle- og andet dyreliv, der har indfundet sig af sig selv. Og man ønsker at sikre den selvbestemmelse, der er en grundforudsætning for ’nitterne’ og for det omgivende samfunds accept af hele foretagendes fortsatte eksistens som eksperiment. Med aftalens ord skal Fonden sikre områdets fortsatte udvikling og beståen og medvirke til udbredelse af bæredygtighed og Christianias værdier som alternativt bolig- og erhvervsområde og et kulturelt socialt virkefelt med dets arkitektoniske og kulturbærende faciliteter. Det lykkedes endvidere at nå til enighed om, at det overordnede mål med naturforvaltningen

» CHRISTIANITTERNE HAR indsamlet over 22.000 underskrifter til fordel for Christianias fri natur.

er at bevare og udvikle naturen, i respekt for fæstningsanlægget til glæde for christianitter, naboer og besøgende. Dette er så uddybet i et sæt af otte mål og principper for god naturforvaltning og otte for gode naturoplevelser. Der er ikke tale om nye opfindelser men om ideer, som er hentet fra faglitteraturen, konventioner, politisk praksis m.m. (se boks s. 24). En radikalisering I forhold til gængs forvaltning af bynatur repræsenterer de 8+8 principper en radikalisering. Hvilket bestemt også var påkrævet. Den ’Udviklingsplan’, som den daværende Slots- og ejendomsstyrelse sidst havde fremlagt i 2006, og som var den, der kunne give forestillinger om, at området skulle bringes til at ligne Kastellet, var håbløs af flere grunde. For det første var selve udgangspunktet i 2006 et andet end i dag. Dengang var der tale om, at området skulle udvikles til et normaliseret byområde med blandede ejerformer, på linje med hvad


NATUR

ie natur man finder andre steder i byen. Medens den udviklingsplan, der er brug for, skal rette sig mod en fremtid, der stort set sigter mod at bevare Christiania, som vi allerede kender det. For det andet var den, allerede da den udkom, mangelfuld ved ikke at se voldområdet i sammenhæng med forvaltningen af de øvrige dele af den tidligere fæstningsring. Her havde Københavns Kommune ellers fire år forinden udgivet en fremsynet pleje- og udviklingsplan, der frem for en ensidig fokus på bevaring af fortidsmindet også inddrog naturbeskyttelse og bæredygtighed. Københavns Kommunes plan opererede med en tematisering af de gamle fæstningsparker med vægt på lokale særpræg: Kastellet med betoning af forsvarsværket, Østreanlæg som bæredygtig naturpark, Ørstedsparken den romantiske kulturhave og Christianshavns Vold med en ligelig betoning af fæstning, natur og rekreation. Hertil kommer Botanisk Have og Tivoli med hvert sit velkendte præg. Christiania med sit præg af beboet mangfoldig natur og kultur kan indgå som en fin afslutning af denne perlerække. For det tredje er der sket et og andet siden 2006, der gør, at en ny udviklingsplan under alle omstændigheder måtte se anderledes ud. Det drejer sig om skærpelse af de hensyn, som myndigheder og andre må tage til borgerinddragelse, bæredygtighed, biodiversitet og klima, og som kan og bør sætte sig spor også i den måde, man betragter Christiania. Og det drejer sig om det stærkt øgende pres fra besøgende på Christiania dels fra de

omkringliggende boligkvarterer, der er under hastig udbygning, dels strømmen af turister til det, der nu er byens næstmest besøgte turistdestination. Fortidsminder og byøkologi Selvom de nævnte forhold og de politiske omstændigheder i øvrigt i høj grad har hjulpet på situationen, er der alligevel mange krav i den indgåede aftale, hvor hensynet til fortidsmindets synlighed strider mod den byøkologiske kontekst og de 8+8 principper. Mest iøjnefaldende er bestemmelserne om fjernelse af bygninger på voldene. Af de over hundrede små og store huse på voldene er det ifølge aftalen nu kun 1, der skal nedrives, og 17, der flyttes (2 der slås sammen, 5 der flyttes nu til andre steder på volden og 10 mere om 9 år). Og som led i synliggørelsen opererer planen inden for 10 år med oprensning af de to damme omkring de gamle krudtmagasiner, samt rydning af rørsump i stadsgraven ud for bastioner og vinkelhuse, samt rydning af krat for at sikre ind- og udsyn fra spidsen af bastionerne. Ingen af de nævnte bestemmelser er der begejstring for på Christiania. Og der er usikkerhed om, hvor alvorligt de indledende principper skal tages, og hvor omfattende rydninger der skal til, for at begge parter kan leve med det. Så Christiania også på dette punkt fortsat kan lære os noget. Tiden må vise, hvor meget staten bliver klogere og christianitterne falder til ro. n Peder Agger med i redaktionen for Global Økologi

Mange grunde til at passe på naturen på Christiania

Af Line Bjarnhof

R

ørsumpen på Christiania, som staten desværre gerne ser ryddet på sigt, skal der værnes om. Rørsumpen er ynglested for mange vandfugle, blandt andet tre slags lappedykkere, hvilke er en sjældenhed. Også rørhøns, blishøns gråænder, svaner og rørsangere holder til her, ligesom rørsumpen også er en af grundene til, at vi har gøgen midt i byen hvert år. Den skærmer også for menneskelige forstyrrelser til de tusindvis af vinterfugle, som raster og fouragerer i Stadsgraven hver vinter, så som troldænder, taffelænder og skalleslugere. Krat og frugttræer er vigtige for især fuglene. Den rige forekomst af hvidtjørn tiltrækker udover de fastboende arter en stor variation af trækfugle, da området fungerer som en grøn korridor med masser af mad og skjul. De stor gamle træer – døde som levende – er en mangelvare i byen. De forsvinder i takt med, at byen udbygges. Træerne har mange gode egenskabrer – renser CO2, er godt for sindet, bosted for flagermus og fugle. Vi skal passe på de gamle træer i byen. Desuden er det en af Agenda 21’s store mål at få flere træer i byerne globalt. n Line Bjarnhof er naturelsker og bor på Christiania. Man kan læse mere om Christianias natur på www.Christianias-frie-natur.dk

» HVAD ER VIGTIGST: Et forsvarsværk fra 1600-1700-tallet eller et byøkologisk eksperiment?

Foto: Line Bjarnhof

Foto: Niels Vest

Foto: Line Bjarnhof

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 23


NATUR Foto: Colourbox

CHRISTIANIAS PRINCIPPER FOR GOD NATUR Det overordnede mål for CA’s Natur er at bevare og udvikle naturen, i respekt for fæstningsanlægget til glæde for christianitter, naboer og besøgende. Det betyder, at den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet overalt. CA skal ligge i naturen. Naturen skal ikke kun være henvist til enkelte indhegnede enklaver. Der skal sikres offentlig adgang til alle fællesarealer, bortset fra særligt udsatte steder hvor hensynet til natur, kultur eller mennesker kræver det.

PRINCIPPER FOR GODE NATUROPLEVELSER: De senere års forskning har gjort os klogere på, hvad det er for karaktertræk ved vores omgivelser, der gør dem attraktive. Den svenske forsker Patrik Grahn fremhæver otte forhold, vi kan tilslutte os:

Foto: Niels Vest

PRINCIPPER FOR GOD NATUR: 1. Minimeringsprincippet: Dvs. tilbageholdenhed med indgreb over for naturen. 2. Kompensationsprincippet: Ved enhver fremtidig inddragelse af nyt areal skal naturen kompenseres. 3. Genopretningsprincippet: Skete skader på naturen skal så vidt muligt søges udbedret. 4. Subsidiaritetsprincippet: Det enkelte område på CA skal under respekt for de her opregnede principper selv stå for planlægning og pleje, hvis det er det, der ønskes. 5. Omhyggelig beslutningstagning: Alternativet til et negativt indgreb mod naturen skal være velbelyst inden afgørelsen træffes. 6. Habitatprincippet: Nye muligheder for naturens trivsel og arternes mangfoldighed indtænkes ved enhver udformning af bygninger og arealdispositioner på CA. 7. Autenticitetsprincippet: Eksisterende naturforhold er i reglen bedre end dem, vi kan skabe. Man bør derfor pleje eksisterende bevoksninger og vælge oprindeligt danske arter. 8. Variationsprincippet: Etablere variation på hele CA og ved udformningen af det enkelte areal med både et stærkt kultiveret og et ’vildt hjørne’, eller ved at variere plejeindsatsen.

1. Variation i artsrigdom og i landskabet mellem det kultiverede og det vilde, mellem lys og mørke. 2. Stilhed, ro og uforstyrrethed: bilfri, fri for overdreven belysning, så man kan nyde mørket. 3. Åbenhed herunder tilgængelighed som princip. Begrænsning af adgang sker med ’usynlig’ regulering såsom stiføring, kvas eller tornekrat. 4. Folkelighed ved at man kan møde andre og finde service i forskellige former. 5. Rumlighed dvs. oplevelse af at komme ind i en anden verden, som er rummelig og fri. 6. Tryghed dvs. man kan slappe af f.eks. lege trygt. 7. Kulturlighed dvs. at opleve kulturhistorie der giver følelse af en svunden tid eller en større verden. 8. Vildhed i form af den livskraftige vildtvoksende vegetation, som den findes på CA.

1) Se hele aftale 5 på www.christianias-frie-natur.dk

Foto: Line Bjarnhof

24 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013


Fotos: Colourbox

NATUR

De vilde dyr vender tilbage til Danmark Den lille rødhætte må tage sig i agt. Efter 200 år huserer ulven atter på den jyske hede, i plantager og skove. Også den europæiske bison og vildsvinet er tilbage i Danmark. NATUR

af dem er sandsynligvis en hunulv. Det antyder blodspor i sneen, siger zoologer.

F

Af Gustav Bech

or nylig gjorde en formodet ulv et blodigt indhug i en stor fåreflok i Midtjylland, kun tre kilometer fra Harrild Hede, hvor der få dage i forvejen ved hjælp af en fotofælde blev taget billeder af den sky ulv. Selv om landmanden selv må punge ud med en selvrisiko for at få udbetalt forsikringspenge for sine døde får, blæser han ikke til kamp mod ulven. Han er ikke modstander af, at ulven atter får plads i den danske natur, men beder blot om, at vi også får diskuteret konsekvenserne. Om der er tale om en eller flere ulve, må foreløbig stå hen i det uvisse. Men en

Egnede levesteder til 100 ulve Allerede i løbet af det kommende årti kan Danmark have en bestand på op mod 100 ulve, vurderer forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i et notat til Naturstyrelsen. Jylland har så mange egnede levesteder, at der på blot lidt længere sigt vil være plads til ti ulve-familiegrupper med i gennemsnit otte medlemmer, vurderer forskerne. Hertil kommer strejferne. Alt i alt vil en samlet dansk ulvebestand kunne tælle op mod 100 individer. – Ulven er højmobil og kan let og ubesværet vandre op til et par hundrede kilometer i løbet af få døgn. Derfor kan vi forvente, at flere strejfere dukker op i Jylland i de kommende år, siger seniorforsker Aksel Bo Madsen, der sammen

med kollegerne seniorforsker Liselotte Wesley Andersen og seniorforsker Peter Sunde har forfattet notatet. Ifølge forskerne vil ulvene dog få svært ved at forcere Lillebælt og sprede sig til andre dele af landet. Den europæiske bison på Bornholm Mens Vildforvaltningsrådet og miljøminister Ida Auken nu går i gang med at strikke en forvaltningsplan sammen for Danmarks fremtidige ulvebestand, kan bornholmerne og de mange turister, der hvert år besøger øen, glæde sig over et andet dyr, der er vendt tilbage til Danmark. Den europæiske bison, som har været meget tæt på at uddø, har ikke kunnet ses i Danmark i flere tusinde år, før den 9. juni sidste år budt velkommen til Almindingen på Bornholm. Her har en lille flok på syv polske bisoner nu fået lov til at boltre sig på et 200 hektar stort område. Foreløbig er området behørigt indhegnet for at tøjle den værste frygt. Men hvis de frygtindgydende dyr kke skejer for meget ud, er det planen, at de i løbet af nogle år bliver sluppet løs

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 25


NATUR og får lov til frit at kunne færdes på Almindingens over 6.000 hektar. – Bisonen er nemlig et førsteklasses rodehoved, og det er godt for naturen, De skal genskabe noget oprindelig skov med vand, væltede og udgåede træer og lyse pletter, håber miljøminister Ida Auken. Vildsvin gør gavn i skoven Vildtlevende ulve er ikke set i den danske natur siden 1813, da den sidste blev skudt ved herregården Estvadgård, syd for Skive. Det var derfor en sensation, da ulven sidste år dukkede op i Thy. Også vildsvinet, der officielt har været udryddet, sidet det sidste blev skudt i 1801 ved Silkeborg, har på det seneste fået et comeback. Dyrene krydser den dansk/tyske grænse i så stort et antal, at Det Nationale Center for Miljø og Energi nu har tilføjet vildsvinet på deres lister over jagtudbytter, som jægerne skal udfylde, når jagtsæsonen er ovre. Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening, hilser vildsvinet velkommen. – Vildsvin giver en meget varieret natur og er især gode for skovområder. De finder deres mad ved at endevende jorden med trynen, og det gør, at plantefrøene bliver rodet rundt i skovbunden. Svenske undersøgelser viser, at den botaniske rigdom i skovbunden er større, hvor der er vildsvin, end hvor der ikke er, siger han til Natur & Miljø. Risiko for svinepest er minimal I dag har man pligt til at skyde ethvert vildsvin, man ser. Bestemmelsen skyldes især svineproducenternes frygt for svinepest. Danske landmænd producerer næsten 30 millioner svin årligt, og den frygtede sygdom kan resultere i milliardtab og slå benene væk under den rekordhøje danske eksport af svinekød. Men risikoen for svinepest er minimal, fastslår en uafhængig rapport, lavet i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og en lang række interesseorganisationer. Svinepest smitter næsten udelukkende ved fysisk kontakt mellem et smittet og et raskt dyr eller via inficeret madaffald. Mange landmænd frygter desuden, at vildsvinene vil laver skader på deres markafgrøder. Vildsvin kan blive op til halvanden meter lange, veje op til 200 kilo og har nogle drabelige stødtænder, der bliver slebet, hver gang svinet tygger sammen. Normalt er de dog ikke farlige for mennesker.

26 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

» MORTEN DD HANSEN, der er museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus er begejstret for, at ulven er tilbage i Danmark. Men det får den øvrige natur det ikke bedre af, siger han.

