1 minute read

Nyvalgte

Next Article
Leder

Leder

På generalforsamlingen blev bestyrelsen atter fuldtallig og der blev valgt ny revisor. Her en lille præsentation af de nye:

Henriette Løgstrup, 1. suppleant: Jeg er 55 år og bor i Brabrand. Jeg er uddannet historiker. Historie er min store interesse og jeg er ivrig slægtsforsker. Jeg har desuden gennem flere år været aktiv i forskelligt bestyrelsesarbejde.

Advertisement

Jeg er alsidig i mine interesser, men for at nævne nogle få, så kan jeg lide byens kulturelle tilbud, jeg elsker brætspil og koreanske film/serier, og så synger jeg i det skønne kor Walk n’ Roll.

Flemming Mortensen, revisor: Jeg blev født i 1958, har cerebral parese og har boet i Odder i otte år. Er uddannelse indenfor kontor og regnskab.

Jeg er kasserer i vores lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer i Odder.

Per Jacobsen, kasserer: Snart fylder jeg 73 år, men alder betyder vel ikke noget, når blot man føler sig ganske ungdommelig?

Uddannet folkeskolelærer i midt 70´erne. Stoppede efter knap 30 år. Tog en kort IT-uddannelse og har siden 2008 været lærer på Handi-K@, et dagtilbud i Viby. Nu pensionist, men stadig med tilknytning til Handi-K@ som vikar og bestyrelsesmedlem.

Er engageret på mange ledder og kanter i handicappolitisk og sundhedspolitisk arbejde, både på kommunalt og regionalt niveau.

Gift med Lene Lau, bosiddende i dejlige Hou, snart Færgebyen Hou.

Jeg har tidligere været engageret i DHF Aarhus/Randers, blandt andet som kasserer i mange år.

Kulturelt interesseret og en ivrig læser.

Nyvalgte

Ivan Overgaard Jakobsen, 2. suppleant: Jeg har muskelsvind og er respiratorbruger om natten.

Jeg er uddannet Programmør og i 1997 blev jeg Socialrådgiver, har arbejdet på JDC-Data Vejle, i Aarhus Kommune og været BPA-konsulent i flere private firmaer.

Jeg er skilt efter næsten 30 års samliv, har en dejlig dreng Viktor Emil født 1995. Bor i et stort hus med 3500 m2 have og hønsegård, Jeg er lidt af en bonderøv, elsker dyr og natur.

Jeg brænder for ordentlige vilkår for mennesker med handicap - især Bistandsloven med merudgifter, BPA, handicapbil osv.

Er ofte ude som bisidder – E-boks skræk er noget, de fleste med handicap efterhånden må leve med? Det er ikke rimeligt.

Jeg er 2. suppleant og glæder mig til at deltage i DHF Aarhus/Randers-bestyrelsen og vil gerne være med til at planlægge aktiviteter for medlemmerne.

Kalender

AUGUST

Lørdag den 26. august

Sommerfest på Lyngåskolen med stegt pattegris

NOVEMBER

Onsdag den 8. november

Mortens And

Lørdag den 25. november

Julefrokost

Se også aktivitetskalenderen på dhf-aarhus.dk/aktiviteter/ og find flere omtaler om efterårets arrangementer på hjemmesiden.

This article is from: