__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 34

34

M O B I L I T E T

DYNAMO

65

06

21

DTU

INTERNATIONAL COVID-19-FORSKNING SKER MED

DTU’S MOBILDATA Unikt datasæt fra et af­ sluttet DTU-projekt er i høj kurs hos udenlandske forskergrupper, der arbejder med COVID-19-relateret forskning. Datasættet har ført til flere publikationer.

H a nne Ko kke gård I be n Ju lie S chm id t, S e nsibleDTU

D

a smartphones for ti år siden begyndte at blive allemandseje, fik professor Sune Lehmann en idé: Han ville bruge mobildata i et socialt netværks-eksperiment, hvor folks færden og netværk blev kortlagt. Sammen med sin gruppe på DTU og en række samarbejdspartnere på Københavns Universitet designede han projektet SensibleDTU. Således blev 1.000 frivillige DTU-­ studerende i 2013 udstyret med en gratis smartphone, mod at DTU – efter alle forskrifter, tilladelser og privacyregler og ved hjælp af en specialudviklet software – måtte benytte mobildataene i anonymiseret form. Gennem tre år opsamlede forskerne et enormt datasæt om mobilitet, der dagligt blev forøget med 50-100 GB.

Vigtige data i en pandemi Dengang var tanken om en pandemi mere af akademisk end praktisk interesse. Men da verden pludselig manglede viden til smitteopsporing, smittestopapps baseret på Blue­toothteknologi, nedlukninger og genåbninger, blev datasættet en eftertragtet vare, for ingen havde lavet noget til­ svarende. I foråret er flere pandemiartikler med DTU-datasættet blevet udgivet,

herunder i to Nature-tidsskrifter, med Sune Lehmann som medforfatter. ”Jeg er virkelig stolt af, at et DTU-­ eksperiment designet i 2012 stadig viser sig at spille en kæmpe rolle i videnskaben med nu to flotte publikationer, hvor DTU medvirker. Uden at have planlagt det har vi pludselig et datasæt med målinger, som for det første er banebrydende på verdensplan i forhold til størrelsen af populationen, men som også viser sig at være ufatteligt nyttige, fordi vi ud fra Bluetooth estimerede, hvor tæt folk var på hinanden, og hvor de mødte hinanden i den virkelige verden,” fortæller professor Sune Lehmann. Professoren på DTU Compute bliver ofte kontaktet af udenlandske forskere og myndigheder, der ønsker at bruge datasættet. Han deltog selv i den rådgivende ekspertgruppe, da Danmark skulle udvikle sin egen smittestopapp. COVID-19 og sociale netværk De nyudgivne artikler er publiceret i henholdsvis Nature Physics og Nature Communications. Det første studie ledet af forskere på Indiana University i USA viser, hvordan man kan bruge såkaldt baglæns-tracking til effektivt at smitteopspore og hindre smitte. DTU-dataene viser, at nogle mennesker har rigtig mange venner (fungerer som en slags venskabshub), mens andre ikke har så mange. I studiet bruger forskerne

Profile for DTUdk

Dynamo nr. 65  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded