3.5 Opmuring
Leca® rilleblokke har samme egenskaber som en Leca® blok 600, men har to riller til armering. Med hensyn til bæreevne/feltlængder: Se www.weber.dk
I kælderydervægge opmures Leca® rilleblokke direkte på fundamentet uden mellemliggende murpap. Liggefugerne skal opmures med fyldte fuger, og rillerne skal udfyldes helt, så armeringen bliver fuldstændig omstøbt. Der skal anvendes weber funktionsmørtel FM 5®. Studsfugerne kan udføres med limfuge af weber bloklim. Fugtsugningen i Leca® rilleblokke er meget ringe på grund af blokkenes struktur af grove porer mellem Leca® letklinkerne. Ved opmuringen har den beskedne sugning den fordel, at man får bedre tid til at rette blokkene ind, før mørtlen ”suges død”. Blokkene skal ikke forvandes, men de bør beskyttes mod opfugtning fra nedbør. Mørtlen i de efterfølgende skifter udlægges, så rillerne bliver helt udfyldte og armeringen fuldstændig omstøbt. Fugetykkelsen er 8-10 mm. En 2 kg klaphammer er en god hjælp, når blokkene skal rettes ind, men den må kun bruges umiddelbart efter, at blokkene er lagt i mørtlen.
40
Forbandtet udføres med mindst 76 mm forskydning af studsfugerne. Ved studsfugerne påføres weber bloklim på den allerede opmurede rilleblok med en tandspartel i henhold til anvisningen på emballagen. Der skal altid tilstræbes 100 % klæbedækning.