Energiforum 1 2016 by Dorte Nørregaard Larsen

Nr. 1 / Januar 2016 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark Ă¸nsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljĂ¸.

g ener iforum d

Energimodernisering

Optimér ejendommens drift med ista MinuteView Følg dine energisystemer real time, undgå nedetid og ressourcespild NYH E D Funktioner i ista MinuteView

 Fjernaflæsning af varme, vand, el, køling og fugt  Real time visning af data fra målere  Visning af tendenser i ydeevne

 Visualisering af temperatur- og kølingsforhold  Skræddersy alarmer med egne grænseværdier  Fejlalarmer på SMS eller e-mail

Kontakt ista på 77 32 33 00 for mere information.

ista Danmark A/S Brydehusvej 13  2750 Ballerup  Tlf.: 77 32 32 32  ista@ista.dk  www.ista.dk

Omsæt dine energidata til besparelser At kende sit energiforbrug både her og nu og historisk er forudsætningen for besparelser. MinEnergi er et unikt online system til overvågning og optimering af energiforbruget i kommuner og virksomheder.

Det hurtige overblik er en stor styrke i det daglige arbejde med styring og optimering af kommunens energi. Med fjernaflæsning opnår vi desuden en lang række fordele med blandt andet hurtigere alarmering ved fejl og aflæsning af målere på svært tilgængelige steder.

MinEnergi anvendes allerede i flere end 5.000 offentlige og private bygninger og skaber hvert år grundlaget for store energibesparelser, som er ensbetydende med både økonomiske besparelser og reduceret CO2-udledning.

Arild Bentsen, energikonsulent, Roskilde Kommune. EnergiData har siden 2002 håndteret energistyringen af Roskilde Kommunes ca. 225 ejendomme og 1.400 målere. Det har sikret kommunen besparelser i millionklassen.

Telefon: 4614 1460 | info@energidata.dk | energidata.dk

LEDER

Karen Marie Pagh Nielsen, næstformand i Energiforum Danmark

Fra i Paris til Nyborg Strand

NETOP HJEMVENDT FRA PARIS har jeg kufferten fuld af gode forhåbninger om en global klimaaftale. Men jeg har også fået nye ideer til brug for det konkrete arbejde herhjemme. Begge dele er vigtige. I skrivende stund ligger den nye klimaftale formentlig parat til underskrift i Paris. Aftalen bliver et positivt skridt til begrænsning af CO2 og de andre drivhusgasser frem mod 2050. Kombinationen af energieffektivisering og omstilling fra fossil til vedvarende energi skal sikre det.

Klimaindsatsen fortsætter Parisaftalen må betegnes som en succes for det franske formandskab. Den bygger på løfter fra 160 lande, dvs. størsteparten af klodens lande. Disse løfter rækker imidlertid ikke til at stoppe klimaforandringerne ved den 2 graders temperaturstigning, som blev sigtemålet ved den skuffende COP15 i København i 2009. Men aftalen betyder, at klimaindsatsen kan fortsætte hos alle landene og aktørerne. Undervejs i processen er Danmark i øvrigt hængt ud af græsrødderne som COP’ens ’fossil fool’ efter de seneste nedskæringer i klimaindsatsen. Ærgerligt for en hidtil vellykket og internationalt anerkendt dansk klimapolitik. Det bliver naturligvis ikke bedre af, at alle erkender, at indsatsen er utilstrækkelig,

Netværk løfter ambitionerne Arbejdet fortsætter i verdens byer, hvor de største og mest ambitiøse - som Paris, New Orleans, Vancouver, New York og København – markerede sig ved COP21. Internationale

netværk såsom Covenant of Mayors og Compact of Mayors styrker indsatsen på kommunalt plan, mens NGO’er er gået sammen i Climate Action Network. Det indlysende gode ved netværk er, at man kan dele viden og erfaringer på tværs. Gennem internationalt samarbejde har danske virksomheder sikret sig milliardstøtte fra bl.a. EU's forskningsprogram Horizon 2020. Samtidig kan stærke netværk presse beslutningstagere til at løfte ambitionsniveauet. Og medlemskab af et netværk forpligter. Derfor kan man i kommunerne bruge sit medlemsskab af borgmesterpagt og lignende som et ophæng for den politik, der skal besluttes lokalt. Vi har bestemt stor nytte af vores internationale netværk. Og når det gælder Danmarks stærkeste energi- og klimanetværk, Energiforum Danmark, er det simpelthen ikke til at komme udenom.

bejderen, for lederen, der gerne vil opdateres om energipolitik og gældende regler, og for teknikeren, som ønsker at blive præsenteret for nye virkemidler og teknologier. Lene Espersen, direktør for Danske Arkitektvirksomheder, uddeler årets Energi- og miljøpris, og repræsentanter fra Energistyrelsen samt Trafik- og Byggestyrelsen stiller op for at svare på spørgsmål og debattere. De, der ikke har været i Paris i december, får en international vinkel serveret på Nyborg Strand – der er oplæg fra Hannover i Tyskland, Nordisk Ministerråd og Covenant of Mayors sekretariatet, og den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, sammenfatter de globale klimaudfordringer. Parisaftalen åbner et nyt kapitel i vores arbejde. Der er masser at tage fat på. Lad os hente ny inspiration og møde gamle venner og kolleger på Nyborg Strand i marts 2016. n

Vi ses på Nyborg Strand Den 8. og 9. marts 2016 holder Energiforum Danmark sin årlige konference i Nyborg. Som sædvanlig er der et flot program, der kommer vidt omkring. Her er både noget for den bygningsansvarlige og for klimamedarEnergiforum Danmark januar 2016 / 3

INDHOLD

Forsidefoto: Colourbox

8 Leder – Fra COP21 i Paris til Nyborg Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side

Søvand og solceller.. . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................ side 6 På Bornholms Hospital blomstrer det med grønne tiltag. Smart energi i Nordhavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 8 I vores nye serie om samspil og symbiose besøger vi projektet EnergyLab i København. Konference om energimodernisering i Nyborg . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 12 Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 13

Udstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 18 Debatboder .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................ side 22 Tilmelding .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 24 Medlemssiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 25 Hvordan skal Energiforum Danmarks magasin se ud i fremtiden? Miljøuddannet ildsjæl: Vi kan omlægge til grøn energi .. ........................................ side 26 Mød Astrid Carl, som har taget den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø og nu er ansvarlig for Grøn Vækst Horsens.

Kommuner i kamp for klimaet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......................................... side 29 En rundspørge fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at klimakommunerne stadig prioriterer miljøet højt trods manglende retningslinjer fra staten.

4 / Energiforum Danmark januar 2016

Abonnement Dorte Nørregaard Larsen E-mail: info@energiforumdanmark.dk Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms

Annoncer Anita Rasmussen E-mail: ar@mediapunktet.dk Telefon: 51 17 14 24

Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer

Tryk Scanprint A/S ISSN: 1903-9905/ ISSN: 2245-4527 (online version)

MILJØMÆR SK

ING KN

Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: 38 34 30 40 / Fax: 38 34 41 40 Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15 E-mail: info@energiforumdanmark.dk Website: www.energiforumdanmark.dk

Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Niels Boel (næstformand) Dorte E. Larnæs (redaktør) Vivi Jalsøe (redaktionssekretær) Karin Winther (layout)

NOR DI

Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup

006

541 Tryksag

Generalforsamling 2016 – indkaldelse Energiforum Danmark indkalder til Generalforsamling 2016 Generalforsamlingen afholdes i tilknytning til Energiforum 2016, tirsdag den 8. marts kl. 17.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg. Generalforsamlingens dagsorden er: a) Valg af dirigent b) Formanden aflægger beretning c) Regnskab til generalforsamlingens godkendelse d) Indkomne forslag e) Fremlæggelse af budget for indeværende år og fastsættelse af kontingentsatser for det kommende år f) Valg af bestyrelse og suppleanter til denne g) Valg af 2 revisorer h) Sted for næste generalforsamling i) Eventuelt Husk, at forslag til generalforsamlingen skal være modtaget i sekretariatet senest den 8. februar 2016. Eventuelle forslag vil sammen med regnskab for 2015, budgetforslag for 2016 og forslag til kontingentsatser for 2017 blive udsendt til medlemmerne senest 2 uger før generalforsamlingen. Sekretariatet

Cronborg er specialister indenfor

GENBRUG AF VARME

Genbrug af varme kan spare din virksomhed for mange penge. Med vores RECOOL-løsning kan der vha. en effektiv varmepumpe opnås varmegenvinding. Varmen kan bruges andre steder i virksomheden, som dermed sparer mange penge og samtidigt opnår en væsentlig miljøgevinst i form af mindre Co2-udslip. HER KAN VORES VARMEPUMPER OG SPECIALANLÆG GIVE BESPARELSER

INDUSTRI

SVØMMEHAL

KLIMA KOMMUNER

UDELUFT SPILDVARME VARMEPUMPER SERVERRUM

HEDENSTED KOMMUNE SPARER 73.000 KR. OM ÅRET Hedensted Kommune lukkede varmen fra deres store servere ud til gråspurvene, inden de indkøbte Cronborgs RECOOL teknologi – nu sparer kommunen 73.000 kr. om året, og gråspurvene undgår at få 28 ton CO2 sendt ud sammen med varmen Udbytte - Sparet 72.902 kr. årligt - Sparet 28 ton CO2 - Varmeforbrug minus 73 % - CO2 udledning minus 78 % - Tilbagebetalingstid 4,4 år

WWW.CRONBORG.DK Hovedkontor - Industrivej 18 - DK-7000 Fredericia Tlf +45 8651 8800

Fotos: Bornholms Hospital

Søvand og Det blomstrer med grønne tiltag som genanvendelse og mindre energiforbrug på Bornholms Hospital. Her findes øens eneste søvandskøling og det næststørste solcelleanlæg, men også i det små spirer den grønne tankegang frem.

Grønt madaffald genanvendes

For at beholde næringsstofferne i naturen er der blevet opstillet fem kompostbeholdere til grøntsagsaffaldet fra køkkenet. Det komposterede muld har gartnerne mulighed for at bruge til planterne. Mængden på det komposterbare affald er cirka 1,6 ton årligt.

Frasortering af plast En af hospitalets afdelinger er blevet en del af et forsøg med at frasortere plastik. Et eksempel er alle de rene senge, der er beklædt med klar plast. Når sengen skal tages i brug og bliver sendt til sengeopredning, samles plasten i returposer til genanvendelse. Forsøget varer i tre uger og skal så evalueres. Planen er, at resten af hospitalet skal gøres klar til at frasortere plast på alle afdelinger, kontorer osv.

Affaldshåndbog I affaldshåndbogen kan medarbejderne finde ajourførte informationer om affaldshåndtering, herunder spørgsmålet om genanvendelse eller forbrænding. Der er lavet en standardudgave til hele Region H, som danner grundlag for en lokal håndbog. På den måde kan medarbejderne se, at deres arbejde med sortering ikke er spildt.

Køl med søvand Merethe Soele, Miljøkoordinator, Teknisk Afdeling, Bornholms Hospital

I vinterperioden når vandet i den nærliggende sø er kølet ned, bruger hospitalet vandet til at køle MR-scanneren.

Nyt lys I lamperne på trappeopgangene var der tidligere en blanding af halogen-, spare- og glødepærer. De er skiftet ud til LED-pærer for at mindske elforbruget. På elregningen ses et fald, og det forventes at give en årlig besparelse på ca. 30.000 kWh. Hospitalet har generelt gode erfaringer med at skifte til LED-lys i fællesområder og gange, hvor der er lavt dagslysindfald, og hvor lyset derfor brænder 24/7.

6 / Energiforum Danmark januar 2016

solceller Sluk om natten

Natgennemgang af standbyforbruget har vist, at der kan spares op til 20.000 kWh ved at slukke for PC-skærme og unødig belysning.

Planlagt forbrug En af storforbrugerne af el er diagnostisk enhed med afdelingerne Centrallaboratoriet og Røntgen. Udstyret her bruger meget strøm, fordi en del af apparaterne er til akut brug og derfor altid skal stå klar – ellers kan det koste menneskeliv. Alligevel er det lykkedes at finde besparelser. Ved en energikortlægning er det enkelte udstyr gennemgået ud fra akut og planlagt forbrug. Apparater, som bruges sjældent, bliver slukket efter brug. PC-skærme og printere er blevet mærket med ”sluk gerne”. Stinkskabene lukkes og slukkes efter brug. Og Centrallaboratoriet og Blodbanken har fokus på udskiftning af belysningen.

Vandspare på hanerne På håndvaskene er perlatorerne skiftet fra 20 l/min til 3-9 l/min. Der kan ses et mindre fald, selvom hospitalet har et svingende vandforbrug. Hospitalet har planer om at udskifte bruserne til en type, der fungerer godt ved et lavt vandforbrug. Med et ældre hospital følger ældre toiletter – de skal også skiftes til en type med mindre forbrug.

Mindre klinisk affald Hospitalet vil gerne skifte metalspande ud med dobbeltspande til det kliniske affald. Medarbejderen får mulighed for at sortere dagrenovationen ud af det kliniske affald – der skal bruges sorte poser til dagrenovation og gule til klinisk risikoaffald. Mængden af det kliniske affald vil falde, når medarbejderen skal træffe et aktivt valg.

Flere solceller Henover de kommende år vil mængden af solceller øges, bl.a. over parkeringsområderne. Det mindsker hospitalets forbrug af fossile brændsler til fordel for den grønne energi.

Energiforum Danmark januar 2016 / 7

Samspil og symbiose Vil vi undgå, at energiforbruget løber løbsk i fremtiden, må vi tænke alternativt. Samspil og symbiose er nøgleordene, når der skal bygges energirigtigt. I 2016 bringer Energiforum Danmark en artikelserie om projekter, hvor samspillet mellem bygninger, produktion og energiforsyning øger energieffektiviteten i lokalområdet.

S m a rt e n e rg

i 8 / Energiforum Danmark januar 2016

Skal Danmark bevare førertrøjen inden for energiteknologi, kræver det nye systemløsninger – og andre forretningsmodeller, der peger frem mod omkostningseffektive energisystemer. Projektet EnergyLab Nordhavn er sat i søen med det formål og for at tilgodese den globale interesse for danske løsninger. NOGLE SER GERNE DANMARK fortsætte som klimaduks. Andre mener, at fremtidens forretning ligger i de grønne løsninger, og at vi i Danmark skal blive bedre til at udnytte erhvervspotentialet. Københavns målsætning om at blive CO2 neutral i 2025 understøtter begge mål. Vi har allerede nu jævnligt situationer, hvor dansk vindkraft dækker hele landets energiforbrug. Samtidig er vi stolte af, at vi skal helt tilbage til 2003 for at se et større blackout i Østdanmark. Vil vi beholde vores position, skal vi gå foran og tænke energiforsyning, -forbrug og –distribution på en meget mere integreret måde.

Smart Energi

Foto: By & Havn, Ole Malling

EnergyLab Nordhavn har skabt en unik mulighed for at demonstrere, hvordan en

Christoffer Greisen, projektleder, EnergyLab Nordhavn

Energiforum Danmark januar 2016 / 9

BUDGET: Totalt 143 millioner kroner hvoraf 84 millioner kroner er støtte fra Energiteknologisk udviklings-og demonstrationsprogram (EUDP). VARIGHED: Projektet løber fra 2015 til 2019 FORSKNINGSINDHOLD: 9 ph.d.-projekter og 4 postdocs. PARTNERE: DTU, Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, DONG Energy Eldistribution, ABB, Danfoss, Balslev, CleanCharge, Glen Dimplex, METRO THERM og PowerLab. www.energylabnordhavn.dk

Ø sådan samtænkning af

energi-infrastrukturerne kan se ud i en tæt bymæssig bebyggelse. Projektet bidrager til at realisere visionen om et omkostningseffektivt, bæredygtigt og sikkert system, hvor vedvarende energiproduktion, infrastruktur og forbrug integreres og koordineres gennem energitjenester, aktive brugere og anvendelse af ny teknologi - det der kendes som Smart Energi. Skal det lykkes, kræver det samarbejde mellem flere forskellige sektorer. EnergyLab Nordhavn favner derfor bredt og rummer både infrastrukturselskaber, industrivirksomheder, kommunal myndighed, et byudviklingsselskab og et universitet.

Et andet eksempel på systemintegrationen er billige autonome controllere, der kan reagere på prissignalerne og levere resistiv elvarme helt ude hos forbrugeren, enten til brugsvandsopvarmning eller til et varmemagasin med henblik på senere rumopvarmning.

Fleksibilitet på tværs El- og varmeinfrastrukturen skal bindes tættere sammen, og ifølge Dansk Energi er der blandt energiordførere på Christiansborg udbredt opbakning til en forøget elektrificering. Men afgifter på el er stadig så høje, at der endnu ikke er økonomi i varmepumpeløsninger, selvom den samfundsøkonomiske gevinst er veldokumenteret. Vi tør i projektet godt tro på, at det før eller siden lykkes at gøre op med dette afgiftsregime, så varmepumperne kan blive selskabsøkonomisk rentable. Og selvom projektet har begrænsede midler til finansiering af egentlige varmepumpeløsninger, kan vi i EnergyLab Nordhavn bygge en forbedret styring ind, så deres værdi for energisystemet stiger. Med Københavns Kommune som en del af projektkonsortiet har vi også gode forudsætninger for at arbejde med de ikketekniske barrierer for etableringen af sådanne varmepumper.

10 / Energiforum Danmark januar 2015

Udjævning af elforbrug I forhold til udjævning af elforbruget vil projektet demonstrere, hvordan elbiler og andre store elforbrugere kan bringes i spil. Samspillet med et batteri i distributionsnettet som etableres af DONG Energy Eldistribution – er et andet væsentligt element i projektet. Disse løsninger gør det dog ikke alene. Det er her, fjernvarmesystemet og bygningsmassen kommer ind og tilbyder fleksibilitet af en helt anden volumen og på en anden tidsskala, fordi lagerkapaciteten her måles i timer og dage. Når vi så gerne vil etablere koblinger mellem el- og fjernvarmesystemet, er det for at få fingre i denne fleksibilitet.

Mindre CO2 Vi vil gerne kunne kombinere vejrdata og måledata på byg-

ningsniveau og i de enkelte boliger med oplysninger om beboerens komfortbehov og tilstedeværelse. Med de nyeste termiske modeller vil det være muligt at danne styresignaler, så opvarmningen kan ske med så lille CO2-udledning som muligt. Så kan beboeren fx betale for et givent temperaturvindue i stedet for at betale for den varmemængde, der afsættes i lejlighedens gulvvarme. Løsningerne skal integreres med avanceret boligautomation, så beboerne så vidt muligt slipper for manuel betjening.

Markedsbaserede løsninger Løsningerne skal udbredes til de relevante markeder, både her i Danmark og internationalt. Den fleksibilitet, som projektet afdækker, vil derfor blive vurderet i forhold til en række mulige markedsmodeller og lede til anbefalinger af integrerede markedsdesigns. Det er nødvendigt for projektet at gå i partnerskab med en eller flere aggregatorer. Det har været gjort før, men det er nyt i en dansk kontekst at gøre det på tværs af energiformer. n

Har du en historie til Energiforum Danmark? Energiforum Danmark er mere end en forening. Det er også dette blad, hvor fagfolk skriver til fagfolk. Eksperter gør læserne klogere. Og de store linjer står side om side med de konkrete løsninger, der virker. Har du en historie, der kan gøre læserne klogere, er du velkommen til at kontakte os på redaktionen@energiforumdanmark.dk. Så følger vi op – også gerne med hjælp til at få den gode historie på skrift.

Omdrejningspunktet for magasinet er energi, men i løbet af 2016 har vi også følgende temaer:

Marts: Smarte løsninger

Maj: Kommuner og driftsstrategier

September: Energi i Europa

November: Lys, lyskilder og styring

Energimodernisering

– energirenovering og energioptimering der giver mening

Langt det største energisparepotentiale findes i bygninger, der allerede ER bygget. Også din bygning kan energirenoveres. Det handler ikke kun om klimaet eller energiregningen, men også om komfort, bedre anvendelse, værdipleje og indeklima - kort sagt om modernisering i ordets bredeste forstand. Derfor bør vi måske sige "energimodernisering" i stedet for "energirenovering". Tag del i den rivende udvikling inden for teknik, organisering og økonomi, som naturligt følger med, når vi taler om energimodernisering. Energiforum Danmark hjælper med at udnytte potentialet, når vi byder velkommen til to dage med fokus på energimodernisering. På programmet er blandt andet: n International inspiration, bl.a. Hannover 360 grader omstilling n Styrelser på banen – Få overblik over visionerne og stil spørgsmålene, der undrer dig i hverdagen n Renovering med succes – Penge, marked og indeklima som grønne drivere n Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taler om de globale klimaudfordringer 12 / Energiforum Danmark januar 2016

KONFERENCEPROGRAM

Oversigt over konferencen Tirsdag den 8. marts

Onsdag den 9. marts

Kl. 09.00 Registrering og morgenkaffe

Kl. 07.30-09.00 Morgenmad

Kl. 09.30 Velkomst

Kl. 09.00 Programmet begynder

Session 1 Styrelser på banen

Session 3A Renovering med succes

Som energiansvarlig oplever man mange uforståelige regler og sære initiativer, og ofte savner vi en klar melding fra styrelser og ministerier. På session 1 giver vi Energistyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen mulighed for at komme på banen. De svarer på spørgsmål og kommer med visioner for fremtiden.

Godt organiseret er halvt fuldendt. Penge, marked og indeklima som grønne drivere.

Session 2A Vedvarende energi Tilskudsmuligheder VE-installationer i BR15 Performance test af VE-anlæg – hvordan og hvorfor? Session 2 udbydes i samarbejde med VE-installatøren.

Session 2B Hvor begynder vi? Hvilken metode giver mest mening, når vi skal opnå energibesparelser i den daglige drift? Hør om Facilities Management, energiledelse, synergi med forsyning og omverden samt tværfaglig energioptimering.

Guidet rundtur i energirenovering af bevaringsværdigt byggeri. To spændende eksempler: De Gamles By og Højstrupgaard.

11.30 – 13.30 Debatboder (se særomtale) Frokostbuffet i sponsorområdet Frokostbuffet i udstillingen

Session 3B Løsninger til bevaringsværdigt byggeri

11.30-13.00 Debatboder (se særomtale) Frokostbuffet i sponsorområdet

Frokostbuffet i udstillingen

Session 4A Inspiration udefra Resultater for milliarder! Succes med Nordisk energiforskning.

Session 4B Materialer og koncepter til renovering

360 grader omstilling i Hannover. Europæiske frontløbere. Bliv inspireret! (Covenant of Mayors)

LCA-værktøj til valg af: Byggematerialer Efterisolering uden dampspærre Decentral ventilation Vinduer Genbrug af vand

Deltag i erfaringsudveksling og debat. Arkitekternes rolle i energimoderniseringen Direktør for Danske Arkitekvirksomheder Lene Espersen, taler om arkitekternes rolle i forbindelse med energimoderniseringen og overrækker Energi- og miljøprisen 2016.

Afslutning Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford fortæller om den globale klimaudfordring set med amerikanske briller.

Ø Energiforum Danmark januar 2016 / 13

KONFERENCEPROGRAM

Tirsdag den 8 . marts Kl. 09.30 Velkomst ved formand for Energiforum Danmark Mads Bo Bojesen, Ballerup Kommune

Session 1 Styrelser på banen Ordstyrer: Mads Bo Bojesen, Energiforum Danmark og Ballerup Kommune Som energiansvarlig oplever man mange uforståelige regler og sære initiativer, og ofte savner vi en klar melding fra styrelser og ministerier. På session 1 giver vi Energistyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen mulighed for at komme på banen. De svarer på spørgsmål og kommer med visioner for fremtiden. Hvad sker der med rammerne for kommunernes og regionernes arbejde med energi? Kan virksomheder stadig få tilskud til energibesparelser og vedvarende energi? Og hvad sker der med de mange energisyn i industri/erhverv? BR15 – hvad er nyt, og er der overhovedet nogen, der holder øje med, om vi overholder alt det nye? 9.50 Tre vigtige input til den grønne omstilling – om energibesparelsesindsatsen, om strategisk energiplanlægning og BR2015. v/ Bjarne Juul-Kristensen og Renato Ezban fra Energistyrelsen og Niels Bruus Varming fra Trafik- og Byggestyrelsen 10.20 Spørgsmål til panelet 10.30 Pause i sponsorområdet 11.00 Styrelserne på banen – mere debat og flere spørgsmål 11.30 Netværksboder (se særomtale) 12.00-13.30 Frokost

14 / Energiforum Danmark januar 2016

KONFERENCEPROGRAM

Session 2A Vedvarende energi

Session 2B Energioptimering – hvor begynder vi?

Ordstyrer: Søren Rise, VE-installatøren

Ordstyrer: Lars Thygesen, Energiforum Danmark og Silkeborg Kommune

Energibesparelser og vedvarende energi går ofte hånd i hånd, og erfaringerne viser, at skal vi nå i mål ikke bare med BR20 byggeriet, men også med klimamålsætningerne i det hele taget, så er det vigtigere end nogensinde før, at tingene tænkes sammen, og at man bruger de rigtige løsninger og de rigtige fagfolk.

Når man har ansvaret for en stor bygningsportefølje, kan energioptimering og energimodernisering angribes på mange måder. Er det bedst at etablere energiledelse og dermed få en fast procedure med ledelsens bevågenhed, eller er Facilities Management-tankegangen mere velegnet? Skal man se ud over den enkelte bygnings mure og kigge på forsyningssystemet og de omkringliggende bygninger, eller kommer man længst med en tværfaglig tilgang?

