
5 minute read
Store udfordringer
by DICOTA
DICOTAprodukter kan købes i mere end 60 lande. Philip Lattauer og hans team er ansvarlige for kontrolcentret.
»DEN NUVÆRENDE SITUATION KRÆVER FLEKSIBILITET«
Logistic Director Philip Lattauer giver et indblik i sit meget alsidige arbejde som et centralt tandhjul i DICOTA-maskineriet.
Philip Lattauer, du er ansvarlig for logistikken hos DICOTA. Vær venlig at præsentere dig for vores læsere.
Det gør jeg gerne. Jeg er 39 år gammel, gift og har tre døtre. Jeg gennemførte min uddannelse som speditør i et globalt speditionsfirma, hvor jeg kunne følge med i forskellige funktioner og lære dem at kende, bl.a. også i Europa. Samtidig færdiggjorde jeg min kandidatgrad, mens jeg arbejdede. Siden 2018 har jeg arbejdet som Logistic Director hos DICOTA.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Sådan en har jeg ikke. Inden for logistik skal vi altid forvente pludselige begivenheder og handle på baggrund af dem. Et eksempel på det er vinterkaosset i Nord- og Midttyskland i midten af februar 2021. Men der er også tilbagevendende opgaver, som f.eks. udarbejdelse af eksportdeklarationer, registrering af forsendelser hos vores tjenesteudbydere og lignende.
Corona-pandemien har vel også påvirket dit arbejde.
I den seneste tid er der blevet sendt mange varer fra Asien til Europa med skib. Det modsatte har ikke været tilfældet, og derfor er der i øjeblikket for få containere til rådighed. Vi arbejder inden for søtransport med containersikring (kaldet container allocation). Det omfatter en aftale med vores speditør og rederi om, at vi kan laste et bestemt antal containere om ugen. Det gav os en vis sikkerhed.
Hvordan har dit arbejde ændret sig i årenes løb?
Der er sket meget inden for alle områder. Bæredygtighed er et godt eksempel: Da jeg startede i speditionsbranchen, var der endnu ingen tog fra Kina til Europa, der kørte flere gange om ugen, og som helt sikkert tog noget volumen fra luftfragten. Der er virksomheder, der har gjort det til deres job, at formidle tomme lastrum i lastbiler. Det forhindrer, at lastbiler kører med tom last. I dag lægges der meget mere vægt på emballagetypen. Skal paller allerede pakkes ind i folie, når de opbevares på en højreol, eller er det tilstrækkeligt med et simpelt sikringsbånd? Hvilken folie anvendes? Spørgsmål om bæredygtighed har fået større og større betydning.
Apropos DICOTA’s bæredygtighedsstrategi: Hvilke foranstaltninger er blevet drøftet eller truffet på logistikområdet, og hvilke drøftes eller træffes der i øjeblikket?
Vi har allerede gennemført de første projekter. Det omfatter f.eks. en ny lagerplacering for vores europæiske centrallager i nærheden af Stuttgart. Det sparer os for 100 lastbiler om året. I tæt samarbejde med vores kunder konsoliderer vi bestillingerne og reducerer dermed antallet af ture. Vi arbejder i øjeblikket med »andenrangspaller« og befinder os i den endelige evalueringsfase i forhold til brugen af euroombytningspaller. Vi forsøger naturligvis at genbruge emballagematerialer, som f.eks. papkasser, og på at reducere antallet af luftfragtforsendelser til et minimum.
Ændringerne af transportomkostningerne vil sandsynligvis også kræve konstant opmærksomhed.
Desværre kan vi i øjeblikket ikke se nogen aflastning i søtransportsektoren. Vi antager, at priserne højst sandsynligt kun vil stige en smule i 2. og 3. kvartal i år – hvis de overhovedet vil stige.
Hvilke partnere samarbejder DICOTA med inden for logistik?
Forskellige tjenesteudbydere sikrer os en vigtig blanding, så vi kan bruge de store og voksede netværk til vores kundestruktur. To eksempler: Inden for søtransport har Röhlig Logistics GmbH & Co KG – en familievirksomhed – været vores partner i to år. Inden for landtransport benytter vis os af DHL Freight’s pålidelighed.
Ved udvælgelsen af lokationer og koncepter, spiller lagerstederne en vigtig rolle.
Vores logistikkoncept bygger på tre hovedlagre. Fra afdelingen i Kina leverer vi til de lokale asiatiske markeder, MEA-regionen og Oceanien. Vores hovedlager hos DHL Freight ligger i Stuttgart-Renningen i Tyskland. Vi har i øjeblikket omkring 4000 paller med computertasker på lager for at sikre den bedste tilgængelighed for IT-Channel. På grund af kombinationen mellem højlageret her og lastningen af lastbiler til EU, kan DICOTA reagere meget fleksibelt på kundernes ønsker. Privatlivsfiltre, låse til bærbare computere og andet IT-tilbehør opbevares i vores tyske hovedkvarter i Owen i BadenWürttemberg.
Hvilken betydning havde Brexit for DICOTA?
Vi var godt forberedt på Brexit i forhold til toldbehandlingen i Tyskland. Der er dog stadig problemer med importfortoldningen og håndtering af lastbiler på den anden side af kanalen. Som det også er blevet nævnt i pressen, er der ikke blevet uddannet nok toldere i Storbritannien, hvilket betyder, at tolderne er overbelastede. Desuden ønsker mange virksomheder ikke længere at køre til Storbritannien, da det på nuværende tidspunkt er uklart, hvornår deres lastbiler vil vende tilbage. Vi samarbejder hver dag med vores speditører på at kunne levere så rettidigt som muligt til vores kunder i Storbritannien – på trods af vanskelighederne.
Og her til slut: Hvilken indflydelse har digitaliseringen?
Digitaliseringen har ændret meget og skabt mange muligheder. Alle kender de e-mails, man modtager, så snart man har afgivet en bestilling på internettet. Denne sporing er naturligvis også et vigtigt emne hos DICOTA, og den er blot et nummer større i den internationale godstransport.
Interviewet blev gennemført af Jenny Müller, Produkt Marketing Manager.
HANDLING I STEDET FOR ORD
Produktionen og transporten af produkter består af mange komplekse trin, som DICOTA løbende optimerer og gennemfører så bæredygtigt som muligt.
På søvejen
Skibsfart med de nyeste, mere miljøvenlige skibe reducerer CO2-emissionerne.
2
1
Et skridt foran
Produktionen af genbrugspolyester kræver 59 % mindre energi end traditionel polyester. Ved udgangen af 2021 vil 80 % af porteføljens produkter være fremstillet af genanvendt PET.
Et andet liv
Hvis tilstanden tillader det, genbruger vi kartoner fra returvarer for at reducere affaldet.
8 Tænk på i morgen i dag
Optimalt udnyttet transportkapacitet takket være de ugentligt planlagte leverancer til partnerne.
7
MON TUE WED THU FRI
3
Økologisk undervejs
Den alternative transport med skib og tog gør det muligt at undgå den CO2-intensive transport med fly.
6
Optimalt tilgængelig
Besparelse på mere end 100 lastbilture om året takket være den nye, optimerede placering af varelageret i Stuttgart.
Lidt ligesom Tetris
Optimal udnyttelse af transport- og lagerplads, så det er muligt at transportere så mange produkter som muligt.
4
Planlægning er halvdelen af livet
Perfekt planlægning forhindrer unødvendige kørsler uden last.
5
MON TUE WED THU FRI