Energiforum danmark maj 2016_vers2 by Dorte Nørregaard Larsen

Nr. 3 / Maj 2016 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark ønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø.

g ener iforum d

Klimatilpasning kan også være sjovt Tema: Driftsstrategi i kommunerne

Tag styringen i den grønne kommune Miljø- og energiforbedringer i kommunen skaber værdi for både klima og budgetter. En diplomuddannelse i energi og miljø klæder dig på til at udvikle og lede den grønne omstilling. Lær at arbejde strategisk med miljø- og energiledelse, udarbejde miljøregnskaber og implementere gældende lovgivning, og få redskaber til sund og sikker teamledelse. Diplomuddannelsen henvender sig til energi- og klimaansvarlige i eksempelvis kommuner, regioner og stat. Semesterstart september 2016.

Mange virksomheder vil gerne arbejde med grøn omstilling, men de ved ikke, hvordan de skal komme i gang. Jeg giver virksomhedslederne viden om grøn omstilling, der giver dem værdi. Astrid Carl, specialkonsulent, koordinator for Grøn Vækst Horsens.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Optimér ejendommens drift med ista MinuteView Følg dine energisystemer real time, undgå nedetid og ressourcespild NYH E D Funktioner i ista MinuteView

 Fjernaflæsning af varme, vand, el, køling og fugt  Real time visning af data fra målere  Visning af tendenser i ydeevne

 Visualisering af temperatur- og kølingsforhold  Skræddersy alarmer med egne grænseværdier  Fejlalarmer på SMS eller e-mail

Kontakt ista på 77 32 33 00 for mere information.

ista Danmark A/S Brydehusvej 13  2750 Ballerup  Tlf.: 77 32 32 32  ista@ista.dk  www.ista.dk

LEDER

Lars Thygesen, formand for Energiforum Danmark

reunmergifeonruemr giforu o f i g m ener Nr. 4 Nr. 4/ Septem / Ap ber

Energif ril 20 2015 09 orum ønsker Danma aktivt rk at med nedbrin virk ge ene gavn rgiforbru e til at for sam get til fund og miljø .

mber 2015 Nr. 5 / /Nove l 2009 Nr. 4 Apri ark

Danm Energiforum medvirke til at at ønsker aktivt get til energiforbru nedbringe og miljø. samfund gavn for

a a

16 20 09 ar 20 ark til at m e nu l l Ja Apri Dan virk t ti m med ruge 1 /4 / ø. Nr.Nr. iforu t at giforb milj g tiv er og

er ak en nd En er sk nge mfu ri øn db for sa ne vn ga

en ?

iv kt

nergibe e e sp

gæ

g in jhr er vi på vneise r e Energ d i og a dfærd mo i rg lanerne Tema: e energip på n us Stat E de

vo r

r nå ste metode,

Tema:

N GI NUD

Den nye formand har ordet DEN NETOP OVERSTÅEDE Energiforumkonference i Nyborg bød på et rekordstort deltagerantal, og bestyrelsen kunne fremlægge et flot regnskab for generalforsamlingen. Det er derfor på alle måder en forening i god form, som den netop afgåede formand Mads Bo Bojesen overlader til mig. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i bestyrelsen – og er stolt af at kunne repræsentere Energiforum Danmark som formand.

Papir eller web?

Fortæl os meget gerne, hvordan du læser bladet nu – og hvordan du ser fremtiden for magasinet. Klik ind på spørgeskemaundersøgelsen på Energiforum Danmarks hjemmeside, så vi kan få så mange svar som muligt at basere det videre arbejde på.

Denne udgave af magasinet kommer igen både på papir og på hjemmesiden, efter at sidste nummer kun udkom i digital form. Men hvad er din holdning? Vil du helst sidde med magasinet i hånden, eller foretrækker du at læse det på din computer eller tablet? Fortæl os meget gerne, hvordan du læser bladet nu – og hvordan du ser fremtiden for magasinet. Klik ind på spørgeskemaundersøgelsen på Energiforum Danmarks hjemmeside, så vi kan få så mange svar som muligt at basere det videre arbejde på.

Lokalarbejdet skal styrkes Temaet for dette magasin er driftsstrategi i kommunerne, hvor vi blandt andet ser på central kontra decentral organisering af ejendomsdriften i kommunerne. Central kontra decentral er også et tema, der fylder meget for bestyrelsen. Vi arbejder nemlig på at styrke lokalarbejdet i forenin-

gen. Både ved at involvere nye gode kræfter lokalt, men også ved at understøtte centralt fra sekretariatet og bestyrelsen endnu mere end tidligere. Den 9. juni afholder bestyrelsen derfor sit årlige åbne møde for både nye og erfarne kræfter inden for lokalarbejdet. I år mødes vi i Middelfart. Kontakt sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen, hvis du kunne tænke dig at deltage denne dag og være med til at udvikle lokalarbejdet i foreningen.

Facility Management

Mange kommuner arbejder i disse år med en mere centraliseret ejendomsdrift inspireret af Facility Management, som adskiller virksomhedens kerneydelser fra de mere understøttende dele af forretningen. Filosofien er at lade begge dele af forretningen koncentrere sig om det, de er bedst til – at lade skoleledere, børnehaveledere med flere fokusere på deres faglige felt, mens ejendomsdriften varetages af professionelle folk inden for dette fag. Groft sagt at sætte fagfolkene fri til at udføre opgaverne på deres område bedst muligt. Det og meget mere kan du læse om i denne udgave af vores medlemsblad. n

Energiforum Danmark maj 2016 / 3

INDHOLD

6 Leder. . ..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 3 Røde Kors sparer på vandet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 5 Hvordan sparer man uden at belaste den daglige drift? Hos Røde Kors i Thyregod har man satset på nye brusepaneler. Genbrugsvand i bruseren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................................ side 6 Frederiksberg Svømmehal har taget et kvantespring mod fremtiden med brusere, der kører delvist på genbrugsvand. Tema: Driftsstrategi i kommunerne Kommunale veje til energirigtig drift.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 8 Voxpop..... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 12 FM-systemer handler også om mennesker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 14

Smart registrering på Panum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 18 En komplet registrering af de tekniske anlæg på Panum giver store fordele. Føns – en grøn landsby.. . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................................ side 21 I vores serie om samspil og symbiose besøger vi landsbyen Føns, som arbejder hen imod at blive fuldstændig CO2-neutral. Grøn energistyring i Hvidovre Kommune.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 24 Klimatilpasning for sjov og for alvor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................................ side 26 En smuk rensedam og paddle tennis i et forsinkelsesbassin – klimatilpasningen giver nye muligheder for at kombinere det praktiske med det sjove.

Energismarte lamper kan spare millioner.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 29 Medlemssiden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....................................................... side 30

Forsidefoto: Carsten Ingemann, Realdania

4 / Energiforum Danmark maj 2016

Abonnement Dorte Nørregaard Larsen E-mail: info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms

Annoncer Anita Rasmussen E-mail: ar@mediapunktet.dk Telefon: 51 17 14 24

Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer

Tryk Scanprint A/S ISSN: 1903-9905/ ISSN: 2245-4527 (online version)

MILJØMÆR SK

ING KN

Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: 38 34 30 40 / Fax: 38 34 41 40 Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15 E-mail: info@energiforumdanmark.dk Website: www.energiforumdanmark.dk

Redaktion Lars Thygesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen Niels Boel (næstformand) Dorte E. Larnæs (redaktør) Vivi Jalsøe (redaktionssekretær) Karin Winther (layout)

NOR DI

Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup

006

541 Tryksag

Forsidefoto: Colourbox

Røde kors sparer på vandet

beløb er faktisk større end de 61.000, fortæller Stefan Kleister.

Både pæne og stabile Men det er ikke kun den kontante besparelse, de glæder sig over hos Røde Kors i Thyregod. Brusepanelerne har vist sig at være meget stabile i drift. Ifølge Stefan Kleister, der som servicetekniker står for den daglige drift, har der ikke været en eneste reparation på dem i det forgangne år. – Rent visuelt tager de sig langt bedre ud end de tidligere bruseløsninger. Det har også vist sig, at de kan holde til den til tider hårdhændede behandling. Så på alle parametre er vi tilfredse med de nye brusepaneler, slutter Stefan Kleister. n

Niels Christian Maare, Tandrup Water Solutions MILJØMÆR SK

ING KN

De nye brusepaneler hos Røde Kors i Thyregod bruger kun 7 liter vand i minuttet. Det har givet en besparelse på mindst 61.000 kroner alene det første år. Foto: Tandrup Water Solutions

Det er ingen hemmelighed, at de fleste hjælpeorganisationer for tiden oplever et meget stort økonomisk pres. Derfor bliver der kigget efter alle steder, hvor det er muligt at spare helst uden at påvirke den daglige drift. Hos Røde Kors satsede man på nye brusepaneler. Og det har vist sig at være en god investering.

