weber GDS
Weber GDS Silikatmaling Inden du vælger farve, anbefaler vi, at du påfører en farveprøve, som kan rekvireres i dit byggemarked eller hos Weber.
Forarbejde
Blanding Første lag: weber silikatmaling skal fortyndes med 15 % (0,15 l) weber fixativ pr. l weber silikatmaling. Hvis underlaget er grovstruktureret, kan fortyndingen af weber silikatmaling til første strygning øges til 40 % (0,4 l) pr. l weber silikatmaling, herved kan for tykke lag undgås. Andet lag: Til anden strygning fortyndes weber silikatmaling med 15 % weber fixativ.
Dårligt eller beskadiget underlag skal repareres. Se hvordan på side 56. Ny puds skal være afhærdet og hvidtør*. Algebelægninger fjernes med algefjerner. Underlaget skal være rent, tørt og fri for belægninger som f.eks. plastik- og akrylmaling eller kalk. Fjern belægninger mekanisk og slut af med at børste murværket rent for støv og løse partikler med en stiv kost.
Grunding Stærke, faste og hårde underlag skal ikke grundes. På forskelligt stærkt sugende, porøse eller sandede underlag derimod skal du først grunde med weber fixativ (silikatgrunder).
Blanding af weber fixativ På stærkt sugende, porøse eller sandede underlag fortyndes weber fixativ med rent vand i forholdet 1:1. På mindre porøse og medium sugende underlag fortyndes i forholdet 1:2. Ved lettere porøse underlag fortyndes 1:3.
Grund muren med weber fixativ Påfør et tyndt lag med pensel, kost eller rulle og omrør jævnligt under arbejdet. Grunderen skal normalt tørre ca. 24 timer, inden du kan male med weber silikatmaling.
weber silikatmaling weber silikatmaling skal fortyndes med weber fixativ for at kunne påføres i korrekt tyndt lag. Silikatmaling påføres i to lag. Ved meget groft struktureret underlag anbefales ved første lag en tilsætning på 40 % weber fixativ. Andet lag weber silikatmaling tilsættes 15 % weber fixativ.
Maling Start tidligt på dagen og i skyggesiden, så behandlingen ikke sker på en direkte solpåvirket eller solopvarmet overflade. Temperaturen skal være over 10 °C, også i underlaget, og den må ikke være over 25 °C. Brug en pensel, kost eller rulle. Påfør malingen i tynde lag, idet tykke lag kan revne og krakelere under hærdning. Det er vigtigt at arbejde jævnt, kontinuerligt og ”vådt i vådt”, dvs. uden at stryge tilbage i en allerede delvis tør overflade. For at undgå synlige farveforskelle bør hele facadeudsnittet males på samme blanding. En eventuel rest kan blandes i blandingen til næste udsnit. Andet lag silikatmaling kan du påføre, når første lag er hærdet, hvilket normalt vil være dagen efter. Omrør jævnligt i spanden for at sikre en homogen farveblanding.
Efterbehandling *Se tommelfingerregel for hvidtør side 52.
64
De første par døgn er det vigtigt at holde øje med vejret. weber silikatmaling skal beskyttes mod nedbør de første par døgn. Brug evt. afdækning. 65