
3 minute read
pEn tidslomme i Tersløse
from StenlilleBY 14
En tidslomme i Tersløse...
Der findes mange grunde til at besøge Tersløsegaard. Den ikoniske Barokherregård, højt beliggende midt i Tersløse, er i sig selv en grund til at stoppe op og besøge stedet, men den flotte barokhave bag gården er i særdeleshed et kig værd!
Advertisement
Tekst: Thor Nielsen Foto: Torben Seifert Der er noget særligt ved at træde ind på Tersløsegaard. De gamle bygninger, parken, de majestætiske træer og ikke mindst urte- og blomsterhaven, der giver et strejf af tidsløshed og i kraft af sine dufte og farver, skaber en ro og åndeligt nærvær, der er svær at finde ret mange andre steder.
Tersløsegaard knyttes uvægerligt sammen med Ludvig Holberg, som købte Tersløsegaard i 1745 og boede der, indtil sin død i 1754. Hovedbygningen rummer nu et museum, der naturligvis formidler Holbergs liv, forfatterskab og hans tid på gården.
Haven Mange har besøgt Tersløsegaard for at nyde den 2,5
Sjælen på Tersløsegaard afspejler sig i redskaberne der blandt andet består af en trillebør næsten fra Holbergs tid.
ha. store park. Hele haven fremstår nu som en Herregårdshave med enkelte Baroktræk. Desuden for at nyde den velanlagte køkkenhave og måske købe grøntsager i den lille gårdbutik i vognporten. Det med køkkenhaven startede i 2016 hvor man i samarbejde med Landskabsarkitekt Kirsten Lund Madsen anlagde en 3000 kvm køkkenhave. køkkenhaven blev anlagt i et design med 12 dyrkningsfelter og der skulle dyrkes grøntsager i Holbergs ånd. Det vil sige traditionelle danske grøntsager som kartofler, kål, rødbeder, knoldselleri, løg osv. Samlet fremstår haven som en cottagehave der tager sit afsæt i drømmen om det simple, selvforsynende liv i tæt samspil med dyr og planter. En have, hvor planterne skaber en frodig og uhøjtidelig stemning.
Den store park og køkkenhaven passes og plejes af de to ansatte gartnere Joachim Frisk og Lil Svanhof som begge bor i Tersløse. De har været ansat henholdsvis 5 og 7 år. Men de klarer det ikke alene, det kan de simpelthen ikke, så til at hjælpe er der pt. tilknyttet 3 frivillige, Bodil Storm, Terje Andresen og Dinny Rebild.
Mangler flere frivillige Lil Svanhof har ansvaret for de frivillige og anpriser deres indsats som værende meget vigtig for driften. Lil: ”Jeg lægger vægt på, at vi driver en have hvor vi har mindst muligt spild, at vi er sprøjtefri og absolut giftfri.
Det faste hold bag vedligeholdelsen og udviklingen af Tersløsegaards Have er Joachim Frisk, Dinny Rebild, Lil Svanhof og Bodil Storm. Gruppen består desuden af Terje Andresen der ikke kunne stille op til fotografering den pågældende dag.


En sådan drift giver meget håndarbejde, og det tager tid at passe bedene med blomster og grøntsager. Men det er også utroligt givende at nurse omkring haven og afgrøderne.”
Det nuværende hold ser meget gerne at der kommer flere frivillige. Det kræver nogle timer en formiddag om ugen og så en naturlig interesse for havearbejde, blomster, frugttræer og grøntsagsdyrkning. Men man behøver ikke have nogle særlige kompetencer indenfor havearbejde. For nogle er det næsten terapi at gå i haven, og det vil det være især i denne have, så den gevinst følger med, hvis du går med som frivillig på Tersløsegaard Have.
Der søges specifikt en frivillig, der kan tage ansvaret for salgsafdelingen i vognporten. Den indebærer høst af grøntsager, vask og klargøring af afgrøder og klargøring/opfyldning af boden, selvfølgelig med hjælp og vejledning af Lil Svanhof.
I løbet af året er der fælles aktiviteter og der lægges i det hele taget vægt på fællesskab. Der arrangeres en årlig udflugt til besøgshaver eller slotshaver, der afholdes personalemøder med dialog om evt. nye tiltag og ideer til haven. Der arrangeres også en årlig julefrokost.
På arbejdsdagene mødes man til en kaffepause i løbet af formiddagen, til en god snak og udveksling af erfaringer og ideer.
Hvis du overvejer at blive en del af det grønne hold på Tersløsegaard, skal du kontakte Gartner Joachim Frisk, på telefon nummer: 22 82 42 93
Grøntsagerne fra haven er mangfoldige og består hovedsagelig af traditionelle danske grøntsager som kartofler, kål, rødbeder, knoldselleri, porrer, løg osv.