NOR DI

I EFTERÅRET 2014 bestilte Dansk Røde Kors en række brusepaneler fra Tandrup Water Solutions til opsætning i flere af deres centre rundt om i landet. En beslutning, de hos Røde Kors er glade for i dag. Ét af de centre, der fik nye paneler, er Røde Kors i Thyregod – og det glæder Stefan Kleister fra stedets tekniske servicecenter sig over. I december 2014 fik centeret opsat 18 nye brusepaneler, og resultatet lod ikke vente længe på sig. Et år senere – i december 2015 – foretog center Thyregod en sammenligning med forbrugstallene for de foregående år, og kunne konstatere en besparelse på vandudgifterne alene på ikke mindre end 61.000 kroner. – Det er langt mere end forventet. Udgifterne til panelerne var tjent ind allerede det første år – og så er der ikke engang taget højde for energibesparelsen, når der bliver brugt mindre varmt vand. Så det samlede

006

541 Tryksag

Energiforum Danmark maj 2016 / 5

6 / Energiforum Danmark maj 2016

Med købet af 80 styk Orbital-brusere har Frederiksberg Svømmehal taget et kvantespring mod fremtiden. En særlig recirkuleringsteknologi sikrer masser af vand i badet – og et markant lavere vandforbrug.

AT DIVERSE HJÆLPEMIDLER til hjemmet begyndte at blive allemandseje i løbet af 60’erne og 70’erne er i virkeligheden ikke så mærkeligt. Men måske er det mærkeligt, at de fleste af dem ikke har forandret sig meget siden. Lige med undtagelse af robotstøvsugeren står det nemlig lidt sløjt til med digitaliseringen af de husholdningsprodukter, vi bruger dagligt. Men hvorfor egentlig, når vi lever i en verden, hvor vi sværger til Virtuel Reality og fænomener som Siri? Måske fordi det er svært at forestille sig en sexet vaskemaskine eller bruser. En opvasker, som vil slå benene væk under dig og forføre dig med sit lækre design og fede features, på samme måde som en ny iPhone gør. Måske fordi husholdningsprodukters primære funktion er at rengøre noget, der er beskidt, og at sikre en bedre hygiejne. Ikke desto mindre er der rig mulighed for at tænke lækkert design, bæredygtighed og øget digitalisering ind i disse produkter. Det er i hvert fald lige præcis, hvad Orbital Systems har gjort med deres brusesystem, Shower of the Future. Vand- og energibesparelserne skaber et kraftigt økonomisk incitament - især for fitnesscentre og sports- og svømmehaller, hvor der bruges meget vand. Og netop svømmehallerne viser stor interesse for Orbitals intelligente bruser.

Rent genbrugsvand De fleste offentlige svømmehaller vælger typisk at satse på low-tech, praktiske og ikke mindst gennemafprøvede løsninger. Men Frederiksberg Svømmehal er gået en anden vej. Shower of the Future er kun fire år gam-

Tine Cato, forretningsudvikler hos Orbital Systems

Shower of the Future. Foto: Orbital Systems

I et lukket system tager bruseren fem liter vand ind, som recirkuleres og renses, inden det igen ryger ud af brusehovedet. Når vandet bliver for beskidt, lukker systemet noget af det ud og spæder til med nyt. melt, det er digitalt og sikkert ikke specielt praktisk sammenlignet med de typiske brusearmaturer. Til gengæld spytter den 20 liter vand ud i minuttet - andre vandspareløsninger ligger på syv, otte liter. Det lyder umiddelbart selvmodsigende, men teknologien i bruseren kan nogle tricks: I et lukket system tager bruseren fem liter

vand ind, som recirkuleres og renses, inden det igen ryger ud af brusehovedet. Når vandet bliver for beskidt, lukker systemet noget af det ud og spæder til med nyt. Derfor bruger man i gennemsnit 10 liter vand på et bad i fremtidens brusesystem – lige meget om man står under bruseren i fem minutter eller en time. De fem liter vand renses lynhurtigt og kører i loop 4 gange i minuttet – det giver et vandflow på 20 liter i minuttet på trods af det lave vandforbrug. Den teknologi var med til at overbevise Frederiksberg Svømmehal. Ud over de økonomiske fordele er den gamle københavnersvømmehal også kendt for at udvikle sig og følge med fremtidens tendenser. Men det er ikke altid nemt at finde en god og bæredygtig spareløsning, der også sikrer høj komfort, hygiejne, og som er pakket nogenlunde lækkert ind. Det er svært at forestille sig hvordan en intelligent bruser eller vaskemaskine kan se ud og fungere – i hvert fald indtil nogen laver den. n

Energiforum Danmark maj 2016 / 7

TEMA: DRIFTSSTRATEGI I KOMMUNERNE

Kommunale veje til KOMMUNALE DRIFTSORGANISATIONER står i de fleste kommuner i grove træk over for den samme type af udfordringer, når det gælder energiforbrug og -besparelser: en særdeles sammensat bygningsportefølje, fordelt på hundredevis af matrikler med meget forskellige forbrugsmønstre, snævre økonomiske rammer og skiftende politiske vinde samt forskellige kulturer og typer af brugeradfærd, der kun vanskeligt lader sig varigt påvirke. Nudging, ESCO-projekter, OPP’er og decentrale energiregnskaber er buzzwords i arbejdet med at give CO2-udledningen kniven og få luft i budgetterne til andet end vand, varme, ventilation og vedligehold. Men hvad er egentlig De Vises Sten i arbejdet med energirigtig drift – i hvert fald lige nu? Magasinet Energiforum Danmark har spurgt tre kommuner om, hvor de placerer sig på en skala mellem central og decentral drift og bedt dem dele deres erfaringer. Læs med her og bliv klogere på, hvordan driften er organiseret i Silkeborg, Aarhus og Helsingør Kommuner.

Central bygningsdrift er vejen frem i Helsingør Kim Jensen, områdeleder Bygninger, Helsingør Kommune:

Helsingør Kommune samler efter sommerferien al teknisk service i en central funktion. Fem superteknikere får ansvaret for driften af de tekniske anlæg i samtlige kommunens 350.000 kvadratmeter bygninger, hvoraf rigtig mange er opført i 1950-80. Centraliseringen sker for at spare på udgifterne til energi og undgå at afskedige medarbejdere.

Hvordan arbejder Helsingør Kommune overordnet med bygningsdrift og energibesparelser?

Af Karin Wain

– Helsingør Kommune er i gang med et ESCO-projekt og har desuden truffet beslutning om, at alle energibesparende tiltag, der kan tilbagebetales på 10 år eller derunder, bliver gennemført. Derudover bliver alt, hvad der hedder tekniske anlæg fra 1. august i år centralt drevet. Fem af de omkring 40 driftsmedarbejdere, vi i dag har ude i marken, rykker ind til os på Bygningskontoret.

Hvad er baggrunden for, at Helsingør Kommune vælger at centralisere driften af de tekniske anlæg? – Økonomien bliver mere og mere stram i kommunen, og byrådet har pålagt os en

8 / Energiforum Danmark maj 2016

besparelse på 4,3 millioner kroner næste år. Det svarer til 10 procent af det samlede energiforbrug. Alternativet var at gå ud og afskedige flere af dem, der varetager driftsopgaverne i dag. I stedet så vi på hele ejendomsområdet og fokuserede på, hvad vi kunne gøre bedre for færre ressourcer. Resultatet blev specialiserede teams i stedet for, at den enkelte bygning har en pedel ansat. De fem, som rykker ind til os, tager sig fremover af de tekniske anlæg, mens andre teams tager sig af for eksempel rengøring eller gårdmandsarbejde.

Hvad har ulempen været ved, at den enkelte pedel har haft ansvaret for de tekniske anlæg? – Jeg har set masser af kommuner lave halvhjertede forsøg, hvor man i begyndelsen ser en besparelse, men så stiger forbruget lige så stille og roligt igen i takt med, at fokus forsvinder fra opgaven. Problemet er, at pedellen er ansat af skolelederen. Der er ganske ofte andre ting, der lige nu og her står højere på skolederens ønskeseddel, end at varmeanlægget bliver tilset eller ventilationen reguleret, og derfor bliver de tekniske anlæg alt for ofte nedprioriteret til fordel for nu og her-opgaver som at sætte stole og borde op til et arrangement.

Hvilken reaktion forventer I at få, når ansvaret for den tekniske drift flyttes væk fra de enkelte institutioner? – For brugerne af bygningen kan der være en oplevelse af, at noget, de har været vant til at have tæt på, pludselig bliver meget centralt styret. Det kan nok blive en udfordring,

energirigtig drift men her er budskabet jo klart: Det er meget sjovere at spare på energien end at skulle ud og fyre medarbejdere.

Hvad er fordelen ved at centralisere opgaven?

Foto: Helsingør Kommune

– Fordelen ved at centralisere driften af de tekniske anlæg er, at kommunen opnår medarbejdere med et højt niveau af viden. De medarbejdere får et konkret løft af deres kompetencer og føler samtidig, at de har noget at skulle have sagt. Det er dem, der kører med anlægget – og de står til regnskab for, hvordan bygningen performer. Det tekniske personale skal årligt udfylde en slags karakterbog for den enkelte bygnings forbrug. Vi kan have bygninger fra samme årgang, der performer helt forskelligt, men karakterbogen sikrer, at man aktivt forholder sig til, om energiforbruget er ok eller ej.

