2 minute read

TAG PÅ LEGEEVENTYR

Metode til at give sig selv og andre et nyt, måske glemt, perspektiv gennem leg

Indsamle

Beskrivelse

Tag på legeeventyr er en metode, hvor man sætter sig i børnenes sted for at undersøge legeoplevelsen sammen med eller uden børn.

Anvendelse

Hvorfor

Når man selv leger, opnår man en bedre forståelse af den legeoplevelse, der udforskes. Det kan være svært for børn at sætte ord på leg, og ved at lege selv opdager man ofte, at der er nogle gemte muligheder, barrierer og udfordringer ved produktet og oplevelsen.

Det giver også et grundlag for at forstå børnene, fordi man kan trække på egne erfaringer, når man analyserer børnenes fortællinger efterfølgende.

Hvornår

Man skal tage på legeeventyr, når man har brug for viden om, hvordan en given legeoplevelse er/ ikke er, hvad den kan, og hvad den ikke kan. Det kan både være som en test af en færdig legeløsning, udforskning af konkurrenters produkter eller for at få en bedre fornemmelse af, hvad der gør netop denne leg interessant fra den primære brugers perspektiv.

Hvordan

Inviter dig selv med i en leg og gør dit bedste for at være en god legekammerat i børnehøjde. Lev dig ind i situationen og brug materialer, der er i fokus. Vær opmærksom på, hvordan din egen oplevelse er og gem mobiltelefonen langt væk. Fortæl dine legekammerater om, hvad du gør og oplever undervejs, og gem refleksioner til legen er slut.

Tips

Vær opmærksom på, at egne oplevelser aldrig er helt de samme som børnenes. Derfor er metoden et supplement til forståelse og ikke en erstatning for reel inddragelse af brugerne. Det er en god idé at øve sig i at sætte ord på en oplevelse. En anden god idé er at “tænke højt” for at registrere tanker og følelser.

Tag P Legeeventyr

Metode til at give sig selv og andre et nyt, måske glemt, perspektiv gennem leg

Indsamle

TEMPLATE-EKSEMPEL

Board til MIT LEGEEVENTYR

JEG OPLEVEDE

Motivation, værdi, lyst

JEG HAVDE NEMT VED

Potentiale, glæde, flow

JEG VAR UDFORDRET

Barrierer, sværhedsgrad

MINE NOTER OG SKITSER

Hvad kan jeg bruge metoden til? Hvornår er det oplagt at bruge metoden?

Konstruktiv Feedback

Metode til strukturering af feedback så man får mest muligt ud af den

Indsamle

Beskrivelse

Konstruktiv feedback er en struktureret feedback, som tvinger tilhøreren til at fokusere på potentialer og muligheder i det fremlagte.

Anvendelse

Hvorfor

At arbejde struktureret med at give konstruktiv feedback kan fremme en positiv feedback-kultur og kan med fordel blive brugt i situationer, hvor der er krævende udfordringer på spil. Modtageren af feedbacken vil ofte få en positiv oplevelse og derved blive bedre til at modtage feedback i fremtiden. Konstruktiv feedback kan desuden opfattes motiverende, og begge parter i processen får noget godt ud af det. Den, der giver feedback, vil få øjnene op for flere aspekter i det projekt, der kommenteres, og modtageren af feedbacken vil få en masse konstruktive input til den videre proces.

Hvornår

Hvis der ikke er en positiv stemning omkring et projekt, kan metoden bidrage til at åbne interessenters øjne for potentialer i projektet. Konstruktiv feedback kan også bruges, hvis et projekt er gået i stå eller mangler udvikling.

Hvordan

1. Ved en præsentation af en idé eller et projekt skriver lytteren først tre positive observationer om projektet/idéen. 2. Derefter skriver lytteren forslag til forbedringer og én helt generel konstruktiv kommentar, der kan hjælpe idéen videre i en vigtig retning. 3. Til sidst overleverer lytteren sin feedback mundtligt eller skriftligt til dem, der præsenterer.

Tips

Et redskab til at komme på forbedringsforslag kan være at sige “ja, og…” til de præsenterede idéer. Benyt så vidt muligt ordet feedback, da ordet kritik af mange opfattes som et negativt ladet ord.

Indsamle

TEMPLATE-EKSEMPEL