2024 2025
Velkommen til sæson 2024–25 med DR Vokalensemblet
DR Vokalensemblets koncertsæson er en musikalsk pilgrimsrejse gennem både indre og ydre verdener.
Vi åbner sæsonen med ægte romantik i Bruckners religiøse kormusik i Trinitatis Kirke, og drager ind i sindet og musikken med årets meditationskoncerter i Vor Frue Kirke.
Til Allehelgen rejser vi tilbage til renæssancetidens fuldendte harmoni og balance, og vi hylder musikkens skytshelgen Sankt Cæcilia i musik af både gamle og nye mestre.
Årets julekoncerter klinger fransk og engelsk, og turen går både ud på landet og ind til byen inden vi blænder op for februar måneds lyskoncerter fulde af sollys, måneskin og stjerneglans.
I foråret tager vi på pilgrimsrejse langs miraklernes sti og møder den sørgende Jomfru Maria, side om side med drømme om det frie og vilde sigøjnerliv.
Vi glæder os til at tage dig med på nye musikalske rejser ind i både velkendt og ny kormusik i den nye sæson – både i DR Koncerthuset og i smukke kirkerum i hele landet.
God fornøjelse!
DR Vokalensemblet
DR Vokalensemblet & Bruckner 200 år
DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič åbner koncertsæsonen på 200-års dagen for den romantiske symfoniker Anton Bruckners fødsel. Kormusikken var en livslang hjertesag for Bruckner, og her kan du opleve en buket af hans smukkeste værker, side om side med musik af bl.a. Mahler og Wagner.
MARTINA BATIČ dirigent
SØREN CHRISTIAN VESTERGAARD orgel
4. SEPTEMBER 2024 KL. 19.30, TRINITATIS KIRKE
Meditationskoncert
DR Vokalensemblet inviterer endnu en gang til en fredfyldt og meditativ koncert. Lad lyden af korets stemmer, den dybe cello og den smukt oplyste kirke hjælpe dig til at slippe hverdagen og tankerne for en stund, så du virkelig mærker rummet, tonerne og stemningen.
ANASTASIJA KILDIŠA dirigent
RICHARD KRUG cello
13. SEPTEMBER 2024 KL. 19.30, ROSKILDE DOMKIRKE
14. SEPTEMBER 2024 KL. 18.30 & 21.00, VOR FRUE KIRKE, KØBENHAVN
DR Vokalensemblet
Allehelgenskoncert
DR Vokalensemblet
21. AUGUST 2024 KL. 19.30, ANSGARS KIRKE I ODENSE
22. AUGUST 2024 KL. 19.30, SKT. LAURENTII KIRKE I KERTEMINDE
Fantastiske Stemmer
27. SEPTEMBER 2024 KL. 17.00, VOR FRUE KIRKE I SVENDBORG
Randers
Kirkemusikfestival
Åbningskoncert med DR Vokalensemblet
28. SEPTEMBER 2024 KL. 15.00, SCT. MORTENS KIRKE I RANDERS
Allehelgenskoncert
30. OKTOBER 2024 KL. 19.30, SORØ KLOSTERKIRKE
1. NOVEMBER 2024 KL. 19.30, FREDERIKSBORG SLOTSKIRKE
Som optakt til Allehelgensdag inviterer DR Vokalensemblet til en stemningsfuld koncert med udsøgt kormusik. Der er lagt op til fordybelse, minder og eftertanke, når den prisvindende engelske dirigent Peter Phillips fører korets stemmer gennem religiøse mesterværker fra renæssancen, med Victorias Requiem fra 1603 som aftenens hovedværk.
PETER PHILLIPS dirigent
30. OKTOBER 2024 KL. 19.30, SORØ KLOSTERKIRKE
31. OKTOBER 2024 KL. 19.30, TRINITATIS KIRKE
1. NOVEMBER 2024 KL. 19.30, FREDERIKSBORG SLOTSKIRKE
Hymne til Sankt Cæcilia
I store dele af verden hylder man Sankt Cæcilia som musikkens skytshelgen den 22. november.
DR Vokalensemblet og æresdirigent Marcus Creed markerer dagen med en musikalsk fejring, hvor toner fra renæssancen møder Benjamin Brittens storslåede Hymne til Sankt Cecilia og vor tids mestre.
MARCUS CREED dirigent
22. NOVEMBER 2024 KL. 19.30, TRINITATIS KIRKE
23. NOVEMBER 2024 KL. 17.00, ROSKILDE DOMKIRKE
Jul med DR Vokalensemblet
DR Vokalensemblets traditionsrige julekoncerter i Garnisons Kirke byder i år på både engelsk og fransk julestemning. Sammen med chefdirigent Martina Batič og harpenist Zachary Hatcher fylder koret det smukke kirkerum med udsøgt julemusik fra de to lande, som begge har stolte juletraditioner og fremragende komponister. Merry Christmas – Joyeux Noël!
MARTINA BATIČ dirigent ZACHARY HATCHER harpe SØREN CHRISTIAN VESTERGAARD orgel
12. DECEMBER 2024 KL. 19.30, GARNISONSKIRKEN
13. DECEMBER 2024 KL. 19.30, GARNISONSKIRKEN
14. DECEMBER 2024 KL. 16.00, GARNISONSKIRKEN
15. DECEMBER 2024 KL. 16.00, GARNISONSKIRKEN
Syng med DR Vokalensemblet
Toner fra byen og landet
Årstidssange
Kom og syng et udvalg af de mest elskede danske sensommersange, når DR Vokalensemblet inviterer til fællessang ved fyraftenstid.
CARSTEN SEYER-HANSEN dirigent/vært
23. AUGUST 2024 KL. 17.00, ANSGARS KIRKE I ODENSE
2. SEPTEMBER 2024 KL. 17.00, STUDIE 2
Kom og syng Carmina Burana
Kom og vær med til at synge Carl Orffs berømte storværk Carmina Burana sammen med DR Vokalensemblets sangere og dirigent Carsten Seyer-Hansen! En workshop for alle, der kan lide at synge i kor – med afsluttende workshopkoncert i Koncertsalen.
CARSTEN SEYER-HANSEN dirigent
TANJA ZAPOLSKI klaver
RIKKE SANDBERG klaver
1. FEBRUAR 2025 KL. 13.00, KONCERTSALEN – WORKSHOP
1. FEBRUAR 2025 KL. 17.00, KONCERTSALEN – WORKSHOPKONCERT
Hvad sker der, når landlig idyl møder byens mangfoldighed – og når harmoniske renæssancemadrigaler møder James Joyce og revolutionære kampråb? DR Vokalensemblet udforsker dynamikken mellem land og by, fortid og nutid i DR Koncerthusets Studie 2.
Musik af Lauri Supponen, Niels Rosing-Schow, Nicholas Kok og Maddalena Casulana
NICHOLAS KOK dirigent
23. JANUAR 2025 KL. 20.00, STUDIE 2
Himmelsk lys
DR Vokalensemblet lyser igen Marmorkirken op med musik, som udforsker både sollys, måneskin, stjerneglans og det evige, himmelske lys. I forbindelse med Copenhagen Light Festival bliver kormusikken rammet ind af spektakulært lysdesign og elektroniske lydflader af Christoffer Møller.
CHRISTOFFER MØLLER keyboards
ELENA MITREVSKA dirigent
20. FEBRUAR 2025 KL. 20.00, MARMORKIRKEN
21. FEBRUAR 2025 KL. 17.30 & 20.00, MARMORKIRKEN
Zigeunerlieder
Passionskoncert
Drømmen om det frie og vilde sigøjnerliv inspirerede romantikkens komponister til at skrive noget af deres bedste musik. Her kan du opleve Brahms’ Zigeunerlieder og Schumanns Zigeunerleben med DR Vokalensemblet og dirigent James Sherlock i DR Koncerthusets Studie 2, side om side med udtryksfuld kormusik af den ungarske mester Zoltan Kódaly.
JAMES SHERLOCK dirigent og klaver
Som optakt til påskeugen opfører DR Vokalensemblet Scarlattis udtryksfulde Stabat Mater, som skildrer den sørgende Jomfru Maria ved korset. Der er også store følelser på spil i kormusik fra renæssancen op til vor egen tid, som alle kredser om passionsfortællingen.
MARCUS CREED dirigent
KJELD STEFFENSEN cello
LARS BAUNKILDE kontrabas
SØREN CHRISTIAN VESTERGAARD orgel
21. MARTS 2025 KL. 19.30, STUDIE 2
10. APRIL 2025 KL. 19.30, TRINITATIS KIRKE
11. APRIL 2025 KL. 19.30, ROSKILDE DOMKIRKE
Miraklernes sti
Lige siden 1200-tallet har den store katedral i Santiago de Compostela tiltrukket pilgrimsrejsende fra hele verden ad den berømte Camino, som er en oplevelse i sig selv. Korværket Miraklernes sti af Joby Talbot er en gribende skildring af den ikoniske rute, som her opføres for første gang i Danmark.
KRISTA AUDERE dirigent
1. MAJ 2025 KL. 19.30, TRINITATIS KIRKE
Sommerkoncert med DR Vokalensemblet & Phillip Faber
På årets længste og lyseste dage afslutter DR Vokalensemblet sæsonen med sommerkoncert i Trinitatis Kirke. Dirigent Phillip Faber står i spidsen for et program fuld af fantastiske fortællinger, magiske væsner og mytiske landskaber – fortalt gennem farvestrålende fransk og nordisk kormusik.
PHILLIP FABER dirigent
20. JUNI 2025 KL. 19.30, TRINITATIS KIRKE
Gå ikke glip af nyheder og tilbud fra DR Vokalensemblet — tilmeld dig vores nyhedsbrev på drkoncerthuset.dk