SIDE 12 / GØG EPIDEMI-ALARM! OG GOKKE
GØG OG GOKKE SAMMEN I TYKT OG TYNDT
Der er ikke mange nutidige komikere, som først og frem2 x tvillinger mest fungerer visuelt. Men det var netop den visuelle gennemslagskraft, der gjorde komikere udødelige i stumfilmens æra: Buster Keaton, Charles Chaplin, Harold Lloyd og ikke mindst Stan Laurel og Oliver Hardy. Laurel og Hardy byggede desuden bro mellem stumfilmen og tonefilmen. Dialogen understregede de to figurers særpræg og personlighed – den tynde Gøg som den barnligt enfoldige, underfrankerede flæber; tykke Gokke som hans
dominerende, dannede og selvhøjtidelige makker. Det umage par holder sammen mod alle odds, når de konfronteres med hysteriske hustruer eller den iltre og stærkt skeløjede James Finlayson. Cinemateket præsenterer i januar og februar flere af de korte farcer, fx ’En stor forretning’ (1929) og ’Gøg og Gokke som flyttemænd’ (1932). Begge film er båret af præcis timet komik og frydefulde ødelæggelser. I 1931 satte den legendariske producer Hal Roach dem sammen i deres første spillefilm, ’Gøg og Gokke i
spjældet’, der blev efterfulgt af klassikere som ’Ørkenens sønner’ (1933), ’To tyrolere’ (1938) og ’Gøg og Gokke i Oxford’ (1940). Også i spillefilmene indgår forrygende slapstick, udført i slowmotion-tempo. Samarbejdet med Hal Roach varede til 1940, hvorefter Stan Laurel og Oliver Hardy blev udnyttet på andre studier til mere livløse, mekaniske film. De optrådte i deres sidste film sammen i 1950. JA