Vild natur gør mig glad Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum er begejstret for, at ulven og vildsvinet er tilbage, men det får den øvrige natur det ikke bedre af, siger han. NATUR

Af Gustav Bech

M

orten DD Hansen er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Han er helt oppe at køre og lægger ikke skjul på sin begejstring over, at ulven er tilbage i Jylland. – Ja, det er kanon, at vi har fået en ulv. Vild natur gør mig glad, lyder det fra Morten DD Hansen. Omvendt gør det ham ikke optimistisk på naturens vegne. – Nej, tværtimod. For det første er ulven en skide generalist, som ikke stiller krav om andet end mad og ro

– akkurat som havørnen, som også er gået kraftigt frem. Det får den øvrige natur det ikke bedre af, siger Morten DD, som efterlyser mere biodiversitet. – For det andet har staten i forløbet demonstreret en enestående inkompetence i forhold til formidling og generel biodiversitets-forvaltning. Staten skjuler sig bag EU og vil ikke udbetale erstatninger. I stedet udsætter man eghjort som et stort PRprojekt. – Vor herre til hest, det tegner dårligt, lyder det bramfrit fra Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum i Aarhus.


RESSOURCER

Nye bygninger skal være materialebank for fremtidige generationer Vi bruger alt for mange ressourcer. Nu skal vi lære at bygge huse, der producerer mere energi, luft og vand, end de forbruger. Som i naturen skal alt affald blive til føde for noget nyt, når principperne i Vugge til vugge vinder indpas i den danske byggeindustri. Den første manual er netop udgivet. VUGGE TIL VUGGE

I

Af Peder Agger

Konceptet ’Vugge til vugge’ (Cradle to Cradle, C2C) er en designstrategi, der kan ses som en reaktion på ’vugge til grav’ konceptet. Hvor sidstnævnte leder til at søge miljøproblemerne løst ved forureningsbekæmpelse og ressourceminimering – gøre mindre af ’det dårlige’, forsøger C2C at gøre mere af ’det gode’. Et fuldendt C2C projekt, det være sig en by eller en bygning, vil nemlig producere mere energi, biodiversitet, rent vand etc., end det forbruger eller fortrænger.

Foto: Colourbox

januar udkom en manual til den danske byggeindustri. Vugge til vugge i det bebyggede miljø er titlen. Den er med støtte fra Realdania blevet til i et samarbejde mellem ’Vugge til Vugge Danmark’, 3XN’s udviklingsselskab GXN og C2C’s to grundlæggere, den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemiker Michael Braungart1 . Selvom begrebet allerede har været kendt og diskuteret i en årrække, har det fornyet aktualitet dels pga. det forsøg på konkretisering, som udgivelsen giver sig i kast med, dels pga. det næsten hypnotiske greb vækstparadigmet under finanskrisen har fået på den offentlige debat og på den politiske scene. I det følgende vil jeg kort præsentere bogen og dertil knytte nogle mere almene betragtninger.

» ’VUGGE TIL VUGGE’ er en designstrategi, der kan ses som en reaktion på ’vugge til grav’.

Konceptet bygger på tre grundlæggende principper: 1) Ligesom i naturen, hvor der ikke findes affald, bygger C2C på det princip, at alt affald (i et led af produktions- og konsumptionskæden) er lig med føde (i et andet led). 2) Ligesom alle naturlige systemer drives af energi fra solen, bygger C2C konceptet

på vedvarende energikilder og kun dem. 3) Inspireret af naturens mangfoldighed tilskynder C2C os til at værdsætte mangfoldighed af naturlige arter, menneskabte kulturer og løsninger. Disse tre principper understøtter opfattelsen af de to grundlæggende kredsløb, der omsætter og gendanner stofferne

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 27


RESSOURCER hhv. det biologiske kredsløb og det tekniske kredsløb. C2C konceptet opererer endvidere med begreberne downcycling og upcycling, hvor materialerne enten genanvendes som mindre værdifuldt materiale f.eks. når mursten bruges til vejfyld, eller de genanvendes ved at indgå i mere værdifuldt materiale, f.eks. når plastikaffald indgår i produktionen af gulvtæpper. Genanvendelse er altid godt. Jo mere upcycling desto bedre. For at det skal kunne lykkes, er det en fordel at materialesammensætningen er kendt og helst enkel, og at produkterne let lader sig skille ad i enkelte mindre sammensatte komponenter. Da dette forudsætter et materialekendskab og konstruktioner, der stort set mangler i dag, handler det ikke om, som det siges, at være perfekt fra starten, men om at være med til at udforske og finde løsninger, der i dag og med tiden kan ændre byggeriets fodaftryk fra negativt til positivt. Vejledningen Målsætningen for valg af materialer lyder: ’Byggeriet skal være en materialebank for fremtidige generationer.’ Det kræver som allerede berørt, at materialerne skal være ’definerede’, hvilket fordrer et godt kendskab til deres frembringelse, virkning i brug samt potentiale for genanvendelse. Hvert produkt, f.eks. en bygning, kan ideelt forsynes med et ’materialepas’, hvori bl.a. kan indgå en miljø-produktdeklaration og en beskrivelse af produktets demontering. Målsætningen for energiforholdene er, at byggeriet skal levere ren energi til sine omgivelser. Der skelnes her mellem hhv. bygningens samlede energiforbrug, dvs. alt hvad der er medgået til byggematerialernes produktion, selve byggeriets energiforbrug samt til driften i hele dets levetid, og hvad det er for en energi, der er tale om både på input- og output-siden. For biodiversiteten er målsætningen, at byggeriet skal ’forøge biodiversiteten og stimulere regionale biobanker’. Det, der menes, er igen, at byggeriet ikke må tære på, men skal stimulere biodiversiteten på det lokale og regionale niveau. I erkendelse af at naturen ikke blot er noget æstetisk, vi kan se på ved lejlighed, men er grundlaget for vor eksistens, argumenteres for at reintegrere det bebyggede miljø med det naturlige, således at de ikke er hinandens modsætninger. 2 Begrundelserne er dels de fra byøkologien gammelkendte, at det kan være til

28 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

glæde for beboerne og til gavn for miljøet, men også at det har fået en øget alvor set i et bæredygtighedsperspektiv, hvor klima, fødevareproduktion og biodiversitet er under pres. Bygninger betragtet som konstruerede landskaber kan i deres udformning og placering designes, så de i højere grad end vi er vant til udformes som biotoper, der indgår i de i forvejen eksisterende eller potentielle økologiske sammenhænge. Målsætningen for sund luft er, at byggeriet aktivt skal forbedre luftkvaliteten. Med henvisning til, at luften indendørs ofte er 3-8 gange mere forurenet end udendørs, og at vi i snit tilbringer 90 % af vores tid indendørs, hvor vi dagligt indtager 1 kg. mad, 3 kg væske og 15 kg luft, understeges betydningen af det indendørs miljø. Sundt indeklima vil øge velvære og produktivitet samt mindske risikoen for allergi m.m. Mindsket afgasning fra materialer, god ventilation, mekanisk luftrensning, fotokatalytiske overflader og beplantede vægge og mure, der øger fugtigheden, dæmper lyde og renser luften, er anbefalede midler. Byggeriet skal på tilsvarende vis udlede renere vand, end det tager ind. Metoderne er de allerede velkendte former for vandbesparelser gennem tekniske anordninger og bedre styring. Hertil kommer genanvendelse af forskellige former for spildevand. Samt som det diskuteres meget i disse år måder til håndtering af de øgende regnvandsmængder såsom lokal afledning ved hjælp af permeable belægninger, grønne tage og ’regnhaver’, hvor behovet for overløbsbassiner forenes med andre især rekreative formål. Manualen afsluttes med nogle mindre konkrete kapitler om C2C konceptets opfattelse af de samfundsmæssige og økonomiske aspekter af bæredygtig udvikling. Det at skabe en byggepraksis, der, som det hedder, efterlader en sund, solidarisk og demokratisk verden til kommende generationer, er vanskelig at give en opskrift på, fordi social praksis i høj grad afhænger af projektspecifikke parametre. Bæredygtighedsaspektet udtrykkes som: ’Den ressourcemængde og forurening, som nuværende generationer efterlader, begrænser kommende generationers mulighed for at udleve et produktivt og sundt liv.’ Som eksempler på økonomiske strategier omtales materiale-leasing, returordninger og total-økonomiske overslag. Perspektivet Som forventeligt er der med indholdet af den her gennemgåede manual i høj grad

tale om gammel vin på nye flasker. Hovedparten af de konkrete virkemidler har allerede været udviklet og afprøvet inden for byøkologien i 1990’erne og på energiområdet i 00’erne. Når den alligevel er værd at lægge mærke til, er det pga. dens insisteren på at tænke den nødvendige tanke til ende og at anlægge en utopisk horisont. Mange arkitekter er ukuelige optimister. Det er en erhvervsbetinget lidelse, som dog er spændende at lytte til, fordi det, de udvikler, skal ende med at være noget så konkret som f.eks. en bygning. ’C2C går udover bæredygtighed ved at omfavne naturens cirkulære kredsløb og den menneskelige kreativitet’, siges det lidt vel svulstigt et sted. For hvad har C2C at byde på, når det gælder fundamentale barrierer for bæredygtigheden såsom den tiltagende sociale ulighed. Og har man, når alt kommer til alt, overhovedet fattet omfanget og knapheden på tid til at gennemføre det, der skal til. Hvis kredsløbene SKAL lukkes og energiforsyningen omstilles til at være vedvarende. Og ikke nok med det, hvis ambitionen ikke blot er at mindske de skadelige påvirkninger af vores omgivelser, men at vende dem til positive bidrag, så er det ikke nok at markedsføre et trade mark som Cradle to Cradle. Med dets indtil videre beskedne udbredelse kan man frygte, at konceptets væsentligste effekt vil være blot at pynte lidt på den fortsatte vækst. Men problemernes omfang taget i betragtning mener jeg trods alt ikke, der er plads til at være alt for kræsen og allergisk over for kompromisser. Alting tæller. Det er ikke forbudt at tænke sig om. Alle materialer skal genanvendes. Brugen af fossil energi skal ophøre. Biodiversiteten skal øges, og luften og vandet renses, ikke forurenes af vores aktiviteter. Det er nok en utopi. Men sådanne er gode at få forstand og kampgeist af. n Peder Agger er med i redaktionen for Global Økologi.

Cradle to Cradle i det bebyggede miljø. En manual til den danske byggeindustri. Udgivet af Vugge til Vugge Danmark og GXN. 2) Se også artiklen ’Byøkologi: en kamp om Christianias fri natur’ i dette nummer. Det er integration af biodiversitet, om end ikke lige i den form manualen giver opskrift på. 1)


BØGER

112 har støttekonto Foto: Ulla Skovsbøl

» KRISTINA KRISTENSEN, der er køkkenchef hos Vestas i Aarhus, har skrevet Danmarks første økologiske kogebog for storkøkkener.

Vestas-kok vil have økologisk omtanke i de store gryder Kristina Kristensen, køkkenchef hos Vestas i Århus, udgiver Danmarks første øko-kogebog til storkøkkener. Hun vil lære køkkenchefer og kantineledere at fylde økologiske råvarer i de store gryder uden ekstra udgifter. NY BOG

K

Af Ulla Skovsbøl

ogebogen Omtanke i store gryder blev lanceret på fødevaremessen Copenhagen Food Fair, hvor økologi og økologiske fødevarer har fået en central placering. Bogen bygger på Kristina Kristensens egne erfaringer gennem syv år som leder af kantinen i vindmølle-giganten Vestas i Aarhus. Hun og hendes medarbejdere serverer hver dag mad til 500 ansatte. 80 procent af alle de råvarer, de bruger, er økologiske. Alligevel er maden ikke dyrere end før omlægningen. Kræver viden, vilje og dygtigt håndværk Kristina Kristensen mener ikke, det

behøver koste ekstra at omlægge et storkøkken til økologi. Det kan gøres inden for de eksisterende budgetter, hvis man tænker sig om. – Alle kan i princippet gøre det. Det kræver ikke nødvendigvis flere penge, men det kræver viden, vilje og dygtigt håndværk. Det handler først og fremmest om at tænke på en anden måde, siger hun. Økologiske varer koster mere end ikke-økologiske, men ved at ændres måltidernes sammensætning er det muligt at lave både sund og lækker mad uden merudgifter. I Vestas-kantinen bliver der nu serveret mindre kød og mere grønt. Hakkekødet blive blandet med grønsager, og bakkerne ved buffetbordet er afskaffet, så medarbejderne uden at tænke nærmere over det spiser mindre. På den måde bliver forbruget af det dyre og miljøbelastende kød mindre, uden at nogen lider afsavn. Kan købe friskbagt brød med hjem Kristina Kristensen har desuden åbnet en deli-shop i forbindelse med kantinen, hvor medarbejderne kan købe friskbagt brød og nogle af kantinens hjemmelavede øko-delikatesser. De ansatte får dermed glæde af køkkenteamets gastronomiske kunnen derhjemme, og Kristina Kristensen får ekstra økonomisk spillerum til økologiske eksperimenter i kantinen.

112 personer har nu oprettet en støttekonto for Det Økologiske Råd i Merkur Bank. Det Økologiske Råd vil gerne have flere medlemmer, men du kan også støtte vores arbejde på anden vis. For eksempel ved at oprette en grøn støttekonto hos Merkur. Så er du automatisk med til at skubbe på den grønne omstilling. Læs mere på www.ecocouncil.dk Vi skaber fremtidens miljø i dag

200 175 150 125 100 75 50 25

n Kogebogen Omtanke i store gryder koster 200 kroner og kan købes hos Økologisk Landsforening.

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 29


Strategi for energirenovering

MØDE OM NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN Tirsdag d. 16. april kl. 15:00-17:30 Borups Højskole, Frederiksholms kanal 24, København Oplæg ved: Jørn Jespersen, formand for Natur- og landbrugskommissionen Miljøminister Ida Auken Prof. emer. Peder Agger, Det Økologiske Råd Niels Peter Nørring, direktør for miljø og energi, Landbrug & Fødevarer Fødevareminister Mette Gjerskov

Tilmelding og deltagergebyr, se www.ecocouncil.dk. Tirsdag d. 16. april kl. 18:00

GENERALFORSAMLING I DET ØKOLOGISKE RÅD Dagsorden: 1. Velkomst og valg af dirigent og referent 2. Formalia 3. Beretninger fra sekretariatslederen og Global Økologis redaktør. 4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget. 5. Ideer til medlemshvervning, flere kontohavere til Merkur-støttekonto m.v. 6. Ideer til det videre arbejde, herunder arbejdsgrupper, samt evt. øvrige forslag fra medlemmerne 7. Diskussion: Det Økologiske Råds forhold til regeringens miljø- og klimapolitik 8. Valg til bestyrelsen. Kandidater skal melde sig senest d. 2.4. 9. Evt. Der er en risiko for at Natur- og Landbrugskommissionens rapport forsinkes, så den ikke er færdig inden d. 16.4. Hvis dette sker, udsættes mødet. I så fald holdes generalforsamlingen formentlig i forlængelse af offentligt møde om erstatning af farlige kemiske stoffer d. 22. april, se annonce her i bladet. Evt. ændring annonceres i Det Økologiske Råds elektroniske nyhedsbrev og på www.ecocouncil.dk. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på hjemmesiden.

Bo Lille er digter og forfatter

solsorten synger kærligheden nærmere end atombomben

30 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013

Som led i regeringens opfølgning på energiaftalen fra marts 2012 er nedsat en række arbejdsgrupper under Netværk for Energirenovering, som skal komme med forslag til, hvordan der kan opnås en langt bedre energistandard i den eksisterende bygningsmasse. Det Økologiske Råd er repræsenteret med flere både ansatte og andre tilknyttede og spiller en meget aktiv rolle i at fremsætte og diskutere forslag til initiativer.

Grønne afgifter og ny energimedarbejder Vi har ansat Vibeke Andersen, magister i kultursociologi samt HD, som specielt skal arbejde med økonomiske virkemidler til energibesparelser, herunder grønne skatteomlægninger. Vibeke arbejder i gennemsnit 20 timer pr. uge i DØR og er startet med bl.a. at følge og bidrage til diskussionen om regeringens jobskabelsespakke. Vi arbejder for at sikre, at virksomhedernes grønne afgifter ikke beskæres – sådan som mange virksomheder og erhvervsorganisationer ellers kræver. En sænkning ville mindske virksomhedernes motivation til at spare på energien og dermed også skade deres konkurrenceevne på længere sigt. Vi kan forudse, at energiomkostninger i fremtiden vil udgøre en større andel af virksomhedernes omkostninger. Derfor er det vigtigt allerede nu at skærpe opmærksomheden på besparelser. Her og nu kan virksomhedernes konkurrenceevne forbedres på andre måder, f.eks. ved at sænke indkomstskatter og dermed mindske udgiften til arbejdskraft. Ønsker man at lette virksomhedernes byrde fra grønne afgifter, skal dette ske via intelligente tilbageføringsordninger – som man gjorde i 90’erne, frem for at sænke afgiftssatserne.

EU-budget og landbrugsstøtten Vi glæder os over, at Danmark gennem budgetforhandlingerne i EU nu får mulighed for at overflytte helt op til ca. 1 mia. kr. fra den direkte landbrugsstøtte til landdistrikts-


NYT FRA RÅDET midlerne og støtte til natur og miljø. Men det er vigtigt samtidigt at holde sig for øje, at udgangspunktet er, at en fjerdedel af den nuværende miljøstøtte fjernes. Det er derfor ikke et spørgsmål, om der skal besluttes en frivillig overflytning fra den direkte støtte. Spørgsmålet er, hvor mange midler der skal flyttes, for dels at udfylde hullet, dels at finansiere de planer, som regeringen skal beslutte efter Natur- og Landbrugskommissionens afrapportering, hvis vi skal sikre et jordbrug, som er rustet til fremtiden, og som ikke forurener omgivelserne uacceptabelt. Behovet er meget stort.

Trængselskommissionen Kommissionen udsendte d. 8.2. sit virkemiddel-katalog. Det Økologiske Råds repræsentant har sammen med andre grønne repræsentanter og forskere bidraget med mange gode forslag til, hvordan trængslen kan reduceres i og omkring København – nu hvor vi ikke fik trængselsringen. Det drejer sig f.eks. om forslag om bedre cykelstinet, bedre kollektiv trafik, restriktioner på parkering i København samt indførelse af roadpricing. Desværre indeholder kataloget også en række forslag, som vil trække i den gale retning – f.eks. forslag om havnetunnel og udvidelser af motorveje. Kommissionen arbejder videre og skal aflevere sine anbefalinger i august.

Center for Grøn Transport Vi har samlet 4 grønne organisationer bag krav om at videreføre Center for Grøn Transport i Transportministeriet. Centrets bevilling udløber 1. juli, hvilket er paradoksalt, netop nu hvor regeringen forbereder sin klimaplan, hvor transporten for første gang skal bidrage til reduktion af

Christian Ege fylder 60 Det Økologiske Råds sekretariatsleder fylder år. Vi fejrer Christians 60 års fødselsdag med en reception på Blegdamsvej 4B, København N, tirsdag 7. maj kl. 15. Christian opfordrer gæsterne til i stedet for gaver at indsætte et beløb på Det Økologiske Råds konto: 8401 1014176

EU-budget og landbrugsstøtten Vi glæder os over, at Danmark gennem budgetforhandlingerne i EU nu får mulighed for at overflytte helt op til ca. 1 mia. kr. fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsmidlerne og støtte til natur og miljø. Men det er vigtigt samtidigt at holde sig for øje, at udgangspunktet er, at en fjerdedel af den nuværende miljøstøtte fjernes. Det er derfor ikke et spørgsmål, om der skal besluttes en frivillig overflytning fra den direkte støtte. Spørgsmålet er, hvor mange midler der skal flyttes for dels at udfylde hullet, dels at finansiere de planer, som regeringen skal beslutte efter Natur- og Landbrugskommissionens afrapportering, hvis vi skal sikre et jordbrug, som er rustet til fremtiden, og som ikke forurener omgivelserne uacceptabelt. Behovet er meget stort.

klimagasser. Vi mødes med transportministeren om dette d. 27. februar.

