Armering
Som armering anvendes ribbet armeringsstål 8 eller 10 mm B550. Der anvendes 2 stk. i hvert skifte. Ved stød skal overlapningen på armeringen som minimum være hhv. 730 mm og 910 mm for 8 og 10 mm armering. Stødene bør placeres i de lige murfelter og forskydes fra skifte til skifte. Bukkediameteren for armeringen skal være mindst 32 mm for 8 mm armering og 40 mm for 10 mm armering. Armeringen fastholdes i rillerne med plastafstandsholdere til 15 mm dæklag, der leveres sammen med Leca® rilleblokke fra Weber.
Hjørner
Hjørneblokke i armeret murværk tilpasses ved at fjerne opkanten ud for de tilstødende ligeblokkes armeringsriller, og hvor armeringen i øvrigt skal
passere opkanter på hjørneblokken. Opkanten borthugges helt ned til bunden af hjørneblokkens hulhed. Når hjørnearmeringen er anbragt, skal hele hjørneblokkens hulhed udfyldes med mørtel. Ved 390 mm tykke kældervægge anvendes i hvert skifte 2 hjørneblokke ved udadgående hjørner og 3 hjørneblokke ved indadgående hjørner. Ved 350 mm tykke kældervægge anvendes 1 og 2 hjørneblokke for hhv. udadgående og indadgående hjørner. Placering af hjørneblokke ved ud- og indadgående hjørner er vist nedenfor. Ved udlægning af mørtlen skal man sikre, at armeringen bliver helt omstøbt af mørtlen.
Armering af hjørneblokke 350 mm
350 mm
Indvendig
Udvendig
Udvendig 390 mm
Indvendig 390 mm
Indvendig
Udvendig
Udvendig
Indvendig
41