Cinemateksprogrammet oktober-november 2021

Page 26

SIDE 26 / NYE GRØNLANDSKE STEMMER

HÅBETS Ø Kampen om Grønland

NYE GRØNLANDSKE STEMMER Verdens største ø har været en del af Danmark siden 1721, hvor den dansk-norske præst Hans Egede blev udnævnt til missionær i Grønland og grundlagde bosættelsen Håbets Ø, der i 1928 blev afløst af kolonien i Godthåb (Nuuk). 300-året for koloniseringen og Hans Egedes ankomst til Grønland bliver ikke markeret i Nuuk, men i Cinemateket benytter vi anledningen til at præsentere Grønland på film. I denne anden del af Cinematekets filmserie fokuserer vi på samtidens Grønland, som aktuelt er i mediernes søgelys

under emner som global opvarmning, olie- og mineraludvinding, seksuelt misbrug, forholdet til stormagterne og (u)afhængighed af Danmark.

Vi åbner med biografpremiere på den meget omtalte dokumentar ’Kampen om Grønland’ og præsenterer andre nyere film som rockdokumentaren ’Sume – Lyden af en revolution’, folkekomedien ’Krudt og kærlighed’, Grønlands første fantasy-film ’Among Us – In the Land of Our Shadows’ og dokumentarfilmene ’Lykken skræmmer mig ikke længere’ og ’Håbets

ø’. På programmet er også den dramatiske kærlighedshistorie ’Anori’, der har Nûkaka Coster Waldau i hovedrollen. I tilknytning til filmvisningerne inviterer vi til debatarrangementer med en række instruktører, skuespillere og producenter. Filmserien er arrangeret i samarbejde med Nordatlantiske Filmdage/Nordatlantens Brygge. JA


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Cinemateksprogrammet oktober-november 2021 by Det Danske Filminstitut - Issuu