Weber Gør det selv-håndbog

Page 22

weber GDS

mur og væg Weber GDS | Mur og væg For at sikre, at du får et optimalt resultat, når du arbejder med mure og vægge, er det vigtigt, at du altid læser vejledningen på emballagen, før du går i gang. Et godt forarbejde er et godt eksempel på, at godt begyndt er halvt fuldendt. Derfor er det vigtigt, at du vælger det rigtige produkt til opgaven. Det er for eksempel ikke ligegyldigt, om du skal pudse på en sokkel eller en mur. Skal du mure en skorsten, fritstående læmur eller opgaver i kystnære områder, så kontakt en rådgiver for den mest optimale løsning. Derudover er der forskellige gode tips til, hvordan du får et godt resultat. For at få et godt resultat er det afgørende, at du kun går i gang med arbejdet, hvis du er sikker på, at temperaturen er mindst 5 °C, både mens du udfører opgaven, og mens mørtlen hærder. Mørtel indeholder kalk, som er ætsende. Brug derfor handsker og beskyttelsesbriller. Hvis du kan undgå at spilde mørtel på stenene, slipper du for at afsyre muren efterfølgende. Hvis du spilder mørtelstænk på uønskede steder, så fjern dem straks med rent vand. Der er mange måder at lette arbejdet for sig selv på. Hvis du afdækker med plast, er oprydningen og rengøringen meget lettere. Hvis du rengør dit værktøj i vand straks efter, er det meget lettere at gøre rent.

Opmuring Til opmuring kan du anvende weber Tør Opmuringsmørtel eller weber 6,6 % bakkemørtel. Se blanding side 30 eller på emballagen. Placer murpap på soklen i murens bredde for at forhindre opstigende fugt i muren. Placer så endnu et stykke murpap, der er så bredt, at det kan placeres to sten oppe på indermuren, så kondensvand kan løbe væk. Start med at mure op i et hjørne. Mur et par sten i højden i forbandt* – det er vigtigt, at de første sten er helt i lod og vater. Bank to tynde stolper i jorden og udspænd en snor mellem dem, så du har noget at mure efter. Kontroller jævnligt med et vaterpas, at du murer i lod og vater. Mur i forskudte lag, så de lodrette fuger forskydes minimum ¼ sten i hvert lag. *Se tommelfingerregel

for forbandt side 32.

Placer en passende mængde mørtel på den underliggende sten lidt længere end stenens længde. Glat mørtel med murskeen, så forkanten står i en vinkel på 30 °. Læg så mørtel på enden af næste mursten og placer stenen i en glidende bevægelse. Pres stenen ned i mørtlen, så fugerne bliver fyldte. Fjern straks overskydende mørtel. Når en sten først er lagt, må den ikke rykkes. Tryk stenen helt på plads i lod og vater. Efterfyld fugerne, hvor der evt. mangler mørtel. Med jævne

Det er også vigtigt, at du i efterbehandlingen beskytter den friske mørtel mod udtørrende sol og vind samt nedbør og frost. Sæt dig derfor ind i forbehandling og efterbehandling, før du går i gang med din opgave.

42

43


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Weber Gør det selv-håndbog by Weber - Issuu