På session 2A sætter vi - sammen med VE-installatøren – VE på agendaen. Hvor er mulighederne, og hvor er begrænsningerne og faldgruberne – og hvordan får du de løsninger, du ønsker dig? Kl. 13.30 Velkommen til VE-installatøren – den ny samarbejdspartner når det gælder VE-anlæg v/ Lars Petersen, formand for VE-installatøren og Simon Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ 13.45 Tilskudsmuligheder – nye muligheder og nye udgaver af gamle kendinge VE til proces – v/ Charlotte Vartou Forsingdal, Energistyrelsen Lancering af Danmarks måske bedste tilskudsordning for energibesparelser v/Martin G. Andersen, Energysolution 14.30 Pause i sponsorområdet 15.00 VE-installationer efter BR15 og BR20 – Muligheder og begrænsninger - kan man bygge nyt uden VE? v/ Claus Rudbeck, Niras

Session 2B introducerer fire forskellige tilgange til energioptimering og lægger op til erfaringsudveskling og debat 13.40 Introduktion til energioptimering gennem Facilities Management v/ Poul Henrik Due, SWECO 13.50 Introduktion til energioptimering gennem energiledelse v/ Peter Engel, strategisk og praktisk fokus på energioptimering, Dansk Standard 14.00 Introduktion til energioptimering gennem synergi med omgivelser og forsyningsstrategier v/ Anders Dyrelund, RAMBØLL 14.10 Introduktion til tværfaglig energioptimering v/ Lars Nielsen, Siemens 14.20 Debat og erfaringsudveksling 14.30 Pause i sponsorområdet

15.25 Virker det, du har købt? Forslag til performancetest for VE-leverencer v/ Bjarne Dalgaard, Byggestyrelsen

15.00 Debat ved bordene - bl.a. med oplægsholderne Debat ved otte borde med forskellige temaer. Vælg et bord med en oplægsholder og få mulighed for at stille spørgsmål eller udfordre synspunkterne fra introduktionen.

15.50 Afrunding

15.55 Afrunding og afgang til Arkitekternes rolle

16.00 Arkitekternes rolle i energimoderniseringen Ordstyrer: Mads Bo Bojesen, Ballerup Kommune og formand Energiforum Danmark Direktør for Danske Arkitekvirksomheder Lene Espersen, taler om arkitekternes rolle i forbindelse med energimoderniseringen og overrækker Energi- og miljøprisen 2016.

16.00 Arkitekternes rolle i energimoderniseringen Ordstyrer: Mads Bo Bojesen, Formand Energiforum Danmark og Ballerup Kommune Direktør for Danske Arkitekvirksomheder Lene Espersen, taler om arkitekternes rolle i forbindelse med energimoderniseringen og overrækker Energi- og miljøprisen 2016.

16.45-19.30 Energiforum Lounge i sponsorområdet

17.00 Fællesløb/Generalforsamling i VE-installatøren

17.45 Generalforsamling i Energiforum Danmark

19.30 Festmiddag med tankevækkende indslag fra fremtidsforsker Mette Sillesen

Energiforum Danmark januar 2016 / 15

KONFERENCEPROGRAM

Onsdag den 9 . marts Kl. 09.30 Velkomst

Session 3A Renovering med succes

Session 3B Løsninger til bevaringsværdigt byggeri

Ordstyrer: Signe Sønderskov, Energiforum Danmark og Kuben Management

Ordstyrer: Jacob Harbo, Energiforum Danmark og Frederiksberg Forsyning

Når man taler om bygningsrenovering og energirenovering hører vi oftest om de store udviklingsprojekter med innovative elementer og alle mulige slags forhindringer og udfordringer. Eller om projekter, der er forsinkede, mangelfulde og som sjældent opnår de besparelser, man forventer. Men faktisk når mange af de helt almindelige projekter i mål uden de store armbevægelser, på baggrund af rettidig omhu og en lavpraktisk tilgang til tingene. Samtidig skal man måske også bare indse, at energioptimering og energibesparelser i sig selv ikke er en særlig stor motivationsfaktor, men at man kan nå lige så langt med energibesparelserne ved at tage udgangspunkt i økonomi, komfort, ejendomsmarkedets trends og indeklimaet.

Når en bygning får stemplet ”bevaringsværdigt” er der en tendens til, at man træder tilbage for energimodernisering. Man kan jo ikke efterisolere udvendigt, man kan ikke udskifte vinduer, og taget må ikke ”klistres til” med skorstene, ventilationsrør osv. Men det kan lade sig gøre, og eksemplerne er faktisk mange.

Session 3A sætter fokus på de succesfulde renoveringer og identificerer nøglerne til succes.

09.00 Guidet rundtur i energirenovering af bevaringsværdigt byggeri – Hvad siger reglerne? –Hvad er teknisk muligt – og kan det betale sig? –Pas på, at du ikke gør mere skade end gavn –Introduktion til Guide til energirenovering af bevaringsværdigt byggeri v/ Thomas Brogren, Gottlieb Paludan Architects

09.00 – 10.00 Godt organiseret – halvt fuldendt: Gode vaner og huskeregler, der hjælper et projekt godt på vej. Det er ikke raketvidenskab, men alligevel tankevækkende, hvor stor betydning det kan have, når man lige investerer lidt ekstra tid i planlægningsfasen. 09.00 Det almindelige projekt der gik cirka som planlagt v/ Navn annonceres senere 09.20 Proces og metode for energirenovering af store ejendomme v/Peter Noyé, Niras 09.40 Debat og erfaringsudveskling 10.00 Pause i sponsorområdet 10.30-11.30 Penge, marked og indeklima som grønne drivere Vælg den rigtige motivation til at drive værket. Når DATEA investerer i energioptimering, sker det ikke kun af grøn idealisme, men også for at sikre ejendommens værdi i markedet og være konkurrencedygtige. Og når Living in Light i Valby vil transformere og udvide tilgangen til renovering af etagebyggeriet, handler det om langt mere end energiforbedringer. Indeklima, komfort og bedre og større lejligheder er også på spil. 10.30 Living in light v/Jakob Klint, Kuben Management 10.55 Energioptimering i profesionelle udlejningsejendomme, udfordringer og muligheder v/driftschef Flemming Wulff Hansen, DATEA 11.10 Debat og erfaringsudveksling 11.30 Debatboder i sponsorområdet 12.00 Frokost i sponsorområdet

16 / Energiforum Danmark januar 2016

Session 3B sætter fokus på det bevaringsværdige byggeri gennem en introduktion til ”energiguide til bevaringsværdigt byggeri”, nedslag i mange års erfaring i branchen og praktiske eksempler fra København og Højstrupgaard.

10.00 Pause i sponsorområdet 10.30 Elmehuset - Sådan energirenoveres en bevaringsværdig bygning –Eksempel fra De Gamles By i København: Efterisolering af tagkonstruktion, udskiftning af døre, vinduer og tekniske installationer, efterisolering af facade v/ Uffe Bay-Smidt, KANT arkitekter 11.00 At energioptimere med arkitekturen - eksempler fra Højstrupgaard, Tingbjerg og Bellahøj v/ Morten Ørsager, Erik Møller Arkitekter 11.30 Debatboder – se særomtale s.22 12.00 Frokost i sponsorområdet

KONFERENCEPROGRAM

Session 4A Inspiration udefra

Session 4B Materialer og koncepter til renovering

Ordstyrer: Karen Marie Pagh Nielsen, Energiforum Danmark og Helsingør Kommune

Ordstyrer: Karina Dalgaard Müller, Energiforum Danmark og EnergiMidt

Selvom vi gør det godt i Danmark, skal vi ikke tro, at der ikke er inspiration at hente i udlandet. Både i Norden og i Europa sker der spændende ting, der kan give anledning til anerkendende nik og måske ligefrem en smule misundelse. Samtidig oplever kommuner og virksomheder, at samarbejde på tværs af landegrænser kan løfte den lokale indsats op i et højere gear. På session 4A vender vi derfor blikket mod Norden og Europa for at finde inspiration. 13.00 Hvad kan vi lære af nordiske energiprojekter, og hvordan kan danske aktører få glæde af nordiske energiforskningsmidler? v/ H. J. Koch, Direktør Nordisk Energiforskning, Oslo

Udviklingen af byggematerialer og bygningskoncepter går i en rivende fart, og det kan være svært at vurdere, om den løsning, man vælger, nu også er den rigtige – både hvad angår funktion og anvendelse, men også når det gælder bæredygtighed. Session 4B kigger på LCA-metoden (Livs Cyklus Analyse-metoden) som hjælpeværktøj, når man skal vælge byggematerialer. Vi ser også på fire eksempler på materialer/koncepter, som måske kan give dig nye valgmuligheder, når du renoverer og energimoderniserer. 13.00 LCA – værktøj til valg af de rigtige byggematerialer - Introduktion til Energistyrelsens LCA-værktøj på baggrund af erfaringer fra byggeprojekter i virkeligheden Fire løsninger kort fortalt v/ Martin Maribo, aarhus arkitekterne

13.30 360 grader omstilling af Hannover by og region Hannover er frontløber i Tyskland. Klimaløsningerne dækker hele spektret: Fjernvarme, kraftvarme, vedvarende energi, energieffektivisering, bæredygtig mobilitet, uddannelse, awareness, livsstil. v/Astrid Hoffmann-Kallen, Head of Climate Protection Unit, City of Hannover

13.30 Efterisolering uden dampspærre - hvornår og hvordan er det muligt? v/ Eva B. Møller, SBI

14.00 Europæiske frontløber-projekter Covenant of Mayors medlemmer deler ud af deres succeser. v/Jeppe Mikel Jensen, Covenant of Mayors Office, Bruxelles

14.00 Vinduer til renovering Respekt for både dansk bygningskultur og behovet for energieffektivitet v/ Peter Grønlund, LIVINGlab by DOVISTA

14.30 Pause i sponsorområdet

14.15 Recirkulation af vand – det nye paradigme i dagligt vandforbrug v/ Jakob Nielsen, Orbital Systems

15.00 Afslutning Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taler om amerikanernes syn på de globale klimaudfordringer

13.45 Decentral ventilation med varmegenvinding v/ Kim Jensen, Airmaster

14.30 Pause i sponsorområdet 15.00 Afslutning Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taler om amerikanernes syn på de globale klimaudfordringer

Ø Energiforum Danmark januar 2016 / 17

KONFERENCEUDSTILLING

Energiforum Danmark udstilling/konference 2016 9

10 Ledig

12 Ledig

Ledig

VANPEE

Ledig

Caféområde 6

Ledig

2 Indgang

18 / Energiforum Danmark januar 2016

1 Indgang

KONFERENCEUDSTILLING

Udstillingsoversigt

Caféområde 20

23 Indgang

1 SIEMENS A/S Siemens Building Technologies leverer teknologi til bygninger. Teknologi, der skaber godt indeklima, sparer energi, øger komforten og giver sikkerhed ved at beskytte mennesker og værdier. Løsningerne kan leveres som totalløsninger inden for energioptimering (ESCO), styring af lys, varme, ventilation og aircondition samt videoovervågning, adgangssikring, tyverisikring, branddetektering og brandslukning.

4 VE-INSTALLATØR TEKNIQs VE-sektion VE-installatøren præsenterer tanken bag TEKNIQs Bolig+ hus. VE-installationer er en forudsætning for at kunne overholde bygningsregementets energiklasse 2015 og 2020. Fremtidens byggeri vurderes på deres samlede omkostning til byggeri og drift, det øger fokus på at indpasse VE-anlæg i fremtidens bygninger.

2 ENERGIDATA A/S EnergiData A/S tilbyder skræddersyede, energibesparende løsninger til kundegrupper inden for alle områder – fra rådgivning om energibesparende foranstaltninger til totale energistyringsordninger. Vores system MinEnergi er i dag det førende internetbaserede energistyringssystem, og vi har sikret vores kunder besparelser på milliarder af liter vand, olie og kWh. Stadig flere butikskæder, virksomheder, kommuner og andre store administratorer af ejendomme bruger MinEnergi til at skrue ned for omkostningerne og skåne miljøet for CO2-udledninger. Kom og hør om mulighederne for energibesparelser hos jer.

6 CLORIUS CONTROLS - OPEN SOURCE - CTS LØSNINGER OPEN Source er vores filosofi, vores tankegang – Betyder konkret, at vi udleverer alle programmer, software og data filer – Er ensbetydende med, at CTS-programmer udføres efter standard CTSprotokoller. Open Source sikrer vores kunder frihed til frit at vælge fremtidig leverandør og servicepartner. Clorius Controls A/S er en dansk virksomhed med danske produkter – Clorius Controls er ejet 100% af BROEN. Vi glæder os til at se dig på vores stand.

3 DANSK LYSKILDE Dansk Lyskilde leverer landets mest energieffektive, skræddersyede løsninger inden for LED belysning. Opnå 100 lux pr. m2 med mindre end 1 watt! Skal bygningen certificeres efter LEED, BREEAM eller lign, så sikrer vores armaturer højeste mulige point inden for belysningen. Mød os på Energiforum og hør mere.

5 LEDIG

7 HØJAGER Højager Belsyning A/S er landsdækkende leverandør af belysning til B to B og B to C med over 30 års erfaring. Vi er en af de største leverandører af elartikler og belysning til det profesionelle marked i Danmark. Vi har et landsdækkende net af 17 salgskonsulenter, der tilbyder gratis rådgivning og salg af enkeltprodukter. Fire projektkonsulenter varetager energioptimering på bestående belysningsanlæg, samt projektering af nye anlæg. Højager Belysning A/S arbejder i høj grad Ø Energiforum Danmark januar 2016 / 19

KONFERENCEUDSTILLING

på rådgivning til slutbruger, hvor lyskildevalg, energi- og driftsoptimering har 1. prioritet. 8 VANPEE Vanpee markedsfører en bred pallette af kvalitetsprodukter og løsninger til den professionelle del af elmarkedet. Sammen med vores samarbejdspartnere er vi blandt de førende inden for energibesparende lysstyring og med en kombination af avanceret teknologi og nye styringsprincipper, der giver en mere dynamisk belysning, kan vi dokumentere store energibesparelser. Sidste nye tiltag er integration med CTS/BMS anlæg samt grafiske brugerflader. 9 LEDIG 10 LEDIG 11 ISOVER Saint-Gobain producerer et stort udvalg af innovative løsninger til byggebranchen. Med en kombination af Saint-Gobain-produkter glas, isolering, gips, mørtel, akustik og ventilation - er det muligt at dække størstedelen af byggeriet. Kom forbi vores stand og hør om vores løsninger til energi- og komfortrenovering. 12 LEDIG 13 LEDIG

14 SEAS-NVE SEAS-NVE yder helhedsorienteret rådgivning om energioptimering. Vi tilbyder effektive planlægningsværktøjer, der muliggør systematisk vurdering af renoveringsbehov på tværs af store bygningsporteføljer. Det giver det bedst mulige beslutningsgrundlag for prioritering af midler og indsatser, og kan samtidig bane vej for rentabel lånefinansiering af energibesparelser, der ellers ville blive bremset af begrænsede anlægsmidler.” 15 EMT NORDIC EnergyKey fra EMT Nordic er en af branchens mest avancerede energistyringssystemer. Vi er eksperter i datafangst og datavalidering og kan håndtere integrationer til f.eks. CTS-anlæg, dataloggere, vedligeholdelsessystemer og forbrugsafregningssystemer. EMT Nordic vil igen i år være repræsenteret med en stand, hvor vi glæder os til at fortælle om de mange nye funktioner i EnergyKey, som f.eks. levering af timeværdier fra datahubben og håndtering af affaldsdata. Vi glæder os til at se jer på vores stand. 16 TREND CONTROLS SYSTEMS Igennem mere end 30 år har Trend udviklet produkter, som sikrer, at investeringer i CTS anlæg også i fremtiden beholder sin værdi. Mere end 18 godkendte systemhuse over hele landet gør, at du som slutbruger er sikret at kunne opnå konkurrence på udvidelser mv. Som slutbruger kan du efter uddannelsefå adgang til selv at programmere dine CTS-anlæg

20 / Energiforum Danmark januar 2016

17 SWECO Alt for mange CTS anlæg lever ikke op til forventningerne. Hos Sweco ved vi, at erfaring og specialiseret viden om CTS er nøglen til succes. Vi har derfor valgt at satse helhjertet på CTS og har opbygget landets stærkeste team af CTS specialister, der med mange års erfaring kan hjælpe dig til at opnå succes med dit eksisterende CTS anlæg. Ja netop, dit eksisterende CTS anlæg! Vi mener nemlig, at en optimering af det du har, er en bedre løsning end en dyr udskiftning til noget nyt, der heller ikke virker. 18 DOMINUS A/S dominus leverer intelligent bygningsautomatik til både store og små projekter i hele landet. Vi arbejder med automatik for køl, lys, ventilation og varme og andre tekniske installationer. dominus filosofi er, at de bedste resultater skabes med en kombination af branchens mest kompetente medarbejdere, optimale individuelle løsninger, god service og tætte relationer. Med dette koncept har dominus haft fornøjelsen af at sikre Energibesparelse og bedre indeklima i en lang række spændende projekter. 19 ISTA DANMARK A/S Hvad betyder et nyt EU-direktiv for jer? I 2012 blev et nyt EUdirektiv vedtaget, der skal reducere energiforbruget, og nu træder reglerne i kraft i Danmark. Det betyder, at forbrugerne skal have bedre mulighed for at følge forbruget via målere og regnskaber, have forbrugsinformationer flere gange årkigt og adgang til forbrugsrapporter. Besøg ISTA på stand 19 og hør, hvad det betyder for jer

20 JOHNSON CONTROLS KØLETEKNIK Vi er specialister i at udvikle og projektere energirigtige industrielle køle- og varmepumpeanlæg, med naturlige kølemidler. Vores kunder kræver driftssikre og miljørigtige køleanlæg, og uanset om det er frys til opbevaring af vævsprøver på et hospital, effektiv aircondition eller køling af serverrum så vigtige data sikres, så kan vi løse opgaven. 21 SYNERGY LIGHTING Besøg Synergy Lightings stand, hvor vi præsenterer det nyeste indenfor LED belysning fra verdens førende producent af LED belysningsløsninger, amerikanske CREE. CREE producerer både løsninger til udendørs og indendørs brug, med farvegengivelser på 90, levetider op til 150.000 timer, og med 10 års garanti som standard. 22 KUBEN MANAGEMENT Kuben Management & Veksø ”Smart City” - Hvordan skaber vi et smartere Danmark? NRGikoncernen arbejder for missionen om at understøtte smartere byer og omstillingen til et mere intelligent og bæredygtigt samfund. Kuben Management og Veksø er begge en del af NRGi-koncernen. På standen kan du se og høre mere om, hvordan vi understøtter Smart City inden for bl.a. byrumsmøblering, belysning og rådgivning om det byggede miljø.

KONFERENCEUDSTILLING

23 CONDAIR Condair er verdens førende producent af energivenlige anlæg og systemer inden for evaporativ køling, luftbefugtning, affugtning og instrumenter. Vores løsninger styrer luftfugtigheden med stor præcision og er yderst energi- og miljøvenlige i strøm- og vandforbrug. Vi har leveret køling og luftbefugtning til Facebooks datacenter i Sverige, og vi sænker udetemperaturen med 10 grader på bedepladsen Medina i SaudiArabien med verdens største udendørs køleanlæg. 24 CRONBORG Genbrug af varme kan sparer din virksomhed for mange penge. Hos Cronborg er vi eksperter i genbrug af spildvarme fra serverrum, svømmehaller og industri. Serverkøl og andre kølemetoder sender ofte varmen direkte ud i den blå luft, men med vores RECOOL-løsning kan der vha. en effektiv varmepumpe opnås varmegenvinding. Varmen kan bruges andre steder i virksomheden, som dermed sparer mange penge og samtidigt opnår en væsentlig miljøgevinst i form af mindre CO2-udslip. 25 LEDIG 26 BRUNATA Brunata lægger stor vægt på kundens behov og ønsker inden for måling, servicering og visualisering af ejendommens forbrugsdata. Mød os på stand 26 og få en snak om, hvordan vores løsninger kan føre til et lavere energiforbrug, bedre indeklima, forhindre fugtskader og meget mere.

27 IC-METER IC-Meter måler indeklima med professionelle sensorer og uploader data hvert 5. minut via GSM mobilnet til ’Cloud’, hvorfra resultaterne hentes online via Smartphone, Tablet og/eller PC eller et åbent API. IC-Meter Cloud-service er gratis og tilbyder samtidig en række værktøjer til optimering af service og drift – hvor energi- og vandforbrug vurderes i forhold til indeklimaet og den aktuelle aktivitet i bygningen 28 TANDRUP WATER SOLUTIONS Tandrup Water Solutions A/S er et dansk, familedrevet firma siden 1946, der er specialister i vandbesparende løsninger. Fokus er ikke blot et lavere vandforbrug (og dermed også lavere energiforug). Fokus er samtidig rettet mod, at brugerne ikke må føle en ringere komfort trods den reducerede vandmængde. De produkter, der lever op til disse krav, sælges under mærket T-Save. Kunder, der har implementeret T-Save løsninger har oplevet besparelser op mod 50% i forhold til tidligere forbrug, hvilket giver en meget hurtig tilbagebetalingstid. Samtidig har energiselskabet TRE-FOR godkendt T-Save, således at kunder, der installerer disse produkter, kan få kontante tilskud. Se mere på www.tandrupwatersolutions.dk

29 VITANI Vitani præsenterer som vanligt en række innovative løsninger indenfor energiovervågning og –styring med software fra OMEGA EMS og bygningsautomation fra Priva. Se hvordan du med OMEGA EMS, Priva og IoT-sensorer kan få overblik over energiforbrug og indeklima, og målrette nye initiativer til der hvor det giver bedst mening. Hør blandet andet om OMEGA EMS, Space Management, energiledelse og fjerovervågning med*Kamstrup, Diehl, Smappee, NetAtmo, Vitani Activity Monitor, Priva Cloud og FA-enheder*data fra Datahub og andre cloud løsninger – Danfoss ECL 30 WAGO WAGO DENMARK leverer moderne tekniske løsninger til byggeriet. Vi supporterer alle gængse åbne protokoller, f.eks. DALI, KNX, BACnet, Enocean, Lon. Alle bygningens tekniske installationer, såsom belysning og HVAC, arbejder på et fælles netværk. Dermed udnyttes synergien mellem bygningens forskellige tekniske installationer, og det optimale forhold mellem energiforbrug og komfort kan opnås uden komplicerede løsninger. 31 LEDIG

32 KAMSTRUP Vil du høre, hvordan man får et bedre overblik over energi- og vandforbrug samt en enklere vej til præcis afregning af lejere? Så kig forbi og bliv inspireret af Kamstrups totalløsning med forbrugsmålere, automatisk dataopsamling og -visualisering, som sikrer optimal bygningsdrift, høj energieffektivitet og sparer udlejere og lejere tid og penge. 33 DANFOSS Besøg Danfoss og hør om vores mange løsninger til energioptimering: ECL Portalen giver det totale overblik over komfort og energiforbrug i bygninger. ECL310 overvåger og styrer varme-, ventilations- og brugsvandsanlæg samt energiforbruget via PC og smartphones. EnergyTrim™, her trimmer og optimerer vi energiforbruget, så store besparelser opnås. Danfoss Dynamic Valve™ er en ny radiatorventil med indbygget trykdifferens – forbedret komfort via optimering af vandbalance. 34 KEEPFOCUS KeepFocus A/S – STOPPER ressourcespild. Ved valg af åbne standarder til fjernaflæst forbrugsopsamling opnår man ikke alene øjebliksværdier til straksafregning, men en digital infrastruktur til driftsstyring, aktiv styring, EMS, indeklima og komfort, lækageovervågning, fugtkontrol, røgdetektering, adgangskontrol, lejerkommunikation mm. Kun her får du uvildig rådgivning til frit valg af komponenter 35 LEDIG

Energiforum Danmark januar 2016 / 21

KONFERENCEDEBAT

Debatboder – endnu en god mulighed for at udvide dit netværk

Data, data, data og data

Den gode varmepumpeløsning

Vi har målerdata, datahub, trådløse netværk, fortrådet netværk og pulser og… Ja, listen er uendelig, men hvordan får man data i den kvalitet, man har brug for? Har du en strategi for hjemtagning af energidata? Og betaler du i dyre domme for noget, du måske kan få gratis i datahubben? Vær med, når Kamstrup og EMT Nordic sætter forbrugsdata på dagsordenen.

For at sammensætte den gode priseffektive og energieffektive varmepumpeløsning skal du have styr på elpriser, tilskud, varmepriser, afgifter og driftstimer. Vær med, når Cronborg sætter erfaringerne på formel og sætter varmepumpernes ’Dos and Don´ts’ på dagsordenen.

Er tidsplaner til for at blive overholdt?

Energieffektive køleløsninger

Tidsplaner bliver sjældent overholdt, og mange gange kan man på bare to sekunder konstatere, at heller ikke denne tidsplan kommer til at holde. Men kan du faktisk udarbejde en tidsplan, der holder, og som sikrer, at dine tekniske anlæg virker? Vær med, når SWECO sætter tidsplaner til debat.

Køling med befugtning, frikøling, grundvandskøling eller klassisk køling. Hvilke løsninger duer hvornår, og hvordan sikrer vi det gode indeklima på den mest energieffektiv måde? Vær med, når Johnsons Controls og Condair sætter køling på dagsordenen.

Intelligent belysningsstyring

Besparelser uden legionella

Hvorfor bokse med belysningsstyring separat og i sit eget system? Intelligent belysningsstyring kan integreres med den øvrige bygningsautomatik. Det giver overblik over energiforbruget og energibesparelser og optimeret drift. Vær med, når Vanpee sætter belysningsstyring på dagsordenen.

Der er ingen grund til at vige tilbage for vandog energibesparelser af frygt for legionella, men der er al mulig god grund til at tænke sig om. Du kan spare både energi og vand uden at gå på kompromis med sundheden. Vær med, når Tandrup sætter den legionellafri vandog energibesparelse til debat.

22 / Energiforum Danmark januar 2016

KONFERENCEDEBAT

I forbindelse med Energiforum 2016 har vi afsat to gange 30 minutter til netværk og erfaringsudveskling. Det kommer til at foregå i udstillingen hver dag inden frokost. Her vil du møde 4-5 debatboder med hvert deres emne, og du vil kunne netværke og udveksle erfaringer. I hver bod er der ildsjæle og eksperter, der holder gryden i kog og sørger for en fagligt relevant debat. Få en lille forsmag her:

Potentialet i de smarte løsninger Der tales meget om smart cities og smart grid, og en af hovedforudsætningerne i disse diskussioner er smarte bygninger. Men er vi overhovedet parat til at gå skridtet videre fra klassisk bygningsautomatik? Og hvordan udnytter vi de mange nye muligheder? Vær med, når Vitani og Kuben Management sætter smarte bygninger til debat.

Kan man undgå at installere varmtvandsmålere? Som følge af bekendtgørelse nr. 563 skal alle bolig- og erhvervsenheder have installeret individuel varmtvandsmåling inden d. 31.12.2016, såfremt det er teknisk muligt og omkostningseffektivt. Brunata og FSB diskuterer om der er tilfælde, hvor installation af individuelle varmtvandsmålere ikke er omkostningseffektiv.

No cure, no pay EUC Sjælland har indgået en femårig aftale, hvor de gratis får optimeret skolens anlæg af en udbyder, som til gengæld modtager besparelsen som betaling. Er det gammel vin på nye flasker? Kan det betale sig for EUC? Vær med, når Energidata og EUC sætter nye aftalekoncepter på dagsordenen.

Vælg den rigtige platform Hvilken betydning har valget af protokol for et netværk? BacNet, LON til CTS eller BMS? – hvad ligger der bag de mange tekniske forkortelser, og hvilken betydning har det for de muligheder jeg har, om jeg vælger en åben eller proprietær løsning? Vær med, når Heptagon og Wago sætter bygningsautomatik til debat.

Energiforum Danmark januar 2016 / 23

KONFERENCETILMELDING

Tilmelding og praktiske informationer om konferencen Energiforum 2016

Energimodernisering

Tid Tirsdag den 8. marts 2016 kl. 9.30 (kaffe og registrering fra kl. 09.00) til onsdag den 9. marts kl. 15.30. Sted Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, telefon: 65 31 31 31, www.hotelnyborgstrand.dk

Deltagerafgift og tilmelding Medlem af Energiforum Danmark Før 8. februar

Efter 8. februar Sæt kryds

Navn:

Dag 1 (ekskl. festbuffet) 1.600 kr.

1.900 kr.

Firma/institution:

Dag 2

1.200 kr.

1.500 kr.

Adresse:

Begge dage, alt inklusive 4.800 kr.

5.100 kr.

Postnr.: By:

Ikke medlem af Energiforum Danmark Før 8. februar

Efter 8. februar Sæt kryds

Dag 1 (ekskl. festbuffet) 1.900 kr.

2.200 kr.

Dag 2

1.500 kr.

1.800 kr.

Begge dage, alt inklusive 5.200 kr.

5.600 kr.

Telefonnr.: E-mail:

Underskrift:

Alle priser er ekskl. moms

Tilmelding kan ske via www.energiforumdanmark.dk eller på e-mail info@energiforumdanmark.dk senest 29. februar 2016. Tilmelding kan også ske ved at sende eller faxe tilmeldingsblanketten senest den 29. februar 2016 til: Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, fax: 38 34 41 40

24 / Energiforum Danmark januar 2015

MEDLEMSSIDEN

Magasinets fremtid ENERGIFORUM DANMARK er ikke kun en forening, det er også et blad. Når vi omtaler vores blad udadtil, beskriver vi det som et magasin, hvor fagfolk skriver til fagfolk, og eksperter gør læserne klogere. En fælles referenceramme for medlemmerne – og bladet, hvor de store energipolitiske linjer står side om side med konkrete løsninger, der virker. Men hvad bringer fremtiden for vores medlemsblad og energimagasin? Der er ingen tvivl om, at dette blad har en vigtig rolle i foreningens kommunikation med og mellem medlemmer og som visitkort udadtil – og sådan skal det blive ved med at være. Vi er stolte af vores blad, de gode historier og det flotte udseende. Men kunne vi bringe de gode historier længere ud og til gavn for flere, hvis bladet udkom elektronisk? Vi kunne måske spare på trykudgifterne og på den måde få flere ressourcer til dybdeborende journalistik og bedre service til de medlemmer, der ønsker at skrive en historie.

Hvis vi altså som ressourcebevidst forening overhovedet kan tillade os at bruge papir og transport på at udgive et trykt blad? Modsat kan man også spørge: Er bladet i en trykt udgave en ø af fordybelse og sammenhæng, som vi nyder i en hektisk hverdag? Får vi nogensinde læst alle de gode historier, hvis de bare ligger der i den overfyldte inbox på computeren? Og kan man, i mangel af et fysisk produkt, give et potentielt medlem et link i hånden, så de kan få en fornemmelse af vores virke som forening? Spørgsmålene og meningerne er mange, og derfor er 2016 året, hvor vi tester bladet og spørger medlemmerne til råds. I 2016 vil bladet både udkomme elektronisk og på tryk. Marts-bladet vil dog kun udkomme elektronisk, så vi kan teste, om det giver færre eller flere læsere, og om det giver færre eller flere læste artikler. Bagefter vil vi spørge jer læsere om oplevelsen og ud fra de tilbagemeldinger lave en strategi for bladets fremtid. Giv dit besyv med på LinkedIn og Facebook. n Energiforum Danmark januar 2015 / 25

KORT NYT

Indien i spidsen for ny global solenergiklub Den nye alliance, der kommer til at hedde International Agency for Solar Technologies and Applications (IASTA), blev dannet på COP21 i Paris og består af over 100 lande. Formålet med klubben er at skabe en mere effektiv og grøn udvikling i verdens fattigste lande, hvor elektricitet i hjemmet ikke hører til normaliteten. I Indien lever op imod 240 millioner mennesker uden elektricitet i hjemmet.

– Jeg havde i begyndelsen den udfordring, at uddannelsen er meget praksisnær og man skulle komme med cases fra sit eget arbejdsliv, siger Astrid Carl.

26 //Energiforum Danmark januarjanuar 2015 2016 26 Energiforum Danmark

Bæredygtigt arbejdstøj For første gang i Danmark er bæredygtighed et kriterium for at vinde en udbudsrunde i en kommune. Odense Kommune har udbudt plejepersonalets arbejdstøj. Bæredygtighed vægtes 20 % for valget af leverandør, der skal beskrive, hvordan tøjet er produceret, og hvordan det kan genanvendes.

Foto: Danskelbilalliance

Nyt kort over ladestandere for elbiler Dansk Elbil Alliance har i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen lanceret en oversigt over alle offentlig tilgængelige ladestandere i Danmark. Oversigten fremgår af et kort, som kan ses på ladekort.danskelbilalliance.dk, og bygger på en åben database, der gør det muligt for app- og webudviklere at udvikle apps til smartphones.

Miljøuddannet ildsjæl:

Vi kan omlægge til grøn energi Den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø førte biologen Astrid Carl på sporet af en spændende karriere i den kommunale verden. Nu opfylder hun sin gamle drøm om at redde verden – eller i hvert fald forbedre klimaet en smule som ansvarlig for Grøn Vækst Horsens. DA ASTRID CARL som arbejdsløs biolog i september 2013 besluttede at begynde på den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø var det for at arbejde med grøn omstilling. – Det var lang tid siden, jeg var blevet biolog, og dengang var det for at redde verden, fjerne skidt fra vandløbene og alt det der. Imidlertid var jeg endt som molekylærbiolog, som er noget helt andet. Da jeg så blev ledig, ville jeg egentlig gerne tilbage til mine værdimæssige rødder – og i dag er dagsordenen at redde verdens klima, siger Astrid Carl med smil i stemmen.

Miljøarbejde i kommunerne Astrid Carl manglede imidlertid branchekendskab. Derfor søgte hun ind på den teknologiske diplomuddannelse for at få mere teknisk indsigt i samfundets infrastruktur, forsyningsselskaber m.m. På uddannelsens første modul i energi- og miljøledelse overværede hun et oplæg ved Fredericia Kommune om, hvordan de arbejdede med miljøtilsyn, og det fængede hendes interesse. – Jeg anede slet ikke, at kommuner beskæftigede sig med miljø. Jeg havde aldrig arbejdet i en kommune, fortæller Astrid Carl. Det kom hun så til. To tidsbegrænsede stillinger i henholdsvis Favrskov Kommune og Skive Kommune ledte til stillingen som ansvarlig for Grøn Vækst Hor- Ø Energiforum Danmark januar 2015 / 27

FAKTABOKS Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø foregår på Videncenter for Drift og Vedligehold, der ligger på Fredericia Maskinmesterskole. Uddannelsen udbydes af VIA University College. Diplomuddannelsen svarer til 60 ECTS eller et års fuldtidsstudium. De studerende tager den typisk på tre år. Den består af tre obligatoriske moduler: n Ledelse, kommunikation og teamrelationer n Arbejdsmiljøledelse og strategi n Organisation og ledelse. Desuden vælger de studerende to-tre moduler blandt muligheder som teknik- og miljøjura og energioptimering og vedligehold. Diplomuddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.

sens. Det er en stor erhvervssatsning, som støtter virksomhederne i kommunen i arbejdet med grøn omstilling, energibesparelser og bæredygtighed. Astrid Carl har udarbejdet strategi og handleplanskatalog, og et enigt Horsens byråd har afsat midler til at hjælpe virksomhederne med at få vækst og arbejdspladser ud af de grønne omstillinger. – Mange virksomheder vil gerne arbejde med det her område, men de ved ikke, hvordan de skal komme i gang. Vi har opstillet seks fokusområder, som blandt andet handler om byggeri, transport, forsyning og produktion, fortæller Astrid Carl.

Af Signe Lund

Tung transport på biogas Samtidig med strategiarbejdet gjorde Astrid Carl den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø færdig. Hendes eget afgangsprojekt i december handlede om at få transportvirksomheder i Horsens til at omstille tung transport til biogas. – Biogas er CO2-neutralt, og den virker ligefrem negativt på CO2-udledningen, fordi den fortrænger diesel, fortæller Astrid Carl. Det lykkedes hende at få tre virksomheder med på ideen, selv om der viste sig nogle udfordringer - fx skulle lastbilerne være på maksimalt 340 hk for at kunne køre på biogas, så flere virksomheder med større biler måtte springe fra projektet, selv om de egentlig var interesserede. – Drømmescenariet ligger måske 15 år frem i tiden, når vi har lavet en stor, gennemgribende omstilling. Der er politisk interesse for at lægge al offentlig transport i Horsens Kommune om til biogas, både rutebiler, bybusser og transport af børn og voksne, siger Astrid Carl.

Ledelse og grøn vækst Astrid Carl har ud over energi- og miljøledelse haft en række fag inden for ledelse,

28 / Energiforum Danmark januar 2016

kommunikation og økonomi. De fag har hun haft stor nytte af i sit arbejde med virksomhederne i Horsens Kommune. – Mange virksomheder vil rigtig gerne være med til grøn omstilling, men de er i tvivl om, hvordan de skal gøre. Her gør jeg god brug af økonomidelen, fortæller Astrid Carl. Hun læste nogle af fagene sammen med en anden diplomuddannelse i vedligehold, hvor de ”sad 22 maskinmestre og mig”, men på energi- og miljølinjen var de en broget forsamling. Det fungerede udmærket, fortæller hun. – Min daglige tilgang til energiledelse er en helt anden end at tjekke en virksomhed igennem for pumper og omlægge til ny teknologi. Hele kernen i mit job er at inddrage virksomhederne i Horsens kommune og sige, at vi kan omlægge til grøn energi. Der er ikke lovpligtige krav til energiforbruget, og derfor bliver det område ofte lidt stedmoderligt behandlet i forhold til fx arbejdsmiljø, hvor virksomhederne skal leve op til økonomiske og juridiske krav. Sådan nogle som mig, der brænder for det, ser måske mere på de langsigtede konsekvenser, siger Astrid Carl. n

Kommuner i kamp for klimaet Trods nedsatte klimaambitioner hos regeringen og en stadigt strammere økonomi for kommunerne bliver klimaet fortsat prioriteret – og det faktisk højere end for tre år siden, viser en rundspørge fra Danmarks Naturfredningsforening. TEMAER SOM GLOBAL OPVARMNING og fremtidens klima fylder mere og mere. Og heldigvis er det ikke kun i medierne, at klimaet er i fokus. Hos de danske klimakommuner arbejdes der hver eneste dag på konkrete handlinger til gavn for klimaet. Det er både beundrings- og bemærkelsesværdigt, at klimakommunerne kan se fornuften i at lave en målrettet klimaindsats, selvom staten ikke har sat nogle faste klimamål og faktisk ikke rigtig gør noget for at hjælpe kommunerne. Ø

Jens la Cour, Kampagneleder klimakommuner, Danmarks Naturfredningsforening

Energiforum Danmark januar 2015 / 29

Ved ikke

Prioriteringen er lavere

Ved ikke

Prioriteringen er højere

Prioriteringen er uændret

Der er tildelt færre midler

Der er tildelt flere midler

Antallet af midler er uændret

Klima prioriteres

I en rundspørge fra Danmarks Naturfredningsforening blandt de 76 klimakommuner - hvor 74 kommuner svarede - var det opmuntrende resultat, at kommunernes klimaindsats langt de fleste steder fortsat holder pusten og i nogle kommuner endda har stigende prioritet. 38 procent svarer, at klimaområdet prioriteres højere i kommunen i forhold til for tre år siden. 33 procent svarer, at prioriteringen er uændret. Kun 22 procent svarer, at prioriteringen er lavere end for 3 år siden, mens 7 procent svarer ”ved ikke” på spørgsmålet. Tildelingen af økonomiske ressourcer til området følger samme mønster: 32 procent svarer, at der er tildelt flere midler, 38 procent at det er uændret og kun 20 procent, at der er tildelt færre. 10 procent svarer ”ved ikke”. Stort set samme tal gør sig gældende for tildelingen af personalemæssige ressourcer: 32 procent svarer, at der er tildelt flere, 40 procent at det er uændret og kun 22 procent, at der er tildelt færre.

Klimakommuner En klimakommune har underskrevet en forpligtende aftale med Danmarks Naturfredningsforening om årligt at nedbringe sin CO2-udledning med 2 procent eller mere – og det skal dokumenteres hvert år. Danmarks Naturfredningsforening har i undersøgelsen spurgt embedsfolk i de 76 danske klimakommuner. 74 af de adspurgte kommuner har svaret.

Stigende aktivitet En del klimakommuner har også sat gang i aktiviteter for borgere og virksomheder. Og i mange kommuner går interessen fra borgere og erhvervsliv også den anden vej. En fjerdedel af kommunerne svarer, at de har oplevet større interesse for klimaindsatser fra borgerne sammenlignet med for tre år siden – kun knap 3 procent oplever mindre interesse. Og for virksomhederne er det endnu mere markant: Hele 31 procent oplever større interesse fra erhvervslivet i kommunen

30 / Energiforum Danmark januar 2016

sammenlignet med for tre år siden – også her er det kun knap tre procent, der oplever mindre interesse. Det vidner om, at kommunens indsatser gør indtryk, og at kommunerne i kraft af deres indsats på klimaområdet er blevet et troværdigt eksempel for borgere og virksom-

Der er tildelt færre ressourcer

Der er tildelt flere ressourcer

Mængden af ressourcer er ændret

heder. I mange kommuner har det skabt en forventning om, at kommunen rent faktisk har noget at komme med, når der laves initiativer rettet mod borgere og virksomheder. Kommunerne bringer klimaindsatsen ud i lokalsamfundet. Energibesparelser i private boliger og virksomheder er nogle af de investeringer, der bedst kan betale sig. Kommunerne hjælper med deres indsats klimaet og markedet på vej og skaber tilmed også omsætning i lokalområdet.

Klare retningslinjer efterspørges Staten stiller i dag ingen krav til kommunerne om at nedbringe CO2-udledningen. Der findes ingen statslig standard for, hvordan kommunerne skal opgøre deres udledninger, og staten samler heller ikke op på de opgørelser, som i hvert fald de 76 klimakommuner laver hvert år. Det kan synes underligt, at det fortsat er op til kommunernes egen gode vilje at løfte klimadagsordenen gennem frivillige aftaler med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. Størstedelen af kommunerne har vist, at de kan og gerne vil. Et flertal på 52 procent svarer da også i undersøgelsen, at de ønsker sig klare nationale retningslinjer omkring klimaindsatsen i kommunerne. Det peger på, at vi måske kan få endnu mere fart på klimaomstillingen i kommunerne, hvis staten træder til med hjælp til systematik og erfaringsudveksling. Så kunne der blive samlet op på et område præget af stor vilje, men også af et misforhold mellem kommunernes indsats og statens engagement. n

BACNET/IP-CONTROLLER Komplekse HVAC-applikationer – hurtig integration Effektiv og fleksibel til HVAC-applikationer WAGO-BACnet-bygningscontroller (B-BC) • Kan programmeres frit med integreret webserver • SD-kort og 2-ports-switch • Kompakt og modulært I/O-niveau • Interfaces til LON®, MP-bus osv. www.wago.dk

WAGO Denmark A/S • Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf.: 44 35 77 77 • info.dk@wago.com

Helhedsorienteret rådgivning om energioptimering SEAS-NVE tilbyder effektive planlægningsværktøjer, der muliggør systematisk vurdering af renoveringsbehov på tværs af store bygningsporteføljer. Læs mere på seas-nve.dk/offentlige eller kontakt os på 70 29 24 00

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

KONFERENCE

18. april 2016 fra 10.00 til 16.00 Hindsgavl AllĂŠ 2, Middelfart

... om kommunernes indsats i forbindelse med

energibesparelser i erhverv

SĂŚt kryds i kalenderen nu!

Arrangeret af: