Ras2008

Page 21

Bull Terriers | RAS 2008

Version

1.2

|

20.

juli

2008

Bull Terrieren & andre hunde At have flere Bull Terriers sammen er som regel ikke et problem, så længe det sker overvåget. Bull Terrieren er ikke kun social med mennesker, men i særdeleshed med andre artsfæller. Den elsker at være i en flok, at have andre hunde at lege med og ikke mindst - sove i bunke med. Nogle hanner accepterer ikke andre hanner, da de ser dem som konkurrenter, hvorfor det kan være problematisk at have en Bull Terrier han sammen med andre hanner. Præcis som det også er tilfældet hos mange andre racer. Bull Terrieren er opdrættet som selskabs- og udstillingshund. Langt størsteparten af Bull Terrierne har ingen lyst til at slås med andre hunde. Rent faktisk er det sjældent, at en Bull Terrier starter en slåskamp. Bliver den angrebet flere gange, svarer den som regel igen. En sund og velfungerende Bull Terrier kender sin egen styrke og - kombineret med dens stærke psyke - gør det, at der skal en stor provokation til, før den tyer til at bide en anden hund.

Bull Terrieren har et voldsomt kropssprog set i forhold til andre racer og bliver derfor ofte misforstået af andre hunde. Hvor andre hunde bruger flere signaler, mens de i roligt tempo nærmer sig den anden, ses det hos de fleste Bull Terriers, at det meste af hilseceremonien springes over og de "buser” lige ind i den fremmede hund med fuld styrke. Det er blot et almindeligt glædesudbrud hos racen, men mindre hunde bliver som regel nervøse og mange større hunde reagerer med aggressivitet, hvis de ikke er vant til Bull Terriers. Det voldsomme (manglende) hundesprog er selvfølgelig både genetisk og miljømæssigt baseret. Derfor er det meget vigtigt, at Bull Terrieren ikke kun leger med andre hunde af egen race. Den skal lære at lægge lidt bånd på sin ivrighed og omgås andre hunderacer med de regelsæt, der hersker her. Det kan sagtens praktiseres. Den skal blot præges godt, mens den endnu er hvalp. Opdrættere skal være opmærksomme på, at et medfødt godt og velfungerende hundesprog er en positiv egenskab.

Mentalitet

Side

21

af

187


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.