Støj fra biler Vi har fulgt forhandlingerne om nye EU-regler om støj fra biler – sammen med vores europæiske paraplyorganisation, Transport&Environment. Vi har bl.a. haft tæt kontakt med danske og nordiske medlemmer af EU-parlamentet. Efter afstemning i EU-parlamentet d. 7.2. står det klart, at der vil blive stillet strengere

krav til støj fra personbiler, mens bl.a. lastbiler desværre får lov at støje mere end før. Dette blev stemt igennem af en alliance af konservative og socialdemokrater, især fra bilproducerende lande.

de problemer, lovgivningen ikke har løst, men kommer ikke med bud på, hvad der skal gøres ved dem. Vi er enige med Kommissionen i, at brugen af kemikalier i EU er blevet mere sikker, siden REACH trådte i kraft. Det er også positivt, at rapporten erkender, at data, som industrien registrerer, er af for ringe kvalitet, samt at der er brug for opstramninger for at undgå skader på mennesker og miljø. Men netop på den baggrund er det skuffende, at Kommissionen ikke kommer med konkrete løsninger. Man er bange for, at hvis man åbner for en egentlig revision af REACH-lovteksten, kan det – med de nuværende konjunkturer – let føre til forringelser ift. den nuværende tekst. Men der er også andre muligheder end at ændre direkte i REACH-lovteksten. F.eks. kan man indføre en særlovgivning for nanomaterialer – som er et af de problemer, som REACH ikke løser i dag.

Ny kommunikationsplan Bestyrelsen har vedtaget en ny kommunikationsplan for Det Økologiske Råd. Den betyder bl.a., at vi er i gang med at redesigne logo og hele vores grafiske fremtræden. Og vi opprioriterer vores brug af sociale medier, idet vi bliver mere systematiske i brug af vores facebook-profil, og vi er startet på twitter, specielt rettet mod brugere i udlandet. Vi har ansat Christian Nyborg Mortensen (multimedie-studerende) til at hjælpe os med dette arbejde. n Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege

Evaluering af EU’s kemikalielovgivning Med otte måneders forsinkelse har EU-Kommissionen nu offentliggjort sin gennemgang af den fælles kemikalielov, REACH. Rapporten giver en fin beskrivelse af

GLOBAL ØKOLOGI ∙ MARTS 2013 ∙ 31


Afsender Afsender Global Økologi Global Økologi c/o Det RådRåd c/o DetØkologiske Økologiske

ID-nr. 47464

Blegdamsvej 4B4B Blegdamsvej 2200 København NN 2200 København

Tak for dit engagement i miljødebatten! kort er Vind afbillett Jeg iogharr efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi. og b

Skaf nye medlemmer til Det Økologiske Råd

Kæreglæser, ave

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at formidle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisninger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling – samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold til regeringens miljø- og klimapolitik.

Deltag i konkurrence og vind præmier

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og ressourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end Du kan vinde: det gamle?

· 1ergavekort på 2.000presset kr. – efter valgaftilhurtige Bog &nyheder Idé, Fona Formidlingsmæssigt faglig formidling i alleeget medier og kravet om at være til stedeeller på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis kerMagasin neværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen · 5 x 2 biografbilletter til Nordisk Films biografer. jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også en nødvendighed. For at deltage skal du:

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde 1) Melde dig ind i Det Økologiske Råd eller overtale en ven til at de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvikling vil fortsætte. melde sig ind, hvis I ikke allerede er medlemmer.

2) Tegne et abonnement på Global Økologi, give et abonnement Med venlige hilsner, i gave eller overtale venner, familie eller kolleger til at tegne Tina Læbel, redaktør Global Økologi abonnement. Konkurrencen løber frem til 15. marts 2013. Et almindeligt medlemskab koster 345 kr. for et helt år. Studerende, arbejdsledige pensionister dognyekun 195 kr.ikke fundet. NB Ved redaktionensog afslutning var den redaktør Global Økologi udkommer hvert kvartal og koster årligt 345 kr. i abonnement. – Læs mere om konkurrencen på: www.ecocouncil.dk For at deltage skal du sende en mail (info@ ecocouncil.dk) med dit navn og adresse – eller på den/de, som du har fået til at melde sig ind. Der er dog kun ét lod for hver indmeldt medlem. Dvs. enten kan det nye medlem deltage, eller også kan den der skaffer medlemmet, f.eks. ved at give abonnement som gave. Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.