9.10 Udførelse: Understrygning af tegltage og lægning af rygningssten Understrygning
Understrygning af teglsten foretages bedst i gråvejr, og når tagstenene er fugtige, så mørtlen får optimale hærdningsbetingelser.
1
Om fornødent fugtes tagstenene før understrygningen, men de må ikke være blanke af vand, når understrygningen foretages.
2
Til understrygning anvendes så lidt mørtel som muligt. Der anvendes KKh 50/50/575 0-4 mm.
3
Mørtlen kan eventuelt iblandes fæhår (ca. 4 liter pr. 100 liter mørtel).
4
Hvis understrygningsmørtlen ikke er smidig nok, bør konsistensen forbedres ved yderligere bearbejdning, om nødvendigt ved aktivering.
Arbejdet må ikke udføres på tidspunkter, hvor der kan forventes frost.
Lægning af rygningssten
Rygningsstenene forbehandles ved, at stenene lægges ud med undersiden opad og spules rene med en kraftig vandstråle.
1
Inden stenene når at tørre, svummes undersiden overalt med hydraulisk mørtel Kh 100/400 0-4 mm.
2
Svummelaget skal derefter hærde uden udtørring i mindst et døgn. Stenene må altså tidligst lægges op dagen efter svumning.
3
Renden mellem de øverste rækker tagsten i kippen lukkes ved indlægning af murstensstumper. Alternativt kan en strimmel asfaltpap benyttes. Det skal sikres, at der er mindst 25 mm fri ventilationsspalte mellem undertag og rygningsmørtel.
4
Herefter lægges rygningsstenene i mørtel, og flest mulig teglstensstumper indlægges i mørtelpuden.
5
Til lægning anvendes KKh 20/80/475 0-4 mm. Stenene skal trykkes så langt ned, at fugetykkelsen i overlægget bliver mindst muligt. De frie mørtelflader i siderne skal skråne indad, således at der opnås en ”vandnæseeffekt”.
6
Mørtelen kan iblandes 4 liter fæhår pr. 80 liter mørtel.
Arbejdet bør ikke udføres i regnvejr, eller i perioder hvor der kan forventes frost. På tage med falstagsten skal rygninger altid lægges mørtelfrie.
202