Gudstjeneste i en pose Af Carsten Mølgaard Hansen, præst i Vancouver
”En hvad?” Det var svaret, jeg fik, da jeg uddelte kirkens ”gudstjeneste i en pose” til den 26. årlige midsommerfestival afholdt af Det Skandinaviske Community Center i Vancouver. ”I shortened a Sunday service and put it in a bag for your convenience,” eller på dansk “Jeg har forkortet en gudstjeneste og lagt den I en pose til jer,” svarede jeg, og halvt måbende, halvt nysgerrige tog mere end 250 mennesker imod, indtil vi var løbet tør for poser. Hvert år i juni afholdes der midsommerfestival i Vancouver, hvor over 2.000 mennesker med enten skandinaviske rødder eller interesse for Skandinavien deltager. Den Danske Kirke i Vancouver er selvfølgelig til stede.
Præsten uddelte 250 gudstjeneste-poser på midsommerfestival.
Som nyansat præst i Vancouver tænkte jeg meget over, hvordan jeg kunne gribe begivenheden an. Sjældent, tænkte jeg, ville jeg hen over en weekend få mulighed for at møde så mange mennesker på én gang. Normalt afholdes der gudstjeneste i kirken søndag formiddag, hvorfor præsten ikke er til stede under hele festivalen, men hvis det var muligt at være til stede for alle på én gang – hvis det var muligt at samtænke det kirkelige fællesskab med festivaldeltagernes fællesskab – ville det være ideelt, tænkte jeg. ET LEVN FRA CORONA Under et møde med nogle af kirkens frivillige, hvor jeg blev introduceret for, hvordan festivalen løb af stablen, slog det mig, at jeg måske kunne gøre brug af et levn fra corona. På mange præstemøder, jeg har deltaget i, har vi talt om, hvad godt vi
18 VANCOUVER
Stort smil og nysgerrighed hos de besøgende.
hver især syntes, der var kommet ud af corona, men jeg havde aldrig troet, at jeg så konkret skulle tage og genoplive en sådan ting: ideen om en gudstjeneste i en pose. Da jeg under corona arbejdede i Solrød Pastorat, talte vi om, hvordan vi fortsat kunne afholde julegudstje-
nester, uden at kirkerne måtte holdes åbne. Der var mange aspekter at tage højde for: teksterne, musikken, fællesskabet. Mange kirker valgte at streame gudstjenester, men for os var det vigtigt, at selve det at ’gå i kirke’ fortsat forblev en ting. Derfor komprimerede vi vores
