
1 minute read
Holdopstilling
Cheftræner: Jason Jaspers
Assistenttræner: Erik Petersen
Cheftræner: Pekka Tirkkonen
Assistenttræner: Dan Jensen
#43 MATHIAS SELDRUP

STATS:
Position: Målmand Født: 21.10.1996
Højde: 185 cm
Vægt: 93 kg
At spille slutspil er som at køre rutsjebane. Det går op og det går ned. Sådan måtte det også have føltes for Energy-keeper Mathias Seldrup i semifinaleserien mod Herning Blue Fox:
- I den første kamp gik alt galt. Fredag fik vi forbedret en del i kamp 2 og begrænset fik Hernings scoring til fem mål. Men vi tabte 5-4. Søndag eftermiddag fik vi lukket endnu mere ned i kamp 3, som vi vandt med 2-1, så meget gik bedre her, fortæller den 26-årige Esbjerg-keeper.
- Men vi er stadig pressede. Herning har vundet to kampe, vi har vundet én. Nu har vi en mulighed for at udligne deres føring og gøre serien helt lige. Udnytter vi den mulighed i hjemmekampen kan serien blive endnu mere spændende.
Mathias Seldrup kom til Esbjerg Energy fra netop Herning i sommeren 2016 og har med udtagelse af to år i Frederikshavn spillet her lige siden.
- Hvis vi kan fortsætte indsatsen fra søndag, har vi muligheder mod Herning. Men det kræver, at vi holder fokus i 60 minutter. I kamp 2 mistede vi fokus i godt et minut og det blev straffet. De scorede tre mål og de blev afgørende for kampen, som vi tabte med et mål.
- Hvis vi ser på sæsonen, synes jeg, at jeg har taget endnu et skridt i min udvikling som spiller. Men jeg arbejder stadig på at øge min stabilitet. Som målmand handler det om at undgå udfald, minimere fejlene og højne bundniveauet. Men i den enkelt kamp, tænker jeg ikke meget på den generelle udvikling. Jeg vil bare vinde, slutter Mathias Seldrup.

