På fængselsbesøg i Thailand Af Christa Lund Herum, Dansk kirke Thailand Foto Sille Arendt
Taxaen kører ad fine, asfalterede veje igennem et grønt og frodigt landskab. Vejen kantes af hvide huse med blåglaserede tagsten, og foran husene er der gynger og vippestativer og en bil i indkørslen. Det er et pænt område, hvor der åbenlyst bor en del børnefamilier.
samarbejde med den danske ambassade, som sikrer, at jeg får besøgstilladelse og de rette papirer med.
Men min rejse til området gælder et helt andet besøg, nemlig hos en indsat dansk mand i et lokalt fængsel. Efter en halv times tid har vi passeret det sidste pæne hus, og vi drejer ned ad en smal vej med marker på den ene side og en stor port på den anden side. Dette er indgangen til en af Thailands fængsler.
På trods af sagens alvor, så er samtaler med indsatte en af de opgaver, der gør størst indtryk på mig, og som bekræfter, at det er meningsfyldt med en dansk præst i Thailand.
Som dansk præst i Thailand er det en vigtig del af mit arbejde at besøge indsatte danskere i fængsel. Fængselsbesøg sker ved et godt og regelmæssigt
06 BEREDSKAB
”Jeg er der ikke for at dømme ham. Det er jo allerede sket.”
Mødet og samtalen med en indsat er helt ren og blottet for forsøg på at imponere. Der er ingen mulighed for forstillelse. Vi sidder to mennesker i et lille rum overfor hinanden på hver sin side af en plasticrude og taler sammen igennem en, til tider, skrattende telefon. Jeg præsenterer mig og forklarer indled-
ningsvis, at jeg som udgangspunkt ikke er interesseret i at vide, hvad han – for det er stort set altid en mand – sidder inde for. Min opgave er hverken at forholde mig til hans straf eller overtrædelse, så det er kun, hvis han selv har behov for at fortælle, at vi taler om det. ”Jeg er der ikke for at dømme ham. Det er jo allerede sket.” Jeg er der for samtalen og for at lade ham vide, at han ikke er alene i denne situation. Vi taler om alt muligt: Om der er noget han har brug for og ønsker min eller ambassadens hjælp til. Om familien, barndommen, ønsker for fremtiden, helbred og tro. Jeg har altid danske bøger med og hvis muligt andre fornødenheder. Det kan dog være svært at få lov til at tage andet med ind.
