Weber Håndbogen

Page 201

9.9 Udførelse: Restaurering af teglgulve Opmåling

Inden lægningen opmåles gulvet, og der afsættes hjælpemærker og udspændes snore til angivelse af retning og højde. Det anbefales at udlægge en række gulvtegl løst, så fuger og tilskæringer kan planlægges fornuftigt. Hvis der inden arbejdets begyndelse ønskes et indtryk af det færdige resultat, kan der løst udlægges nogle gulvtegl, og fugerne kan fyldes med sand.

Udlægning af ledere

Udlægning af mørtelledere foretages med en til opgaven passende afstand, og lederne rettes af med et vaterpas.

Udlægning af læggemørtel og gulvtegl Forberedelse af underlaget

Underlaget skal være rent, fast og jævnt og rengøres for snavs, fedtstof, gamle mørtelrester m.m. Navnlig hvis mørtlen skal lægges direkte på den støbte faste bund, er det vigtigt, at der ikke er revner eller andre skader på underlaget. Et betonunderlag skal under lægningen være vandmættet, men uden områder med blankt vand. Inden udlægningen af mørtlen svummes gulvet, så vedhæftningen øges. Der svummes med samme mørtel som til nedlægningen af gulvteglene. Mørtlen kostes grundigt ned i underlaget.

Forberedelse af gulvtegl

For at give mørtlen optimale vilkår til afbinding kan man lægge gulvteglene i vand, så de er opfugtede inden udlægning.

Udlægning af kvartssand

Skal gulvet hæves, kan der udlægges et underlag af kvartssand, før læggemørtlen udlægges. Sandlaget jævnes med skovl og rettes af, så overfladen er helt plan. Herefter komprimeres overfladen grundigt.

Mørtlen udlægges mellem lederne og fordeles jævnt over et overskueligt areal. Herefter lægges gulvteglene i det foreskrevne mønster og med den angivne fugebredde. Gulvteglene skal slås godt ned i mørtlen, så en god vedhæftning opnås.

Fugning af gulvtegl

Der fuges mellem gulvteglene med fugeske. Fugningen udføres således, at et minimum af mørtel afsættes på gulvteglene. Mørtel på gulvtegl renses væk hurtigst muligt ved skrubning med svamp og vand.

Efterbehandling af det færdige gulv

Har gulvteglene ikke været lagt i vand inden udlægning, bør hele gulvet eftervandes med en let overbrusning. Dernæst kan man placere en plastdug over gulvet for at holde på fugten og dermed give mørtlen optimale vilkår for afbinding. Afsyring må ikke foretages, da denne kan beskadige såvel gulvtegl som mørtel.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelsen afhænger af tegltypen. Der henvises til leverandørens anvisninger.

201


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Weber Håndbogen by Weber - Issuu