1 minute read

COACH’S CORNER

Next Article
Holdopstilling

Holdopstilling

Jason Jaspers har været cheftræner hos Esbjerg Energy i tre sæsoner. Tre gange er vestjyderne avanceret fra kvartfinalerne og i de to foregående år, er semifinalerne blevet ”endestationen” for de esbjergensiske gulddrømme:

- Der er ikke to identiske sæsoner og hver sæson er unik. Vi har også haft skader op til slutspillet i denne sæson, men særligt sidste år ramte skaderne hårdt. Men det var små ting, der udgjorde forskellen mellem succes og fiasko sidste år mod Rungsted, hvor vi tabte mange kampe i overtime, forklarer Jason Jaspers.

- Det er min vurdering, at vi havde lidt ekstra skarphed på et par nøglepositioner sidste år. I år har vi tre stærke kæder, der alle er i stand til at afgøre tingene for os. Pointene er i år spredt ud over flere spillere og nu står vi i en ny semifinale. Denne gang mod Herning.

Herning Blue Fox vandt kamp 1 og 2. Esbjerg Energy kamp tre, så Herning mangler to sejre for at sikre avancementet. Esbjerg tre.

- Når vi spiller på den rigtige måde, har vi gode muligheder mod Herning. Det er min vurdering, at vi har foræret for meget væk. Vi skal være villige til at tage imod meget, for at undgå unødvendige udvisninger. De kostede dyrt, ikke mindst i kamp 1 mod Herning.

- For nu er det playoff. Hver dag er ny med nye opgaver og udfordringer. Vi skal holde fokus fra start til slut og i samtlige minutter. Slutspillet sender spillerne ud på rutsjeture. Men vi skal holde spændingsniveauet konstant. Ikke for højt. Ikke for lavt. Og nu har vi muligheden for at udligne Hernings føring. Den skal gerne udnyttes, slutter Jason Jaspers.

This article is from: