BPA-Bladet Nr. 5 December 2020

1

Hvorfor vælge MG-V:

MG-V

– din lokale specialist i forhold til bemanding af borgere i eget hjem Kig forbi kontoret ell. kontakt os for en uforpligtende snak: MG-V Aps Rytoften 5B, 2. sal 8210 Aarhus V. Tlf. 23 104 104

Faglig Teamchef Anne Wright anne@mg-v.dk 23 888 001

Salgschef Martin Abildgaard martin@mg-v.dk 2594 2020

Teamopgaver ved borgere i eget hjem



Vi brænder for at gøre en forskel



Vi sætter en ære i at få selv de vanskeligste opgaver i god gænge



Vi har tilsammen mange års erfaring med borgere i eget hjem, herunder respirationsborgere



Vi går ikke på kompromis med kvalitet og faglighed



Vi har stor fokus på borgerens selvbestemmelsesret



Vi har fokus på hjælpernes kompetencer bl.a. hjælpemidler til kommunikation og forflytning



Vi har fast kontaktperson tilknyttet teams



Vi har også akutvikarerne, hvis der opstår akutte huller i vagtplanen



Vi har et standby vikarkorps, herunder respiratoriske akutvikarer med respiratorbevis



Vores faglige teamchef starter alle nye ordninger op

- en hjertesag for MG-V

INDHOLD BPA i Fremtiden

5

Astrid har spastisk lammelse: ”Når andre har mundbind på, får jeg min frihed tilbage”

8

Demokrati og frihed

9

”Jeg er træt af møder på Web… jeg vil se mennesker” Dig og Coronaen

Nyt fra

10 12

Spørgsmål til Social- og indenrigsministeren

16

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

18

Thomas og duen 2

19

Julehilsen fra Vejle

21

BRUGERKLUBBEN - julestatus

23

Nyt fra Aarhus Kommune

24

Bestyrelsesoversigt 26

BPA-Bladet udgives i et samarbejde mellem: Brugerklubben i Aarhus og Bruger & Hjælper Gruppen Ansvarshavende redaktører: Lars Jacobsen og Ingrid Petersen Annoncer, layout og tryk: FL Reklame

3

Handi-K@ - Et anderledes sted Engtoften 7A - 8260 Viby J

En lille hilsen fra alle os på Handi-K@

Vi håber på et 2021, hvor vi igen kan hilse coronafrit på hinanden, når du kommer forbi.

Vi takker for et godt år, og ønsker alle en glædelig jul og KREATIVE TILBUD - HAR DU LYST TIL et dejligt nytår.

Klik ind på www.handi-ka.dk www.facebook.com/handi-ka

UDFORDINGER I KUNSTENS VERDEN SE MERE OM HANDI-K@’S LINIER OG TILBUD PÅ WWW.HANDI-KA.DK RING OG HØR PRISER, TIDER OG TILMELDING PÅ TLF.: 78 47 73 80 - Projekter laves i samarbejde med Projekt- og Udviklingsteamet og undervisningen udbydes af FOF Aarhus Specialområde Hjerneskade

BPA I FREMTIDEN

BPA-Bladet

AF JØRGEN LENGER Hjælperordningen BPA har i snart 5 årtier gjort en forskel mellem et værdigt aktivt liv og et liv i passivitet. Nok har ordningen mangler, men det er med en vis ret, at den kaldes handicappolitikkens kronjuvel. Den væsentligste mangel er, at alt for mange ikke er berettiget til den form for hjælp, ofte fordi de ikke selv (efter kommunens vurdering) kan fungere som arbejdsledere. De mennesker får ikke bare hjælpen på en anden måde. De får tværtimod en meget ringere hjælp, fordi de så lander i andre af servicelovens paragraffer. Det er på enhver måde dybt umoralsk og uetisk, at hjælp ikke bevilges efter behov, men efter et egentlig uvedkommende kriterium, for hvad vedrører det behovsvurderingen, om man kan være arbejdsleder? Egentlig lige så lidt som hvis det var en betingelse, at man er en god sanger. Reglen er da også ene og alene begrundet i, at man politisk har villet begrænse udbredelsen af denne kostbare ordning. Kommunerne har aldrig elsket BPA, og det har de aldrig lagt skjul på. Gentagne gange har de forsøgt at stikke en kæp i hjulet, lidt varierende over tid. For tiden går de mest populære kommunale benspænd ud på at stramme den meget subjektive vurdering af arbejdslederevnen, suppleret med øget brug af rådighedstimer hvor hjælpere spises af med mindre end den halve løn. Det er til en vis grad lykkedes for dem at få Ankestyrelsens accept af denne spekulative praksis. Nogle sager taber de dog, og det handler typisk om 1) at kommunen ikke har redegjort for hvilke ændringer hos personen selv der begrunder forringelsen og 2) at kommunen ikke har redegjort for, hvorledes den påtænkte forringede hjælp vil kunne dække borgerens helt konkrete behov for pleje, overvågning eller ledsagelse og 3) at kommunen ikke har redegjort for, hvordan man med den påtænkte bevilling kan rekruttere og fastholde et stabilt hjælperteam. (Husk gerne de tre ting til brug ved ankesager!) På den baggrund er det naturligt, at man spørger sig selv, hvor BPA bevæger sig hen på længere sigt. Nogle gange hører jeg en frygt for, at man bliver ”sendt på plejehjem”. Den frygt vil jeg i hvert fald gerne mane i jorden. Der er mangel på plejehjemspladser, og de tilgængelige plejehjemspladser tilbydes alt overvejende mennesker med demens. Der står altså ikke lige 1.500 ledige plejehjemspladser ud over landet, hvortil man kan flytte BPA-brugere. Og det vil heller ikke ske.

Det er mest i kommunerne, at modstanden mod BPA trives. Landspolitikerne derimod er ikke så negative. Det giver et vist bolværk imod, hvor galt det kan gå. Jeg er helt overbevist om, at BPA er kommet for at blive, også i fremtiden, men jeg tror ikke, vi slipper for mere eller mindre konstante kampe mod kommunerne, hvor deres tiltag har det ligesom virus: De muterer og skifter angrebsmetode og udveksler løbende ideer til nye pudsige påfund. En vaccine er ikke lige på trapperne. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat står sammen om at bevare BPA som ordning, og her tænker jeg ikke kun på defensivt forsvar, men også på, at vi igen og igen viser i praksis, hvilket liv man er i stand til at leve, takket være BPA. For mig ligger den største trussel imidlertid et helt andet sted: Der bliver færre og færre mennesker i den erhvervsaktive alder. Der bliver mere og mere brug for dem, ikke blot i produktionen, men også i ældreplejen både i eget hjem og på plejehjemmene, fordi der bliver flere og flere ældre. I de kommende år vil politikerne oven i købet ansætte flere i daginstitutioner og på sygehuse. Mere eller mindre rækker den udvikling ud efter nogle af de mennesker, der ellers kunne tænkes at søge arbejde som handicaphjælpere. Det forstærker problemet, hvis det lykkes kommunerne at tvinge hjælperne ned på en lav løn, som de kalder rådighedstimer, for i den konkurrence vil det blive mindre attraktivt at blive handicaphjælper. Det kan blive vanskeligere af finde kvalificerede hjælpere, og der er risiko for, at hjælpere hurtigere skifter til andre mere attraktive jobs. Hyppige hjælperskift er ofte en belastning i hverdagen. Hvis vi vil være på forkant, skal vi efter min mening fokusere på det problem, at nok er BPA som sådan ikke i fare, men at den kan undergraves af rekrutteringsproblemer, der skyldes de kommende års uheldige kombination af aldersfordelingen i samfundet og af kommunernes løbende små nålestik som for eksempel deres misbrug af rådighedstimer. Vi kan ikke forvente, at landspolitikere vil (kunne) løse det problem, slet ikke på eget initiativ, så derfor er min opfordring, at BPA-brugere selv – fordomsfrit! – diskuterer, hvordan de desværre forudsigelige rekrutteringsproblemer kan imødegås, og gerne i god tid før problemerne faktisk opstår. Den diskussion vil jeg stærkt anbefale alle med BPA at deltage i.

5

ASTRID HAR SPASTISK LAMMELSE: NÅR ANDRE HAR MUNDBIND PÅ, FÅR JEG MIN FRIHED TILBAGE AF MATILDA LYAGER HANSCOMB JOURNALIST

Flere steder samler mennesker sig lige nu i store forsamlinger for at demonstrere imod kravet om mundbind. For sårbare og udsatte er demonstrationerne en hån mod deres livsgrundlag. Derfor er de gået sammen om hashtagget #MundbindGiverFrihed for at sprede positiv opmærksomhed. Da coronapandemien i starten af året uforvarende skyllede ind over verden, var de fleste lydhøre over for anvisninger, påbud og retningslinjer. Men nu - knap 11 måneder senere - stiller et stigende antal mennesker spørgsmål ved mundbinds effekt som middel mod at dæmpe den tiltagende coronasmitte. Flere kritikere kalder brug af mundbind unødvendigt, ubrugeligt og – i yderste tilfælde – en trussel mod et frit tænkende og vidensbaseret samfund. Også i Danmark har mundbindsskeptikerne markeret sig. Flere mener, at mundbind tager både friheden og selvbestemmelsen fra dem, og senest blev der i weekenden holdt en demonstration i Københavns gader imod regeringens påbud om brug af mundbind i det offentlige rum. Med sammenklappende grydelåg som baggrundsstøj og skilte, hvor der stod “Ja til frihed” og lige neden under “Nej til epidemiloven”, demonstrerede op mod 100 mennesker imod mundbind. Men hvad med lejren i den anden grøft? Dem, som ikke kan holde fysiske demonstrationer, fordi de er sårbare og særligt udsatte, hvis coronavirussen skulle ramme dem. Hvad betyder påbuddet om mundbind for deres liv og dagligdag? En hel masse positivt. Det skal hashtagget #MundbindGiverFrihed, som lige nu spreder sig på tværs af de sociale medier, sætte fokus på. En af dem, der i den seneste tid har brugt hashtagget flittigt, er 65-årige Jan Vagn Jakobsen fra Ringsted på Sjælland. Han blev diagnosticeret med muskelsvind som 3-årig og har siddet i kørestol, siden han var 10 år.

6

"For mig er kravet om mundbind i det offentlige rum en beskyttelse. Det giver mig frihed og mulighed for, at jeg også kan køre ud og handle ind. Man bliver vanvittig af altid at være derhjemme, så bare det, at jeg nu kan komme lidt ud, er en kæmpe stor frihed for mig." I 2010 fik Jan Vagn Jakobsen alvorlige problemer med iltningen af sit blod, og kort efter blev han respiratorbruger. Med respiratoren fulgte et hold af hjælpere døgnet rundt, der, ligesom Jan Vagn Jakobsen selv, skal være meget varsomme med, hvem de omgås. Det er essentielt at huske, at mundbind ikke er et fravalg af hinanden, men et tilvalg. Jan Vagn Jakobsen, der til dagligt arbejder som kommunikationsmedarbejder på en skole for handicappede, har svært ved at forstå, hvorfor nogle mennesker nægter at bære mundbind. "Der ligger en eller anden form for egoisme bagved deres argumentation, som jeg ikke er tilhænger af. Man burde kunne sætte sig ind i andre menneskers situation. Når de ikke vil begrænse deres frihed, så begrænser de min," siger han. I København bor 20 -årige Astrid Siemens Lorenzen, der har siddet i kørestol hele sit liv. Hun har cerebral parese, spastisk lammelse, og kan hverken tale, gå eller frivilligt bevæge sine lemmer. Før coronapandemien levede hun et aktivt ungdomsliv med uddannelse, venner og fester, men det blev alt sammen sat på pause. Med regeringens påbud om mundbind i det offentlige rum får Astrid Siemens Lorenzen nu en flig af sin frihed tilbage. "Det kræver mod at bede andre om at bære mundbind. Det er, som om man på en eller anden måde beskylder andre for at være farlige, og det er ikke min intention. Derfor er det rart, at det ikke længere er en diskussion, om man vil bære mundbind, men at det nu er et krav," skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad, hvor hun også beskriver, hvad påbuddet betyder for hende som sårbar. "Det gør mig tryggere. Jeg og mange andre, der

BPA-Bladet

er afhængige af hjælpere, har ikke mulighed for at bure os inde for at beskytte os mod smitte. Vi har ikke et valg. Vores dør skal være åben, ellers kan vi ikke klare os." Astrid Siemens Lorenzen forstår ikke dem, som aktivt fravælger at bære mundbind. "Det gør mig ked af det, når folk demonstrerer mod at bære mundbind. Vi er midt i en pandemi, der til dags dato har kostet cirka 1,2 millioner menneskeliv på globalt plan." 31-årige Antoniett Vebel Pharao har mere eller mindre befundet sig i sit hjem i Aarhus, siden coronakrisen for alvor ramte Danmark i midten af marts. Hun har muskelsvind og har siddet i kørestol, siden hun var 11 år. Hendes lungekapacitet er under 50 procent. "Jeg plejede at gå til to koncerter om ugen, men siden foråret har jeg fuldstændig isoleret mig selv. Hvis jeg er så uheldig at få corona, så overlever jeg nok ikke," siger hun. Antoniett Vebel Pharao er afhængig af hjælpere døgnet rundt. Under corona har det været en stressfaktor for hende, at hjælperne skulle ind og ud ad hendes hjem, men regeringens påbud om mundbind i offentligheden har betydet, at hun nu kan slappe mere af. "Det er en tryghed at vide, at mine hjælpere bærer mundbind ude i samfundet. Før i tiden bad jeg dem om at gøre det, men det var jo en ekstra udgift, som jeg ikke rigtig kunne pådutte dem, men nu skal både de og deres venner gøre det." For Antoniett Vebel Pharao, Astrid Siemens Lorenzen og Jan Vagn Jakobsen er det helt afgørende at komme ud med budskabet om, at mundbind for en stor gruppe mennesker som dem ikke er et unødvendigt onde, men tværtimod et middel til frihed. Derfor deler de alle tre hashtagget #mundbindgiverfrihed på tværs af deres sociale medie-platforme. "Mundbind er associeret med noget negativt og omtales som en frihedsberøvelse. Det er ærgerligt. Derfor har vi igangsat kampagnen

#MundbindGiverFrihed, hvor vi opfordrer corona-sårbare, pårørende og andre tilhængere af mundbindspåbuddet til at poste en selfie på sociale medier med mundbind på, gerne på et sted, hvor de før påbuddet ikke turde tage hen, men nu igen tør at færdes," skriver Astrid Siemens Lorenzen, der tilføjer: "Det er essentielt at huske, at mundbind ikke er et fravalg af hinanden, men et tilvalg." Det samme mener Antoniett Vebel Pharao. "Jeg er frihedsberøvet hver dag, indtil folk beslutter sig for at tage mundbind på. Med hashtagget prøver vi at skabe en stemning af fællesskab - at vi alle er i den samme båd," forklarer Antoniett Vebel Pharao, der tilføjer, at hun tror, folks modvilje mod mundbind kan have noget at gøre med, at de bliver konfronteret med deres egen dødelighed. Mundbind minder folk om, at de ikke er udødelige, men det har jeg dealet med, siden jeg var 11 år. Antoniett Vebel Pharao "Mundbind minder folk om, at de ikke er udødelige, men det har jeg dealet med, siden jeg var 11 år." Jan Vagn Jakobsen forstår godt modstanderne, men mener alligevel, at hensynet til sårbare har mere at skulle have sagt. "Jeg kan godt forstå, at det er irriterende at have mundbind på, men når det samtidig giver mig mulighed for at komme ud i verden i et eller andet omfang, så er deres ufrihed altså vores frihed," lyder det fra Jan Vagn Jakobsen. Han minder dog også om, at det ikke nødvendigvis er af ond vilje, når nogen vælger ikke at iklæde sig et mundbind: "Vi skal passe på med en hetz mod mennesker, som ikke bærer mundbind i det offentlige rum. En del er fritaget af den ene eller anden grund, som de ikke skal stå til regnskab for. Men hvis det alene handler om ens frihedsopfattelse, er og bliver det usolidarisk ikke at bære mundbind."

NB. Artiklen er bragt i Kristeligt Dagblad onsdag d. 11. november 2020.

7

VIL DU MED UD PÅ

NYE OPLEVELSER

Egmont Højskolen

www.egmont-hs.dk

DEMOKRATI OG FRIHED

BPA-Bladet

AF SARAH GLERUP HANDICAPAKTIVIST

Det er en lille smule bizart at opleve, hvordan ord som “frihed” og “demokrati” slynges ud i luften i forbindelse med det nye masketiltag. Åbenbart er det et voldsomt indgreb i demokratiet og friheden at bede mennesker bære mundbind indendørs i offentligt tilgængelige rum. Til gengæld syntes de samme vrede politikere (og mange af de samme vrede borgere), at det var helt fint at indføre maskeringsforbud og burkaforbud. De fandt det demokratisk at vedtage ghettopakker, der forbyder udvalgte grupper at bosætte sig frit, giver forskellig straf for samme forbrydelse afhængig af, om gerningsstedet er Rungsted eller Taastrupgård, og som endda kan føre til nedrivning af folks hjem. De syntes også, at terrorpakker med rige overvågningsmuligheder og indskrænket forsamlingsret (da det handlede om angst for muslimer, ikke om pandemi) var super. De synes, at det er lig med frihed at indlogere bestemte folk på ubestemt tid på fx en øde ø eller pålægge gymnasielærere at undervise i særlige tegninger. De synes, det er i orden at føre en skattegave-nedskæringspolitik, som har udløst kæmpe frihedsindskrænkninger for borgere, der er afhængige af kommunens hjælp og budget.

Ældre, som ikke længere kan få hjælp til at få skiftet ble i tide. Udviklingshæmmede, som ikke kan blive fulgt uden for bostedet længere. Folk med fysisk handikap, der mister hjælpertimerne til at kunne noget som helst og således ender i isolation, der ikke stopper, når pandemien stopper. Det er tankevækkende at se, hvordan “demokrati” og “frihed” tolkes helt vildt forskelligt alt efter, om det gælder hvide, kropskapable middelklasseborgere - eller brune, sorte, ældre, fattige og crips. Og det er ynkeligt at se borgere, der hele tiden har haft og fortsat vil have friheden til at bo, hvor de vil, købe, hvad de vil, besøge steder med trapper og søge job og gå på bar uden diskrimination og gå i seng/på lokum/i bad efter forgodtbefindende - at se dem klynke helt vildt over noget så minimalt indgribende som at skulle bære en maske i Brugsen eller bussen af hensyn til andres helbred. Come on, privilegerede mennesker. You’re gonna live! Hvis I har brug for tips til, hvordan man lever med indskrænket frihed, nu hvor I for allerførste gang oplever, at nogen bestemmer en lille bitte smule over jer - så ring til en asylansøger eller en krøbling eller Ane på plejehjemmet. Alternativt snup en tudekiks.

DER ØNSKES EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR TIL ALLE LÆSERE OG ANNONCØRER 9

"JEG ER TRÆT AF MØDER PÅ WEB… JEG VIL SE MENNESKER" AF JAN VAGN JAKOBSEN

Nærmest dagligt støder jeg på argumentet, at vi er mange, der er træt af møder på nettet. Det er helt naturligt, at vi glæder os til at kunne mødes igen ansigt til ansigt. For behovet for nærvær med andre mennesker er noget helt basalt for de fleste af os. Årsagen til hele diskussionen ligger i pandemien COVID-19, der fik tag i os herhjemme i marts 2020. Den betød et brud med vores almindeligt anerkendte samværs- og mødekultur i løbet af utroligt kort tid. Fra da af og til skrivende stund er der reelt gået under 9 måneder. Tvang er aldrig noget godt incitament, men for at kunne holde sammen på vitale samfundsfunktioner var det nødvendigt at bruge webbaserede mødeformer. Dem har vi grundlæggende haft til rådighed i årevis, men aldrig helt taget til os. Nu blev det en nødvendighed for at kunne træffe beslutninger i lidt større forsamlinger. Det er rundt regnet 10 år siden, at vi benyttede Skype-møder i noget internationalt handicaparbejde, som jeg var med i. For 6-7 år siden gjorde vi det samme i et lignende arbejde på tværs af Danmark. Interessant var det dog, at til trods for, at begge eksempler drejede sig om mennesker med handicap, så slog den webbaserede mødeform aldrig rigtigt igennem. Selv om der ofte kunne være særlige udfordringer med møder over lange strækninger, så ventede vi hellere på fysiske møder end brugte den kombination af fysiske møder og skype-møder, som der egentlig var lagt op til. Det har imidlertid taget ganske meget fart siden marts 2020. Nu er det også undervisning i folkeskole, ungdomsuddannelser, universiteter, der er indbefattet. Det er konsultationer hos læger og speciallæger. Det er mit byrådsarbejde, det øvrige politiske arbejde, jeg er med i, sociale møder og ikke mindst et stort antal møder, der har karakter af debatmøder og konferencer. Bl.a. arrangeret af DH, de enkelte handicaporganisationer og forskellige andre grupper som LOBPA.

10

Det hører med til fortællingen, at det hele tiden har været i skiftende grader, at de forskellige elementer i opremsningen ovenfor har været brugt. Det hænger nøje sammen med den udvikling, der har været i forhold til pandemien. Alene dette gør jo, at vi også selv signalerer, at der er tale om noget midlertidigt. Personligt håber jeg aldrig, at vi " bare" vender tilbage til tiden før Covid-19. Selv om det har været anstrengende med de nye mødeformer, så indeholder de også en række muligheder. Det gælder både muligheder af mere generel karakter og når det gælder mennesker med handicap. Lad os tage de mere generelle først. Verden står ikke kun over for udfordringer, der handler om pandemier, som den vi gennemlever lige nu. Vi står også over for en række miljømæssige udfordringer. De kan meget vel føre til en ændring i vores rejsemønster, der får en varig karakter. De kan også være af en karakter, hvor kommuner, for at tage et oplagt eksempel, får øjnene op for, at der bruges alt for mange ressourcer på at afholde møder, hvis man hver gang skal bruge for meget tid på, at mennesker flytter sig mellem flere lokationer i stedet for at bruge webbaserede løsninger. Det er allerede sket i den kommune, hvor jeg bor, som en del af COVID-19 lærlingen. Det har været en økonomisk besparelse og samtidig betydet øget deltagelse. Altså en kvalitativ forbedring. Når det gælder handicap og vores samarbejde på tværs her, så er kæden ved at hoppe fuldstændig af for mig. For det er en gåde, at vi ikke for lang tid siden har bragt den webbaserede mødeform i spil på et mere overordnet plan. Vi ved alle, at en stor del af de udfordringer, vi står med i øjeblikket, sker på kommuneniveau. Det kan måske ændre sig i fremtiden, men nu er det sådan.

