2 minute read

pDet sker... Bedemand med hjertet

Bedemand med hjertet...

Bedemand Willers i Høng er den eneste bedemand der har en bemandet lokation i Høng.

Advertisement

Tekst og Foto: Thor Nielsen Jeg møder Jeanette Willers som er Bedemand og den ene halvdel af virksomheden Bedemand Willers, den anden halvdel er Jeanettes mand Ralf Willers som hovedsageligt bemander kontoret i Slagelse.

Bedemand Willers har været i Høng i 7 år. Efter 20 år med arbejde i Socialpsykiatrien startede Jeanette bedemandsforretning fra hjemadressen i Sæby. På daværende tidspunkt var Jeanette 38 år og havde længe ønsket at blive Bedemand, drømmen om at blive bedemand startede i forbindelse med hendes farfars død som gjorde indtryk og satte sig spor i Jeanette.

Jeanette og senere hendes mand arbejdede sig ind i faget, satte sig ind i alt det lovgivningsmæssige og de praktiske forhold, hendes mand Ralf har taget bedemandsuddannelse i Jylland.

Forretningen ligger på Hovedgaden i Høng. Lokalet er indrettet meget hyggeligt og nærmest hjemligt, der er ikke meget kontor over det og der er ikke udstillet kister. Vi sætter os med kaffen og kransekagerne og det hele virker som sagt meget hjemligt.

Jeanette:” stedet her, min lille stue er en samtalestue. Den fungerer som rum for den første samtale med de efterladte, mennesker som er i sorg, er skrøbelige og har brug for støtte til det forløb de nu skal igennem med min hjælp. Jeg lægger meget stor vægt på samtalen og med den skabe tryghed for de efterladte, derfor er rammerne som de er og derfor en samtalestue”.

Det er vigtigt for Jeanette at hun i indledningen får et sikkert indtryk af hvor de efterladte er i deres sorg og frustration og det kommer helt an på omstændighederne om hun tilbyder en samtale i samtalestuen eller om hun tilbyder at komme på besøg i hjemmet, begge muligheder er åbne og det kommer som sagt helt an på de efterladtes ønsker og situation.

Jeanette:” vi arbejder hårdt på at være bedemand med hjertet og være der for de efterladte fra start til slut. Der skal være plads til nærvær og forståelse, tid til at lytte og en kærlig hånd der skal få hele forløbet til at møde de efterladtes ønsker og behov”.

Bedemand Willers har tilknyttet en konflikthåndteringskonsulent, der kan desværre opstå forskellige konflikter blandt de efterladte og det kan konsulenten hjælpe med at løse ligesom han kan rådgive om forhold der gælder arv og gæld.

På alle måder virker det i min samtale med Jeanette, at det med at have hjertet med ikke er noget hun bare siger som et slogan – Jeanette har virkelig hjertet med i hendes arbejde.

Tomas Guldsmed

• Få dit eget håndlavede smykke • Reparationer af gamle smykker • Omsmeltning af gammelt guld til nye smykker på bestilling • Mere end 30 års erfaring

This article is from: