FRØBLADET 2024 – kvalitetsfrø med stærke rødder
Innovation og vækst
www.dsv-froe.dk
Klima, bæredygtighed og biodiversitet 2 | Klima, bæredygtighed og biodiversitet 3 | Nyheder til sæson 2024 3 | Fordøjelighed i fokus 4 | Slættidspunkt 4 | Rødkløver og/eller Hvidkløver 5 | AberWolf – med den bedste fordøjelighed
Vi har alle en kæmpe udfordring med bl.a. klima, miljø, reduktion af CO2-udledning samt biodiversitet - og landbruget spiller her en vigtig rolle. Som frøproducent og frøleverandør arbejder vi målrettet på at udvikle produkter, som bidrager med løsninger til de mange udfordringer.
6 | Biodiversitet i græsmarken 6 | OptiSlæt med og uden urter 7 | Urter i græsmarken 7 | Økologisk frø 8 | Lucerne 9 | Græs i majs 9 | Roer til foder og energi 10 | Efterafgrøder – mange muligheder 11 | Blomster- og Bestøverbrak 12 | Kødkvæg 12 | Heste 12 | Frø til Vildt 13 | Bier og Insekter 13 | Plænegræs 14 | Sortiment af frøblandinger 15 | Sortiment af græs og kløver 16 | Blomsterblandinger
Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 info@dsv-froe.dk www.dsv-froe.dk Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk Layout og tryk Johansen Grafisk Telefon 97 40 22 33
2 | DSV Frøbladet 2024
Græs er klimavenligt og bæredygtigt Græs er flerårigt, har et lavt behov for plantebeskyttelse og en lille risiko for udvaskning. Græs har en lang vækstsæson og er dermed i stand til at udnytte solens energi i en stor del af året. En god græsmark kan årligt lagre mere end 1 tons kulstof pr. ha – kulstof, der fjernes fra atmosfæren. Mere kulstof i jorden giver mere frugtbare og humusrige jorde, der bedre kan modstå klimaændringer, f.eks. meget nedbør eller tørke. Der arbejdes intensivt – bl.a. på Ausumgård - på at finde flere anvendelsesmuligheder for græs - herunder bioraffinering af kløvergræs ved udvinding af protein til grise og fjerkræ og måske i fremtiden mennesker. En højere selvforsyning med protein vil bl.a. betyde en mindre soja import, hvilket også bidrager til at mindske klimaaftrykket. Høj fordøjelighed af græsset Køernes udledning af metan som drøvtygger er en udfordring – men foder med en høj fordøjelighed kan reducere metan-udledningen. Vi fokuserer i vores græsforædling meget på sorternes fordøjelighed – en høj fordøjelighed af cellevægge giver en øget foderoptagelse, bedre foderudnyttelse, lavere metanudledning samt en højere mælkeydelse – altså i sidste ende både
et bidrag til klimaet og en bedre økonomi for landmanden, hvilket ikke må glemmes. Biodiversitet Biodiversitet eller mangfoldighed er et stort tema hos os – biodiversitet både over og i jorden. Vi har frøblandinger med mange plantearter til flere formål: • Foderproduktion – f.eks. slætblandingerne OptiSlæt og Øko-OptiSlæt • Ny afgræsningsblanding med hele 15 arter – DSV Biodivers Afgræsning • Blandinger til 4% udtagning og til Bestøverbrak f.eks. DSV Blomster- & Bestøverbrak • Blomsterblandinger – mange arter og lang blomstringsperiode
Nyheder til sæson 2024 Konventionelt frø Ny blanding – Frøblanding 34 Frøblanding nr. 53 udgår Nye alm. rajgræssorter – Explosion og AberGain Ny engsvingel – Schwetra Ny hvidkløver, storbladet – Munida
Der kommer en ny blanding til de anbefalede konventionelle frøblandinger – frøblanding nr. 34 – i princippet en frøblanding 35 tilsat rødkløver. Frøblanding nr. 53 til får samt Ø58 og Ø59 til geder udgår pga. et meget lille salg. Vi introducerer en række nye sorter, et par nye specialblandinger samt foretager lidt justeringer i visse blandinger, se tabel 1.
Ny ital. rajgræs, diploid – Sendero Ny blanding – DSV Biodivers Afgræsning med mange arter Ekstensiv Hesteblanding – justeret indhold Blomster- & Bestøverbrakblanding – justeret indhold
Økologisk frø, foreløbig Frøbl. Ø58 og Ø59 udgår Ny blanding – Øko-Biodivers Afgræsning med mange arter Nye øko. alm. rajgræssorter – Explosion og AberGain Øko-Blomsterbrakblanding – justeret indhold Tabel 1. Nyheder og ændringer til 2024 i konventionel og økologisk markfrø.
Fordøjelighed i fokus ved nye sorter Alle sorter vi anvender i frøblandinger – både anbefalede og specialblandinger – er afprøvet i Landsforsøgene. Der måles udbytter i 3 brugsår og mindst lige så vigtigt kvalitetsparametre bl.a fordøjelighed af cellevægge (FK NDF). En høj fordøjelighed af cellevægge er et godt udgangspunkt for at få en god ensilagekvalitet, som køerne kan give mælk af. Forsøg har vist, at 1% højere FK NDF giver ca. ¼ l mælk mere pr. ko pr. dag. Schwetra – ny type engsvingel med højere fordøjelighed Engsvingel er en græsart, der er kendetegnet ved en meget god holdbarhed og vinterfasthed. Normalt er engsvingel-sorter diploide, men som noget nyt har vores forædlere udviklet en tetraploid sort med henblik på at forbedre fordøjeligheden af cellevægge (NDF). Det er lykkes, idet FK NDF af den nye Schwetra er godt 2,5% højere end målesorten.
Explosion – ny middeltidlig tetraploid alm. rajgræs Udbytte AE/ha, FHT*
FK NDF*
Måleblanding**
100
76,9
Explosion
97
77,1
Gns.øvrige sorter***
93
75,9
*: Gns. tre år. **: Målebl. består af to diploide og to tetraploide sorter. ***: Øvrige tetraploide sorter er Spoiler, AberSpey, Barojet, Thorbol. Kilde: Landsforsøgene 2020-22.
AberGain – ny sildig tetraploid alm. rajgræs Udbytte AE/ha, FHT*
FK NDF*
Måleblanding**
100
75,3
AberGain
100
76,1
Gns.øvrige sorter***
97
75,2
*: Gns. tre år. **: Målebl. består af to diploide og to tetraploide sorter. ***: Øvrige tetraploide sorter er Sherlock, King. Kilde: Landsforsøgene 2020-22.
Schwetra – ny engsvingel Ploidi
Udbytte AE/ha, FHT *
FK NDF*
Laura**
diploid
100
69,2
Schwetra
tetraploid
99
71,9
diploid
102
68,4
Baltas
*: Gns. tre år. **: Målesort. Kilde: Landsforsøgene 2020-22.
| 3
Slættidspunkt Tidspunktet for 1. slæt i kløvergræsmarken har betydning for mange parametre; sæt mål for den ønskede ensilagekvalitet. Det er vigtigt at komme godt fra start med 1. slæt i græsmarken – og tidspunktet herfor påvirker i høj grad ensilagens kvalitet, men også forhold i græsmarken, der har betydning for næste slæt, se figur 2. F.eks. vil et tidligt 1. slæt gavne kløverbestanden, da det giver kløveren plads, lys og mindre konkurrence fra græsset i genvæksten til 2. slæt.
Slættidspunkt Fordøjelighed af organisk stof
Meget tidligt 82
Meget sent 80
78
76
74
Protein-indhold
Højere Middel Lavere
Strukturværdi/tyggetid
Lavere Middel Højere
Udbytte i 1. slæt
Lavere Middel Højere
Genvækst efter 1. slæt
Hurtigere
Middel Langsommere
Tendens til stængeldannelse i 2. slæt
Større Middel Mindre
Markens kløverbestand
Fremmes
Middel Hæmmes
Figur 2. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt for 1. slæt og forskellige parametres påvirkning af kløvergræsensilagen og marken.
Rødkløver og/eller Hvidkløver? Vi tilbyder frøblandinger med hvidkløver og frøblandinger med både rød- og hvidkløver – og der er behov for begge type blandinger
– alt efter foderplan, jordtype, evt. vandingsmulighed og temperament m.m. I tabel 3 ses forskelle på de to kløverarter.
Hvidkløver
Rødkløver
TKV = 0,7 gram
TKV = 1,8 gram
Afgræsning og slæt
Slæt
• Ok kvalitet med 4 slæt/år
• Kræver flere slæt
• Har udløbere, breder sig, lukker huller i græsmarken
• Ingen udløbere, kan kun buske sig
Udbytte af foderenheder Udbytte af protein Fordøjelighed Varighed Tørke-tolerance Kvælstof-fiksering Frøstørrelse Primær anvendelse Bemærkninger
Tabel 3. Udvalg af forskelle på hvidkløver og rødkløver.
4 | DSV Frøbladet 2024
er bedre end
.
AberWolf – med den bedste fordøjelighed
Sukker har betydning Et andet kendetegn ved AberWolf er sukkerprofilen gennem sæsonen. Det er den eneste middeltidlige diploide rajgræssort på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtigt for en hurtig og effektiv ensileringsproces – noget der giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er positivt for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi.
Alm. rajgræs – FK NDF og NEL20 – gns. 2 brugsår 6,4 6,35 AberWolf
6,3
NEL20 MJ/kg ts
En central parameter for græssorters egnethed til mælkeproduktion er fordøjeligheden af cellevægge (FK NDF). Der er direkte sammenhæng mellem græssets fordøjelighed og køernes foderoptagelse og mælkeydelse. AberWolf – en diploid middeltidlig alm. rajgræs – ligger i top med hensyn til energiindhold, fordøjelighed af både cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. I figur 4 ses, at AberWolf har den bedste kombination af cellevægsfordøjelighed og energiindhold sammenlignet med andre diploide rajgræsser, der var med i forsøgsserien.
6,25 Måleblanding
6,2 6,15 6,1 6,05 6 71,5
72
72,5
73
73,5
FK NDF – fordøjelighed af cellevægge
74
74,5
75
Diploide rajgræssorter To diploide + to tetraploide
Figur 4. FK NDF og energiindhold fra forsøgsserien med AberWolf. gns. af 1. & 2. brugsår. Kilde: Landsforsøgene 2016-17.
Ofte ser vi et højt sukkerindhold i 1. slæt, hvilket er klimabetinget pga. en høj solindstråling om dagen og kolde nætter. AberWolf har samme høje sukkerindhold i 1. slæt som andre sorter, men fra 2. slæt og resten af sæsonen er AberWolfs sukkerindhold højest. Bedre udnyttelse af proteinet Køer er ikke særligt effektive til at omsætte græsprotein til mælk og kød. Det skyldes en ubalance mellem lettilgængelig energi (sukker) og protein. Proteinet nedbrydes hurtigt til bl.a. aminosyrer, når foderet kommer ned i vommen. Vombakterierne skal bruge let-
Køerne kan godt smage forskel på sorter – koen græsser i en parcel med en sukkersort, og den er bidt længere ned end andre sorter.
tilgængelig energi for at omdanne aminosyrerne til mælkeprotein. Ved valg af sukkersorter omdanner bakterierne mere til mælk og tilvækst, mens mindre kvælstof tabes til omgivelserne i urin og gødning og samtidig resulterer det i en mindre metan-udledning. Det har betydning for såvel miljø som økonomi. Køer på græs Økologiske køer skal på græs og flere konventionelle mælkeproducenter vælger også at have køerne på græs, bl.a. for at kunne levere hjertemælk og modtage et tillæg herfor. Et oplagt valg af frøblanding til afgræsning er en blanding, der indeholder sukkergræs – i form af AberWolf og/eller vores sildige alm. rajgræs AberChoice. Køerne kan godt smage forskel på græssorter. Ved valg af en frøblanding med sukkergræs æder køerne mere i den tid, de er på græs – og skal således fodres mindre inde. Kig efter vores sukkergræs-logo for at få det velsmagende græs, som køerne foretrækker.
| 5
Biodiversitet i græsmarken Græsmarker bidrager i høj grad til bæredygtighed bl.a. med kulstoflagring i jorden, biodiversitet, lavt behov for pesticider og en lille risiko for udvaskning af kvælstof i græsmarkens levetid. Der findes rigtig mange kløvergræsblandinger – nogle indeholder få arter som f.eks. frøblanding 22 og 35. Andre har en mere artsrig sammensætning som f.eks. OptiSlæt-blandinger eller nyheden DSV Biodivers Afgræsning. Artsrige blandinger Undersøgelser og erfaringer viser, at man forøger den mikrobielle aktivitet og diversitet i jorden væsentligt ved blandinger med mange arter fremfor få arter. Flere arter giver et større og dybere rodsystem og basis for mere mikroliv i jorden. Her vil planterne bedre modstå vanskelige forhold som tørke eller meget nedbør – en mere robust græsmark med bedre vækstbetingelser og højere produktion. Til højre ses eksempler på stigende mangfoldighed i græsblandinger.
En græsmark med én græsart samt én kløverart, fx blanding 22.
En græsmark med flere forskellige græsarter samt to kløverarter, fx OptiSlæt-blandinger.
En græsmark med mange græsarter, kløver og urter, fx DSV Biodivers Afgræsning.
OptiSlæt med og uden urter Vi har i mange år haft slætblandingen OptiSlæt, der består af seks græsarter samt kløver. Den brede sammensætning er især velegnet til uens jordtyper.
6 | DSV Frøbladet 2024
En fordel ved blandingerne er, at man kan øge græsmarkens levetid som følge af mere varige græsser. Herved kan udbyttet opretholdes og man kan med fordel søge støtte fra bioordningen ”Miljø- & Klimavenlig græs”, når græsmarken har rundet to brugsår. Vores OptiSlæt blandinger – både konventionel og økologisk – fås i versioner med og uden urter. Urterne er cikorie og vejbred, der er forholdsvis konkurrencestærke over for græs og kløver og samtidig har de en god genvækst efter slæt. Begge urter har desuden dybe rødder og kan i en vis grad modstå tørke.
NYHED – fås båd e ko og økolo nv. gisk
DSV Biodivers Afgræsning Til afgræsning med malkekøer og kødkvæg tilbyder vi nu en meget bredt sammensat blanding – både konventionel og økologisk. Blandingen består i alt af 15 arter, 8 græsser, 2 kløver samt 5 urter. I blandingen indgår strukturrige græsarter i kombination med mere sukkerholdige alm. rajgræssorter, der sikrer ædelysten. Blandingen kan med baggrund i den brede sammensætning anvendes på alle jordtyper og den vil have en god varighed.
Urter i græsmarken Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer, kødkvægsproducenter samt hesteejere. De forskellige urter indeholder typisk flere/andre vitaminer og minera-
ler end græs og kløver. Nogle urter menes at have en god sundhedseffekt på dyrene og endelig øger man biodiversiteten – både over og under jorden. En del vælger at etablere urteblandingen i bånd/striber.
Arter i urteblanding, fra venstre: Kommen, lancet vejbred, bibernelle, lucerne, cikorie, esparsette og kællingetand.
Fås både konv. og økologis k
Urteblanding • Kommen • Lucerne • Kællingetand • Bibernelle • Esparsette • Cikorie • Lancet vejbred
Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne i båndet lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Især i slætblandinger er nogle af urterne udfordret af konkurrencen fra græs og kløver, hvis de bredsås. Urteblandingen fås i 1 kg poser.
Økologisk frø Kløvergræsmarker er meget centrale i det økologiske sædskifte – og ligesom i det konventionelle landbrug er det vigtigt at have en god andel af kløver i markerne. Kløver bidrager med protein, højere foderoptagelse og mælkeydelse samt ikke mindst kvælstoffiksering og bidrager til en frugtbar jord. Der udbydes 14 anbefalede frøblandinger til afgræsning og/eller slæt til malkekøer og derudover
tilbyder vi specialblandinger. De sidste er et supplement til de anbefalede blandinger, bl.a. introducerer vi en ny afgræsningsblanding – Øko-Biodivers Afgræsning, hvor der virkelige er fokus på mangfoldighed og robusthed. De sorter, der indgår i vores blandinger, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark.
OrganicXSeed OrganicXSeed.dk er en database, hvor man kan tjekke udbuddet af økologisk frø. Vi har på forhånd fået godkendt vores økologiske frøblandinger, så disse produkter kan man trygt anvende uden at kigge på OrganicXSeed. Hvis man ønsker arter, der ikke findes økologisk, skal man indsende en ansøgning/ bekræftelse for at må bruge konventionelt frø. Og det skal gøres i god tid inden såning pga. behandlingstiden hos Landbrugsstyrelsen. Sidst i janu ar kommer ka taloget med det komple tte sortimen t af økologis k frø
| 7
Lucerne Lucerne har en dyb pælerod og dermed en god tørkeresistens – noget der er interessant i disse år, hvor tørkeperioder jævnligt forekommer. Lucerne er i dele af verden den mest anvendte foderafgrøde bl.a. i kraft af et højt udbytte af protein – og mere hjemmeavlet protein reducerer behovet for indkøb. Lucerne fungerer fodringsmæssigt godt – til trods for at analyser viser noget lavere foderværdi/energiindhold end f.eks. kløvergræs. Udfordringen med lucerne er i marken; den skal ikke behandles som en kløvergræsmark. F.eks. trives lucerne bedst ved kun tre slæt pr. sæson, se dyrkningstips.
SW Nexus – robust svensk lucerne SW Nexus er svensk sort, der i Landsforsøgene har vist høje udbytter af afgrødeenheder og protein, se tabel 5.
NB: Dyrkning af lucerne i renbestand er ikke tilladt på kvægbedrifter, der anvender det særlige harmonikrav. Lucerne i blanding med græs (max. 50% lucernefrø) er tilladt på de omtalte ejendomme, f.eks. Frøblanding nr. 48.
Dyrkningstips • Lucerne er en flerårig proteinrig bælgplante til slæt • Har dybtgående pælerod, dvs. god tørkeresistens og strukturforbedrende effekt • Lykkes bedst i veldrænet, dybt muldet jord • Reaktionstal mindst 6,5 • Kalkning før såning af lucerne hjælper knoldbakteriernes udvikling • Ynder lys og varme, hvorfor gerne dyrkning på åbne arealer • Tåler ikke oversvømmelse • Følsom overfor tung trafik – især i udlægsåret • Sådybde: ca. 2,0 cm, frøene dækkes af jord • Frøene er podet med en bakteriekultur, som er følsom over for sollys og tørke • Nye skud skal være mindst ½ cm og maks. 5-6 cm før slæt • Genvækst sker fra sideskud på rodhalsen, kan ikke brede sig • Typisk 3 slæt pr. år (f.eks. 10. juni, 15. august og 15. oktober) • Stubhøjde ved slæt: ca. 5-7 cm (vurder nye skuds placering) • Ingen slæt i september, da planten her samler rodreserver til overvintring • Lucerne skal gerne blomstre – eller være tæt på at blomstre – én gang hvert år for at sikre overvintringen • 5 lucernefri år for at dæmpe angreb af sædskiftesygdomme og stængelnematoder
Udbytte, forholdstal
Indhold** af
Afgrødeenheder, NEL20
Protein**
Protein
NEL20
1. brugsår
2. brugsår
3. brugsår
hkg/ha
g/kg ts
(MJ/kg ts)
Daisy*
100
100
100
100
165
4,10
SW Nexus
111
107
105
108
170
4,24
Tabel 5: Udbytte og andre egenskaber af lucerne. Kilde: Landsforsøgene, 2014-2016. *:målesort **: gns. af tre brugsår.
8 | DSV Frøbladet 2024
Græs i majs
Græs-efterafgrøder i majs skal etableres i langt de fleste majsmarker – dels er der store krav om efterafgrøder generelt, men også pga. CAP reformen – GLM 7 med sædskifte på omdriftsarealer. Her er majs efter majs kun tilladt, hvis der er udsået en græsefterafgrøde hvert år. Majsen udnytter ikke kvælstof, der frigives fra den organiske pulje, særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af en græs-efterafgrøde kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet.
Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: • Så græsset sidst i maj/først i juni – under hensyntagen til forfrugt, majsens udvikling, ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle. Stræb efter at så græsset, når majsen har 4-6 blade, så det når at blive etableret, inden majsen lukker af for lyset. • Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken og så f.eks. tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på 17,5 cm. • Produkt-forslag: - DSV Majs-efterafgrødeblanding - DSV Majs-EAG-bl. med cikorie - Alm. rajgræs, sildig diploid • Hvis majsen er ”løbet fra en” og har fået 8-10 blade, kan man så en diploid ital. rajgræs, da det vokser hurtigt. Men vær opmærksom på, at ital. rajgræs kan koste udbytte i majsen, hvis det sås for tidligt i et koldt forår, hvor majsen står stille i vækst.
Populær græsblanding med og uden cikorie DSV Majs-efterafgrødeblanding består af 60% diploid og 40% tetraploid alm. rajgræs. Tetraploide sorter er lidt hurtigere og mere robuste i etableringsfasen. De har kraftigere planter med en mere udbredt vækst, der dækker jorden bedre. Da tetraploide sorter har lidt større frø end diploide, anbefaler vi at så 1 kg mere af blandingen for at sikre, at efterafgrøden virker, dvs. samler kvælstof og lever op til reglerne. DSV Majs-EAG-blanding med cikorie indeholder 10% cikorie – en bredbladet urt, der dækker jorden godt og har en jordløsnende effekt pga. en pælerod. Cikorie tåler ikke sen såning, den bør sås, når majsen har 4-5 blade.
Roer til foder og energi Foderroer er den grovfoderafgrøde, der har det højeste og mest stabile udbytte over årene. De vigtigste kriterier for valg af roesort til såvel foder som bioenergi er følgende:
• Højt udbytte af rodtørstof • Højt tørstof-indhold i roden • Glatte roer med et lille jordvedhæng I tabel 6 ses vores udvalg af roer til foder og bioenergi.
Sort Type Tørstof procent*
FHT for rodudbytte i 2023
FHT for udbytte gns. 3 år* Rod Top
Gram jord pr. kg rodtørstof før vask*
Alisha KWS
Energi/foder
23%
109
104
97
182
Eloquenta KWS
Energi/foder
22%
108
105
86
214
Starling
Energi/foder
22%
103
101
90
219
Enercombi
Foder
19%
99
98
88
230
Bangor
Foder
18%
98
96
74
196
Tabel 6. *: Gns. 2021-2023. Kilde: Landsforsøgene, 2021-23.
| 9
Efterafgrøder – mange muligheder Efterafgrøder kan kaldes for Danmarks største ”afgrøde”, idet landmænd skal have pligtige efterafgrøder, evt. husdyrefterafgrøder, evt. målrettede efterafgrøder og måske frivillige efterafgrøder.
Mulighederne for valg af efterafgrøder er efterhånden tilsvarende stort. Herunder ses en række muligheder – mange af produkterne fås både konventionel og økologisk.
Udlæg af efterafgrøder i korn DSV Efterafgrødegræsbl.
Blanding af plæne- og fodertype af sildig alm. rajgræs
Alm. rajgræs, plænetype
Jubilee, diploid
Alm. rajgræs, fodertype
Maiko, sildig diploid
DSV N-fix Undersåning 2
Alm. rajgræs og Hvidkløver*
DSV N-fix Undersåning 5
Alm. rajgræs, Cikorie, Hvidkløver, Rødkløver, Lucerne*
* Godkendt blanding med N-fikserende arter (max. 25% frø)
Efterafgrøder i majs DSV Majsefterafgrødebl.
Blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs
DSV Majs-EAG-bl. m. cikoire
Blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs og cikorie
Alm. rajgræs, fodertype
Maiko sildig diploid
Hundegræs
Lidacta
EAG = Efterafgrøde
Efterafgrøder til såning før/efter høst DSV Olieræddike Sortsmix
Består af 4 typer olieræddike incl. markradise
Olieræddike
Sorter med forskellig tidligheder og resistenser
Gul sennep
Sorter med forskellig tidligheder og resistenser
DSV Efterafgrødebl. 90/10
90% Olieræddike + 10% Honningurt
DSV N-fix EAG-bl. 2
Olieræddike + Vintervikke*
DSV N-fix EAG-bl. 4
Olieræddike, Honningurt, Vintervikke, Blodkløver*
* Godkendt blanding med N-fikserende arter (max. 25% frø) EAG = Efterafgrøde
Frivillige efterafgrøder TerraLife N-Fixx
Indeholder 9 enårige arter
Øko-TerraLife MaizePro
Indeholder 10 enårige og overvintrende arter
10 | DSV Frøbladet 2024
Har du ønsk er om en specialb landing til efterafg røder, er det også m uligt.
Blomster- & Bestøverbrak Med indførslen af CAP-reformen er der krav om, at man årligt udtager 4% af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer, kaldet GLM 8. Formålet med denne ordning er at beskytte biodiversiteten og forbedre levevilkår for markens planter, vilde dyr og insekter. Man kan bl.a. vælge mellem blomsterbrak, bestøverbrak eller slåningsbrak 4% udtagning Udtagningsperioden er hele kalenderåret, dvs. fra 1.1.2024 til 31.12.2024 og der må ikke ske en produktion på arealet. Eneste mu-
lighed for etablering af et plantedække i udtagningsåret er at vælge blomsterbrak eller bestøverbrak. Her skal jordbearbejdning og såning ske senest 30. april. Blandingen skal bestå af mindst 2 arter (Blomsterbrak) eller 3 arter (Bestøverbrak) pr. m2. Vores 2-årige blandinger til dette formål er artsrige til gavn for vildt, fugle, bier, andre insekter samt en fryd for øjet og til gavn for landbrugets image. Blandingerne indeholder hele 14 arter – både enårige og flerårige arter og fås i en udgave med og uden græs. Jo flere arter jo mere robust blanding til efterlevelse af regler og øge
Bestøverbrak Som noget nyt til 2024 i bioordningen ”Biodiversitet og Bæredygtighed” kommer der et nyt tiltag med såning af Bestøverbrak med en højere støttesats. Vores DSV Blomster- & Bestøverbrak med/uden græs kan anvendes til Bestøverbrak.
biodiversiteten uanset jordtypen og vejret. Det toårige aktivitetskrav betyder, at hvis man etablerer Blomsterbrak senest 30. april 2024, skal arealet først jordbehandles og gensås i april 2026. Blandingen med græs kan med fordel vælges, hvis der skal være Blomsterbrak i to år og derefter skal arealet overgå til slåningsbrak. I visse tilfælde skal arealet kun ligge et år som Blomsterbrak, her vælges den enårige blanding – en blanding der indeholder relativt storfrøede arter med en god konkurrenceevne.
DSV Blomster- & Bestøverbrak uden græs (varenr. 406351)
DSV Blomster- & Bestøverbrak med græs (varenr. 406352)
Fås både konv. og økologis k
både • Rødkløver* konv. og • Hvidkløver* økologis k • Blodkløver* • Boghvede* • Oliehør* • Olieræddike • Honningurt* • Solsikke • Fodervikke • Cikorie* • Kællingetand* • Kommen* • Lancet vejbred • Lucerne* • Rødsvingel
• Fodervikke • Boghvede • Solsikke • Oliehør • Olieræddike • Honningurt • Blodkløver
Indhold
• Rødkløver* • Hvidkløver* • Blodkløver* • Boghvede* • Oliehør* • Olieræddike • Honningurt* • Solsikke • Fodervikke • Cikorie* • Kællingetand* • Kommen* • Lancet vejbred • Lucerne*
Fås
DSV Blomsterbrak, Enårig (varenr. 406360)
Udsædsmængde
8 -10 kg/ha
8 -10 kg/ha
15-18 kg
Varighed
2 år
2 år
1 år
Egnet til
Blomsterbrak og Bestøverbrak
Blomsterbrak og Bestøverbrak
Blomsterbrak
Tabel 7. Plantearter i blandinger til Blomsterbrak og Bestøverbrak *: godkendte arter, der er på Landbrugsstyrelsens artsliste til Bestøverbrak
| 11
Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg har ikke brug for den høje foderværdi som malkekøer, men de har mere brug for struktur. Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed og en jævn græsproduktion hen over året.
Kødkvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både konventionel (se sammensætning side 14 under Specialblandinger) og økologisk. Frøblanding nr. 36/Ø36 er også velegnet til kødkvæg. Blandingen indeholder en del strandsvingel, som er en meget robust græsart, der yder godt i flere år og bidrager med struktur. Tilsæt evt. urter for at øge biodiversiteten.
Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø.
Bemærk hos DSV Frø kan du få de anbefalede frøblandinger nr. 60, 61 og 62, frøblandinger udviklet specielt til heste af bl.a. Seges Hest.
Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke og velegnede til de fleste jordtyper.
Flere vælger også at så en urteblanding i græsmarken for at øge diversiteten endnu mere.
Frø til Vildt DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje. Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag – gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind.
12 | DSV Frøbladet 2024
Vildtafgrøder er med til at give variation i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image. På www.dsv-froe.dk kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips.
Se vores folder om Frøblandinger til Heste på www.dsv-froe.dk
Bier og Insekter Vi kan og skal skabe bedre forhold for alle former for insekter, herunder alle typer af bier, svirrefluer og sommerfugle bl.a. ved at udså planter, der er gode nektar- og pollenkilder. Andre tiltag kan også hjælpe insekterne, bl.a. ved at undlade slåning af planter i vejkanter og ved at lade grene, kvas og gammelt træ ligge i haver, skove og læhegn.
DSV Bi- & Insektblanding Vores populære og alsidige Bi- & Insektblanding indeholder 13 planterarter. Blandingen er kendetegnet ved:
Indhold: Boghvede Oliehør Honningurt Hvidkløver
• Tilgodeser alle former for bier, sommerfugle og andre insekter • Velegnet til alle jordtyper • Lang blomstringsperiode • Indeholder både en- og flerårige arter • Gennemset af Danmarks Biavlerforening • Udsædsmængde ca. 12-15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 650-825 m2 • Optimal sådybde er ½-1½ cm • Sørg for at frøene får kontakt til fugtig jord, f.eks. ved tromling
Rødkløver Blodkløver Kællingetand Gul sennep Lucerne Cikorie Kommen Gul stenkløver Hjulkrone
Nektar = Biernes sukkerstof = Energi Pollen = Biernes kilde til protein, fedt og vitaminer
Plænegræs Plænegræsblandinger er også et kerneområde for DSV Frø. Vi har engagerede forædlere, der arbejder målrettet på at udvikle nye og endnu bedre sorter til plænegræs med de helt rigtige egenskaber. Nye sorter skal både leve op til vore egne høje kvalitetskrav, samt afprøves af eksterne eksperter, f.eks. de engelske, skandinaviske eller tyske sortsmyndigheder, før sorten når frem til vores kvalitetsbevidste kunder.
I plænegræssortimentet, som kan findes på www.dsv-froe.dk, præsenteres en lang række blandinger til forskellige grønne formål. Villa-Turf Med blandingen Villa-Turf får du anlægsgartnerens foretrukne plæneblanding - en tæt og vedvarende græsplæne, som er særdeles slidstærk og ekstra robust. Arterne og sorterne i Villa-Turf er valgt, så der skabes en flot ensartet plæne med god sundhed og vinterfasthed. | 13
ANBEFALEDE FRØBLANDINGER 2024 10 kg sæk
I omdrift
Alm./god
Mid.tidlig
Alm./god
Mid.tidlig
9
20
40
10
13
14
13
27
Alm./god
Mid.tidlig
13
Sildig Mid.tidlig
14
40 41
Alm./god Alm./god
Mid.tidlig Mid.tidlig
9
42
Alm./god
Mid.tidlig
8
43
Alm./god
Tidlig
Permanente
45
9
Mid.tidlig
8
3
7
Mid.tidlig
8
3
7
47
Alm./god
Mid.tidlig
20
10
5
48
Alm./god
Mid.tidlig
49 50
Alle Alle
Mid.tid./sildig Mid.tid./sildig
I omdrift
Alm./varie.
Sildig
Permanente
Alm./varie. Alm./varie.
Sildig Sildig
Alm./varie.
Sildig
I omdrift
52
Får, sildig
60 61
Heste, uden kløver Heste, med kløver
62
Heste, struktur
10
35
9
10
35
25
35
10
22
10 10
20 10
15
20
20
50 20 22
20
8
9
10
10
30 30 40
37
45 37
16
11
23
25
45
16
33
75 9
16
20
15
13
Alm./god
Slæt
27
9 13
Alm./god
AberWolf 45
10
18 10
Fugtig/varie. Meget fugtig
36 37
25
45
12
6 10
15
70 75
15 15
25
10
15
20
45 45
20 15
15 10 50
10
Rafael rødsvingel
AberWolf 35
Kombineret slæt og afgræsning
25
10
Baltas / Schwetra engsvingel
NY
35
18
Presto timothe, slættype
34
Sildig Mid.tidlig
20 10
Ragnar
8
Fugtig Alm./god
17
Swaj strandsvingel
12
33
10
Fedoro rajsvingel, rajgræstype
8 8
20 30
25
AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N
12 12
AberGain sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 4N
Sildig Mid.tidlig
Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N
Alm./varie. Tør
AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N
Permanente
Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N
Afgræsning – forskellige jordtyper
AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N
4
Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N
15 11
Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N
Mid.tidlig Mid.tidlig
SW Nexus lucerne
Alm./god Alm./god
AstonHockey / Explosion alm. rajgræs, middeltidl., 4N
I omdrift
Taifun rødkløver, 4N
AberCrest hvidkløver, mindrebladet
Afgræsning – stor foderoptagelse
Milvus rødkløver, 2N
Liflex / Munida hvidkløver, normalbladet
26
Tidlighed
24 25
Jordbund
21 22
På arealer
Primær benyttelse
Frøblanding nr.
Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anfø
10
5 5
5 5 5
5
1) Andel af bælgplanter, opgjort på grundlag af antal frø. 2) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forventet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. Indeholder AberWolf, AberGain eller AberChoice sukkergræs.
SPECIALBLANDINGER 2024 10 kg sæk
Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning
9
10 13
406668 406350 406378
OptiSlæt OptiSlæt med urter DSV Biodivers Afgræsning
Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Afgræsning
9 9 3
9 9 5
406639
SukkerToppen
Afgræsning/slæt
406607 406980 406952
Sydvestjyden Sydvestjyden Rød Sydvestjyden Struktur
Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning
406605
Holland BG4
Slæt/afgræsning
406337
DSV Græsblanding
Slæt/afgræsning
15
406994
DSV Biogasblanding
Slæt
25
406666
Kødkvæg Opti
406667 406678 406608
Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt fruktan-indhold
401898
Urteblanding, 1 kg poser
1) og 2) Se note ovenfor. Indeholder AberWolf, AberGain eller AberChoice sukkergræs.
14 | DSV Frøbladet 2024
NY
Afgræsning Afgræsning/wrap Wrap/hø Afgræsning Til iblanding
10 9 6
5
15 6
10 7 10
14 11 10
10
10
14 14 10
22 10 15
20 27
20 25
43
8
7
6
30 20 8 8 10
14 13 5
15 15 5
10
10 10
55 43
25
14
10
25
15 30
10 15
Ragnar timothe, afgræsningstype
15
Swaj strandsvingel
30
Fedoro rajsvingel, rajgræstype
9
10 10 10
AstonCrusader hybrid rajgræs, 4N
15 15 9
AberGain sukergræs alm. rajgræs, sildig, 4N
10 17
Valerio alm. rajgræs, sildig, 4N
15 20
AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N
26 30
Ensilvio alm. rajgræs, sildig, 2N
AstonHockey / Explosion alm. rajgræs, middeltidl., 4N
OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver
AberWolf sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N
406900 406901
Arnando alm. rajgræs, middeltidl., 2N
Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N
SW Nexus lucerne
AberCrest hvidkløver, mindrebladet
Liflex / Munida hvidkløver, normalbladet
Milvus rødkløver, 2N
Varenr.
Frøblanding
Primær benyttelse
Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme
11
10 25
10
10
20
10 10
10
20 15 15
15 15
20 5
10
10 15 10
7
7
20 10 10
5 10
25% Kommen + 5% Cikorie + 15% Bibernelle + 10% Esparsette + 20% Kællingetand + 5% Lancet vejbre
5
5
13
13
5 35
35
29 42
20-25 20-25
15
10 20
24 22
20-25 20-25
10
10
21
20-25
-
20-25
37
20-25
34
20-25
34
20-25
24 -
20-25 20-25
35 34
20-25 20-25
32
20-25
35
20-25
35
24-28
35
24-28
49
24-28
49
22-27
29 29
20-25 20-25
5 10
13
15
10
Udsædsmængde kg pr. ha 2)
Lato engrapgræs
Rafael rødsvingel
Schwetra engsvingel, 4N
Baltas engsvingel, 2N
Presto timothe, slættype
timothe, afgræsningstype
10
Andel af bælgplanter 1)
2N = diploid 4N = tetraploid
ørte kan forekomme
10
10
35
20-25
20 20
19
20-25 20-25
10
-
20-25
3
Gran San Gabriele kællingetand
Gintaras kommen
Spadona cikorie
Boston lancet vejbred
1 2
2
Udsædsmængde kg pr. ha 2)
1
1 1
Andel af bælgplanter 1)
4
Amba / Donata hundegræs
Lato engrapgræs
2N = diploid 4N = tetraploid
35 33
20-25 20-25
28 28 24
20-25 20-25 20-25
28
20-25
29 27 27
20-25 20-25 20-25
-
35
-
24-26
10
-
24-28
7
3
21
20-25
15
5 10
4
20-25 20-25 20-25
15
1
1
4
3
GRÆSFRØ 10 kg sæk Varenr.
Udsædsm. kg pr. ha
312943
Art, sort, type Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid
317103
Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid
303899
Alm. rajgræs, Arnando, middeltidlig, diploid
301427
Alm. rajgræs, AstonHockey, middeltidlig, tetraploid
28-30
303981 324882
Alm. rajgræs, Ensilvio, sildig, diploid Alm. rajgræs, Valerio, sildig, tetraploid
20-22 28-30
303654
Hybrid rajgræs, AstonCrusader, tetraploid, alm. rajgræs type
354391 312350
Ital. rajgræs, Sendero, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid
303091
Westerwoldisk rajgræs, Arnoldo
30-35
303644
Rajsvingel, Fedoro, rajgræstype
30-35
314433
Strandsvingel, Swaj
24-26
313548
Timothe, Presto, slæt-/afgræsningstype
8-10
312409 313538
Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype
10-12 10-12
322285
Engsvingel, Baltas
18-20
314861
Engrapgræs, Lato
8-10
321392
Rødsvingel, Rafael, fodertype
10-12
20-22 28-30 NYHED
20-22
25-30 NYHED
25-30 30-35
KLØVER OG LUCERNE Varenr.
Udsædsm. kg pr. ha
Art, sort, type
Paknings størrelse kg
320242 - 320296
Rødkløver, Milvus, diploid
4-6
10
2
320896 - 320930 320562 - 320635
Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet
4-6 4-6
10 10
2 2
321304 - 321303
Lucerne, SW Nexus
25-30
10
2
Podet med Nitragin gold
GRÆS-EFTERAFGRØDER 10 kg sæk
2N = diploid 4N = tetraploid
Varenr.
Art, sort, type eller blanding
Udsædsm. kg pr. ha
Anvendes i
317578 321274
Alm. rajgræs, Jubilee, 2N, plænetype, sildig Alm. rajgræs, Maiko, 2N, fodertype, sildig
6-10 6-10
Vårsæd/Majs
312570
Hundegræs, Lidacta
4-6
Majs
321497
Rødsvingel, Dipper, plænetype
8-10
Vintersæd
406990
DSV Efterafgrødegræsblanding, alm. rajgræs, 2N - 40% sildig fodertype + 60% sildig plænetype
6-10
Vårsæd
406993 406349
DSV Majs-efterafgrødeblanding, alm. rajgræs, sildig - 60% fodertype 2N + 40% fodertype 4N
Majs
DSV Majs-EAG-bl. med cikorie, 90% alm. rajgræs (2N + 4N) + 10% cikorie
7-11 6-10
406336 406310
DSV N-fix Undersåning 2, alm. rajgræs, hvidkløver (max 25% bælgpl. frø) DSV N-fix Undersåning 5, alm. rajgræs, cikorie, lucerne, rødkløver, hvidkløver (max 25% bælgpl. frø)
6-8 6-8
Vårsæd
Vårsæd
Majs Vårsæd
ed + 20% Lucerne
| 15
Blomsterblandinger Det er populært at så blomsterstriber til gavn for bl.a. insekter, fugle og mennesker. Vi tilbyder to mange-artede blandinger hhv. Sommerblomster og DSV Vildeng-blanding – vær opmærksom på, at ikke alle arter kan forventes etableret alle steder, jordtype m.m. spiller ind.
Sommerblomster Halvhøj blanding med ca. 13 forskellige enårige arter, som f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue. Sommerblomster blomstrer over en periode på et par måneder. 1 kg rækker til ca. 1.000 m2.
DSV Vildeng-blanding Består af ca. 75 en-, to- og flerårige arter, som f.eks. røllike, okseøje og katost. Blandingen blomstrer med mange farver over en lang periode og ved endt blomstring sent efterår klippes arealet og afklippet fjernes. 1 kg rækker til ca. 500 m2.
Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, efterafgrøder, plænegræs, roer, blomsterblandinger, frø til vildt og insekter samt grøntfoderplanter – både konventionelt og økologisk. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps, vinterbyg,
vinterhvede og lupin fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1920 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor ved Holstebro samt en afdeling ved Slagelse.
DSV Frø Danmark, Holstebro
DSV Frø Danmark, Slagelse
DSV Frø og vores Hunsballe varemærke er garant for: ✓ Fokus på sorternes udbytte og fordøjelighed ✓ Strenge krav til frøets spireevne og renhed ✓ God service og hurtig levering ✓ Høj faglighed, seriøs og fleksibel frøleverandør
DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 www.dsv-froe.dk info@dsv-froe.dk
JOHANSEN GRAFISK I 9740 2233
✓ Velafprøvede kløver- og græssorter