Cinemateksprogram februar-marts 2022

Page 38

SIDE 38 / UGE SEX

UGE SEX SAMTYKKE PÅ FILM I samarbejde med Sex & Samfund inviterer vi i februar til Uge Sex med en række talks og film, som alle kredser om temaet samtykke. Et emne, der uden tøven kan siges at være oppe i tiden, og som flittigt bliver vendt og drejet, diskuteret og undersøgt med lup – i medier, såvel som i filmens og litteraturens verden. Samtykke handler om at give sin tilladelse til eller at erklære sig enig i noget. Seksuelt og intimt samtykke er på spil i alt fra pubertet, familie, følelser, grænser, idealer for krop og køn til seksuelle rettigheder,

ulige magtbalancer, relationer og sundhed. Seksuelt samtykke starter med samtalen om, hvad der føles rart, og hvad der ikke gør. En grænse kan udtrykkes med få (lyd)ord som: “Vent”, “stop”, “ja” eller “ah” eller med et åbent såvel som lukket kropssprog. Samtykke handler om, at forholde sig til og respektere hinandens grænser – i venskaber, i flirt, i ægteskabet, på arbejdspladsen eller til fest. I selskab med sexologi-eksperter vil vi dykke ned i den seksuelle oplysning gennem

tiden og udforske forskellige aspekter af det seksuelle spil med blandt andre sexologiprofessor Christian Graugaard og i filmiske værker som ‘Thelma & Louise’ og ‘Promising Young Woman’. Hvert event kan opleves uafhængigt af hinanden. Desuden vises flere film, hvor kroppen, kønnet og erotikken fylder på det hvide lærred uden introduktion. Spænd det anti-sexistiske sikkerhedsbælte og tag med til Uge Sex i Cinemateket. Tak til Sex & Samfund for samarbejde. SES+LFG

TIRS 08/02 17:00

Illusteret foredrag: Seksualoplysning gennem tiderne 90 min. inkl. foredrag

EVENT Siden filmens barndom har kroppen, kønnet og erotikken fyldt godt på det hvide lærred. Også pædagogiske problemfilm så tidligt dagens lys – som en prisme for skiftende epokers frygt og moralske dilemmaer. Til dette fyraftensarrangement fortæller sexologiprofessor Christian Graugaard om seksualpædagogikkens historie, og han giver eksempler på oplysningsfilm fra mellemkrigstiden til i dag.

Ung og smuk

American Beauty


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Cinemateksprogram februar-marts 2022 by Det Danske Filminstitut - Issuu