28
fornemmelsen af, at man har nået et tilfredsstillende niveau,” siger professor Michael Hauschild, DTU Management. Han er en af verdens førende forskere inden for absolut bæredygtighed. Grundtanken i disciplinen er, at naturens bæreevne afgrænser et samlet sikkert råderum for, hvor meget mennesker kan bruge og påvirke naturen, uden at det har uacceptable konsekvenser for naturens fremtidige kvalitet og tilstand. Alle samfundets aktiviteter tildeles derefter en andel af det sikre råderum. Alle aktiviteter bør holde sig inden for deres andel, så summen af aktiviteter holder sig inden for naturens bæreevne. De mest livsnødvendige aktiviteter – eksempelvis at skaffe mad til befolkningen – tildeles et større rum i forhold til mere perifere aktiviteter. Derefter kan en virksomhed se, hvordan den selv ligger i forhold til det tildelte råderum for den aktivitet, som den arbejder med. ”Den dårlige nyhed set med en virksomheds øjne er, at den temmelig sikkert ikke kan påstå, at den er bæredygtig i dag. Det er der praktisk taget ingen virksomheder, der er. Men den gode nyhed er som sagt, at man i det mindste får anskueliggjort afstanden til målet og kan starte en strategisk proces for, hvordan målet kan nås,” kommenterer Michael Hauschild. Tøjvask i EU I et forskningssamarbejde med Safety and Environmental Assurance Centre (SEAC), som koordinerer arbejdet med bæredygtighed i Unilever-koncernen, har Michael Hauschilds forskningsgruppe udviklet og testet en ny metode til vurdering af absolut bæredygtighed. Metoden er benyttet til at undersøge bæredygtighed af vaskepulver og tøjvask. Vel at mærke er der ikke kun set på bæredygtigheden i fremstillingen af vaskepulveret, men også på brugen af det. Tilsammen vasker borgerne i EU tøj 34,3 mia. gange årligt. Tallet illu-
ABSOLUT BÆREDYGTIGHED
strerer, hvor meget der står på spil. Kan man fremstille vaskepulver, der tillader forbrugerne at vaske ved lidt lavere temperatur eller med et lidt mindre elforbrug eller nedsat forbrug af vand, er der stor effekt. ”Forskningsmæssigt har det været en fordel at se på en aktivitet, der fylder meget i billedet, og samtidig på et stort geografisk område som EU. Især i forhold til tildeling af en del af naturens råderum ville det have været sværere, hvis vi skulle ind at se mere specifikt på enkelte produkter i enkelte lande,” forklarer adjunkt Morten Ryberg, ledende forsker for udviklingen af den nye metode til vurdering af absolut bæredygtighed. De undersøgte parametre var bl.a. energiforbruget – og dermed klimabelastningen – bidraget til nedbrydning af ozonlaget, forsuring af havene, luftforurening, udledninger af fosfor og kvælstof samt forbruget af vand. Desuden bidraget til afskovning, som har stor betydning i forbindelse med vaskepulver. Dette skyldes, at palmeolie er den dominerende råvare i produktionen af såkaldt overfladeaktive stoffer, der er centrale ingredienser i den undersøgte type vaskepulver. Dyrkning af palmer er en væsentlig årsag til, at oprindelig skov ryddes i Asien og Sydamerika. Hvis alt vaskepulver brugt i EU produceres på samme måde som det vurderede vaskepulver, ville ca. 4 pct. af verdens palmeolie gå til fremstilling af vaskepulver. Lang vej til bæredygtigt vaskepulver Ifølge studiet er de nuværende belastninger for de undersøgte parametre fire til 21 gange højere end det tildelte råderum. Med andre ord vil man selv på de områder, hvor det går bedst, være nødt til at mindske belastningen fra vaskepulveret til en fjerdedel af det nuværende. ”Da denne type vurdering stadig er ny og fortsat under udvikling, kommer resultaterne med en høj grad af usik-
Alle aktiviteter skal holde sig inden for et råderum. De vigtigste – som fødevareproduktion - får et større råderum end de mindre vitale aktiviteter.
P L A N E T E N S B Æ R E E V N E
kerhed. Frem for at blive betragtet som et facit med to streger under bør resultaterne betragtes som en indikation på proportionerne af en aktivitets miljøpåvirkning set i forhold til det tildelte råderum,” forklarer Morten Ryberg. Udtrykket ’absolut’ i metodens navn skal ses i den matematiske betydning. Med andre ord er det særlige ved metoden, at man arbejder med absolutte værdier frem for relative mål, hvor man eksempelvis går efter at nedsætte en given belastning med en vis procentdel. ”Det er jo rigtigt, at vi går efter at finde den absolutte bæredygtighed af en bestemt aktivitet. Men samtidig ændrer grænserne sig over tid. Bl.a. har befolkningens størrelse stor betydning. Hvis der f.eks. kun var en mia. mennesker på kloden, ville der være meget større råderum for, hvor mange ressourcer de enkelte aktiviteter kunne forbruge. På den måde har de resultater, som vi når frem til, ikke absolut
”Der er først og fremmest tale om et værktøj, som virksomhederne kan bruge til at sætte sig mål og evaluere, hvor godt deres arbejde skrider frem.” MICHAEL HAUSCHILD, PROFESSOR, DTU MANAGEMENT