Eksportmagasinet #8

Page 12

Eksportmarkeder i forandring

Du skal sikre din virksomhed nu Af Tanja Hai, Eksportforeningen

Brexit-forhandlingerne kører for fuld udblæsning, og det er meget usikkert, hvornår der vil være en holdbar aftale om det fremtidige handelssamarbejde. Ifølge Kromann Reumert skal det ikke få dig til at gå i venteposition – du kan og skal handle nu.

”Det er ikke lette spørgsmål, som EU og Teresa May debatterer nu, og parterne står langt fra hinanden. EU har ikke interesse i en mellemvej i hverken skilsmisseaftalen eller den fremtidige samhandelsaftale – det er enten eller. Storbritannien står på sin side med et svært politisk mandat og har meget at tabe.”

Har din virksomhed agenter eller datterselskab i Storbritannien, handler du med britiske virksomheder, eller har din virksomhed væsentlige aktiviteter i landet? Så holder du sikkert et skarpt øje med udviklingen i de politiske forhandlinger og den konsekvens, de har for din forretning på markedet.

”Planen var oprindeligt at have en handelsaftale på plads i marts 2019, men de når ikke at blive enige til den tid. Derfor er det lige nu en overgangsaftale, som er i fokus. Den skal ligge klar i oktober 2018,” siger Søren Skibsted og fortsætter:

Lang vej til skilsmisse Selv om en såkaldt high-level agreement kom på plads i december 2017, og der blev opnået politisk enighed om en transitionsaftale medio marts, er vejen lang, før skilsmissen er en realitet. ”Det er nu aftalt, at situationen vil være ’business as usual’ frem til december 2020, men i forhold til det fremtidige handelsforhold fra og med 2021 er det meget overordnede retningslinjer, der er drøftet mellem parterne. Reelt er der derfor aftalt meget lidt,” siger Søren Skibsted, partner og chef for Kromann Reumerts kontor i London, og fortsætter:

Overgangsaftale Helt konkret drøfter EU og Storbritannien nu en overgangsaftale, som skal fungere, indtil en endelig skilsmisseaftale er på plads. Den skal fastlægge, hvilken relation Storbritannien skal have til EU og hvor længe. Dertil kommer, at det skal afklares, hvordan handel skal foregå indtil udtrædelsen af det indre marked.

”Den politiske enighed, som parterne nu har opnået med overgangsaftalen frem til december 2020 betyder, at danske virksomheder ved, hvad de skal indrette sig efter indtil da, og at der ikke sker ændringer ad to omgange.” En aftale klar i 2023 EU og Storbritannien forventer officielt, at de vil kunne forhandle en overgangsaftale på plads inden december 2020. Søren Skibsted tror dog ikke, at det er realistisk og gætter på, at der vil gå tre til fire år, før parterne har en aftale:

Få styr på din Brexit-beredskabsplan:

!

!

Find ud af, hvor Brexit påvirker din industri, dine underleverandører og dine kontrakter.

12

Eksportmagasinet #8

Udarbejd en liste med de væsentligste områder, der kræver handling.

! Følg op hvert kvartal og hav én mand dedikeret til opgaven.

! Du skal for eksempel have styr på dine medarbejdere, dine varemærker, dine kontrakter og dine agentaftaler.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.