pLad venlighed være dit våben

Lad venlighed og munterhed og munterhed

Tekst: Thor Nielsen Han blev døbt Carl Bjarne, et dobbeltnavn, der passer godt på en tvilling, der ofte har været i modstrid med sig selv - og nydt godt deraf. Men som Dianalundborger i omtrent 58 år, er han kendt som Bjarne, og blandt fodboldvenner og skolebørn som SKOV.

Carl Bjarne Skov er blevet 85 og lever med alvorlige sygdomme, men er stadig glad for livet, og hvad angår fremtiden er han fortrøstningsfuld, idet han tror på at være i den gode Guds og kærlige menneskers hænder.

Båret af den jyske muld Hans slægt kommer af det sønderjyske, hvor han har kendt til forfædrenes mange kampe under tysk herredømme og deres tvungne deltagelse i 1. verdenskrig. Under 2. verdenskrig stod han tit ved stuevinduet sammen med sin Bedste og iagttog flykampene over byen, mens bomberne faldt ude omkring.

Da 2. verdenskrig i 1940 brød ud, fortæller Bjarne videre, kom lillesøster Doris til verden. Familien flyttede til København, hvor faren blev bestyrer af en bagerforretning på Godthåbsvej. Her var krigen og tyskerne igen fuldt til stede, bogstaveligt lige uden for gadedøren. Hver morgen og aften marcherende de i gadebilledet, og om natten skød de vildt omkring sig, og beboerne måtte søge beskyttelse i vaskekældrene. Om dagen ankom de tit til bagerbutikken, hvor de købte meterlange rugbrød og wienerstænger, som de hjembragte til Tyskland, når de var på orlov. Men de var meget høflige og betalte ved kassen. "Og os børn gav de chokolade," fortæller Bjarne.

Da krigen sluttede var Carl Bjarne med til at tage imod krigshelten Montgomery på Gammel Kongevej. "Sikken jubel," fortæller han, "at stå ovenpå sporvognene, mens de allieredes papirflag blev kastet ned fra de engelske fly."

Et hjem med klaver Bjarne voksede til og op med fodbold- og FDF-kammerater ude, mens prægningen af musik og teateroplevelser fortsatte hjemme i lejligheden. Hans mor sang operetter, far spillede klassisk på violin og klaver og Bjarne vendte operaplader på grammofonen.

Efter overstået læreruddannelse var han løs vikar ved Frederiksberg skolevæsen, fik derefter ansættelse i Brøndbyernes kommune og flyttede 2 år efter med familie, Birgitte Wiggers og børnene Vibeke og Martin til Dianalund. Han blev lærer på Holbergskolen og få år efter også ungdomsskoleinspektør- og klubleder for 250 elever og 18 lærere i kreative fag.

Sammen med flere kolleger tog han initiativ til at skabe et skoleteater, som udviklede sig til en årlig tilbagevendende totalteaterforestilling igennem mange år.

I 1970 stiftede han Folkestuen, en venne- og stu-

Lad venlighed være dit væsen og munterhed dit våben

En lykkelig far med datteren Elise i rygsækken.

diegruppe på 14 voksne, der delte glæden ved litteratur, musik, teater, folkedans og fælles fødselsdage. Folkestuen havde opholdssted på Skellebjerg Skole og varede i 40 år.

Lykkelige ægteskaber Ægteskabet med Birgitte holdt i 32 år; men ”vi er fortsat bedste venner” tilføjer han. Efter en række år som løsgænger, indgik han partnerskab med den 25 år yngre Anna Skyggebjerg. Det blev en kort men lykkelig forelskelses tid. Sammen fik de datteren Elise.

De sidste 23 år har han boet sammen med kollegaen Irma Odgaard. Det har været en rig og aktiv tid. Bjarne har hele livet været en flittig skribent. I ungdommen med dagbøger og kærlighedsdigte, senere som forfatter til flere kirkespil og musicals, kalenderfortællinger, selvbiografi og 5 digtsamlinger. ”Jeg har,” tilføjer han, ”forsøgt at leve under min egen devise: Lad venlighed være dit væsen og munterhed dit våben. Jeg håber, at det er lykkedes nogenlunde. Jeg elsker livet, mit fædreland, min familie med børn, børnebørn, oldebørn og bonusbørn. Jeg takker mine venner for et rigt fællesskab og de kvinder, jeg har levet med for al deres kærlighed. Jeg har levet under nåde”. ØJEBLIKKET

Når alle disse dråbevis af øjeblikke flyder sammen til et hele vi skal indgå i og dele i en evig sommer Når øjeblikket over alle øjeblikke kommer når ikke der er mer at nå og ikke mer at miste når Tiden løber ud i ØJEBLIKKET det allerstørste allersidste da skal mit lykkelige hjerte briste