Hvordan vil I ruste de fem teknisk ansvarlige til at tage sig af samtlige kommunens tekniske anlæg? – Hidtil har driftsfolkene enten haft for meget andet at se til, eller også har de været for dårligt uddannede. Det slutter nu. Centralt har vi rigtig godt uddannede teknikere siddende. Ved hjælp af sidemandsoplæring og relevante faglige kurser vil vi gøre en massiv indsats for løbende at uddanne de fem driftsfolk, så de bliver en slags superteknikere.

Hvilken sikkerhed har I for, at den centrale drift kommer til at fungere bedre end den decentrale? – Hvis man virkelig vil opnå resultater, er jeg ikke i tvivl om, at centralisering af opgaven

er eneste vej frem. Der er ikke andre veje. Jeg har gjort det to gange før, inden jeg blev ansat i Helsingør Kommune, og jeg ved, det dur. At samle et teknisk team gør, at der opstår et konkurrenceelement, som animerer til videndeling. Hvis en bygning ligger meget højt eller meget lavt i energiforbrug, kan det inspirere. Og team-tanken gør, at vi hiver hinanden op til at blive rigtig dygtige.

Hvordan vil I sikre, at I opnår de nødvendige energibesparelser? – Helt overordnet set skal de tekniske anlæg

køre, når folk er i huset – og ellers ikke. Det er ikke usædvanligt at opnå en besparelse på op mod 40 procent, når man sætter fokus på energitiltag. Men kommunen er allerede godt i gang, og derfor når vi ikke svimlende høje besparelser ved at centralisere den tekniske energiindsats. Men det bliver ikke noget problem at opnå den besparelse på 10 procent, som politikerne har pålagt os, og det vil ikke undre mig, hvis vi opnår en endnu højere besparelse. n

Ø Energiforum Danmark maj 2016 / 9

TEMA: DRIFTSSTRATEGI I KOMMUNERNE

Fem kulturer med fælles strategi i Aarhus

De driftsmæssige udfordringer er til at tage og føle på i Aarhus Kommune. Bygningsporteføljen dækker to millioner kvadratmeter, der er meget ustabile, fordi der hele tiden kommer nye ejer- og lejemål til og nogle falder fra. Og den er fordelt på cirka 2.000 bygninger, der er overordentlig forskelligartede, hvad angår alder og stand. Dertil kommer, at kommunen er inddelt i fem magistratsafdelinger, der hver især ejer egne bygninger og har ansvaret for deres drift. En fælles energiledelsesstrategi, der skal sikre en overordnet indsats for energibesparelser, er undervejs. Karen Margrethe Høj Madsen, Projektchef Teknik og Miljø, Aarhus Kommune:

Hvordan arbejder Aarhus Kommune overordnet set med energibesparelser? – Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. Det opnår vi ikke, uden at gå foran i arbejdet. Derfor har vi udarbejdet fælles retningslinjer for miljø- og energirigtigt byggeri, der dækker alt fra nybyg til udskiftning af en rude. Vi har endnu ingen overordnet strategi for energiarbejdet i kommunen, men det er på vej. Vi har dog har fra centralt hold sat en række forskellige energibesparende initiativer i gang. Blandt andet er vi godt halvvejs igennem arbejdet med at montere fjernaflæste målere i kommunens bygninger.

Hvilke særlige udfordringer står I overfor, når det gælder ejendomsdrift? – Det er en meget stor udfordring at effektivisere indsatsen på tværs af kommunen.

10 / Energiforum Danmark maj 2016

Foto: Aarhus kommune

Karen Margrethe Høj Madsen, Projektchef Teknik og Miljø, Aarhus Kommune:

Kommunen er inddelt i fem meget forskellige magistratsafdelinger, der hver især ejer de bygninger, der hører til deres ansvarsområde. Det betyder, at en fælles indsats skal agere i fem meget forskellige kulturer, der har meget forskellige måder at tænke bygninger, økonomi og energibesparelser på. Blandt andet derfor er vi i gang med at etablere en central energiledelse, der skal forsøge at samle trådene på tværs. Den skal skabe videndeling og for eksempel etablere de nødvendige kurser, så vi sikrer, at alle pedeller og tekniske serviceledere har den nødvendige uddannelse.

Hvilke opgaver ligger decentralt, når det gælder ejendomsdriften? – Den almindelige drift af bygningerne, som handler om at skifte filter i ventilationsanlæggene eller sætte nye lyskilder i lamperne, fungerer meget decentralt i Aarhus Kommune. Den enkelte pedel eller tekniske serviceleder er ansat på for eksempel en skole eller i en daginstitution og tager sig af opgaverne der. Samtidig er det politisk besluttet, at alle budgetter er decentralt placeret. Tanken er, at den der har nærheden til de tekniske anlæg og bygningerne også har ansvaret for økonomien og dermed incitamentet til at spare på energien.

Hvordan fungerer det, at ansvaret for energibesparelserne er placeret decentralt? – Det er en smuk tanke, at den, der har ansvaret for bygningen, også er optaget af, om energiforbruget er ok. Men energibesparelser er typisk ikke den enkelte leders fokusområde. En pædagogisk leder i en børnehave skal helst have fokus på, at vi har nogle glade unger i stedet for at koncentrere sig om energibesparelser. Metoden kan fungere, hvis den enkelte leder har den nødvendige interesse og viden. Men hvis det ikke er tilfældet, så virker den incitamentsstruktur ikke særlig godt. På grund af adfærd, viden og holdninger kan der være kæmpestor forskel på energiforbruget i to daginstitutioner, der er bygget efter akkurat samme tegninger og bruges til præcis det samme.

Hvad gør I for at komme forbi den forhindring? – Vi er i færd med at etablere automatisk fjernaflæsning af vand-, varme- og elforbrug i hele kommunen. Det bliver en rigtig stor hjælp, fordi dataindsamlingen vil gøre det tydeligt, hvordan bygningerne klarer sig i forhold til hinanden. Når der så samtidig kommer en central funktion, som for eksempel en skoleleder kan henvende sig til, når han ser, at hans skole klarer sig meget dårligere end de andre skoler i kommunen, ja så kan vi begynde at gøre noget.

Hvordan så du gerne, at arbejdet med driften i Aarhus Kommune var organiseret? – Hvis jeg kunne vælge, ville vi have en meget større grad af centralisering i bygningsdriften, men der er rigtig mange hensyn at tage. Men det ville – set fra min verden, der fokuserer på effektiv og energirigtig bygningsdrift - uden tvivl gøre livet meget nemmere, hvis vi kunne arbejde mere frit mellem de forskellige budgetter. n

Summen er større end enkeltdelene i Silkeborg

Med 475.000 kvadratmeter fordelt på knap 400 bygninger er der lidt at se til for driftsorganisationen i Silkeborg Kommune. Siden 2012 har alle opgaver vedrørende bygninger været samlet i en central stabsfunktion, og det giver øgede energibesparelser og gode muligheder for en effektiv, tværgående indsats, når det kommer til at spare på energien samtidig med, at bygningerne moderniseres. Lene Søgård, ejendomschef Silkeborg Kommune:

Hvordan arbejder Silkeborg Kommune overordnet set med ejendomsdrift og energibesparelser? – Vi samlede i 2012 al drift vedrørende ejendomme i en stabsfunktion. Det gælder teknisk servicepersonale, rengøring, energi, køb/salg, vedligehold nybyg og udlejning. Anledningen var, at kommunen skulle spare 250 millioner kroner. At effektivisere og professionalisere driften var et af grebene. Vi er lige gået ind i år fem, og vi kan virkelig se, at nu rykker vi, når det gælder energibesparelser.

Hvad har kendetegnet skiftet fra decentral til central drift i Silkeborg Kommune? – Da vi trak ansvaret ind, var der en del skepsis over, om de enkelte institutioner og skoler nu bare ville bruge løs af energien, når de ikke længere havde budgetansvaret. Men vi fik stoppet op og huskede os selv på, at tillid og dialog er vigtige værdier for os alle sammen i kommunen. ”De” er jo sådan set vore kolleger. Sloganet ”Gør det, du er god til” har været et pejlepunkt fra

Foto: Silkeborg kommune

Lene Søgård, ejendomschef Silkeborg Kommune:

begyndelsen, og for rigtig mange ledere for eksempel i daginstitutioner er det en lettelse, at vi nu tager os af alt det med bygningen og energiforbruget, så de kan tage sig af det, de er gode til. Vi sidder fra centralt hold med nøgletallene og kan hurtigt gå i dialog, hvis en institution eller skole falder helt udenfor, og det giver en ro ude i kommunen.

Hvordan er arbejdet med drift og energibesparelser organiseret? – Vi har et energiteam bestående af fire-fem medarbejdere, der ved hjælp af lånemidler arbejder med store energirenoveringer. Derudover er kommunen delt i tre områder, der hver har en energisupporter. De fungerer som tovholdere på det daglige energiarbejde, som varetages af vores omkring 90 ejendomsserviceteknikere.

Hvad har processen indebåret for medarbejderne? – De tekniske servicemedarbejdere har alle fået større viden. Omkring halvdelen har fået et decideret kompetenceløft i og med, at de er blevet uddannet til ejendomsserviceteknikere. Det tager sædvanligvis tre år, men fordi det er garvede og erfarne folk, har de fået svendebrevet på et år.

Hvilke konkrete resultater har I opnået?

blevet rigtig dygtige til at lukke ned for de tekniske anlæg i ferieperioder og samtidig at sikre, at anlæggene kører optimalt i forbindelse med sæsonskift. Vi har endnu ikke de samlede tal, men vi har opnået en væsentligt større energibesparelse end forventet.

Hvad er den største fordel ved skiftet til central ejendomsdrift i Silkeborg Kommune? – Centraliseringen er del af en samlet ejendomsstrategi for hele kommunen, og det giver gode muligheder for at skabe bæredygtige løsninger. I stedet for at tænke i søjler og økonomiske kasser gør den fælles indsats det muligt at tænke elementer som fleksibilitet, multifunktionalitet og kloge kvadratmeter ind i arbejdet. Man taler tit om, at kommunernes bygninger har et efterslæb, men det gælder bestemt ikke kun energimæssigt, men også funktionsmæssigt. Mange af bygningerne er simpelthen umoderne indrettet. Vores samlede indsats gør det muligt at vedligeholde bygningerne på en måde, hvor vi både tænker energi og funktionalitet, og så bliver processen bæredygtig. På den måde kan de små penge, der ligger i de enkelte kasser udnyttes bedst muligt, så 1+1+1 bliver til fire eller fem. n

– Vi kan se, at servicemedarbejderne er

Energiforum Danmark maj 2016 / 11

TEMA: DRIFTSSTRATEGI I KOMMUNERNE

Voxpop Mange kommuner har haft energistyring som en del af deres ejendomsdrift og ejendomsstrategi i en årrække. Nu er de nået til version 2, 3 eller mere i det nuværende system eller overvejer at skifte til et helt nyt. Men hvad kan energistyring i dag, og hvilke krav er relevante at stille til sit system? Energiforum Danmark har sparket et par hurtige spørgsmål i tre eksperters retning.

Af Dorte Larnæs, redaktør på Energiforum Danmark

12 / Energiforum Danmark maj 2016

Hvad kan moderne energistyring i dag, som man ikke kunne for 5 år siden?

Hvilke krav er relevante at stille til sit energistyringssystem – hvordan undgår man at drukne i features og tal/beregninger, man ikke får brugt?

Datahub, smartgrid, smarte målere, bygningsautomatik og internetof-things… Hvordan sikrer jeg mig, at mit energistyringssystem kan tale med fremtidens platforme?

Göran Wilke, IC-Meter:

Göran Wilke:

– Smart ’styring’ handler om at levere det ønskede indeklima for mindst mulig energi. I dag kan man få professionelle indeklimasensorer, Cloud-løsninger og styrekoncepter, der sikrer både høj indeklimakomfort og lav energiregning.

– Vælg et system, hvor du enkelt og gratis kan trække alle dine data og tjekke, at styringen virker efter hensigten og er smart. Vigtigt, at du står frit i forhold til leverandører og kan gå i dybden, uanset om energispild skyldes bygning, tekniske installationer eller brugernes adfærd.

– Vælg ’åbne’ og kompatible komponenter, der kan snakke sammen og byg ud i takt med, at behovene og mulighederne melder sig. Glem alt om, at én leverandør er bedst til det hele.

Rasmus Pedersen, Vitani:

Rasmus Pedersen:

– De bør være cloudbaserede og håndtere energirelaterede data fra såvel traditionelle målere som cloudbaserede non-intrusive målere, der benyttes til energistyring og -ledelse. Dermed måles ikke kun på selve forbruget, men også udnyttelsen – eksempelvis et lokales udnyttelsesgrad i forhold til energiforbrug.

– Tilpasningsevne til den enkelte organisation er nøgleordet. Systemet skal kunne skræddersys til et relevant informationsniveau ifht. rapportering, visualisering og nøgletalsberegning og kunne omdanne de rå målerdata til brugerrelevant information. Derigennem skaber vi god energiadfærd.

– Dit system skal fra starten være født til at kunne håndtere flere forskellige typer data – og ikke kun energiforbrug.

Hanne Rasmussen, EMT Nordic A/S:

Hanne Rasmussen:

– Den største landvinding er inddragelsen af GIS, der giver en grafisk visualisering af energitilstanden i alle bygninger og anlæg. Fordelene er blandt andet et unikt overblik over udfordringer som fx budgetoverskridelser, at alarmfunktioner reserveres til dyre/ fatale fejl og at det bedre understøtter nutidens pedelkorps.

– Vælg et modulopbygget system og start enkelt med få klare aftaler (pris m.m.) for efterfølgende udvidelser.Vælg et system, hvor der både er en avanceret løsning til den energiansvarlige og enkle lækre præsentationer til slutbrugeren – værktøj/funktionalitet skal matche behovet.

– Vælg en løsning, hvor integrationsplatformen er adskilt fra ES-systemets analyse- og præsentationsværktøj.

Energiforum Danmark maj 2016 / 13

TEMA: DRIFTSSTRATEGI I KOMMUNERNE

FM-systemer handler også om mennesker Af Jeanette Johansson, Sweco Danmark A/S

14 / Energiforum Danmark maj 2016

Udfordringen med både indkøb og implementering af et FM-system kan være en næsten uoverskuelig opgave for en organisation. Og desværre glemmer mange, at succes med FM-systemer handler mere om organisationen og menneskene i den end om selve softwarepakken.

I EN TID hvor vores bygninger og ejendomsporteføljer bliver mere teknisk komplekse og stiller større krav til performance, er FM-systemet det optimale værktøj - hvis organisationen vel at mærke forstår at bruge det rigtigt. Mange driftsorganisationer hos både offentlige og private bygherrer står over for at skulle indkøbe og implementere et Facility Management-system - et IT-system til håndtering af ejendomsforvaltning, drifts- og vedligeholdelse, digital aflevering, energidata med mere. Udbuddet af FM-systemer, som kan håndtere alle tænkelige ønsker, er meget stort. Umiddelbart burde et indkøb af et FM-system være simpelt. Desværre er udfordringen ikke isoleret til indkøbet af et FM-system. Implementering af systemet med dertil hørende ændringer af arbejdsprocesser, faglige kompetencer og valide data er mindst lige så svært.

Erfaringer fra mange års samarbejde Digitalisering af bygningsdrift har været aktuel i Danmark i mere end 20 år, og Sweco Danmark A/S har i perioden samarbejdet med en lang række organisationer om netop både indkøb og implementering af IT-systemer til bygningsdrift. Sweco har også udført bygningssyn og i nogle tilfælde været leverandør af FM-systemet Butler. Alle de gode resultater med implementering af FM-systemer er skabt i samarbejde med ledelser og driftsorganisationer, som har indset, at implementeringen af FM-systemer kræver en ændring af organisationskulturen og ikke kun handler om at få købt systemet.

Indkøb og implementering med succes Gevinsten for en organisation, som har gennemført et succesfuldt indkøb og implementering af et FM-system, er meget stor i forhold til det primære formål med bygningsdriften – nemlig at understøtte bygningernes anvendelse og funktion i forhold til brugernes krav og optimal anvendelse af tilgængelige ressourcer. Vil man have succes med indkøb og implementering af et FM-system, viser vores erfaring, at det kræver: n Bevidsthed om organisationens behov og modenhed for kulturændring n Valg af IT-system og softwarepakke n Implementeringsproces i hele organisationen n Kompetencer og valide data n Systematisk anvendelse og drift

Organisationens behov og modenhed

Valg af it-system og softwarepakke

Kortlægning af både organisationens behov og modenhed er afgørende for at nå målet. Organisation har måske store ønsker, som der egentlig ikke er behov for eller kompetencer, modenhed og tid til. I en travl hverdag er det ofte ødelæggende for den succesfulde implementering af et FM-system. Organisationens reelle behov, opbygning, modenhed og kompetencer bør derfor nøje overvejes og indgå i strategien for valg, indkøb og implementering af et FM-system.

Indholdet i forskellige IT-systemer varierer meget. Det er vigtigt på forhånd at kortlægge, hvor meget tid og økonomi der er til at indgå i udviklingsprojekter med IT-leverandøren om programfunktionernes opsætning, datastruktur og rapportmoduler. BIPS har netop udgivet en tjekliste for kravspecifikation til indkøb af FM-værktøj, som med fordel kan studeres.

Ved kortlægningen af behov og modenhed bør en organisation stille sig spørgsmål som: n Hvis vi ikke kan drive og opdatere vores bygningsdrift i simple regneark, hvordan kan vi så med samme organisation og ressourcer drive bygningsdriften i et stort FM-system? Hvad kræves af ændringer? n Bør man i stedet for indkøb af et stort FMsystem starte i et hjørne og prioritere det, der er allervigtigst, få nogle succeser på plads, skabe egne ambassadører af digital bygningsdrift, ændre kultur og organisation, spare på softwareudgifterne og bruge pengene på en solid implementering og datahøst? Ikke mindst skal man være opmærksom på, om en lignende proces tidligere har været sat i gang i virksomheden - og strandet. For så kan der hos medarbejderne være endog meget stor modstand mod igen at blive inddraget i en proces, ”som sikkert også strander”. Er det tilfældet, skal der ekstra fokus på processen for at få systemet til at fungere i sidste ende.

Derudover bør man ved valg af FM-system stille spørgsmål som: n Er det valgte FM-system implementeret og sat i drift i mindst tre sammenlignelige organisationer? n Har organisationen ressourcer til at indgå i et udviklingsforløb med en IT-leverandør? n Hvad er mulighederne for udtræk og efterfølgende konvertering af bygningsdata fra et system til et større system, når et ændret eller større behov opstår? n Hvem hoster og hvem ejer de data, der genereres i implementeringen og driften af systemet?

Ø Energiforum Danmark maj 2016 / 15

TEMA: DRIFTSSTRATEGI I KOMMUNERNE

3 Ø

ImplementeringsKompetencer og valide proces i organisationen bygningsdata

Systematisk anvendelse af software

Uanset størrelsen på FM-systemet handler det om at få tilrettelagt en succesfuld implementering, som kan gennemføres samtidig med den daglige drift. Trinvis implementering af FM-systemer giver organisationen mulighed for kulturændringer, kommunikation og skabelsen af ambassadører i organisationen. Netop det, at man både kan se og høre kollegaers positive oplevelser og ændret adfærd med software, er altoverskyggende for en succesfuld implementering. Et af de bedste værktøjer til implementering er udførelse af en kaliberingsproces, hvor FM-systemet kigges igennem, så man sikrer, at alle organisationens behov er opfyldt.

Det ledelsesmæssige niveau bør i planlægningen af den systematiske anvendelse af et FM-system tage ansvar og stilling til de enkelte medarbejderes arbejdsopgaver både før og efter implementeringen af et FMsystem. En systematisk anvendelse af bygningsdrift er mulig efter en succesfuld proces med indkøb af software, implementering, og hvis man på ledelsesniveauets signalerer, at digital bygningsdrift er måden, organisationen arbejder på. n

Ved implementering af et FM-system er det væsentligt, at man oplever succes fra første gang, man anvender softwaren. Det er vigtigt, at de data, der arbejdes med, er korrekte. Implementering af software med ældre, ikke-valide bygningsdata skaber ikke en positiv tilgang. Kortlæg virksomhedens behov for data, inden FM-systemet bliver købt. Findes valide data, kan egne medarbejdere skabe valide data i en hverdag fyldt med projekter- og driftsopgaver, og har organisationen de faglige kompetencer til rådighed for optagelse af data?

FM-systemet bidrager blandt andet med n Vidensdeling n Mulighed for prioriteringer, bevidste fra- og tilvalg n Synliggørelse af investeringsbehov n Opgave- og ressourcestyring n Samling af ydelser og arbejder n Planlægning på strategiske, taktiske og operationelle plan n Overblik n Mulighed for hensigtsmæssig drifts- og vedligeholdelsesindsats, som opretholder levetiden for bygninger og bygningsdele, og som samtidig giver en totaløkonomisk forbedring

16 / Energiforum Danmark maj 2016

KORT NYT

Kursus i vedvarende energilagring Teknologisk Institut inviterer i efteråret til endagskursus med fokus på batterier til energilagring af den producerede energi fra solcelleanlæg. Kurset henvender sig til installatører, systemudviklere og forhandlere af solcelleanlæg. Kurset vil blive udbudt i Aarhus den 12.oktober og i Taastrup den 14. november. Tilmelding foregår på Teknologisk Instituts hjemmeside. Kilde: Teknologisk Institut Foto: Colourbox

Projekter mod oversvømmelser vedtaget Politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har sagt god for 11 nye projekter, der skal forhindre oversvømmelser i byen. Projekterne har en samlet værdi af 390,5 millioner kroner, og det ventes, at de kan være med til at sikre mere end 77.000 husstande mod skybrud. Kilde: Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune Foto: Rambøll

Grønt medie vil gøre danskerne klogere SEAS-NVE står bag det nye grønne netmedie grønforskel.dk der har til formål at få befolkningen til at forholde sig til en mere bæredygtig udvikling - blandt andet at engagere danskerne til at blive grønnere i deres egen hverdag. På siden vil man kunne læse interviews med grønne frontløbere, der spænder lige fra lokale ildsjæle til store Hollywoodstjerner. Derudover indeholder grønforskel.dk blogindlæg, madopskrifter og forbrugerguides – alt sammen med fokus på den grønne omstilling. Kilde: Globalnyt Billedkilde: Colourbox

Laveste energiforbrug i 40 år Energistyrelsens foreløbige opgørelse over energistatistik for 2015 viser, at det faktiske energiforbrug i Danmark faldt til det laveste punkt, siden Energistyrelsen i 1972 for første gang registrerede data om energiforbruget i Danmark. Forbruget i Danmark faldt til 712 PJ, hvilket svarer til et fald på 1,0 procent i forhold til 2014. Kilde: Energistyrelsen

Redigeret af Kasper Elton Jensen, studentermedhjælper hos Energiforum Danmark

Energiforum Danmark maj 2016 / 17

Smart registrering p책

Panum 18 / Energiforum Danmark maj 2016

En komplet registrering af de tekniske anlæg på Panum har givet et kæmpe overblik og letter samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Sammen med Sweco er der udviklet et særligt stykke software, som kan håndtere de mange data.

Fotos: Niels Boel og Sweco A/S

PANUM ER EN DEL af Københavns Universitet (KU), der med cirka 40.000 studerende og 9.000 medarbejdere er en af Nordens største forsknings- og uddannelsesinstitutioner. I øjeblikket udvides Panum med den imposante Mærsk Bygning, der skal rumme et internationalt centrum for forskning og undervisning. Når bygningen står færdig, vil Panums samlede bygningsareal blive godt 140.000 m2, og Panum vil være den største samlede energiaftager på hele KU.

Komplekse krav Energiforbruget er en stor post på regnskabet. Drift og vedligehold af de tekniske anlæg er en højt prioriteret og særdeles kompleks opgave, fordi der ligesom ved medicinsk produktion og forskning stilles helt særlige krav til luftskifte, temperatur og fugtighed. Det gælder blandt andet i laboratorier og ved sterilisering af apparatur. – Panum har meget forskellige brugere. Den forskning og undervisning, der foregår i dagligdagen – og ikke mindst det specialudstyr, der anvendes – stiller en række komplekse krav til den måde, vi håndterer de tekniske installationer på, fortæller Ingeniør Bo Ravn Christensen, projektleder i KU Campus Service, der arbejder med vedligeholdelsesopgaver på Panum. For lidt over 1 år siden startede Bo Ravn Christensen i et tæt samarbejde med driftsorganisationen og det rådgivende ingeniørfirma Sweco et omfattende arbejde med at få registreret samtlige tekniske anlæg og installationer på hele Panum. – Vi havde gennem nogen tid måttet erkende, at vores dokumentationsopretning simpelthen ikke havde været god nok. Gennem de mere end 40 år, Panum har eksisteret, er der foretaget talrige ændringer og renoveringer af bygninger og installationer. Problemet er bare, at der ikke har været en ensartet og veldefineret måde at samle ordentligt op på disse ændringer. Det betød reelt, at vi fremadrettet kunne risikere at skulle drifte og udvikle på grundlag af en

dokumentation, som ikke ”viste” virkeligheden. Det ville især være uheldigt, fordi vi står over for nogle af de mest komplekse driftsmæssige tilpasninger i Panums historie. Nemlig de tilpasninger, der følger af HOFORs kommende omlægning af varmeforsyningen fra damp til vand, siger Bo Ravn Christensen.

Overgang fra damp til varmt vand Udfordringerne med HOFORs omlægning af fjernvarmen fra damp til varmt vand er store for KU og for Panum i særdeleshed. Omlægningen til fjernvarme baseret på varmt vand betyder, at Panum fremover får leveret en lavere temperatur til bygningernes anlæg og installationer. Selve fremløbstemperaturen falder fra 90°C til 60°C. Radiatorer og varmeflader i ventilationsanlæggene vil derfor levere mindre varme. Ifølge Bo Ravn Christensen kan problemet illustreres ret enkelt. – Hvis vi siger, at radiatorerne i dag yder 100%, så vil den lavere fremløbstemperatur betyde, at vi skulle indbygge nye radiatorer

med 50% større overflade for at opnå samme effekt.

I fuld kontrol på kun 1 år Bo Ravn Christensen og hans kollegaer begyndte i samarbejde med eksperter fra Sweco den detaljerede registrering af samtlige tekniske installationer på Panum. – Vi vendte på det nærmeste vrangen ud på bygningerne. Vi havde tekniske eksperter kravlende rundt under gulvene og på lofterne.

Flemming Kehr, cphdialogue og bestyrelsesmedlem hos Energiforum Danmark

Energiforum Danmark maj 2016 / 19

Fakta for Panum

Der er registreret følgende:

Cirka

75% af alle varmeflader vil have for lille ydelse efter Hofors konvertering fra damp til vand

Fakta for Panum

af alle radiatorer vil have for lille ydelse efter Hofors konvertering fra damp til vand

235 ventilationsanlæg (små som store) 453 blande- eller reguleringssløjfer 458 ventilatorer 468 varme eller køleflader 59 ventilationsanlæg med varme

genvinding

1169 rum er tilknyttet et eller flere anlæg 1794 foto tilknyttet anlæg eller rum

Ud fra de indsamlede data for ventilationsanlæggene kan det konstateres, at der indblæses 635.000 m3/h og udsuges 850.000 m3/h. Det betyder et luftunderskud på 215.000 m3/h – og det har væsentlig betydning for komfort og energiudgifter, fordi den manglende luft trænger ind igennem bygningens utætheder.

Alt – og jeg mener virkelig alt – blev registreret, fortæller Bo Ravn Christensen. Men registreringerne har kun begrænset værdi, hvis ikke de indsamlede data efterfølgende kan anvendes i en struktureret, fremadrettet proces, når drifts- og vedligeholdelsesplanerne skal lægges og konkret arbejde udføres og kontrolleres. Alle data skulle derfor samles i en eller anden form for registreringsdatabase. Ud fra fælles drøftelser udviklede Swecos eksperter programmet KU-HVAC, der er bygget, så alle brugergrupper – driftsmedarbejdere, rådgivere og entreprenører – kan anvende programmet i forhold til de specifikke opgaver, som de hver især skal løse. Alle registreringer blev indlæst i programmet. Bygninger, rumtyper, eksisterende tegninger, originale dokumenter, fotos og anlægsnumre blev koblet sammen, og programmets basisdata kom endvidere til at bestå af anlægslogs, komponentlogs, rumlogs, blandesløjfelogs, driftstemperaturer, brugeradgange og så videre. – Samlet set har programmet givet et

20 / Energiforum Danmark maj 2016

helt unikt overblik. Den enkelte bruger kan efter behov skabe individuelle rapporter på rum eller anlæg - finde sammenhænge, konsekvenser, kritiske anlæg og rum eller finde komplette anlægsinformationer. Men næsten vigtigst af alt har programmet givet os et enestående overblik over de steder, hvor der mangler informationer, tegninger eller data, forklarer Bo Ravn Christensen.

Fremtiden er transparent Perspektiverne for KU-HVAC programmet er interessante, når man betragter processen med omlægningen af fjernvarmeleverancen. – Der er ingen tvivl om, at de detaljerede data er af stor betydning, når vi skal vurdere det tekniske grundlag for den fremtidige fjernvarmeleverance. Vi ved præcis, hvordan vores anlæg performer, og derfor kan vi med stor sikkerhed vurdere kravene til returvandets temperatur, afkøling og hvilken effektleverance, vi har behov for. Hvis et område - for eksempel ventilation - skal øges i effekt, så opdateres alle data i systemet, og på den måde bliver det nemmere at målstyre

og erfaringslære. Det har kæmpe økonomisk og driftsmæssig betydning, understreger Bo Ravn Christensen. Men ifølge Bo Ravn Christensen er det de langsigtede perspektiver med fuld transparens i anlæggene, der virkelig er spændende at kigge nærmere på. – Når vi overvåger, registrerer og dokumenterer ved hjælp af KU-HVAC programmet, vil vi meget præcist kunne arbejde med at optimere vores anlæg. Men vi opnår også den væsentlige fordel, at alle, der arbejder med Panums anlæg, taler ud fra samme forudsætninger. Det gælder både vores egne driftsmedarbejdere og eksterne leverandører som arkitekter, rådgivere og entreprenører. Hvis arbejde, der er udført på et anlæg, har konsekvenser for et andet anlægs funktion, fremgår det klart i programmet. Så intet kan fejes ind under gulvtæppet, og ingen kan være i tvivl om deres ansvar og den opgave, der skal løses. Alt SKAL registreres i KUHVAC, slutter Bo Ravn Christensen. n

Samspil og symbiose Vil vi undgå, at energiforbruget løber løbsk i fremtiden, må vi tænke alternativt. Samspil og symbiose er nøgleordene, når der skal bygges energirigtigt. I 2016 bringer Energiforum Danmark en artikelserie om projekter, hvor samspillet mellem bygninger, produktion og energiforsyning øger energieffektiviteten i lokalområdet.

Fotos: Føns Nærvarme

Føns – en grøn landsby

Kasper Elton Jensen, studentermedhjælp hos Energiforum Danmark

En reduktion på 20 tons CO2 om året blev resultatet, da landsbyen Føns renoverede de gamle huse. Siden er også et nærvarmevæk blevet oprettet, og det er et stort skridt på vejen mod målet om at blive en fuldstændig CO2neutral landsby. Ø Energiforum Danmark maj 2016 / 21

Sammenholdet i byen er en af de store drivkræfter i bestræbelserne på at gøre Føns til en bæredygtig landsby.

LIDT SYD FOR MIDDELFART på Fyn ligger en lille landsby ved navn Føns, der i alt rummer 79 husstande. Flere af husene i landsbyen er gamle bindingsværkshuse fra 1800-tallet, der tidligere var dyre at opvarme. Derfor besluttede man i byen i 2009 at give de gamle huse en extreme green makeover for at gøre husene mere energivenlige. Løsningen i Føns blev en såkaldt ESCO-light model, hvor Middelfart Kommune gik ind og støttede de private energirenoveringsprojekter – og resultatet blev en CO2-reduktion på 20 ton om året. Det svarer til to gennemsnitsdanskeres årlige CO2-udledning, når man medregner transport og vareforbrug. Det stopper dog ikke her for den lille landsby. Føns’ grønne profil har sidenhen udmøntet sig i flere nye klimavenlige projekter, senest med byens fjernvarmeværk, der blev indviet i oktober 2015. Værket er ifølge Dansk Fjernvarme landets mindste medlem.

Sammenhold er drivkraften Værket er et såkaldt nærvarmeværk, der

22 / Energiforum Danmark maj 2016

Føns Nærvarme blev stiftet med tanke på at skabe et bæredygtigt samlingspunkt for beboerne i byen. Samtidig kan det være med til at gøre landsbysamfundet mere attraktiv for tilflyttere. At der så også er en økonomisk gevinst ved det, er bare et ekstra plus. Erik Bitsch Olsen, formand for det nye værk.

minder om de fjernvarmeværker, vi kender i dag. Her produceres varmen dog lokalt i en kedel, der så fordeles ud til de lokale husstande. I Føns Nærvarme anvendes træflis fra lokale skove som brændsel på de to 200 kW kedler, som værket består af, og det har gjort det muligt for forbrugerne i byen at skrotte cirka 40 oliefyr. Projektet startede op i 2012, da en gruppe lokale ildsjæle arbejdede videre på byens grønne profil med at gøre Føns til en bæredygtig landsby. Netop sammenholdet i byen har været en af de store drivkræfter for projektet, fortæller Erik Bitsch Olsen, der er formand for det nye værk. – Føns Nærvarme blev stiftet med tanke på at skabe et bæredygtigt samlingspunkt for beboerne i byen. Samtidig kan det være med til at gøre landsbysamfundet mere attraktivt for tilflyttere. At der så også er en økonomisk gevinst ved det, er bare et ekstra plus, siger Erik Bitsch Olsen. Landsbyens sammenhold og engagement om projektet er heller ikke gået omverdenens

næse forbi. Både Dansk Fjernvarme, Middelfart Kommune og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har alle udtalt sig positivt om projektet. – Det her bidrager til, at vi får et bedre miljø. Ikke bare i Føns, men også i Danmark, hvis det lykkes at udbrede eksemplet fra Føns til andre dele af landet, sagde ministeren til DR Fyn ved åbningen af værket.

Flere forhindringer undervejs Processen op til åbningen af værket har dog ikke kun været en dans på roser - der var også enkelte bump på vejen. Dansk Energi roste Føns-borgernes initiativ, men med den lille kritik, at værket kører på afgiftsfritaget træflis. Hos Dansk Energi frygter man, at træflis som brændsel kan give en konkurrencefordel i forhold til eldrevne varmepumper, der kan køre på noget af den overskudsstrøm, som kommer fra vindmøller. Kritikken er dog ikke rettet direkte mod Føns-projektet, men mod politikerne og den nuværende lovgivning. Dansk

Energi mener, at det bør være lettere for borgere at gå sammen om fælles varmepumper, der alt andet lige er en mere miljøvenlig ressource. Derudover var Føns-projektet tæt på slet ikke at blive realitet, da gruppen bag værket i 2014 modtog en indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening. Det betød, at projektet måtte udskydes, mens sagen stod på. Indsigelsen drejede sig om placeringen af varmecentralen, som oprindeligt var tiltænkt at skulle ligge ved siden af den oprindelige bygning. Men fordi det var inden for en søbeskyttelseslinje, klagede Danmarks Naturfredningsforening til Natur- og Miljøklagenævnet. Parterne fandt dog en løsning, så værket kunne opføres i en nedlagt landbrugsejendom, og projektet gik i gang i starten af 2015.

diverse klima- og miljøvenlige projekter, virker den målsætning ikke længere så urealistisk. Erik Bitsch Olsen har da også en forhåbning om, at de mange grønne tiltag kan gøre byen attraktiv for nye tilflyttere. Ønsket er desuden at være en inspiration for andre ildsjæle i landsbyerne rundt omkring i Danmark, der vil gøre deres byer grønnere og mere attraktive for tilflyttere. Indtil videre har nærvarmeanlægget, der kostede cirka 7.2 millioner kroner, kun været en succes for Føns. Erik Bitsch Olsen håber, at de beboere i Føns, der ikke allerede er tilsluttet værket, snart kommer med på den grønne bølge. Siden opstarten har yderligere 3 husstande tilsluttet sig anlægget. n

Grønne mål Målet for Føns er at blive en fuldstændig CO2-neutral landsby. Og med den udvikling, byen har været igennem siden 2009 med Energiforum Danmark maj 2016 / 23

Grøn Energistyring i ”Hvidovremodellen” er et værktøj, som kommunens institutioner bruger til at styre energiforbruget med. Det er et vigtigt led i at motivere brugerne til en grønnere energiadfærd. HVIDOVRE KOMMUNE decentraliserede sit energibudget i 2005 for at give den enkelte institutionsleder økonomiske fordele og frihed og for at øge den grønne bevidsthed. Derfor blev Grønt Budget-vejledningen indført. Her kunne man se de forventede energiforbrugsbudgetter for hver af de kommunale ejendomme. Der var dog i længere tid utilfredshed med Grønt Budget, da de beregnede budgetter var svære at forstå og derfor ikke blev brugt. En gennemgribende evaluering af de foregående års grønne budgetter forvandlede i 215 Grønt Budget til Grøn Energistyring, som er en opdateret og gennemrevideret udgave af Hvidovre Kommunes forventede energiforbrug for det kommende år. Grøn Energistyring viser stadig forbrugsbudgetter for el-, varme- og

Pimmie Cordova Schultz Energikonsulent, Hvidovre Kommune

24 / Energiforum Danmark maj 2016

350.000

El-energimål over El-forbrug over en årrække en årrække

El-energimål i kWh i år 2016 304.905 kWh

300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0

2012 Energimål, el

2013

2014

2015

2016

Forbrug, el

Eksempel på el-energimål for Hvidovre Stadion

vandforbruget i de kommunale ejendomme – men nu også de forventede økonomiske udgifter for de enkelte institutioner. Grøn Energistyring er derfor et vigtigt led i at motivere brugerne af kommunens bygninger til en fornuftig energiadfærd. Institutionerne kan på den måde bruge Grøn Energistyring som et styringsværktøj til at vurdere de forventede udgifter til energi og som et pejlemærke til at regulere efter gennem året.

Fakta Grøn Energistyring er et redskab til Hvidovre Kommunes energistyring, der understøtter arbejdet med at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme, så Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening overholdes. Som Klimakommune forpligtiger Hvidovre Kommune sig til at reducere sin totale CO2-udledning fra de kommunale ejendomme med 2 % om året frem til 2025. I alt omfatter Grøn Energistyring 2016 cirka 150 kommunale institutioner i Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune Foto: Ebbe Forup, Hvidovre Kommune

Ideelt energiforbrug Beregningsmodellen bag Grøn Energistyring angiver et ideelt forbrug som en given bygning burde forbruge af el og varme, baseret på 25 forskellige bygningsparametre såsom bygningsstand, areal og tekniske anlæg. Beregningsmodellen tager dog ikke højde for energiadfærden blandt bygningens brugere. Adfærden har relativ stor betydning for en bygnings energiforbrug. Derfor må man altid forvente, at forbruget bliver anderledes end beregnet. Med det nye styringsværktøj er det nu muligt at pejle efter det ideelle energiforbrug. Ved at tilpasse det reelle forbrug mod det ideelle vil det vejledende energibudget over en årrække udligne sig til et retvisende resultat.

Forbedret formidling Ejendomsafdelingens kommunikation og formidling af energibudgetterne blev også revideret i Grøn Energistyring, som giver en forbedret formidling af de samme beregningsdata. Grøn Energistyring har simplificeret et ellers kompliceret regnestykke og er nu et let tilgængeligt økonomistyringsværktøj til Hvidovre Kommunes energistyring. n

Energiforum Danmark maj 2016 / 25

Klimatilpasning for og for alvor Anne-Mette Gjeraa projektchef i Realdania

26 / Energiforum Danmark maj 2016

Hvem skulle have troet, at en rensedam kunne blive en veritabel attraktion for en hel by? Eller at man kunne spille paddle tennis i et forsinkelsesbassin?

REALDANIAS FØRSTE KLIMATILPASNINGSPROJEKTER, der er skabt ud fra idéen om merværdi, står nu færdige og viser med al tydelighed, at klimatilpasning kan være både smuk og sjov. Og ikke alene har danskerne fået nogle helt unikke nye byrum med mulighed for leg, motion og afslapning, men både kommuner og forsyninger har også sparet penge og skabt nye netværk og arbejdsgange. Kampagnen VANDPLUS er gået over al forventning. Nu gælder det bare om at udbrede

Fotos: Carsten Ingemann, Realdania

inspirationen og erfaringerne, så den nødvendige klimatilpasning i de kommende år i hele landet også kommer til at give ekstra værdi og besparelser.

Danmarks smukkeste rensedam På kanten af Søndersø i Viborg, dér hvor der tidligere lå et par sumpede fodboldbaner, er landskabet som forvandlet. Her kan viborgensere og besøgende nu opleve et imponerende, foranderligt vandlandskab, der bølger og bugter sig og ændrer karakter alt efter vejret.

sØnæs-projektet er klimatilpasningsanlæg og rensedam i ét: Ud over at sikre området mod skybrud mindsker det også fosfor- og kvælstofudledningen til søen. Samtidig er det et populært udflugtsmål for en masse brugergrupper med dets store variation af aktiviteter. De særlige trædesten, som faktisk markerer den ene af dammens erosionsbarrierer (den tekniske installation, der skal bremse vandet), er nærmest uimodståelige for barnlige sjæle i alle aldre. sØnæs har haft enestående positiv opbak-

ning fra alle sider, og der gik ikke længe, før det fik tilnavnet ’Danmarks smukkeste rensedam’. I dag er der i weekenderne over 15 gange så mange cyklister, som der var før projektet. Til indvielsen i juni opstod der ligefrem trafikprop på trædestenene.

Paddletennis for hele byen Ved Gladsaxe Stadion er et klassisk idrætsanlæg omdannet til en park med et væld af uformelle aktiviteter, der inviterer hele byen ind. Der er blandt andet kommet ny vand-

Energiforum Danmark maj 2016 / 27

Ø legeplads, hoppepude, svingkarrusel, træ-

ningsplads, boldbane og paddletennisbane. Den lidt større ’Skatebaljen’ er udformet med perfekt underlag for skatere, BMX-kørere og hockeyspillere, og i løbet af det næste stykke tid vil de sammen med kommunen udvikle de helt rigtige forhindringer, så den bliver en drøm at lave tricks i. Det er i sig selv en enorm forbedring med alle disse nye aktiviteter, men det helt fantastiske er, at hver af de nye funktioner også er udformet som bassiner, der kan tilbageholde regnvand, når der er skybrud, så det ikke løber ud på veje og i kældre. Resten af året er de 14 nye regnvandsbassiner og vandløbene på idrætsanlæggene bare for sjov.

VANDPLUS: Merværdi og besparelser Realdania gennemført kampagnen VANDPLUS i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen med det formål at vise, at det er muligt at gennemføre klimatilpasningsprojekter og samtidig skabe helt nye værdier for borgerne og byerne. Særligt forsyningsselskaberne sparer store summer, men kommunerne får også nye byrum for en beskeden investering. Borgernes penge bliver brugt mere effektivt, og samtidig får borgerne glæde af helt nye byrum og aktiviteter. Artiklen har tidligere været bragt som blogindlæg på LinkedIn

Fra projekttænkning til fast arbejdsmetode Det er vigtigt at huske, at enkeltstående projekter ikke kan løse den kæmpestore udfordring, som klimaforandringerne i de kommende årtier vil stille os over for. Vi har fået afprøvet nogle nye løsninger, og fra nu af handler det så om det lange, seje træk. Det vil ikke nødvendigvis altid være spektakulære og prestigefulde projekter, der er løsningen. Sommetider handler det blot om at anlægge en lidt grønnere gade, der samtidig kan håndtere regnvandet. Vi skal nu gå fra projekttænkning til at tænke merværdi og dobbeltfunktioner som en integreret del af måden, vi arbejder på. Det kræver, at kommuner og vandforsyninger tænker langsigtet og sammen kortlægger mulighederne. Og der ligger ikke mindst en

28 / Energiforum Danmark maj 2016

stor ledelsesmæssig opgave i at støtte og afsætte ressourcer og medarbejdertimer til dette arbejde. Det er lykkedes at gennemføre de første projekter, der kombinerer klimatilpasning og byudvikling, og de er blevet fantastisk flotte. I Realdania er vi glade for, at VANDPLUS har

bidraget til, at mindsettet i hele sektoren på få år er ændret, så klimatilpasning med merværdi er blevet noget, man taler om. n

Energismarte lamper kan spare milliarder Køge Sygehus valgte retrofit ombygning som den nemme vej til energirigtige belysning uden store udgifter til renovering. Andre danske bygninger har også fået store besparelser på elregningen med en ressourcevenlig ombygning af eksisterende lamper, og potentialet er på milliarder af kroner. DET VAR NEMT for teknisk chef Thomas Nordkvist Jensen at vælge en ombygning af de eksisterende lamper på Køge Sygehus for at spare på elregningen. Han er uddannet maskinmester og vant til at vurdere tilbud fra ivrige sælgere, der vil have ham til at energioptimere. Køge Sygehus bruger årligt millioner af kilowatttimer, så selv om mindre end en fjerdedel af strømmen anvendes til at lyse op i lamperne, er der store muligheder for at spare på belysningen. Visionen er at skabe et bæredygtigt sygehus med lave omkostninger til bygningsdrift. Sidste år valgte Thomas Nordkvist Jensen så at ombygge 113 gammeldags lamper på gangarealet til energibesparende LED-armaturer fra danske Fischer Lighting. Metoden hedder retrofit, hvor kun den indvendige forældede elektronik udskiftes.

Ekspert: Undgå avanceret teknik

Thomas Nordkvist Jensen, teknisk chef på Køge Sygehus, har valg de retrofitte lamper fra Fischer Lighting som en nem måde at ombygge til energibesparende LED-lys.

Potentiale for milliarder Muligheden for at spare energi til belysning kan stadig måles i milliarder af kroner i danske virksomheder og offentlige institutioner. En rapport udarbejdet for Energistyrelsen af ingeniørvirksomheden Cowi i 2015 viser, at erhvervslivets energisparepotentiale til belysning er en milliard kilowatttimer årligt. Hvis et gammelt belysningsanlæg skal udskiftes, vil det i hovedparten af tilfældene i dag være fordelagtigt at overgå til nye armaturer med LED med de bedre virkningsgrader og bedre distribution af lyset, fremgår det af rapporten.

Højt afkast med hurtigt indgreb Med retrofit ombygning sparer Fischer

Lightings kunder gerne 75 procent på både CO2-udledning og elregningen og tjener typisk udgiften ind igen på mellem to og fire år. Den retrofitte montering udskifter lampernes gammeldags strømslugende kompaktrør med nye energibesparende LED-pærer med mindre energiforbrug. Indkøbs- og installationsprisen er cirka 70 procent under prisen for en traditionel udskiftning. Det kan mærkes på et sygehusbudget. Og selve udskiftningen tager mindre end 30 minutter for hver lampe.

Seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut og ekspert i retrofitting af bygninger Kirsten Engelund Thomsen fortæller, at brugervenligheden er afgørende, når der skal vælges energibesparende bygningsinstallationer. Hun advarer mod at sætte for mange blinkende lamper og avancerede muligheder ind i bygninger, som brugerne ikke forstår og let kommer til at anvende forkert. – Der er ingen tvivl om, at man ikke skal putte for meget teknik ind. Jo mere avanceret huset er, des vigtigere er det, at installationerne er indstillet korrekt. Huset skal være til at forstå for brugerne, sagde hunt på Licht+Building-messen i Frankfurt. Den retrofitte ombygning er en nem løsning. Det betyder meget for både den bygningsansvarlige og for brugerne. Ombygningen på Køge Sygehus skete uden at forstyrre personalet med byggerod i arbejdstiden. Ifølge Thomas Nordkvist Jensen gik processen smertefrit, og han og resten af Køge Sygehus er godt tilfredse med løsningen. n

Tekst og foto: Peter Mulvany, kommunikationskonsulent for Fischer Lighting

Energiforum Danmark maj 2016 / 29

MEDLEMSSIDEN

Medlemskaber og priser Du kan vælge imellem et personligt medlemskab og et erhvervsmedlemskab af Energiforum Danmark. Personligt medlemskab koster 1000 kr. årligt. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modtager foreningens udsendelser i ét eksemplar på privat adressen. Desuden giver det adgang til personlig deltagelse i foreningens arrangementer. Personligt medlemskab for seniorer/studerende/ledige koster 100 kr. årligt. Reduceret pris for studerende eller personer på pension, uden arbejde eller over 63 år. Medlemskabet giver adgang til gratis personlig deltagelse i foreningens arrangementer - dog er udgifter til fortæring og hotelophold for egen regning. Medlemmet har 1 stemme ved generalforsamlingen og modtager foreningens udsendelser i ét eksemplar på privatadressen.

Nye medlemmer Lille virksomhedsmedlemskab koster 5500 kr. årligt. 1 kontaktperson, 1 stemme. Medlemskabet giver adgang for 1 medarbejder til foreningens arrangementer og virksomheden har 1 stemme ved generalforsamlingen. Foreningens udsendelser sendes til kontaktpersonen i ét eksemplar.

Bestyrelse og sekretariat byder velkommen til følgende nye medlemmer:

Stort virksomhedsmedlemskab for alle virksomhedens medarbejdere koster 9500 kr. årligt. 3 kontaktpersoner, 3 stemmer. Medlemskabet giver adgang for et ubegrænset antal medarbejdere ved foreningens arrangementer. Foreningens udsendelser modtages i 3 eksemplarer.

INDMELDELSE I UNG I ENERGI

(Under forudsætning af, at medarbejderne kommer fra den samme virksomhed eller institutioins adresser inden for samme region. En overordnet virksomhed fx. en kommune, region eller modervirksomhed må således tegne særlige medlemskaber for de enkelte institutioner eller datterselskaber). Alle medlemskaber er excl. moms.

Poul Møller Nielsen Moe A/S Rådgivende Ingeniørfirma

Maria Leonhard Christensen Aarhus C

Clive Snapes Thisted kommune

Martin Kürstein Højbjerg

Jesper Farsø Åbyhøj Jan V. Jørgensen Viby J Christian Skuym Aarhus C Kim Philipp Krohn Aarhus C Nicolai Juul Nielsen Aarhus C Mikkel Vohlert Aarhus N Rasmus Bjerge Hadsten Rebecca Lork Aarhus C

Daniel Benner Aarhus C Christian Mandrup Aarhus C Emil Lind Kristensen Aarhus C Pétur Sólnes Jósson København Dan Schneider Kastrup Michael Biro Helsingør Kommune Johan SchmidtJørgensen Brønshøj Martin Birkbak Aalborg

Energiforum Danmark – bestyrelse og lokalafdelinger Formand: Lars Thygesen Næstformand: Niels Boel Næstformand: Signe Fogtmann Sønderskov

2498 8669 9137 7496 3814 6426

Bestyrelsesmedlemmer: Poul Schoelzer Flemming Kehr John Kepny Rasmussen Keld Forchhammer Brian Raahauge Martin Dam Wied

4443 4295 2124 3612 3838 1890 7777 7000 7376 2820 2750 3671

30 / Energiforum Danmark maj 2016

Suppleanter: Erik Brown Frandsen Karina Dalgaard Müller

3867 3302 9960 3282

Lokalafdelinger: Nordjylland: John Esbech Midtjylland: Jacob Worm Vestjylland: Flemming Madsen Sydjylland: Søren Vinding Fyn: Jørgen Halkjær Hovedstadsområdet: Lajla Stjernström Bornholm: Hans-Aage Steenberg Region Sjælland: Niels Boel

9936 7700 8744 1139 7843 8821 7216 2761 4016 5074 4328 2446 5695 5330 2063 8685

KORT NYT

Rekordstigning for vedvarende energi Andelen af kapacitet for vedvarende energi steg på verdensplan med 8,3 procent i 2015, hvilket er den største stigning nogensinde. Det fremgår af en ny opgørelse fra organisationen International Renewable Energy Agency (IRENA), der blev stiftet i 2009, med det formål at sikre en hurtig og bæredygtig overgang til brug af mere vedvarende energi på verdensplan. Kilde: IRENA.org Foto: Colourbox

Udskudt frist for kystnære havvindmøller Udbuddet om kystnære havvindmøller er udskudt fra den 4. maj til den 1. september som følge af, at partierne bag Energiaftalen fra 2012 i april valgte at trække Sejerø Bugt fra udbuddet om 350 MW havvindmøller. Årsagen til, at politikerne valgte at trække Sejerø Bugt fra udbuddet, var at beskytte dyrelivet i området. Udskydelsen til september kommer af, at byderne skal have mulighed for at revurdere deres bud. Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Foto: Colourbox

Skal du med til CTS-Konferencen? CTS-Konferencen 2016, der sponsoreres af Trend Control Systems, afholdes den 4. oktober i Aarhus og den 6. oktober i København. Årets tema er Fra ide til dokumenteret succes! Konferencen sætter dermed fokus på den samlede byggeproces, og talerne repræsenterer samtlige led i værdikæden. Tilmelding er åben og foregår på www.cts-konferencen2016.dk. Kilde: Trend Control Systems

Redigeret af Kasper Elton Jensen, studentermedhjælper hos Energiforum Danmark

Energiforum Danmark maj 2016 / 31

Energinyheder på flere platforme:

– følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Helhedsorienteret rådgivning om energioptimering SEAS-NVE tilbyder effektive planlægningsværktøjer, der muliggør systematisk vurdering af renoveringsbehov på tværs af store bygningsporteføljer. Læs mere på seas-nve.dk/offentlige eller kontakt os på 70 29 24 00

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK