Cinemateksprogram januar/februar 2015

Page 34

SIDE 34 / VERDENS BEDSTE BØRNEFILM

VERDENS BEDSTE BØRNEFILM KA’ DU FLYVE? Der er noget i luften. I januar og februars udvalg af Verdens Bedste Børnefilm tager vi jer med op at flyve. Med en lillesøster, der besidder usædvanlige evner, og med fuglepigen Viegeltje i den hollandske ‘Eep!’. Viegeltje er født som en blanding af fugl og menneske og spilles i øvrigt med stor naturlighed af den canadiske pige Kenadie Jourdin-Bromley, der kun er en halv meter høj.

Den selvtilfredse ‘Karlsson på taget’ har noget, som vi alle må misunde ham, nemlig en propel på ryggen, der gør ham i stand til at flyve ind og ud af Lillebrors vindue, som det passer ham. Vi præsenterer ham i en gammel 1974-udgave, hvor retro-stilen udfoldes i fuldt flor, og i en moderne animationsfilm for de mindste børn. En sand mester i flyvning er Peter Pan – drengen, der ikke ønsker at blive voksen. Med

hjælp fra Klokkeblomsts tryllestøv får Peter Pan Wendy og hendes to småbrødre med op at flyve på en rejse mod Ønskeøen, symbolet på den evige barndom. Med Verdens Bedste Børnefilm byder Cinemateket hver måned på kvalitetsfilm for børn, unge og deres forældre – til en pris, hvor alle kan være med, nemlig blot 45 kr. per billet. Film, der har noget på hjerte og den gode fortælling i centrum. LS

LØR 10/01 14:00 + LØR 14/02 14:00 + LØR 21/02 14:15

SØN 11/01 16:00 + SØN 01/02 14:00

Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger

Verdens bedste Karlsson

Michael Wikke, Steen Rasmussen, 2006 / da. tale / 92 min.

Lillebror på syv år er meget alene. Han har selvfølgelig mor, far og sine søskende, Bosse og Bettan, men de er altid optaget af noget vigtigere. En dag møder Lillebror Karlsson, en lille, rund mand i sin bedste alder, som bor på taget og kan flyve! Han trykker blot på en knap på navlen, og så kommer propellen på ryggen. Men mor og far tror ikke på, at Karlsson findes. Der er dømt forældrenostalgi, da vi viser den gamle 1974-udgave.

Kalles lillesøster er helt speciel, hun er nemlig født med vinger. Da Karin fra kommunen kommer på visit, får hun overtalt Kalles forældre til at få opereret vingerne, eller ‘hudlapperne’ som Karin kalder dem, væk. I et hæsblæsende eventyr tager Kalle ud for at stoppe operationen. På hans vej møder han mange skøre mennesker såsom pandekage-damerne og Snehvide og de syv servicemænd.

Världens bästa Karlsson / O. Hellbom, 1974 / da. tekst / 99 min.

SØN 18/01 14:00 + SØN 15/02 14:15

Karlsson på taget Karlsson på taket / Vibeke Idsøe, 2002 / da. tale / 77 min.

Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger

En dag kommer Karlsson flyvende ind af vinduet og reparerer Lillebrors dampmaskine. Ingen sag for den lille mand i de blå overalls, for Karlsson er jo verdens bedste dampmaskinepasser. Karlsson er rent faktisk verdens bedste i alt, hvis man skulle tro ham selv. Det vigtigste er dog, at Lillebror tror på ham – og synes, at Karlsson er verdens bedste legekammerat. Animationsfilm for de mindste børn.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.