
14 minute read
FRIHEDENS LYSDØGN OG FÆLLESSANG
from Musikeren nr. 2020/2
by dmf.dk
AF RIKKE TJØRRING
SANGER OG SANGSKRIVER JULIE MARIA
Julie Maria arbejdede på at realisere et nyt fællessangprojekt og var dermed på forkant med udviklingen, da coronakrisen ramte, og fællessang blev moderne igen. Alligevel har situationen krævet omstillingsparathed og et skarpt fokus, fortæller hun.
Hvor mange andre musikere er rastløse og trænger til at få luft under vingerne i denne tid, er Julie Maria ved at lande. De sidste fem måneder har hun løbet stærkere end nogensinde for at realisere et nyt koncertformat med fællessang, som hun fik idéen til i slutningen af 2019 i kølvandet på, at hun havde vundet Alsang 2020s sangkonkurrence med sangen ”Frihedens Lysdøgn” sammen med pianist og komponist Nikolaj Busk og digter Anne Vad. ”Det var ret syret, at jeg havde bygget et helt koncept op omkring Højskolesangbogen, da corona ramte i marts, og Danmark brød ud i sang,” fortæller Julie Maria og uddyber, at det syrede bestod i samtidigheden mellem hendes vision og den opblomstring af fællessangen, som coronakrisen har ført med sig.
Midt i nedlukningen blev det offentliggjort, at ’Frihedens Lysdøgn’ er optaget i den kommende udgave af Højskolesangbogen. Så selvom Julie Maria har måttet gentænke lanceringen af både sangen og hendes kommende koncept med fællessang-koncerter, har hun oplevet en vis professionel medvind i en ellers vanskelig periode af danmarkshistorien.

JULIE MARIA har en række fællessang-koncerter på tapetet, der foruden hende selv som artist tæller Nikolaj Busk som kapelmester og Anne Vad som fortæller. Foto: Zuhal Kocan.
Julie Maria
Er uddannet på Det Rytmiske Konservatorium i København samt Anne Rosinge Instituttet for sangere og har baggrund i DRs Pigekor. Debuterede som 19-årig på Universal Records og har udgivet syv albums. I 2010 var hun nomineret til P3 prisen, som eneste kvinde i feltet med ordene: Legesyg, ligefrem, længselsfuld og langtidsholdbar. Julie Maria har samarbejdet med bl.a. Tina Dickow, Steffen Brandt, Mads Langer, Søren Huss og Hella Joof og er stemmen bag titelsangen “Uden Hinanden” til DRs populære julekalender Pagten. Er sammen med Nikolaj Busk og Anne Vad vinder af ALSANG 2020s sangkonkurrence med sangen ’Frihedens Lysdøgn’, der er blevet optaget i den kommende udgave af Højskolesangbogen. ‘Frihedens Lysdøgn’ drager på koncerthus-turne med fællessang & frihedsfortællinger i Musikhuset Aarhus 25/11, Musikkens Hus i Aalborg 26/11 og Rotationen i Holbæk 22/1-21.
JULIE MARIA
”De første måneder var en enlig vandring med en masse spørgsmål, da den nye vision skulle lande. For første gang har jeg været drevet af at realisere et projekt, der rækker langt ud over mig som kunstner og ind i fællesskabet. Det har hjulpet mig til at sparke lukkede døre ind og opsøge de vildeste samarbejdspartnere. Det er nærmest som om, at en energi udefra har hjulpet mig til at blive en katalysator for hele projektet. Selvom jeg løb alene et godt stykke tid først i forløbet, har jeg ikke følt mig rigtig alene om det,” fortæller Julie Maria og uddyber, at hun henad vejen har fået etableret et stærkt hold omkring sig til at arbejde med PR, projektledelse, SoMe, konceptudvikling, udgivelse m.m.
FORMÅEDE AT HOLDE FOKUS
Julie Maria havde håbet at skyde det hele i gang ved at synge ’Frihedens Lysdøgn’ ved det planlagte alsang-arrangement i Frederiksberg Have på 75-årsdagen for Danmarks befrielse den 4. maj om aftenen, arrangeret af Alsang 2020 i samarbejde med DR. ”Jeg havde en idé om, at den ene brik kunne tage den næste, hvis det vigtigste lykkedes først. Vi skulle skabe et historisk vingesus sammen med udvalgte kor og landets højskoler live på national-tv på befrielsesdagen. Under transmissionen skulle det offentliggøres, at ‘Frihedens Lysdøgn’ er kommet med i den nye udgave af højskolesangbogen, og de mellem 40.000 og 70.000 mennesker i Frederiksberg Have skulle have sunget sangen. På den måde kunne den nye frihedssang komme ud til folket, og sangen blive udbredt til hele landet. Og så havde jeg en idé om, at vi ville kunne nå at åbne Folkemødet, eller måske åbne en scene på Heartland. Jeg drømte selvfølgelig også om Orange Scene på Roskilde – der har de jo fællessang hvert år,” beretter hun.
Men landet lukkede. Alt blev aflyst eller udskudt – også arrangementet i Frederiksberg Have – og Julie Maria blevet tvunget til at tage den med ro og ændre planer. ”Det underlige var, at jeg faktisk blev lettet. Jeg tror, at det var en kropslig fornemmelse af, at det ikke er meningen, at jeg skulle halse efter noget, der er så godt og vigtigt. Jeg valgte et fokus, der hed; dette her kan gå hen og blive godt for sangen og projektet. Jeg valgte at holde mit skarpe fokus på, hvad jeg så kunne gøre. Livet kvitterede ved at vise vejen skridt for skridt,” fortæller Julie Maria.
NYT KONCERTFORMAT
TV2 greb ’Frihedens Lysdøgn’, og hun endte med at optræde med den 4. maj både i
Go’ Morgen Danmark og i Mindelunden om aftenen sammen med Silas Bjerregaard. Frihedens Lysdøgn fik sin forløsning på befrielsesaftenen 4. maj og kom dermed godt fra start, om end det blev på en anden måde, end Julie Maria havde forestillet sig. Nu ser hun fremad. ”21 bliver det nye 20, så der får vi forhåbentlig en helt oplagt mulighed for at skabe frihed og fællesskab med folket nok en gang, ”erklærer hun.
Konkret har hun en række fællessang-koncerter på tapetet, der foruden hende selv som artist tæller Nikolaj Busk som kapelmester og Anne Vad som fortæller:
“Til vinter tager vi på koncerthus-turné med Frihedens lysdøgn sammen med bl.a. Søren Huss, Cæcilie Norby, Per Vers og Anya. Hver solist fortolker danske folkesange under et tema fra hvert vers i ’Frihedens Lysdøgn’: Lysten, kroppen, sproget, livet, krigen og idéerne i relation til vores opfattelse af frihedsbegrebet. Det bliver et nyt, smukt koncept for fællessang, frihedsfortællinger og koncert med en klar intention, som handler om at blive frisat sammen. Jeg har altid gerne villet skabe en helt ligebyrdig dialog med publikum – en sammensmeltning. Og det må man sige, at dette projekt kan”, fortæller Julie Maria.
ET HELT LIV GAV MENING
Med ’Frihedens Lysdøgn’ og det kommende nye koncertformat oplever Julie Maria en stærk følelse af helhed, mening og retning på hendes kunstneriske virke. ”Efter denne frihedssang landede, kom der et billede til mig. Et helt liv giver pludselig mening, når jeg ser tilbage på, hvad jeg har lavet, og hvad jeg har sunget for og i; for eksempel har jeg sunget i DRs Pigekor og sunget morgensang hver morgen i mange år,” forklarer Julie Maria og fortsætter: ”Dét, der har gjort mig så skarp på dette her projekt, har været, at jeg har haft en mission, der har rakt ud over mig selv, og jeg glæder mig over, at ’Frihedens Lysdøgn’ er blevet taget så godt imod og indgyder folk håb i en svær tid”, fastslår hun.
Hun er selv forundret over, at hun kort forinden coronakrisen ramte, fik så klar en vision om, at hun skulle give liv til en ny bølge af friheds- og fællessang i fremtiden. ”Tak til Phillip Faber for at have banet vejen og været medskabende til, at Højskolesangbogen er kommet på bestsellerlisten. Om nogen hviskede mig noget i øret, så jeg fik en vision, som taler ind i tiden, eller om det bare er et tilfælde, ved jeg ikke. Men jeg synes, det er påfaldende.”

“FOR første gang har jeg været drevet af at realisere et projekt, der rækker langt ud over mig som kunstner og ind i fællesskabet. Det har hjulpet mig til at sparke lukkede døre ind og opsøge de vildeste samarbejdspartnere,” fortæller Julie Maria. Foto: Zuhal Kocan.
JULIE MARIA
AF MADS MAZANTI
DET oprindelige Kenn Lending Blues Band er klar til en tur på landevejen i forbindelse med bandets 40-års jubilæum, når coronaen har lagt sig. Fra venstre er det Henning Verner, Svenni Svafnisson, Kenn Lending og Frank Larsen. Foto: Mads Lending

BLUESGUITARIST OG -SANGER KENN LENDING
Siden marts har alle spillejobs været aflyst, og ingen ved, hvornår koncert-Danmark atter er tilbage på sporet. Men paradoksalt nok fører kriser ofte nye tanker og frugtbare refleksioner med sig. Den danske bluesguitarist og -sanger Kenn Lending har inviteret indenfor på virtuelt hjemmebesøg til en snak om corona-krise, 40 års jubilæum og karrieremæssige korsveje.
Guitarer, conga-trommer, opretstående klaver og reolen propfyldt med LP’er. Alt emmer af musik i Kenn Lendings stue i Vojens. Men som stort set alle andre musikere måtte Kenn afblæse al planlagt koncert-aktivitet i forbindelse med, at Covid-19 lagde sig som en tung dyne over Danmark i marts måned. Kun guitarundervisningen på musikskolen i Tønder er fortsat i en nedbarberet online-version for de elever, der har været interesserede. ”Og så har jeg haft god tid til at være sammen med mine børnebørn,” fortæller den 65-årige blues-mand, der voksede op på Frederiksberg og har haft fast base i København, indtil han fandt huset i Sønderjylland omgivet af skov og natur. ”Sæsonen er lige startet, så jeg har også kørt rigtig meget på min motorcykel. Det har jeg meget glæde af,” siger Kenn, der med tre måneder uden spillejobs har fået ekstra mulighed for at dyrke nogle af de ting, musikerlivet ikke altid levner tid til. ”Det er første gang, siden jeg gik ud af skolen, at jeg ikke har været ude at spille i så lang en periode. Corona-tiden minder mig lidt om en død periode, jeg oplevede som ung musiker i 1979, hvor nogle af mine band-projekter lukkede ned, inden andre rigtigt var kommet i gang. Dengang vidste jeg ikke, om jeg nogensinde ville komme ud og spille mere. Den erfaring kan jeg bruge nu,” forklarer Kenn Lending, der – corona eller ej – holder spilleformen og teknikken ved lige ved at øve sig og lave ny musik dagligt.
HÅBER PÅ HOLDNINGSÆNDRING
Den globale limbo-tilstand har for Kenn været anledning til at fundere over livet som musiker – og tilværelsen i det hele taget. ”Når det hele går i stå og ser sort ud, er det som regel fordi, der skal ske noget nyt – noget man ikke havde regnet med. Det er dét, jeg går og venter på,” griner Kenn.
I det store billede håber han, at verden vil tage ved lære af det uventede pusterum og sænke farten, når hjulene igen begynder at spinne: ”Min drøm er, at der kan ske en holdningsændring i forhold til den generelle
KENN LENDING
opfattelse af musik og kunst. Jeg håber, at folk i kulturens fravær har mærket værdien og ændrer den gamle opfattelse af, at kunstnere ikke skal betales ordentligt, fordi det jo bare er deres hobby.”
VALGTE GUITAREN FREM FOR SIKKERHED
Som det inkarnerede blues-menneske han er, trækker Kenn naturligt en linje fra Covid-19-pandemien til en af genrens mest betydningsfulde skikkelser. Historien om blues-legenden Robert Johnson fortæller, at han tidligt i sin musikerkarriere står ved en korsvej, hvor et helt afgørende livsvalg skal træffes. En korsvej, Kenn i høj grad kan relatere til i den nuværende situation, hvor der bliver slået et stort slag i den mentale gryde, og det kan være svært at finde det rigtige ben at stå på. Er nedlukningen et tegn til at indstille karrieren – eller er det tværtimod nu, den skal have en ekstra spand kul? Krisen har givet Kenn rig anledning til at reflektere over livet som musiker og menneske – og som borger i en verden, der de seneste måneder måske har ændret sig for altid. ”Myten siger, at Robert Johnson mødte djævelen ved en korsvej og solgte sin sjæl for at få sit ønske om at blive verdens bedste guitarist opfyldt. Alle legender handler jo i virkeligheden om ens indre – de er et symbol på noget, der sker inde i én selv,” mener Kenn. Som stor dreng oplevede han selv sit livs første korsvej, da han – trods sin mors evindelige modstand – valgte guitaren frem for den mere slagne vej. ”Du må vælge, om du vil gå fornuftens vej, tage en uddannelse og få et sikkert liv. Eller om du vil sælge din sjæl i jagten på at mestre noget, der er større end dig selv. Du kan ikke det hele – dit valg koster noget,” siger Kenn, der som 14-årig havde en livs-definerende oplevelse, da han i Falkoner Centret i 1969 for første gang oplevede blues-ikonet BB King. ”BB King kom ind på scenen med en rød guitar med to guldpickup’er. Han slog én tone an, og så var jeg solgt,” husker Kenn, der herefter var overbevist om, at han ville vie sit liv til blues og lære at spille og udtrykke sig som sine musikalske idoler.
HENTEDE INSPIRATION HOS KAMMERATERNE
For at glæde sin mor tog Kenn både studentereksamen og påbegyndte en uddannelse som elektroniktekniker. Med en far, der var damefrisør, og en hjemmegående mor, lå det ikke i kortene, at familiens yngste søn skulle satse på en musikalsk karriere. Men for en ung knægt, der på Frederiksberg blandt andet hang ud med musikerspirerne Mikkel og Klavs Nordsø og så op til den lidt ældre gui
Kenn Lending
Guitarist og bluesmusiker. Født 1955 i København. Bor i Vojens. Startede sit første bluesband i 1970. Har blandt andet spillet med bandene Himmelexpressen, Survivors og Blues Nite. Spillede i duo-format mere end 1000 koncerter med den amerikanske blues-pianist Champion Jack Dupree. Dannede i 1980 Kenn Lending Blues Band, som han har turneret og udgivet plader med lige siden.
KENN LENDING
tarist Kim Sagild, var der ingen tvivl om, at det var musikken – og især den afroamerikanske bluesmusik – der trak.
Elektronikmekaniker-uddannelsen blev lagt på hylden, og op gennem 1970’erne udviklede Kenn sit musikerskab ved at spille med blandt andet latin/funk-bandet Himmelexpressen, soul-bandet Survivors og spillestedet Vognportens husband Blues Nite. Også det tætte samarbejde med den amerikanske blues og boogie-woogie pianist og sanger Champion Jack Dupree er et helt afgørende kapitel i Kenns tykke karriere-bog. Det musikalske og åndelige makkerskab førte til mere end 1000 koncerter og sluttede først, da Champion Jack Dupree døde i 1992.
40 ÅR MED KENN LENDING BLUES BAND
Kenn dannede i 1980 Kenn Lending Blues Band, der altså i år kan fejre et fornemt 40 års jubilæum. Fire årtier fyldt med et hav af spillejobs og oplevelser i både ind- og udland. Kenn Lending Blues Band har gennem årene haft skiftende medlemmer, men i anledning af jubilæet har Kenn valgt at samle et oprindeligt hold bestående af Henning Verner på keyboards, Frank Larsen på trommer og Svenni Svafnisson på bas. Holdet var egentlig klar til at tage på landevejen og spille koncerter, men dette er udskudt, til coronaen har lagt sig – ligesom en planlagt albumudgivelse må vente til september. ”Jeg tror, det er det rigtige at samle det gamle band. Gennem årene har jeg haft megagode musikere med, men de er travle mennesker, der er med i alle mulige sammenhænge. Nu er jeg igen sammen med mine gamle, kreative venner, som intuitivt forstår historien og selv var med, da det startede – det betyder meget,” siger Kenn.
DET SKAL NOK GÅ
Han lægger ikke skjul på, at det især de seneste 10 år er blevet vanskeligere at fylde booking-kalenderen med bluesjobs og turnéer. ”Det er svært at få en kontinuitet i koncerterne, og jeg har ind imellem været i tvivl om, om jeg skulle fortsætte. Men det er lykkedes indtil nu, og folk er stadig superglade, når vi kommer ud. Der må være nogen, der holder hånden under mig, og jeg er nået et punkt, hvor det hele nok skal gå,” forklarer Kenn ærligt.
Næste år kan han officielt kalde sig folkepensionist, men den kendsgerning fremskynder ikke eventuelle tanker om at lægge guitaren på hylden. Der er en jubilæums-pladeudgivelse i støbeskeen, Kenn har indgået en ny bookingaftale med Marsk Music, og et band-projekt med Hammond-spilleren Michael Sunding er ved at blive formet.
FØLER SIG BEDRE END NOGENSINDE
Og selvom coronaen har skabt usikkerhed både i verden og i stuen i Vojens, er Kenn de seneste måneder kommet frem til en vigtig konklusion: den skabende ild brænder intakt, og den garvede musiker føler sig både musikalsk og kreativt bedre end nogensinde, selvom han lige nu er fastlåst af omstændighederne. ”Jeg glæder mig dagligt over, at jeg kan spille og føler, der er masser at øse af. Jeg vil gerne blive ved med at formidle det ærlige og åndelige aspekt i musikken. Jeg elsker at være ude blandt folk og spille på min guitar, og når jeg står derude, tænker jeg tit: ’Prøv at se, hvad jeg har – vil I ikke have noget?’,” slutter Kenn Lending, på den digitale linje fra Sønderjylland.