
1 minute read
Rigtig godt nytår!
I Sømandskirken er efteråret altid travlt, med opstart af konfirmandundervisning og konfirmandweekend, igangsættelse af allerede eksisterende programmer efter sommerferien, kirkerådsmøder og ikke mindst julemarkedsmøder og forberedelserne til Julemarkedet.
Jeg var i oktober til en rigtig fin konfirmandgudstjeneste. Vi har et meget stort hold konfirmander i år, hvor de fleste får fjernundervisning, dvs. at de bor mere end 3-4 timers kørsel fra Sømandskirken. Julies undervisning er på computer og i kirken, de søndage hvor konfirmandundervisningen foregår. Men konfirmanderne samles alle til en konfirmandweekend, så de kan lære hinanden at kende. Der var fuldt hus til gudstjenesten og frokosten bagefter og jeg fornemmede at konfirmanderne havde nydt at lære hinanden at kende, og havde haft en sjov weekend. Nu bliver det spændende at få dem konfirmeret, vi får se hvordan vi får plads til dem og deres familier i kirken til konfirmationen.
Advertisement
Vi er flere i Julemarkedskomiteen der har været med i mange år, og vi må nok have lov til sige at øvelse gør mester Jeg har altid lidt sommerfugle i maven op til det årlige julemarked, fordi næste års økonomi afhænger af, hvor godt det går over de to dage. Men sommerfuglene udeblev denne gang, da alt gik stille og roligt som en velsmurt ma- skine med en omsætning på $70,620, så vi var glade, tilfredse og lettede efter weekendens arbejde.
Vi vil gerne sige tusinde tak til alle de frivillige, der hjalp op til og ved selve Julemarkedet. Vi kan jo have planlagt nok så meget, men hvis vi ikke havde jeres hjælp, ville alle planerne jo ikke kunne lade sig gøre. Vi havde det dejligste Julemarked, med masser af glade mennesker der kom, hyggede sig og støttede os. Og en stor tak til de firmaer, der år efter år støtter Sømandskirken med forberedelsen af Julemarkedet.

Decembers juleindsamling blev hjulpet godt afsted med hjælp fra en donor, der matchede op til $5,000. Vi er usigeligt taknemmelige for denne og alle de andre donationer der samlet gav $32,709.
Så vi går det nye år i møde med en nogenlunde solid økonomi, men har stadigvæk de samme udgifter, forbrug og reparationer som altid. Så endnu engang vil jeg gøre opmærksom på, at Sømandskirken er selvfinansieret ud over præstens løn, da vi er en selvejende institution under DSUK. Så opfordringen er stadigvæk den samme; støt og brug Sømandskirken - vi er her for din skyld!