BPA-Bladet Eksemplet kunne være, hvordan man tackler BPA i kommunerne. Det er jo langt fra ens, hvad man gør i de enkelte kommuner. Men der kan jo være fælles mønstre, hvor vi kunne sætte handicappolitikere sammen i grupper, når man har nogle udfordringer, der ligner hinanden. Ad den vej kunnre vi udtænke samarbejder, der retter sig mod særligt anstrengende udfordringer. Skulle vi gøre det i fysiske møder, vil det aldrig blive til noget. Det ville være både menneskeligt og økonomisk tungt. Humlen er her, at det kan styrke os som bevægelse, når det lykkes. Det er ikke sikkert, det lykkes hver gang, men det kan relativt let afprøves. Som alt andet skal det prøves, tilpasses og gøres livsdueligt i de enkelte situationer. Det må dog aldrig være uprøvet, så vi står uden erfaringer. En anden problematik, jeg synes, vi i en del år har undladt at forholde os til i handicapbevægelsen er, om vi er inkluderende nok? Har vi en bevægelse, hvor vi i tilstrækkelig grad prøver at inkludere mennesker med handicap, der ikke helt minder om os selv? Det er noget, jeg har rejst før, men betydningen gik for alvor først op for mig, da jeg for ca. 16 måneder siden selv var ude for en ulykke. I de 6 måneder, jeg var sengeliggende, var jeg sat uden for indflydelse nærmest alle de steder, hvor jeg var aktiv. Det eneste, der fungerede, var mit byrådsarbejde, hvor jeg var inddraget gennem møder, hvor min afløser i byrådet og vores andet byrådsmedlem, deltog. Møderne foregik i mit soveværelse. Det var et lyspunkt for mig og bekræftede mig i, at vi ikke altid er så inkluderende, som vi selv bilder os ind. Kontrasten var meget skærende, da jeg var kommet i gang igen i begyndelsen af marts. Der gik nogle få dage og så blev Danmark lukket ned. Herefter var det til gengæld en fornøjelse at opleve, at det i løbet af utroligt kort tid var muligt at følge med hjemmefra gennem webbaserede løsninger som Skype, Zoom, Messenger, Teams osv. Alle med de faciliteter, der gjorde det muligt at være aktiv. Det var rammerne. Det mest fantastiske var imidlertid de mange kreative indspark, det pludselig nærmest sprudlede med. Der kom initiativer, der skulle gøre isolationen nemmere, som mange havde glæde af. Jeg var med til landsmøde i Muskelsvindfonden, til årsmøde i Enhedslisten og til mange andre arrangementer. Og oven i det hele kom en række debatmøder, der startede med at være COVID-19 relaterende,

men hurtigt bevægede sig ud over dette. Gode eksempler er LOBPAs møder om bl.a. Servicelovens vidtgående hjælpeparagraffer 95 og 96. Når jeg tidligere i denne artikel skriver, at "personligt håber jeg aldrig, at vi " bare" vender tilbage til tiden før Covid-19" så hænger det sammen med netop positive oplevelser som dem, jeg har nævnt ovenfor. Webbaserede aktiviteter kan noget, vi har brug for - uanset om pandemier hærger eller ej. Vi har brug for at tage det til os for at få mere fokus på relevant viden og debat. Vi er kun ved begyndelsen også på dette felt. Der tegner sig ikke noget slaraffenland, for der er mange uløste problemer, når det gælder om at få tilpasset teknologien, så stadig flere med handicap kan få udbytte af den. Der kommer stadig nye muligheder til - og set fra et handicapperspektiv kan det kun gå for langsomt. Gode skridt er taget med de robotter, der også fik mere vind i sejlene under COVID-19. De gør det muligt at følge undervisningen hjemmefra for børn, hvor isolation er påkrævet. Det er dog ikke eneste anvendelse. De vinder forhåbentlig også indpas i fremtiden, når udsatte børn har et højt sygefravær. Jeg kan også blive træt af møder på nettet. Men det er og bliver et spørgsmål om, at vi skal finde ud af, hvor grænserne for webbaserede møder er. Om hvad der egner sig til digitale møder og hvornår det er klogest, at vi sidder over for hinanden. Om der er tale om lokale møder eller regionale, nationale eller internationale møder. Om hvordan dagsordenen er. Om hvordan vi sikrer pauser væk fra skærmen. Blot for at nævne enkelte åbenlyse udfordringer. Der er mange flere og udviklingen vil rejse stadig nye. Det vigtige er, at vi ikke giver op, men prøver at udvikle os ud af dem. Og til sidst så vil jeg lige gribe den med inklusion. Det er et af vores vigtige punkter i handicapbevægelsen. Vi skal gribe i egen barm og se på, hvor inkluderende vi selv er. Jeg har, som jeg skrev tidligere, været i en situation, hvor jeg nogle steder følte, at jeg bestemt ikke var inkluderet. Jeg tror ikke, det var uvilje, men manglende opmærksomhed. Jeg håber, vi får mere opmærksomhed på det i fremtiden. Mest af hensyn til de med handicap, hvor det ikke er COVID-19, der er årsagen til isolation, men noget, der står på år efter. Selv om man er isoleret, kan man godt besidde viden og ressourcer, som handicapbevægelsen har brug for. Det er vores pligt at bringe dem i spil.

11

DIG OG CORONAEN BRUGERKLUBBENS BESTYRELSE SENDTE EN MAIL RUNDT OG SPURGTE: HVORDAN HAR CORONAEN HAFT INDFLYDELSE PÅ/ÆNDRET DIN HVERDAG? NÆVN 2 - 3 TING. Bo:

For det første har det betydet, at jeg har holdt mig til så få hjælpere som muligt. For det andet har jeg så vidt muligt taget de samme hjælpere med ud til min mor, da hun har KOL. Det samme gælder også hos min storebror, som har diabetes. Man kan sige de begge er, sammen med mig, i risikogruppen. For det tredje er Corona kommet lidt tæt på mig, forstået på den måde, at jeg har haft nogle hjælpere, der har troet, at de har haft Corona eller har været sammen med nogle, der har været smittet. Det har blandt andet betydet, at jeg har været nødsaget til at aflyse noget familie komsammen, men heldigvis er der ikke nogen, der har været smittet. Mine hjælpere har været testet nogle gange for en sikkerheds skyld. Fordi hvis jeg bliver ramt, så skal jeg indlægges på sygehuset med det samme. På en måde har det været nemt og på en måde har det været svært, fordi man hele tiden har skullet forholde sig til "hvad nu hvis". Ellers har jeg haft en udmærket sommer. hvor jeg kom på en uges kursus på den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, hvor jeg var sammen med de samme to hjælpere hele ugen - netop på grund af de her restriktioner.

Torben:

Har været mere ude i naturen. Har været meget tilbageholdende med at få nye vikarer. Har savnet større sociale arrangementer med venner.

Hanne:

Har ændret på vennebesøg. Er mere isoleret. Ikke så aktivt og udadvendt et liv. Aflyst 3 receptioner. Mit kor er nedlagt. Aflyst 3 julefrokoster. Kunne ikke deltage i 3 begravelse. Pøver hele tiden at finde balancen mellem sund fornuft og vigtige forholdsregler.

Helle:

1. Stor utryghed ”får jeg hjælp i morgen?”. Jeg må hele tiden ændre på mine planer, da hjælperne på skift melder afbud og skal testes. Det giver mig stress, og jeg har svært ved at få min nattesøvn, fordi jeg er bekymret hele tiden, og må tænke alternativt for at få min hverdag til

12

at hænge sammen. Jeg oplever også, at jeg må tage mange drøftelser med hjælperne om, hvorvidt de overhovedet skal testes. 2. Jeg har haft 3 opsigelser i perioden, og det er virkelig en udfordring at ansætte nye i denne tid. Her tænker jeg på afvikling af samtaler, og også på usikkerheden omkring hjælperens holdning til overholdelse af coronaretningslinjerne. 3. På et tidspunkt havde jeg svært ved at få fat på mundbind til mine hjælpere, men nu er det engangshandsker det er svært at få til en rimelig pris. Der burde være et sted, hvor vi kan hente eller købe den slags. Træls, at man også skal bruge kræfter på den type ting.

Flemming:

Coronaen har bevirket, at jeg holder mig mest hjemme. Går hverken til fodbold, i biografen eller lignende.

Sine:

Der har været super meget fravær hos mine hjælpere, fordi de har skullet være i karantæne. En af dem har også haft sygdommen. Det har beydet mange vikarer og en del utryghed hos mig. Kommer der nu en på søndag... og selvom det lykkes at skaffe vikarer, er det hårdt at have mange vikare, synes jeg. De skal oplæres, før tingene kører. Og så er hverdagen blevet lidt mere kedelig og lidt mere ensom, fordi næsten alle sjove og hyggelige arrangementer bliver aflyst.

Børge:

Jeg gør meget mere rent. Spritter meget af, når jeg skifter hjælpere. Også bilen får en tur. Besøger kun få venner - en eller to. Er hver dag ude at køre en tur på en halv time og en times tid i min kørestol. Gerne i naturen. Jeg er corona forskrækket.

En anden Hanne:

Jeg får mindre motion, da mange sportsaktiviteter er aflyst. Savner all arrangementerne i div. foreninger og jeg savner min udlandsrejse.

BPA-Bladet

Alice:

Det, synes jeg, har været TRÆLS under Coronapandemien. Det har fyldt meget for mig, at jeg har været bekymret for, om hjælperne blev smittet eller har været sammen med smittede. Jeg stoler meget på mine hjælpere, men jeg har selvfølgelig ikke mulighed for at begrænse eller kontrollere deres adfærd eller bestemme, hvem og hvor mange, de er sammen med. Det har faktisk overskygget bekymringen for selv at blive smittet Der har været lang tid, hvor man ikke kendte nogen, der var smittet, ikke engang nogen, der kendte nogen, der var smittet. Nu synes jeg, det er rykket nærmere og jeg kender efterhånden til en del, ikke i allernærmeste familie eller omgangskreds, men tættere på end før. Det er lidt skræmmende. Som for alle andre har coronaen betydet aflysninger. En ellers traditionsrig årlig rejse til Frankrig gik i vasken sammen med mange andre planlagte arrangementer. Det er et vilkår, der gælder os alle og jeg er sygt træt af at høre folk jamre over, at de ikke kan rejse som om det var det mest forfærdelige i verden og en menneskeret, der er taget fra dem. Der er masser af mennesker, der aldrig kommer ud at rejse. Og der er masser af mennesker, der har måttet leve isoleret i hele coronaperioden.

MEN vaccinen er på vej! Jeg stiller mig gerne forrest i køen.

Lone:

Corona har haft stor indflydelse på min hverdag: 1). For at skabe tryghed i ansættelsesforholdet har jeg haft et stærkt forøget oplysningsniveau, tilbud om værnemidler og løbende drøftelser vedr. fortolkninger af restriktioner, vurderinger af ”nærkontakt”-begrebet og forsigtighedsprincipper. 2). Højt sygefravær grundet covid-19, covid-19 symptomer og/eller ventetid ifm. svar på ofte negativt resultet. 3). Mange ændringer i vagtplaner.

Lars:

Ingen problemer på personalefronten. Var i Musikhuset til Den Jydske Operas opsætning af Rigoletto. Nu måtte der kun være 500 mennesker samlet til en forestilling i Store Sal. 20 optrædende på scenen, 65 i orkestergraven + det løse efterlod plads til ca. 400 tilskurere i en sal, der kan rumme 1.500. Det var en underlig oplevelse. Stemningen føltes lidt tam og bifaldet lidt spredt til en forestilling, der ellers ville have fremkaldt stående applaus. Det må have været en lignende oplevelse at gå til en AGF-kamp.

For mig har det ikke været så slemt at skulle holde mig meget hjemme. Det gør jeg normalt ret meget alligevel. Det er heller ikke et problem for mig at gå med mundbind eller spritte. Det værste synes jeg er angsten for, hvor galt det kan gå og om der virkelig er styr på det. Har vi råd til det hele eller skal vi frygte for nedskæringer og begrænsninger i fremtiden. Vi ved jo godt, vi risikerer at stå for tur, hvis økonomien vakler og der skal spares.

13

BPA Support ... en stærk samarbejdspartner

10 gode grunde til at samarbejde med BPA Support – 100 % vikardækning (uden ekstra omkostninger for din kommune) – Sociale events (sommerfest, julefrokost, påskefrokost og meget mere) – Personlig og professionel rådgivning (vælg en person du har tillid til) – Hjælp og støtte til dig som arbejdsleder (vi deltager gerne i alle møder med kommunen og dine hjælpere) – Danmarks bedste BPA-intranet (vi viser dig det gerne) – Sundhedsforsikring til dine hjælpere – Vi er landsdækkende (og samarbejder sikkert allerede med din kommune) – Bevar din selvstændighed (din BPA – du bestemmer, vi støtter dig) – Mange referencer fra tidligere Egmont-elever (se bagsiden) – Vi er godkendt af Socialtilsynet! Godkendt til varetagelse af BPA Socialtilsyn Hovedstaden

Kontakt os for et uforpligtende møde! Malte Hansen malte@bpasupport.dk 2849 7207

Lene Dreier lene@bpasupport.dk 3152 0412

Vi administrerer hjælperordninger i hele Danmark med stor fokus på at tilpasse konceptet til den enkelte arbejdsleder og skabe tryghed i hverdagen. Kontakt os endelig for en uforpligtende samtale og flere referencer på 70 70 70 56 eller se mere på www.bpasupport.dk

BPA Support ... en stærk samarbejdspartner

Arbejdsledere i hele Danmark anbefaler BPA Support: “BPA Support har hjulpet og støttet mig undervejs, både med kommunen og hjælpere. Jeg kan varmt anbefale BPA Support – der er altid styr på tingene!” Sophie

“BPA Support er altid friske og kompetente til at finde den bedste løsning for både borgere og hjælpere!” Jeanett

”BPA Support er altid meget imødekommende og giver mig et klart indtryk af at de vil gøre ALT, for at jeg skal have det godt!” Kasper

“Der er altid åben og behagelig dialog med BPA Support, både for borgere og hjælpere. Den bedste løsning for alle!” Louise

”BPA Support er der altid når man har brug for dem!” Thomas

”BPA support er bare de bedste – de har været medvirkende til, at jeg har fået det fedeste voksenliv, man kan ønske sig – jeg kan udleve de drømme og ønsker jeg har – festivaler, aktiv med sport, ferier og egen lejlighed. Fordi I altid er der, lykkes tingene til UG.” Julie

“Super hyggelige events og stabil støtte i hverdagen!” Tina

”Jeg er glad for at jeg valgte BPA Support. Vikardækningen er utrolig effektiv og giver mig tryghed.” Marcus

”Jeg har samarbejdet med BPA Support i snart 7 år. Jeg føler mig tryg 24/7, og har aldrig følt mig som et nummer i rækken.” Tobias

“BPA Support finder altid en løsning. Super samarbejde!” Jeppe

BPA Support - Bagsværdvej 84 - 2800 Kongens Lyngby - www.bpasupport.dk

SPØRGSMÅL TIL SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTEREN RÅDIGHEDSTIMER Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 30. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 779 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL). SPØRGSMÅL TIL MINISTEREN: "Hvad er ministerens holdning til det omfattende brug af rådighedstimer i forbindelse med almindelige hverdagsaktiviteter, som betyder at handicaphjælpere reelt skal arbejde for en løn væsentligt under overenskomstniveau, som det fremgår af Muskelsvindfondens artikel "Kommune og Ankestyrelse har glemt formålet med en hjælperordning" på muskelsvindfonden.dk den 29. september 2020?" MINISTERENS SVAR: Min holdning er helt klar. Brug af rådighedstimer skal kun finde sted i de helt særlige tilfælde, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren. Det kan bl.a. være i forbindelse delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov. Det er også disse kriterier for anvendelse af rådighedstimer, som fremgår af udmålingsbekendtgørelsen, og som skal iagttages ved udmålingen af tilskuddet til dækning af lønomkostninger i den enkelte ordning.

16

Jeg går naturligvis ud fra, at myndighederne, når de træffer afgørelse i konkrete sager, holder sig ovenstående for øje. For det er ganske enkelt ikke rimeligt hverken over for borgeren eller over for hjælperne i ordningen, hvis timer, hvor der skal udføres aktiv tjeneste med almindelige hverdagsaktiviteter for borgeren, udmåles som rådighedstimer. Hvis dette sker, vil det for borgeren betyde, at det kan være overordentligt vanskeligt at fastholde den fleksibilitet og selvbestemmelse, som er omdrejningspunktet for en hjælperordning. Det vil endvidere betyde, at rekrutteringen af hjælpere til den enkelte ordning kan blive sværere, da tilskuddet til rådighedstimer er noget lavere end tilskuddet til timer med aktiv tjeneste. Dette vil indebære, at den enkelte hjælper vil skulle udføre aktiv tjeneste for en løn, der er lavere end forudsat i regelsættet. Med venlig hilsen Astrid Krag

BPA-Bladet

STOPURSMETODEN

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29, juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 640 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). SPØRGSMÅL: ”Mener ministeren, at det er rimeligt at anvende et stopur for at udmåle hjælp, nævnt i artiklen ”Politiken: Stopursmetoden er kynisk og umenneskelig” på Sn.dk den 22. juli 2020? Hvordan vil ministeren sikre, at mennesker med handicap får en ordentlig hjælp?” SVAR: Lad mig først understrege at det gør mig trist, hver gang jeg hører historier som denne, hvor mennesker med et handicap og dennes pårørende oplever, at kommunen ikke leverer den nødvendige hjælp og støtte, og at der mangler et godt samarbejde med kommunen i tilrettelæggelsen af hjælpen til den enkelte. Når det er sagt, så er det ikke reguleret i lovgivningen, hvilke metoder kommunen må bruge i vurderingen af antallet af timer i den enkelte hjælperordning. Kommunen skal oplyse en sag i tilstrækkeligt og nødvendigt omfang, før der træffes afgørelse. Det vil sige, at borgerens behov for hjælp og støtte skal være afdækket i en sådan grad, at hjælpebehovet kan vurderes. Denne afdækning kan ske på flere måder, eksempelvis ved indberetning af oplysninger fra fagpersoner eller observationer i hjemmet. Kommunen bør imidlertid altid tilvejebringe nødvendige oplysninger på den mindst indgribende måde. Kan nødvendige oplysninger tilvejebringes på anden og mindre indgribende vis, bør observation i hjemmet derfor ikke anvendes. Ligeledes skal det understreges, at observation i hjemmet, såfremt den vurderes nødvendig, skal være så hensynsfuld og kortvarig som muligt og med størst mulig respekt for borgeren og eventuelle pårørende. Kommunerne har efter serviceloven et klart ansvar for at sikre, at mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse får den hjælp og støtte, som den enkelte har

behov for. Kommunen er forpligtet til at tage faglige og økonomiske hensyn i udmålingen af hjælpen og derfor må hensynet til økonomien aldrig stå alene. Kommunalbestyrelsens konkrete og individuelle vurdering af hjælp og støtte til den enkelte skal tage udgangspunkt i lovens formål. Det fremgår af servicelovens § 1, at formålet med hjælp efter loven er at fremme den enkeltes muligheder for at udvikle sig og for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det fremgår yderligere af servicelovens §81, at formålet med servicelovens voksenbestemmelser bl.a. er at ydekompensation, omsorg og pleje. Kommunerne er forpligtet til at forholde sig til ikke alene behovet for personlig og praktisk hjælp og pleje, men også behovet for afløsning aflastning, når de udmåler kontant tilskud til ansættelse af hjælpen. Hjælp efter § 95 kan desuden kombineres med andre former for hjælp, som f.eks. ledsageordning efter servicelovens § 97 eller socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. I den forbindelse vil jeg ger understrege kommunernes forpligtelse til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Såfremt man ikke oplever at få den rette hjælp og støtte, kan man klage til Ankestyrelsen. Som jeg har redegjort for, er der en række forhold i lovgivningen, som skal sikre, at mennesker med funktionsnedsættelse får den hjælp og støtte, som de har behov for. Men det må aldrig være en kamp for at få hjælp, og derfor skal vi styrke retssikkerheden og tilliden med borgerne og systemet. Med venlig hilsen Astrid Krag

17

BEKENDTGØRELSE OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Formålet med den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er at gøre reglerne tydeligere for arbejdsgivere og medarbejdere, så det fremover vil være lettere at igangsætte et systematisk arbejde med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Den nye bekendtgørelse indfører ikke nye forpligtelser for arbejdsgivere. Men som noget nyt indeholder den en samlet oversigt over reglerne for det psykiske arbejdsmiljø samt en række konkrete eksempler på, hvilke situationer på arbejdspladsen, der kan indebære en risiko for medarbejdernes psykiske sikkerhed og sundhed. I bekendtgørelsen kan arbejdsgivere og medarbejdere bl.a. se, hvad der især skal lægges vægt på, når det skal vurderes, om eksempelvis uklare og modstridende krav i

arbejdet, stor arbejdesmængde og tidspres eller krænkende handlinger udgør en risiko for sikkerhed eller sundhed. Det bliver også fastslået, at det altid er arbejdsgiverens ansvar at tilrettelægge arbejdet sådan, at det kan udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvsarligt i fohold til påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. november 2020. Der suppleres med 3 nye vejledning fra Arbejdstilsynet: 1. Stor arbejdsmængde og tidspres. 2. Uklare og modstridende krav i arbejdet. 3. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med menesker.

MAIL-HOTLINE OM CORONA Borgere, myndigheder og sociale tilbud kan nu skrive til én adresse corona@sim.dk når de har spørgsmål om, hvordan reglerne i forhold til COVID-19 er på social- og indenrigsområdet. Mail-hotlinen er et supplement til den information og spørgsmål/svar, der ligger på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside www.sim.dk -> nyheder, og de telefoniske hotlines, der er oprettet på tværs af ministerier og i Socialstyrelsen.

18

BPA-Bladet

ENDNU EN SOLSTRÅLEHISTORIE I EN CORONATID: THOMAS OG DUEN 2

På første sal og tæt op en rimelig trafikeret vej bor Thomas med sin hund Bella . Som fortalt i BPS-Bladet nr. 4 var der duer på terrassen, men ikke på denne årstid. Bella har derfor fået sin egen have med solsikker og andet grønt på terrassen og her bruger Bella tiden fornuftigt inden næste kuld unger skal udruges til næste sommerHaven bliver passet og her ses Bella på inspektion i ”Bellas Have”:

19

AROS Maler Entreprise A/S Stavneagervej 39•8250 Egå • Tlf. nr.: +45 70 70 79 77 Email: info@aros-maler.dk • www.aros-maler.dk

Kildehaven er for unge voksne med et handicap, der ønsker at leve et aktivt og selvstændigt liv i fællesskab. Alle beboere er visiteret fra deres hjemkommune efter loven om friplejeboliger. Kildehaven Gården er vores aktivitets- og samværstilbud der ligger i naturskønne omgivelser. Her aktiveres indskrevne brugere i hverdagene med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og der vægtes en høj grad af medbestemmelse i hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Kildehaven vil sikre den enkelte beboers mulighed for fysisk udvikling og udfoldelse. Vi værner om det sociale aspekt i form af hygge, nærvær og samspil på tværs af enheder og diagnoser. Beboere og personale medvirker til at skabe et miljø, hvor individet er i centrum, under hensyntagen til fællesskabet. Vi gør dem der vil, til dem der kan Læs mere på www.kildehaven.com eller kontakt centerleder Pernille Timmermann på 20342052

Kildehaven

Hovedgaden 95 • 4520 Svinninge www.kildehaven.com

BPA-Bladet

JULEHILSEN FRA VEJLE Det er et år siden vi sidst mødtes i Bruger & Hjælper Gruppen, så det er igen tid til at ønske alle medlemmer og alle læserne af BPA-Bladet

GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR Mon ikke de fleste ønsker sig en brugbar og hurtigvirkende vaccine, så tilværelsen kan blive normal, selv om man næsten glemmer, hvordan det var? På gensyn i det nye år.

21

Har du svært ved at komme ud af huset? Så kommer jeg da bare �l dig!

Gandrup Krabbe Vang arkitekter

Gl. Ålborgvej 55A, 9300 Sæby Tlf. 2055 9555 sannekilde@me.com www.bibbidi.dk

Mobil frisør

Krabbe Nordre Strandvej 44 • 8240 Risskov Vang Tlf. 86 17 12 22 • www.GKV-ARK.dk

EKSPERT I BPA-ORDNING Omsorg og tryghed i hverdagen

Vores mål er at skabe et trygt og godt samarbejde med dig og dine pårørende omkring din BPA-ordning.

Ny garderobe? - kan vi ikke hjælpe dig med

࠮

/Q¤SW[PSH[ÄUKLKLUOLS[YPN[PNLTLKHYILQKLY Besøg i hjemmet. hjælp til jobopslag og jobsamtaler

࠮

/Q¤SW[PSYVSSLUZVTHYILQKZSLKLY :[¥[[L]LKWLYZVUHSLT¥KLYVNRVUÅPR[LY

࠮

:[¥[[L[PSWLYZVUHSLSLKLSZL Coaching, supervision og støtte ved afskedigelse.

Find mere information på vores hjemmeside i folderen:

Fast kontaktperson

=¤YKH[]PKLVT)7(VYKUPUNP ZHTHYILQKL[TLK-VJ\Z7LVWSL

Åbent alle dage 6.00 – 24.00 Kontakt os 22 333 112

Focus-people.dk

Derimod tilbyder vi:

Sk a l d er T RY K pgåo?s - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet

Vibeke Thomsen Teamleder BPA-ordninger Telefon: 22 333 112 Direkte: 30 168 926

Mail: vt@focus-people.dk

Kontakt os på telefonnumer

Bestil online på

22 333 112

www.FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

Focus People A/S‹Algade 67, 1. sal ‹ 5500 Middelfart ‹ Tel: 22 333 112 ‹ info@focus-people.dk

BPA 89 x 170 mm.indd 1

16/01/2020 13.13

BPA-Bladet

BRUGERKLUBBEN - JULESTATUS HVAD ER DE SKET I BRUGERKLUBBEN SIDEN GENERALFORSAMLINGEN DEL II D. 27. FEBRUAR?

Ikke meget da der i mars dukkede en virus op, der lagde begrænsninger på det sociale liv og lukkede ned for stort set samtlige arrangementer. Der blev pludselig god plads i kalenderen. I juni holdt bestyrelsen havemøde i det gode vejr. I begyndelsen af august havde bestyrelsen inviteret til åbent bestyrelsesmøde, hvor medlemmerne kunne dukke op og give deres besyv med til punkterne på dagsordenen og bestyelsens arbejde. Trods corona og godt vejr deltog 2 af Brugerklubbens mangeårige medlemmer. I september havde vi møde med kommunen, hvor vi blev orienteret om, at der snart ville lande et brev i brugernes e-boks med oplysning om nedskæring af beløbet til BPA-relaterede udgifter. Der kunne indgives et høringssvar, hvis brugeren mente at have udgifter ud over det nye basisbeløb. Herefter ville der blive truffet en konkret individuel afgørelse. I skrivende stund har bestyrelsen ikke hørt om nogle afgørelser. Vi vil gerne høre, om I har fået hel/delvis medhold eller om sagen er anket. Ring eller send en mail til bestyrelsen. (Se bestyrelsens kontaktoplysninger bagerst i bladet). I oktober sendte vi indkaldelse til generalforsamling med posten. 2 dage senere lukkede coronaen landet. Forsamlinger måtte højst være på 10 personer og generalforsamlingen blev aflyst. Vi må se, hvad foråret bringer. Vore kolleger i Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland holdt et arrangement om coronaens indflydelse på os personligt og i hverdagen via Zoom. Formanden så et opslag på FaceBook og tilmelde sig. Et par gode timer og det gav anledning til en tanke om, at vi som kollegaklubber på en nem måde i fremtiden kunne holde fælles arrangementer. Bestyrelsen ønsker medlemmerne den rigtig god jul og et godt nytår.

23

NYT FRA AARHUS KOMMUNE NY LØNPORTAL AF ANDERS H. JØRGENSEN OG JENS E. GULD, ØKONOMI DRIFT.

Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune overtog i 2017 lønudbetalingerne til handicaphjælpere fra KMD. Opgaven blev overført med en lønportal (BPO-Portalen) udviklet i 2013 i samarbejde mellem KMD, Aarhus Kommune og brugerne. Vi har i et år arbejdet på udviklingen af en ny lønportal ”BORIS” (Borgerstyret Registrering), som hen over sommeren har kørt i test. Hvad kan BORIS? • Giver BPA-arbejdsgivere/-hjælpere mulighed for at sende indberetninger af tilgangs-, ændrings- og afgangsoplysninger samt oplysninger om tid og fravær til Aarhus Kommune, så der kan udbetales løn og håndteres ansættelser, ændringer og fratrædelser i lønsystemet. • Er bygget på en ny digital platform og er tilgængelig via Internettet. Den er godkendt til de nye GDPR-regler, som sikrer høj datasikkerhed og brugerbeskyttelse. • Vil som udgangspunkt kunne tilbyde de samme funktioner som BPO-Portalen, men i en lidt anden form og med nogle forbedringer, herunder bl.a. en Planlægningskalender. For at sikre en så glidende og sikker overgang som overhovedet muligt fra BPO-Portalen til BORIS, har vi valgt at opstarte brugerne i etaper. 8 brugere er kommet på i november, og 5. december forventes den første lønkørsel at være i drift. Alle nuværende brugere af BPO-Portalen vil i perioden januar til maj løbende blive flyttet over på BORIS, og nye BPA-borgere vil blive tilbudt BORIS som deres primær løn-portal, som Aarhus Kommune stiller til rådighed. Brugerne får besked om overgangsdato, inden de kommer på. I forbindelse med et velkomstbrev til de nye brugere af BORIS bliver man blive henvist

24

til video-vejledninger, der kort præsenterer brugen af BORIS for både arbejdsgiver og hjælper. Disse vejledninger ligger på BPA Aarhus´s hjemmeside under ”Nyt lønsystem”. Herudover kan man altid kontakte BPA Aarhus og BPA-lønadministration ved spørgsmål. Der vil selvfølgelig altid være spørgsmål og undren ved overgangen til et nyt system, derfor er man altid velkommen til både at stille spørgsmål og komme med ændringsforslag og nye forslag til BORIS. At Aarhus Kommune nu selv står for vedligeholdelse og udvikling af BORIS muliggør en hurtigere proces i tilretning af portalen. Man logger på BORIS via https://boris. aarhus.dk/. Det anbefales at bruge browseren Google Chrome eller tilsvarende, da Microsoft Explorer ikke understøtter BORIS platformen. Som arbejdsgiver i BPO-Portalen, vil man også blive oprettet i BORIS. Første gang man logger på som arbejdsgiver, skal man via NEMID godkende brugen af BORIS i form af en samarbejdsaftale. Da man desværre ikke kan overføre data fra BPO-Portalen til BORIS, betyder dette blandt andet, at alle hjælpere skal oprettes på ny i BORIS. Hjælperne skal herefter godkende deres ansættelsesbevis på ny. Godkendelsen foregår via NEMID i forbindelse med deres første login i BORIS. Der vil på den baggrund også være en opgave for jer som arbejdsgivere i at oprette jeres hjælpere på ny i BORIS. Vi håber på jeres forståelse for dette. Vi arbejder løbende på at forbedre BORIS – herunder løsninger omkring bevilling og økonomistyring der skal giver både arbejdsgiver og sagsbehandlere et bedre online overblik. BORIS er udviklet i et godt og tillidsfuldt samarbejde med brugerne. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

BPA-Bladet

NYT FRA RÅDGIVNING OG VISITATION VOKSNE FØLGEUDGIFTER - ÆNDRING AF PRAKSIS KÆRE ALLE

I sidste nummer af bladet orienterede jeg om en nødvendig økonomisk opbremsning i kommunen. Som led i opbremsningen indgår ændring af praksis i tilskud til følgeudgifter/ hjælperafledte udgifter i § 96 BPA-ordninger. Ændringen består i omlægning fra et meget rummeligt tilskud til dækning af de faktiske og anerkendte udgifter. Der forventes en besparelse, men samtidig er det også en omlægning, der imødekommer retssikkerhed med en individuel og konkret udmåling af tilskud til de faktiske anerkendte udgifter. Der er siden sidste blad udsendt brev til hver enkelt, og omlægningen er i fuld gang. Det tegner til, at det nye basisbeløb på kr. 500/ måned til konkrete følgeudgifter er dækkende i de fleste ordninger. Der er dog også BPA brugere, der har større udgifter, og vi

er i fuld gang med at gennemgå de henvendelser. Der rejser sig mange spørgsmål, og i flere tilfælde vil der være brug for, at rådgiver tager direkte kontakt for afklaring og dialog om jeres henvendelse. Jeg vil derfor anmode om jeres tålmodighed og samtidig sige jer tak for jeres positive medvirken. Omlægningen kan tage lidt tid, men jeg kan forsikre jer om, at alle der har indsendt bemærkninger – klage eller ansøgning vil få et skriftligt svar, så snart vi har det klart. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Tina Fendinge Myndighedschef

25

BESTYRELSESOVERSIGTER Bruger & Hjælper Gruppens bestyrelse (valgt marts 2019) FORMAND INGRID PETERSEN VALMUEVEJ 1 7100 VEJLE TLF. 2926 1472 bhgvejle@gmail.com

BESTYRELSESMEDLEM LIZZI JØRGENSEN VEJLE TLF. 2670 6283 lizzijj@gmail.com

NÆSTFORMAND MAI NOVAK VEJLE TLF. 2661 5354 mai1969@live.com

BESTYRELSESMEDLEM LARS HØSTRUP VEJLE 2177 6161 larshoest@yahoo.dk

KASSERER BENTE STEFFENSEN HORSENS TLF. 6169 6274 bentesteffensen48@gmail.com

SUPPLEANT LASSE PAGH KØBENHAVN TLF. 2579 8384 lasse@dho.dk

BESTYRELSESMEDLEM CHRISTIAN THOMSEN VEJLE Chth7080@gmail.com

SUPPLEANT ORLA ØSTERGAARD VEJLE orla-ellen@outlook.com

Brugerklubbens bestyrelse Efter generalforsamlingen d. 29. februar består bestyrelsen af følgende medlemmer:

FORMAND LARS P. JACOBSEN SONNESGADE 14, 1. -12 8000 AARHUS C. TLF. 2084 0752 lpj@stofanet.dk

KASSERER THOMAS ARPE MARSELIS BOULEVARD 104 8000 AARHUS C. TLF. 2578 0803 thomas@arpe.eu

NÆSTFORMAND MARTIN ALBRECHTSEN ÅPARKEN 8, 4. -3 8000 AARHUS C. TLF. 4073 1640 maralb@live.dk

SEKRETÆR HENRIETTE LØGSTRUP JERNALDERVÆNGET 93 8220 BRABRAND. TLF. 2140 9268 henriettelogstrup@gmail.com

26

Mikkels opråb er:

Jeg vil have flere eventyr, og mere rock’n roll!! Og plads til forskel! Ikke kun i teorien, men også i praksis. Mikkel efterlyser et samfundsmæssigt åbent, tolerant og skabende syn på livet. De politiske hensigtserklæringer skal følges op med handling, drive, knofedt og viljen til at tænke nyt. Mikkel har noget at have det i. Gentagne gange i eget liv, har han ageret foregangsmand for dét, som uvidende betragtninger kan forfalde til at tro, er umuligt. Mikkel lykkes med at handle på sit drive og skabende syn på livet. I 2001 rejste han til Liverpool, og studerede til skuespiller. Sidste år fejrede vi hans plade-release med hans nye album ”Built for Comfort” – han er nemlig også musiker. Og nu går rygtet, at han går efter at interviewe B.S. Christiansen om dét med viljen til at lykkes. - Mikkel Lund, Borger i Din Hjælperordning

Vi skaber muligheder, hvor du troede, der ingen var!

Din Hjælperordning DIT LIV! Vær med!

FACEBOOK.COM/DHO.DK DIN-HJÆLPERORDNING.DK